Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Det konstitutionelle monarki – forskelle og ligheder
Inden behandlingen af Christian X’s rejser begynder, skal der som lovet gives en kort
redegørelse for, hvilken forandring konstitutionelle monarki medførte for kongemagtens
Macht og Herrschaft.
Danmarks frie forfatning, bedre kendt som Grundloven af 1849, nedfældede rammerne for
det konstitutionelle monarki, hvor kongemagten skulle finde en ny rolle. Grundloven betød
et vendepunkt i kongemagtens Macht. Majestæten kunne ikke længere alene udstede love,
havde ingen formel udnævnelsesret og var ikke længere leder af administrationen eller
hæren, selvom han stadig havde betydelig indflydelse. Frem til Christian X blev
majestæten frataget flere og flere beføjelser, og dermed blev kongens Macht mindre. Under
1. verdenskrig og frem til Påskekrisen i 1920 havde Christian X dog et betydeligt politisk
manøvrerum. Efter Påskekrisen fandt kongemagten sit apolitiske leje, og Machten var
næsten væk. Dette var med undtagelse af tre områder: kirken, ordenstildelinger og
muligheden for at influere ministrene under statsråd. 341
Den danske folkekirkes forhold skulle ifølge Grundloven ordnes ved lov, men
dette blev aldrig gjort 342 , og dermed blev forholdet mellem kongemagt og kirken aldrig
defineret. Således er det stadig majestæten, som autoriserer mange af kirkens centrale
tekster, og først i 1922 blev reglerne for bispevalg fastsat ved lov. 343 Denne tætte
forbindelse mellem kirken og kongen tillader kongemagten større manøvrefrihed, og det
kunne derfor tænkes, at kongemagten opprioriterede sine kirkelige forpligtelser efter
grundlovens indførelse. Dette blev dog ikke tilfældet, hvilket sandsynligvis skyldes en
blanding af den stigende sekularisering og en generel erkendelse af, at dette ikke var
kongemagtens plads.
Et andet prærogativ fra enevælden var uddelingen af ordener, rang og titler. Dette
var den sidste rest af udnævnelsesretten, som dog ikke indeholdt andet end
æresbevisningen. For langt de fleste samfundsklasser var og er der dog tale om en
eftertragtet hæder. 344 Fra 1920 blev det fastsat, at ordenstildelinger med politisk betydning
skulle godkendes på et ministermøde, men ellers har kongehuset holdt fast i dette
341
Heri er ikke medtaget kongens rolle i regeringsdannelsesprocessen, da denne ikke indgår i hverdagens
forventninger til kongemagten. Bjørn 2001 s.100ff
342
Bjørn 1999 s. 104
343
Bjørn 2001 s.61 og 83
344
Knudsen 2000 s.77. Undtagen Socialdemokrater og medlemmer af Det radikale Venstre. Bjørn 2001
s.87og 91
66