Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

som muligt 473 og derfor ikke var nærig med sine håndtryk og dermed med den symbolske
værdi. 474
Der var i det hele taget ingen Knaphed på Haandtryk og Venlighed. Af og til stak Kongen en
lang Arm ind imellem de gamle Soldater for at hilse paa et af de mange Børn… 475
Nu og da forlod Kongen den afspærrede Plads for at hilse paa dem, der var længere borte, han
stod hele sit Folk nær. 476
Kort sagt blev Christian X’s tilgængelighed og forbindelsen til hele befolkningen
fremhævet, og dermed gav regentens direkte møde med folket monarkiet sin legitimitet. På
sin vis kan folkestyrets idealer siges at være overført på kongemagten. Lige adgang for alle
(til kongens håndtryk) uanset klasse, indkomst og uddannelse. Dette kunne også ses i
beskrivelserne af mindre officielle arrangementer, som var mindre bundet af ceremoniel:
Det kongelige Selskab blandedes straks med alt Folket i Parken på yderst demokratisk Vis… 477
Påskekrisen havde nok for de involverede og fortalere for parlamentarismen givet ridser i
lakken, men for den bredere befolkning var Christian X en demokratisk konge, som
opfyldte folkestyrets idealer om lighed og adgang for alle.
Som vist tidligere havde Christian X også en stor interesse i alle dele af
samfundets liv og formidlede herigennem Herrschaft. Noget kunne tyde på, at han præcis i
mødet med den almindelige befolkning opfyldte deres forventninger til kongemagten:
Kongen (…) trykkede en gammel Morlil bagved i Haanden, medens hun i Tilgift fik et af de
allervarmeste kongelige Smil, … jo, det var en rigtig Kongemodtagelse, et Møde mellem Landets
Drot og Befolkningen, en Oplevelse af den Slags, der ved Hundreder af Lejligheder Aarene
igennem har knyttet Hjertebaand fra den jævne Befolkning til Kongehuset og skabt Kong
Christians næsten legendariske Popularitet. 478
Det er bemærkelsesværdigt, at forventningerne til kongemagten var i diametral
modsætning til monarkiets oprindelige væsen, nemlig at have en højere status og være den
øverste leder. Tværtimod lå fokus på Christian X’s menneskelige egenskaber og
folkestyrets idealer om lighed og adgang for alle. Monarkiet kommer i denne sammenhæng
til at gå en balancegang mellem at beholde sin særlige status, som netop retfærdiggør
kongefamiliens prærogativer i form af beboelse på slotte, apanage osv., og at sikre sig en
bred appel blandt befolkningen, som kunne relatere sig til kongemagten. Dette er
473 SBA 27/7/46 s.12, TøSD 27/5/39 s.4, HD 15/7/20 s.1
474 DP 24/9/21 s.1, MM 12/7/26 s.4, 28/5/37 s.3, HBA 30/6/34 s.3, VSVT 1/6/23 s.2,17/6/25 s.5, SAA 9/9/21
s.2. Note 418
475 MF 25/5/28 s.1,5. Min udhævning. MM 1/6/34 s.3, VSF 8/9/32 s.1
476 KA 25/5/25 s.2,5. Min udhævning. HBA & HBD 30/6/34 s.3, MM 22/5/36 s.3f, SZ 12/7/20 s.2, HF
17/7/22 s.1
477 SD 23/5/30 s.2,5. Min udhævning. ÅV 13/7/31 s.4, FD 5/8/19 s.3, HD 12/7/20 s.2, MF 24/5/28 s.3. I
Sønderjylland vægtedes også den nationale lighed, HD 12/7/20 s.2
478 TAA 17/7/39 s.1,5. VK 18/7/30 s.5
86