Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

i de efterfølgende byer. Men samtidig betød den åbenlyse utilfredshed, at enevælden var
ved at komme til vejs ende. Spørgsmålet var, om denne mishag kun gjaldt styreformen
’enevælde’ eller kongemagten som sådan.
Fejret og afvist - en opsummering
Christian VIII oplevede både at blive modtaget med jubel og afvist af befolkningen. Denne
splittelse var symptomatisk for hans regeringstid fra december 1839 og til januar 1848,
som med rette kan kaldes en opbrudstid. En tid hvor enevælden sakkede agterud i forhold
til ideen om folkestyre, og hvor befolkningen enten ønskede Helstaten eller Danmark til
Ejderen. Der fandtes også en splittelse i hertugdømmerne, hvor gnidninger trivedes mellem
tysk- og dansksindede.
Når splittelsen var så prominent mellem befolkningsgrupperne i riget, kan det
derfor undre, at det overordnede syn på kongemagten var så homogent, som tilfældet var.
Bortset fra enkelte tilfælde af modstand af kongemagtens ritualisering og uroligheder, var
der ikke nævneværdige forskelle på modtagelsen i hertugdømmerne og Nørrejylland. Alle
steder var æresporte og illuminationer centrale, selvom også her foregik en brydning
mellem nyt og gammelt; et patriotisk og et kontraktretligt syn på kongemagten. Dette ses i
illuminationerne, som både viser politiserede kommentarer og ønsket om himlens
velsignelse af kongen. De stigende spændinger mellem dansk og tysk i hertugdømmerne
kunne bl.a. ses i brugen af flag, som hurtigt blev politiske symboler på danskhed og
slesvig-holstenisme. Derved kan også brugen af Dannebrog ses som et spinkelt forsøg på at
knytte monarkiet an til det nationale danske. Her kan ses de første tegn på et skifte i
kongemagtens symbolbetydning fra en patriotisk helstatslig opfattelse mod en begyndende
sammenkobling til det nationale danske. Det var dog kun en spæd tendens, som blev
modvirket af Christian VIII’s fokus på Helstaten.
På mange måder levede Christian VIII op til forventningerne til kongemagten.
Han arbejdede utrætteligt for sin overbevisning om landets gavn og tog sin enevældige
magt alvorligt. Christian VIII brugte aktivt både sin Macht og Herrschaft under rejserne til
købstæderne. Den store interesse for både kirkelige anliggender, administration,
brandvæsen, havne og landsfaderlige aktiviteter som skole- og hospitalsbesøg formidlede
aktivt kongens Herrschaft, især fordi mange af disse aktiviteter forgik offentligt. Denne
interesse i indbyggernes daglige liv blev dog fulgt af Macht, idet besøgene blev fulgt op af
reskripter, som regulerede de sete institutioner. Derimod brugte han sjældent sine andre
Macht-former. Udnævnelsesretten og militære magtdemonstrationer var på et minimum.
64