Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

netop var en af årsagerne til hans popularitet. 163 Der var altså ikke noget incitament til at
fremhæve disse aktiviteter.
Faktum er dog, at kongen opfyldte sine kirkelige forpligtelser. Dette kunne også
udlægges som den gode landsfader, der ville bese befolkningens forhold under
kirkegangen og som tog interesse i byernes seværdighed; kirken. Både hær og
administration var ifølge rejsedagbogen stærkt repræsenteret ved modtagelserne af
Frederik V i de forskellige byer, hvorimod gejstligheden er sært fraværende. Dog skriver
Grønvold i stik nr. 29, at kongen i Horsens blev modtaget af både Århus-biskoppen og
byens præster, og KDP nævner også, at kongen blev modtaget af gejstligheden i 1760. 164
Dette er svært at forklare, især i rejsedagbogen, da denne ellers gør meget ud af, at nævne
’modtagelseskomiteerne’ for de enkelte byer. KDP har som nævnt mindre fokus på disse
modtagelser, og et endeligt billede er derfor svært at tegne.
”… at besee Randers Byes Hospital…” 165 - den kærlige landsfader
Som nævnt i teoriafsnittet var rolle som landsfader ikke en officiel forpligtelse på linie med
de enevældige funktioner i administration, militær og kirke. Det var en rolle, som
befolkningen tildelte kongemagten, men også en rolle som kongemagten forstod at
udnytte. Hermed knytter symbolet ’landsfaderen’ ikke an til Macht, men læner sig derimod
op af Herrschaft.
I forhold til kongens konkrete funktioner, er ideen om landsfaderen mere flygtig
at fastsætte i kongens aktiviteter. Generelt kan det dog siges, at når kongen viser interesse i
undersåtternes personlige dagligdags forhold, optræder han som landsfaderen. Det mest
sigende eksempel findes uden for Jylland, hvor en konstabel blev skudt midt over under
kanonsalutten i Korsør i 1749. Frederik V optrådte som landsfaderen og lovede straks
enken en årlig pension på 40 rigsdaler, også selvom hun giftede sig igen, samt en
engangssum på 100 rigsdalere. 166 Kongen tog dermed interesse i de nære betingelser som
enkens daglige økonomi og overlevelse.
Selvom hospitalsbesøg ikke nødvendigvis kan siges at høre under individers
dagligdags forhold, må besøget på Randers hospital i 1749 alligevel siges at høre under
kongens landsfaderlige funktioner. 167 Kongen beså her forholdene for de syge og kunne
her vise sin interesse for rigets svageste. Dette kom også til at afspejle sig i den nyanlagte
163 Biehl 1909 s.20.
164 KDP 23/6 1760.
165 Kallske s.9a
166 Ibid. s.3a
167 Ibid. s.9a
35