Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie
Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie
Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Christian VIII’s regeringstid var præget af spændinger – mellem den falmende<br />
enevælde og de fremadstormende krav om en fri <strong>for</strong>fatning - og mellem liberale i Danmark<br />
og Slesvig-Holsten. Ligeledes bærer befolkningens symbolske modtagelser præg af en<br />
hegemonikamp mellem det patriotiske kongesyn og kontrakttænkningen. Således indgik<br />
befolkningen med politiserede kommentarer under <strong>købstadsbesøg</strong>ene, men disse blev<br />
samtidig suppleret af henvisninger til himlens velsignelse, som var typiske <strong>for</strong> 1700-tallets<br />
teokratiske legitimering.<br />
Overensstemmelsen mellem Christian VIII’s selv<strong>for</strong>ståelse og befolkningens<br />
<strong>for</strong>ventninger til kongemagten var til gengæld ikke sammenfaldende. Dette skyldes<br />
hovedsaglig, at synet på kongemagten var inde i en overgangsperiode, hvor patriotismen<br />
kæmpede mod en nyere kontraktretlig <strong>for</strong>ståelse. På samme vis indgik i fejringen af<br />
kongen både den klassiske hyldest og politiserende kommentarer. Befolkningen ville både<br />
have en konge og et folkestyre. Christian VIII <strong>for</strong>søgte <strong>for</strong>gæves at opfylde disse<br />
modsatrettede signaler. Han iscenesatte sig selv som den kærlige landsfader, som samtidig<br />
tog han sine <strong>for</strong>pligtelser seriøst og regulerede selv de mindste detaljer i købstæderne<br />
gennem reskripter. Men den frie <strong>for</strong>fatning, som virkelig ville have opfyldt befolkningens<br />
<strong>for</strong>ventninger, turde han i lang tid ikke give af angst <strong>for</strong> at sprænge Helstaten. Christian<br />
VIII’s regeringstid er et tydeligt eksempel på, at monarkiets gode intentioner ikke<br />
nødvendigvis giver popularitet, når det ikke opfylder befolkningens <strong>for</strong>ventninger.<br />
Et par måneder efter Christian VIII’s død fik Danmark sin frie <strong>for</strong>fatning.<br />
Regerings<strong>for</strong>men var nu indskrænket-monarkisk frem <strong>for</strong> absolutistisk. Dette havde<br />
konsekvenser <strong>for</strong> Christian X’s aktiviteter i købstæderne. Umiddelbart besøgte han de<br />
samme typer institutioner; rådhuset, havnen, kirken og kasernen, men kongen kunne nu<br />
kun vise en landsfaderlig interesse og dermed <strong>for</strong>midle Herrschaft. Dette <strong>for</strong>måede<br />
Christian X også at gøre med talent – han var oprigtig interesseret i folket og dets vilkår,<br />
selvom han ikke havde Machten til at tage affære. På trods af Machten ikke længere var<br />
officielt til stede, kom kongemagten pga. Christian X’s militære orientering og store<br />
tropperevyer alligevel til at udstråle Macht.<br />
Befolkningens <strong>for</strong>ventninger til Christian X afspejlede de samme elementer, som<br />
Christian X selv lagde vægten på. Begge parter folkeliggjorde monarkiet. Christian X<br />
spillede en aktiv rolle i sin brede fokus på folkets hverdag, mens befolkningen vægtede<br />
kongens jævnhed og folkelighed gennem hans venlighed over<strong>for</strong> høj som lav. Også<br />
symbolerne i modtagelserne henviste til en sammenknytning af det folkelig Danmark og<br />
monarkiet. Dannebrog var per excellence det mest brugte symbol, idet dets anvendelighed<br />
92
Change language