Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

men der synes alligevel at kunne spores en vis præference for buketter af rød-hvide roser
eller nelliker. 462
To årsager kan muligvis forklare de rød-hvide buketter af roser eller nelliker. Den
første forklaring henter sin vægt fra materielle forhold. Disse blomster var særlig hyppige i
buketter, fordi disse blomster var i sæson netop under kongens besøg og kunne ’holde sig’.
Den anden forklaring læner sig op af en mere symbolsk forklaringsmodel. Der kan ikke
være tvivl om, at de rød-hvide farver henviser til Dannebrogs farver. Men blomster kan
også ses som et sprog med indlagte betydninger. Således var røde nelliker kendt som
royalisternes blomst 463 , mens de hvide betyder tillid. 464 Røde roser er et udtryk for
kærlighed og hvide betyder ’svigt ikke’ 465 . Med andre ord kunne buketterne ses som en
hyldest til monarkiet med fokus på kærligheden og tilliden til kongehuset. Det har dog ikke
været muligt at fastslå, om en sådan blomstersymbolik var særlig udbredt under Christian
X’s regeringsår. I enkelte tilfælde er dog ingen tvivl om symbolikken – selvfølgelig måtte
dronningen foræres en lyngbuket ved Hedeselskabets jubilæum… 466 Også bøgegrene
omtales ofte ved modtagelserne.
… og da han [kongen] nåede Borgerskolens glade Børneskarer (…) brød de ud i jublende Raab,
der ingen Ende vilde tage. Imens viftede de Smaa med Bøgeløv og Dannebrog… 467
Bøgen fik sin prominente plads som det typisk danske i romantikken med forfattere som
Grundtvig og Oehlenschläger. Det var også i starten af 1800-tallet, at bøgegrene blev brugt
i forbindelse med fest og glæde – f.eks. i hånden på Bissens Tapre Landsoldat fra 1858. I
1900-tallet fortsatte denne brug ved folkelige sammenkomster som f.eks. idrætsstævner og
grundlovsfester, og var altså et bredere folkeligt symbol. 468 På trods af, at bøgen fandtes
som glædestegn allerede under Christian VIII, er der ikke fundet indikationer på, at dette
var en almindelig hyldestform til kongemagten på dette tidspunkt. 469 Derfor synes
hyldesten med bøgegrene under Christian X at antyde, at forbindelsen mellem det folkelige
danske og det danske, som kongehuset stod for, i stigende grad var ved at nærme sig
462
Følgende behandler kun specificerede buketter. DN14/6/22 s.3 et al. De relevante aviser findes i
litteraturlisten markeret med (∂)
463
Biedermann 1991 s.97. Dronning Alexandrine havde også fået opkaldt en rød nellike efter sig, JT 21/5/31
s.5
464
Bering 1998 ”Nellike - hvid”
465
Ibid. ”Rose - hvid” og ”Rose – rød”, Biedermann 1991 s.118
466
HNF 19/7/16 s.1, HNA 19/7/16 s.1
467
JT 1/6/23 s.1,3. JT 24/5/27 s.1, 27/5/33 s.9, 31/5/34 s.8, 17/5/35 s.7, 18/6/46 s.1, HD 31/5/23 s.1, 16/5/35
s.1, VSVT 19/5/38 s.8, DP 19/5/38 s.1,VST 27/5/27 s.3, SøSD 19/5/38 s.6
468
Adriansen 2003 2 s.385-88
469
Bøgen omtales hverken i sange eller i beskrivelserne af udsmykningen under Christian VIII. Bøgegrene
kan stadig have været brugt, men kildernes tavshed tyder på, at samtiden ikke tillagde bøgen nogen symbolsk
betydning.
84