Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

langsomt ændres til at gælde en hyldest fra hele befolkningen. 455 Flagning var udbredt ved
festlige lejligheder, og flagningen under Christian X’s besøg skal også ses i denne
kontekst. Dannebrog var ikke længere kun kongens flag og et symbol på statsmagten.
Dannebrog havde nu en dobbelt symbolsk henvisning – både til statsmagten og til det
folkelige nationale Danmark - en balancegang som Christian X personificerede.
Æresporte
Også æresporte var stadig et centralt element i kongemodtagelserne. Æresporte var mest
udbredte i købstæderne før 1920 og i de mindre sønderjyske byer. 456 Selvom formen for
æresporte varierer fra blot nogle lægter 457 til større konstruktioner af grønt 458 , så er der et
kendetegn, som går igen: Dannebrog 459 – enten ved flagudsmykning eller ved opsætning af
flagallé i umiddelbart tilknytning til æresporten. Hermed må æresportene opfattes på linie
med symbolforståelsen ved Dannebrog.
Såfremt der var indskrifter, bevægede disse sig i samme regi, som under de
foregående konger med gode ønsker 460 og Velkommen. 461 Kongens forsvundne Macht
gjorde, at politiserende kommentarer som under Christian X ikke længere forekom. På
trods af at æresporten stadig bestod i kongemodtagelserne, så var symbolbetydningen
radikalt forandret. Måske kan æresportene bedst forklares som en reminiscens, som pga.
dens ændrede symbolbetydning til blot at indikere fest og glæde, holdt længere stand end
det egentlig kunne forventes. Så vidt vides, er denne hyldestform forsvundet under
Frederik IX og Margrethe II’s rundrejser.
Bøg, roser og nelliker
Dannebrog, vinduesudstillinger og pigernes sommerkjoler var ikke det eneste, som ofte var
holdt i rødt og hvidt under kongemodtagelserne. Også de mange buketter, som Christian X
og familien fik overrakt, var ofte holdt i de nationale farver. Selvfølgelig var der variation,
455
Det tyske mindretal var naturligvis undtaget. Dannebrog vakte især i 1920 stærke negative følelser, se HD
15/7/20 s.1. Det tyske togpersonale strejkede i 1920 for at undgå at køre igennem det Dannebrogssmykkede
Sønderjylland. SZ 12/7/20 s.2 og HD 10/7/20 s.5
456
DÅ 29/6/46 s. 5 et al. De pågældende aviser findes i litteraturlisten markeret med (∞)
457
MM 2/6/34 s.7,2
458
DÅ 29/6/ 46 s.5, ÅST 29/6/46 s.6
459
VSVT 18/524 s.6, 15/6/28 s.1, 30/5/29 s.1, 24/5/30 s.1, 27/5/33 s.5,VK 18/7/30 s.1, MM 2/6/34 s.7, JT
24/5/30 s.1, 10/6/32 s.6, 31/5/34 s.1 (foto), 18/6/46 s.1, ÅP 29/6/27 s.1, SJ 18/6/46 s.3 (foto), ÅV 1/7/46 s.1,
SBSD 27/7/46 s.1, ÅST 30/6/46 s.1, VT 31/7/46 s.1f, HNF 1/9/13 s.2
460
MM 10/7/20 s.2, VSVT 1/6/34 s.6, 24/5/36 s. 1+8, KA 10/7/20 s.2, KF 10/7/20 s.3, HD 15/7/20 s.1
461
HST 16/6/28 s.1, VSVT 15/6/28 s.1, 30/5/29 s.1, 27/5/33 s.5, 1/6/34 s.1, 1/6/37 s.5, 19/5/38 s.8, MM
10/7/20 s.2, 15/6/28 s.3, ÅlAT 30/7/46 s.2, NT 30/7/46 s.2, VT 31/7/46 s.2, JT 20/6/46 s.1, HNF 1/9/13 s.2,
KF 10/7/20 s.3, HD 15/7/20 s.1, HNA 2/9/13 s.2
83