Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie
Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie
Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>for</strong>lægninger ikke længere nødvendigvis lå i købstæderne. Endvidere ændredes kongens<br />
rejse<strong>for</strong>m i 1900-tallet. Købstædernes omgivende land skulle ikke længere tilbagelægges,<br />
men ud<strong>for</strong>skes, og befolkningen blev prioriteret på lige fod med købstædernes. En ensidig<br />
fokus på købstæder ville dermed skævvride Christian X’s aktiviteter. Købstadsbegrebet er<br />
altså konsekvent under Frederik V og Christian VIII, men ikke under Christian X.<br />
Rejserne<br />
I begyndelsen af den undersøgte periode <strong>for</strong>etog Frederik V otte større rejser i løbet af sin<br />
tyveårige regeringsperiode. Transportrevolutionen i <strong>for</strong>m af bedre veje, jernbaner og<br />
(damp)skibe medførte en øget rejseaktivitet. Allerede Frederik VI (1808 - 1839) rejste stort<br />
set hvert år 25 , og der<strong>for</strong> er det nødvendigt at specificere, hvilke rejser der har særlig<br />
interesse.<br />
Der vil blive set på rejser til Jylland og hertugdømmerne, som har et officielt<br />
<strong>for</strong>mål. Det kan være inspektionsrejser med fokus på administration, kirker eller hæren.<br />
Det kan også være ceremonielle rejser, hvor kongen skal deltage i fejringen eller åbningen<br />
af institutioner, bygninger mv., og endelig kan der være tale om togterne med kongeskibet<br />
Dannebrog.<br />
Dette betyder, at der er en række officielt prægede rejser, der ikke bliver<br />
behandlet. Det drejer sig f.eks. om rejser i <strong>for</strong>bindelse med giftermål, <strong>for</strong>lovelser,<br />
begravelser mv. Disse er ikke medtaget, da fokus lå på kongehusets kontinuitet frem <strong>for</strong><br />
<strong>for</strong>holdet mellem befolkning og regent. Også besøg af fremmede fyrster og<br />
statsoverhoveder er ikke medtaget, da befolkningen sandsynligvis skulle virke som<br />
’kulisse’ <strong>for</strong> statens selviscenesættelse over<strong>for</strong> udlandet. Fokus ligger på regenten, og<br />
der<strong>for</strong> er rejser <strong>for</strong> kongehusets andre medlemmer ikke undersøgt, idet disse ikke besad<br />
den samme symbolske tyngde som kongen. 26<br />
Private rejser bliver heller ikke undersøgt. Dvs. at sommerferierejser ikke hører<br />
under købstadsrejser (i hvert fald ikke endemålet) 27 , da kongen ikke her optræder som<br />
regent, men som privatmand. Det samme gælder familiebesøg og jagter, om end<br />
kombinationen med andre <strong>for</strong>pligtelser kan kvalificere dem som købstadsrejser. Under<br />
25 Jørgensen 1999 s.145ff<br />
26 Dette ikke blot er en teoretisk overvejelse, Touristen 29/7 1840 s.123, ”… deres Majestæt [har] som Prinds<br />
beæret Byen med Deres høie Nærværelse (…). Det er denne Gang som Konge, efter Fuldførelsen af den<br />
høitidelige Kronings- og Salvingsact, (…), og Deres Nærværelse faaer herved en <strong>for</strong>høiet Betydning.”<br />
27 Christian VIII’s ferier på Før og Christian X’s ophold på Klitgården i Skagen bliver der<strong>for</strong> fravalgt.<br />
Ophold på Marselisborg var derimod suppleret med officielle pligter.<br />
7