Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

heri skal nok en del af forklaringen på populariteten findes. Desuden var den billig og ikke
mindst smuk i sommernætterne. Da kongens dagsprogram desuden ofte medførte, at han
ankom sent til købstæderne, var det samtidig en praktisk og festlig løsning på
belysningsproblemet. Selvom faklen som symbolsk genstand henviser til livet, så synes der
ikke at være en dybere symbolsk betydning i disse fakkeltog. Derimod er der en del
symbolik knyttet i de sange, som ofte blev sunget efter optoget. 330
Interessant nok var ovenstående hyldningsformer ikke længere forbeholdt
kongehuset. Således gik mange af elementerne igen ved de slesvig-holstenske og danske
folkefester i 1840’erne. På Skamlingsbanken i 1843 var der både kanonsalutter til
flaghejsning, musik, sang og fyrværkeri, mens den slesvig-holstenske folkefest ved
Mønsterhøj, Åbenrå samme år også havde bygget æresporte. 331 Folket var begyndt at fejre
sig selv, og ikke blot herskeren - et tegn på et gryende krav om medbestemmelse og
folkestyre.
”… de skiendigste Gade Uordener…” 332
Som nævnt var ovenstående modtagelsesformer i deres grundform ikke kritiske overfor
den enevældige konge, men ikke alt var lutter idyl under Christian VIII’s købstadsbesøg.
Som tidligere nævnt var Christian VIII’s regeringstid stærkt præget af de stigende
spændinger mellem dansk og tysk i Helstaten. 333 Selvom kongen kæmpede for at holde
sammen på riget, så pustede han uforvarende til ilden, både gennem sin udnævnelse af den
tysksindede augustenborger Friederich August (Prinsen af Nør) til statholder i
hertugdømmerne, sprogreskriptet i 1840 om dansk administrationssprog i dansktalende
sogne og Det åbne Brev, som adskilte Slesvig og Holsten i spørgsmålet om arvefølgen, i
1846. 334 Efterhånden som fronterne blev trukket skarpere og skarpere op mellem de danskog
tysksindede, steg utilfredsheden tilsvarende med Christian VIII. Allerede i 1843 var der
de første åbenlyse tegn på misfornøjelse blandt provinsens beboere. 335 Disse blev
optrappet i 1844, hvor kongen refererede en hændelse i Horsens.
… burde Representanterne (…) handle og ej give en Misstemning nye Næring, som jeg Gudske
Lov ikke havde fundet nogensteds blandt Almuen (…) I øvrigt maatte de ej troe, at jeg bar Nag til
330
RSA 29/7 1842 og 10/9 og 14/9 1847, RA 25/7 1840
331
Bjørn 2003 s.267f
332
D&O 2 s.691
333
Det fremgår af lejlighedssangene, at ligheden mellem dansk og tysk blev vægtet højt: Ny kgl. Saml. 2447
4 o nr. 49: 2,1-4 (Husum 1842), nr. 35: 3,1ff (Skagen 1842), FZ 3/8 1846: 2,1, 6/8 1846: 2,6f, VAPA 14/9
1844: 2,1-8, VST 28/7 1840 nr. 120 sang 2: 1,1-6, TI 28/7 1842: 1,1-5
334
Langslet 2000 s.294-324, Bjørn 2003 s.260-71 og 301ff, Rerup 1982 s.72-4 og 107f giver en udmærket
redegørelse.
335
D&O 1 s.367
62