Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

mellem befolkningens forventninger til kongemagten og dennes selvforståelse. Kort sagt
handler ritualer om iscenesættelse af magt, status og den ønskelige verdensorden.
I 1700-tallet var samfundets elite meget bevidste om sammenhængen mellem
iscenesættelse, ritualer og magt 90 , og ritualerne var en nødvendig del af kongens
fremtrædelse. Denne iscenesættelse var naturligvis størst i residensstaden med arkitektur,
kunst og store ceremonier 91 , men det er dette speciales argument, at købstadsbesøgene
også kan ses i denne kontekst. Efterhånden mistede kongemagten og resten af samfundet
fokus på ritualernes betydning for magten, men de rituelle elementer i købstadsbesøgene
bestod igennem traditionen. Hermed blev magt og statusformidlingen i ritualerne fastholdt,
om end de i mindre grad fungerede på det bevidste plan.
Iscenesættelse igennem symbolske roller og ritualer repræsenteres af det andet
weberske magtbegreb - Herrschaft. 92 Herrschaft indebærer frivillig underkastelse, fordi
individet overbevises om kongens ret til magten – f.eks. gennem ritualernes fremstilling af
kongen som ophøjet. 93 Idet befolkningen overbevises om retten til magten, har Herrschaft
indbygget legitimitet. Selvom Herrschaft ved første øjekast kan virke mindre
gennemslagskraftig end Macht, bør dette element ikke undervurderes. Olden-Jørgensen
taler ligefrem om, at Herrschaften ”… er et forsøg på at maksimere magten, ja måske
ligefrem på at kompensere for de reelle ”Macht”-midlers begrænsede udstrækning.” 94
Ifølge Weber er Herrschaft desuden kendetegnet ved, at den underlegne part også
får noget ud af deltagelsen i magtforholdet 95 . Hermed kan befolkningens jublende
deltagelse i kongemagtens ritualer ses som et vigtigt element i Herrschaft 96 . Den jublende
folkemængde kan forklares ud fra det andet centrale begreb nemlig ’symbolsk værdi’.
Dette begreb er udledt af Webers karisma-begreb, men uddybet og videreudviklet i 1965 af
Edward Shils i American Sociological Review. Også Shils bruger begrebet karisma, men da
dette reflekterer en personlig egenskab, bliver termen ’symbolsk værdi’ i stedet anvendt, da
denne alluderer påvirkning af omgivelserne, og ikke skaber forvirring i forhold til den
daglige betydning af ’karisma’. 97
90
Se Lünig 1720 s. 4a, Venborg Petersen 2005 s. 94, Snickare 1999 s. 12f, Burke 1992 s. 7
91
Erichsen 1999 s.29ff, Duindam 1994 s. 114
92
Det følgende bygger Olden-Jørgensen 1997 s.239-242
93
Weber 2003 s. 53, Parkin 2002 s. 74
94
Olden-Jørgensen 1997 s.241. Duindam 1994 s.133. Bemærk at Olden-Jørgensens brug af Macht
udelukkende henviser til volds/militær-monopolet.
95
Swedberg 2005 s.64, Parkin 2002 s.74
96
Snickare 1999 s.17
97
Også for at undgå sammenblanding med Webers typer af legitime herredømmer, jf. note 205
21