Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Ordborg over det danske sprog, Danmarks Købstæder, Reallexicom zur Deutschen
Kunstgschichte m.fl.
Teoretisk litteratur
Af teoretisk litteratur har specialet trukket på både sociologisk antropologisk litteratur –
ofte med et historisk sigte - for at få afklaret betydningen af købstadsbesøgenes symboler,
ritualer og magtiscenesættelse. Der er især tre historikere, hvis brug af teori har dannet
udgangspunkt for min litteratursøgning af teori. For det første skal Olden-Jørgensens
artikel om magtudøvelse og magtiscenesættelse i den ældre danske enevælde fremhæves. 38
Den anden er Snickare, som i sin indledning i Enväldets Riter endvidere har behandlet
ritualer i en svensk kontekst. 39 For disse to ligger fokus på 1700-tallet og før. Kun den
tredje, nemlig Mikkel Venborg Petersens behandling af hertugerne i Augustenborg 40 ,
undersøger magtiscenesættelse frem til enevældens afløsning. Desværre lider Venborg
Petersens fremstilling under, at han ikke systematisk forholder sig til befolkningens
reception af den hertugelige status. Efter enevældens fald forsvinder danske historikeres
fokus på magtiscenesættelsen, om end Claus Bjørns Blot til pynt? til sidst kommer med
generelle overvejelser over monarkiets beståen og magtgrundlag.
Af den fremdragne antropologiske og sociologiske litteratur; ofte med historisk
sigte, skal Ulrik Langens antologi om ritualer påpeges. 41 Ligeledes skal de inspirerende
antropologer Hayden i Symbol and Privilege 42 og Quigley i The Character of Kingship 43 ,
sociologen Edward Shils om Charisma, Order, and Status 44 samt historikerne Burke 45 og
Duindam i Myths of power 46 fremhæves. Flere af de anvendte værkers teser er dog
problematiske at overføre kritikløst til dette speciales problemstilling, idet de behandler
andre tider, lande og skikke.
Kilder (upublicerede)
Kilderne til kongens købstadsbesøg er mangeartede. Derfor er følgende kildeoversigt
opdelt efter arkiverne, for således at anskueliggøre kildernes placering og undgå
gentagelser ved hver konge. Afsnittet er nærmere arkivheuristik og altså ikke snæver
38 Olden-Jørgensen 1997 s.239-254
39 Snickare 1999 s.7-21
40 Venborg Petersen 2005
41 Langen 2002 s.13-47
42 Hayden 1987 s.1-14 og 94-109
43 Quigley 2005 s.1-9
44 Shils 1965 s.199-213
45 Burke 1992 især s.1-37 og 125-204
46 Duindam 1994
11