Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

hinanden. Dette var f.eks. i modsætning til Christian VIII, hvor hyldningsformerne ikke
konsekvent blev sat sammen med det ægte danske… Sammenkoblingen af børnenes viften
med både Dannebrog og bøgegrene understreger og forstærker symbolet om det folkelige
Danmark, som kongemagten i stigende grad blev knyttet sammen med.
En jævn eventyrkonge…
Primus inter pares – den første blandt ligemænd
Følgende afsnit vil anvende en anderledes tilgang til befolkningens forståelse af
kongemagten. I aviserne findes nemlig en del mere observerende artikler, som
kommenterer og fremhæver visse sider ved kongen under købstadsbesøgene. Disse
kommentarer viser frem til en direkte forståelse af, hvilke af Christian X’s karaktertræk
befolkningen vægtede, og hvad dette siger om forventningerne til den repræsentative
kongemagt.
Det første, der springer i øjnene, er brugen af ordet jævn om Christian X – både
om hans taler og hans personlighed. 470 Modsat moderne sprogbrug bruges ordet positivt
om Christian X.
En Konge, der færdes saa jævnt og muntert blandt og i sit Folk, maa nødvendigvis vinde dets
Hengivenhed. (…) Hans charmerende og venlige Optræden knytter for hver Gang, (…)Baandet
fastere mellem Folk og Kongehus. 471
Men slår man ordet op, fremgår det, at synonymerne for jævn er ord såsom enkel,
almindelig og ligetil. 472 Umiddelbar synes disse ord at være i kontrast til monarkiets ide,
hvor kongen netop har en højere status og en mere luksuriøs livsførelse end flertallet af
indbyggerne. Selvom dette også gjaldt for Christian X, så lå fokus altså på formindskelsen
af afstanden mellem den brede befolkning og kongehuset. Dette betød dog ikke, at den
symbolske værdi forsvandt. Christian X var stadig noget særligt – bl.a. i kraft af traditionen
og hans livsførelse – men samtidig formåede han at være som ’alle andre’. Christian X
skulle med andre ord gå den svære balancegang mellem at skille sig ud og være noget
særligt, og samtidig repræsentere og relatere sig til hele befolkningen.
Et andet centralt element i beskrivelserne af kongebesøgene var adgangen til
kongen under besøgene. F.eks. blev det trukket frem, at kongen ønskede at glæde så mange
470
DP 24/9/21 s.2, 26/9/21 s.1, 19/5/31 s.4, ÅST 5/7/25 s.7, VSVT 18/5/24 s.6, 1/6/34 s.6, FD 7/7/39 s.1,
TAA 17/7/39 s.1, ÅP 7/6/20 s.2, VK 19/7/30 s.5, HF 17/7/22 s.1, SD 24/5/22 s.3, HD 12/7/20 s.2, 29/9/20
s.1, 25/5/27 s.1, HNA 1/9/13 s.1, RAA 2/8/12 s.2, TAT 19/7/13 s.2, SF 5/10/16 s.1, HNF 2/9/13 s.2. KSD
21/8/12 brugte i stedet udtrykket folkelighed, som giver udtryk for de samme værdier som jævn
471
MM 12/7/26 s.4,4
472
ODS bd. 9 s. 987f
85