Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie
Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie
Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>for</strong>midlede Christian X, at han stadig havde Macht, selvom den ikke var dækket af<br />
realiteter. Christian X <strong>for</strong>søgte at vise sig som den gode landsfader <strong>for</strong> hele befolkningen<br />
inkl. det tyske mindretal. Han blev mødt med skepsis i starten, men allerede få år efter<br />
Gen<strong>for</strong>eningen spores der en holdningsændring i de tysksindede aviser.<br />
Selve <strong>for</strong>men af befolkningens modtagelser havde ikke <strong>for</strong>andret sig synderligt fra<br />
Christian VIII’s tid. Mange af hyldest<strong>for</strong>merne var de samme, men deres symbolindhold<br />
var <strong>for</strong>andret. For det første blev de ikke længere udelukkende brugt ved kongebesøg.<br />
Æresporte, blomster og Dannebrog dukkede nu op ved stort set hver eneste begivenhed,<br />
som var værd at fejre – både i private og offentlige sammenhænge. Derved blev hyldesten<br />
af kongemagten knyttet an til en bred folkeliggørelse, hvor symbolerne både henviste til<br />
kongehuset, men også til Danmark og det danske folk. Ses der nærmere på de <strong>for</strong>skellige<br />
elementer, så fremgår det konsekvent, at monarkiet kom til at stå som repræsentant <strong>for</strong> hele<br />
det danske folk. F.eks. gik Dannebrog som symbol fra en borgerlig præference til at dække<br />
hele befolkningen, og dermed sattes der lighedstegn mellem kongemagten og en folkelig<br />
<strong>for</strong>ståelse af Danmark. Det samme kan siges om brugen af bøgegrene. Sammenknytningen<br />
af monarki og folk synes at være langt fremskreden. Denne teori <strong>for</strong>stærkes, når avisernes<br />
sprogbrug omkring kongehuset betragtes. Der lægges et udpræget vægt på Christian X’s<br />
jævnhed og tilgængelighed. Befolkningen skulle relatere sig til kongens personlighed, og<br />
folkestyrets idealer blev lagt ned over beskrivelserne af kongehuset: lige adgang <strong>for</strong> alle.<br />
Hermed må overensstemmelsen mellem Christian X’s selv<strong>for</strong>ståelse som konge og<br />
befolkningens <strong>for</strong>ventninger siges at være stor. Begge lagde vægt på en folkeliggørelse af<br />
kongemagten med lige adgang <strong>for</strong> alle. Kongen blev ved flere lejligheder ligefrem til<br />
symbolet på Danmark – styrket af især 1. verdenskrig, Gen<strong>for</strong>eningen og besættelsen.<br />
Christian X stod mellem <strong>for</strong>tid og fremtid. Fortidens hyldest<strong>for</strong>mer var stadig til<br />
stede, men deres symbolske indhold var folkeligt. Det samme gjaldt <strong>for</strong> kongens<br />
<strong>for</strong>pligtelser. Efter Påskekrisen var monarkens indflydelse i politik endegyldigt brudt, og<br />
fremtidens monarki skulle <strong>for</strong>mes. Vægten blev lagt på traditionen men tilpasset tiden.<br />
Som symbolet på staten, og som mennesker befolkningen kunne relatere sig til. Christian<br />
X’s vej til denne nye rolle var ikke uden problemer, men i store træk kan mange elementer<br />
i det moderne monarki spores tilbage til ham – kongen mellem <strong>for</strong>tid og fremtid.<br />
89
Change language