Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

forespørgsler eller besøg. 394 De offentlige besøg på kommunale elektricitetsværker, havne
mv. havde dermed samme funktion som hos de to tidligere behandlede konger – det var
især her, at den brede befolkning kunne se monarkens interesse for byens udvikling og
dagligliv - og her at Herrschaften blev formidlet. Besøgene på rådhusene var dermed en
rest fra enevælden – en handling som med tiden havde mistet sit oprindelige indhold, men
som havde bevaret sin form.
Denne reminiscens af enevælde strakte sig også videre til befolkningens opfattelse
af kongemagten. I flere tilfælde, især i Sønderjylland, blev Christian X personligt takket
for statslige initiativer eller projekter. 395 Ligeledes er der fundet eksempler på, at enkelte
personer overrakte bønskrifter til kongen. 396 Dette kan ses som udtryk for to forskellige
kongeopfattelser - enten havde en del af befolkningen en gammeldags og forældet
opfattelse af, at kongen havde stadig skulle have Macht til at være involveret i områdets
projekter, eller også var takken ikke til kongen personligt, men derimod til hans rolle som
symbol på statsmagten. Dette var langt fra en almindelig tilgang, og den synes da også at
forsvinde i løbet af 1930’erne.
På et punkt havde kongen dog en rest af sin gamle Macht – nemlig igennem
ordenstildelinger. Disse spillede en vigtig rolle ved kongens ankomst til købstæderne, hvis
man skal tro de socialdemokratiske avisers spydige bemærkninger om gabende knaphuller
og ordensregn:
Om Ordensbygen bagefter formaar at væde de mange tørstende Sjæle, ved vi ikke, men vi tvivler
(…) Det store Spørgsmål: Hvem har Naadens Sol skinnet paa af Majnstætens Undersaatter? er
løst, idet det forlyder, at følgende er bleven udnævnt til Riddere [liste m. 5 navne] (…) Vi synes, at
det var en ordentlig Byge; men nu er den altsaa drevet over. Knaphullerne sitrer ikke længere. 397
De borgerlige aviser nævnte naturligvis altid disse tildelinger. 398 Dette var naturligvis også
en manifestering af købstadens interne hierarki, og kongens begrænsede mulighed for at
udøve Macht. Rådhusbesøgene viste tilbage til en tid, hvor kongen havde Macht, men
rådhusbesøgene havde på trods af den oprindelige form havde fået omdefineret indholdet,
så det svarede til kongemagtens nye rolle i et konstitutionelt monarki: interesse for
befolkningens dagligdag og dermed Herrschaft..
394
ÅAA 25/5/27 s.3, LF 9/8/24 s.2, HD 31/5/37 s.3, VSVT 1/6/23 s.1, GA 16/9/22 s.2, DP 20/8/23 s.5, TAA
6/6/31 s.1
395
HD 16/5/35 s.7,2f. VSVT 30/5/29 s.1, VSVT 10/6/32 s.1, ST 20/6/46 s.5,1
396
ÅA 28/5/21 s.2, DP 28/5/21 s.1f, ÅlST 13/8/13 s.2, og FA 2/8/33 s.6f
397
FSD 5/8/19 s.3,2, LSD 15/6/22 s.2, VASD 24/7/14 s.3, SkSD 7/10/16 s.3, HNSD 2/9/13 s.2, DÅ 3/7/22
s.4, HASD 15/6/28 s.3, SDRO 4/11/16 s.2, og den radikale avis, ÅlV 15/6/22 s.4
398
DR 6/11/16 s.2 et al. De relevante aviser er i litteraturlisten markeret med (µ)
76