Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie
Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie
Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Alle disse vitterlige Forbedringer gav mig Anledning, ikke alene paa Raadstuen, men ved Skaalen<br />
<strong>for</strong> Byen, at udtale min Tilfredshed med Amtmand Graahs og Communalbestyrelsens Færd og<br />
Virksomhed 273<br />
Ligeledes var det almindeligt, at kongen efterfølgende udsendte reskripter eller lovede<br />
økonomisk hjælp, hvis <strong>for</strong>holdene ikke på anden vis kunne udbedres. Med andre ord<br />
brugte Christian VIII meget aktivt og synligt sin Macht under disse <strong>købstadsbesøg</strong>, og når<br />
efterfølgende <strong>for</strong>andringerne blev fulgt, kunne kongens Macht ikke stå mere lysende<br />
klart. 274<br />
Overraskende er brugen af udnævnelsesretten ikke synderlig fremtrædende under<br />
<strong>købstadsbesøg</strong>ene, selvom det vides, at Christian VIII til tider gik aktivt ind i<br />
udvælgelsesprocessen og ignorerede kancelliernes henstillinger. 275 De tilfælde, hvor<br />
kongen brugte sin udnævnelsesret, drejede sig kun om titler og sjældent om konkrete<br />
arbejds<strong>for</strong>fremmelser. 276 Dette var i modsætning til Frederik V, som brugte besøgene til<br />
alle typer udnævnelser. Med andre ord var denne Macht-<strong>for</strong>m vigende i <strong>for</strong>hold til<br />
tidligere. Dette skyldes til dels administrationens stigende uoverskuelighed, men muligvis<br />
også at Christian VIII ikke ønskede at bruge denne Macht-<strong>for</strong>m og lagde vægten mere på<br />
købstædernes reelle <strong>for</strong>hold. Dermed er det svært at vurdere, om denne <strong>for</strong>skel mere<br />
skyldes kongens personlighed eller en strukturel ændring i kongemagten.<br />
”Kirken besaae jeg dernæst…” 277<br />
Ligesom Frederik V indebar Christian VIII’s <strong>for</strong>pligtelser som kirkens øverste leder en<br />
dobbelttydighed. De mange inspektioner kan både anses som kongens pligt, men samtidig<br />
<strong>for</strong>midlede kongen også den landsfaderlige rolle igennem interessen <strong>for</strong> sine undersåtters<br />
<strong>for</strong>hold under kirkegangen. Følgende kommentarer stammer fra et besøg i Skagen i 1842:<br />
Kirken besaae jeg dernæst og fandt de omtalte revner i Stenene af ingen Betydenhed, Knæfaldet<br />
burde <strong>for</strong>andres, Vinduerne burde <strong>for</strong>synes med stormkroge, Karmene at kunne ud<strong>for</strong>dres med<br />
Cement. Paa hiin Ansøgning svarede jeg, at der ingen Anledning var til at fritage Communen fra<br />
Kirkens vedligeholdelse… 278<br />
Kongen gik altså her både ind i den landsfaderlige rolle og brugte Machten til at tage en<br />
afgørelse, som stred imod en gruppes ønsker. Med andre ord adskilte <strong>for</strong>delingen af Macht<br />
og Herrschaft sig ikke i dette regi fra <strong>for</strong>delingen under de offentlige indretninger.<br />
273<br />
Ibid. s.229 og 235<br />
274<br />
Christian VIII undlod dog generelt at bruge sin Macht ved lokale uenigheder. D&O 1 s.227 og s.101<br />
275<br />
Tamm 2000 s.357 og Bjerre Jensen 1987 s.311<br />
276<br />
D&O 1 s.346, 2 s.519, 598<br />
277<br />
Ibid. s.229<br />
278<br />
Ibid. s.229<br />
52
Change language