Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Herschaftsskabende værdi være væk. Dog synes dette ikke at være tilfældet. Tværtimod havde samfundsudviklingen medført, at eskorte var et sjældent syn. Således var det ikke længere antallet, som det kom an på, men om der kunne mønstres et følge. Brugen af følge kunne også ses som en anakronisme, der understregede kongemagtens forbindelse til det eventyrlige og ekstraordinære frem for hverdagslivet. En af de største forskelle på Christian X og de foregående konger angår indkvartering. Både Frederik V og Christian VIII var afhængige af lokal indkvartering i købstæderne. Indretningen af kongeskibet til beboelse løste dog dette problem. Oven i købet blev der på det nye kongeskib gjort plads til at kongeparret kunne invitere gæster om bord. Hermed blev privatlivet sikret, og samtidig fik kongemagten mulighed for at ’invitere igen’ i byerne. 372 Idet kongen ikke længere blev indkvarteret privat i købstæderne, frafaldt spørgsmålet om symbolsk værdi også af sig selv i forbindelse med indkvarteringen. Men byens interne hierarki og kongens symbolske værdi kom stadig til udtryk. ”Til Taflet om Bord på ’Dannebrog’…” 373 Idet indkvarteringen som social markør var forsvundet, kom modtagelsen af de kongelige og taflerne på Dannebrog til at stå centralt i forhold til majestætens symbolske værdi – nu hjulpet på vej af de lokale aviser. En stor del af spaltepladsen i reportagerne fra kongens ankomst til byerne blev brugt på opremsninger af lokale honoratiores, som skulle hilse på kongen eller deltage i kongens taffel. … samledes Byens Honoratiores for at byde Christian den Tiende Velkommen. Her var Borgmester Juhl, og fra Byraadet Konsul Stenderup, Tømremester Oluf Rasmussen, Direktør N.P. Nielsen, Dyrlæge Simonsen og Malermester Fr. Andersen, endvidere i Uniform med trekantet Hat Civildommer Terndrup, Kriminaldommer Kaarsen, Stationsforstander Speich, Postmester Baastrup, Toldforvalter Ludvigsen og Politiassistent Kleberg… 374 Opremsningen er karakteristisk – og som det ses yderst grundig, f.eks. nævner ovenstående yderligere 23 personer! Det samme gjaldt invitationerne til taflerne, som også blev offentliggjort i de lokale aviser. 375 Hermed blev fordelingen af symbolsk værdi tydeliggjort i forhold til tidligere tider. Nedskrivningen sikrede bevaringen af denne værdi til eftertiden og sørgede for udbredelse til en langt større skare end blot tilskuerne ved selve modtagelsen. Dette står i modsætning til de foregående konger, hvor effekten af kongens 372 Bistrup 2005 s.178. Bloch Skipper 2004 s.12f 373 HD 24/5/30 s.1 374 KA 11/6/32 s.8,3. Se AT 25/5/27 s.2 et al. De relevante aviser er i litteraturlisten markeret med (*). Bemærk også de tysksindede aviser! 375 Ibid. I nogle af aviserne nævnes kun taflerne, og andre kun modtagelseskomiteen. Men da konsekvensen er den samme i forhold til den symbolske værdi, er de registreret ens. 72
symbolske værdi i nogen grad var begrænset til situationen og øjeblikket. Den symbolske værdi fra kongen blev således mere iøjnefaldende, måske endda håndgribelig, og nåede en bredere skare. Undtagelserne fra disse opremsninger var de socialdemokratiske aviser frem til 1933/34, hvor Socialdemokratiet officielt afviste hele den borgerlige ideologi med Gud, konge og fædreland. Hvis kongens besøg overhovedet blev nævnt 376 , var det ofte med ironisering over de lokale honoratiores forberedelser til mødet med kongen. Hvem var der? Vi nævner i Flæng: Stiftamtmanden i fuld Uniform (…) med saa hvide Fjer i Hatten der kunde faa en Tyroler til at blegne af Misundelse (…) Politimesteren Buch Petersen, der ikke kunde forsone sig med sin vajende Hovedprydelse, men stadig greb sig oven i Fjerene (…) Det var et yndigt Skue. 377 Med andre ord ønskede den lokale socialdemokratiske dagspresse ikke at medvirke til udvekslingen af kongens symbolske værdi. Eller rettere sagt: byens borgerlige støtter var arbejderens ’fjende’, som derfor ikke skulle fremhæves positivt. Fra 1933/34 ændredes socialdemokraternes fokus fra internationalisme og en afvisning af de nationale symboler til en accept af, at socialdemokraterne”… ikke alene [var] fuldgyldige medlemmer af nationen, men også (…) dennes ledende kraft. 378 Det er dog interessant at selv før skiftet 1933/34, berørte disse latterliggørelser ikke kongen selv. 379 Tværtimod blev han omtalt i et neutralt sprog, eller det blev fremhævet, at majestæten var en fornuftig mand 380 , elskværdig og behagelig 381 . Det var opstandelsen og snobberiet, som blev afvist. 382 Noget kunne også tyde på, at en del af arbejderne støttede monarkiet, som en konkurrerende Kolding avis triumferende bemærkede: Interessant var det at se, da han [Christian X] ved Indsejlingen opdagede de mange Tilskuere oppe paa Tagene, mange af dem arbejdsklædte. Med et stort aabent Smil paa Ansigtet hilste Kongen op til dem, mens et tordnende Hurra-raab deroppe fra tilkendegav, at de med samme Hjertelag som de nede paa Pladsen, vilde hilse deres Konge. Det tjente Kolding Arbejdere og de unge Gutter der 376 De Social-demokratiske aviser tiede kongens tilstedeværelse ihjel eller bekendtgjorde det i små notitser. Man leder f.eks. forgæves hos FSD 1924, 1933 og 1935, SASD 1921, 1923-24, 1926-30 og SøSD 1931 og 1933, HASD 1922-24, 1926-27, 1930 og HSD 1931, KSD 1923, 1926 og 1932 og SSD 1921, 1932-34. HoSD er dog atypisk, idet den i hele perioden omtaler kongen på samme vis som de borgerlige aviser. Se 15/6/22 s.3, 25/7/27 s.4f og 28/9/33 s 5. Tavsheden gælder også den radikale presse: ÅV 1924-1939, dog med undtagelser 18/6 (s.5) og 26/6 1931 s.1, 15/8 1931 s.3 og 22/6/35 s.1 377 NSD 14/6/22 s.5,1. DÅ 3/7/22 s.4, 16/7/30 s.6, TSD 30/9/27 s.3, KSD 24/5/21 s.3, VSD 16/8/27 s.2 378 Christiansen 1992 s.578f. Adriansen 2003 1 s.291-95 og Christiansen 2004 s.161-64 379 Jf. note 377 380 TSD 17/6/22 s.3, 11/8/24 s.3, 3/6/31 s.3, SkSD 26/5/28 s.3 381 TASD 25/5/22 s.3,2, SASD 25/5/25 s.3 382 SkSD 26/5/28 s.3, VASD 13/8/15 s.3, SASD 25/5/22 s.3, VJSD 4/8/13 s.3, KSD 21/8/12 s.2 og 10/7/20 s.2, SDRO 13/8/15 s.3, TSD 17/6/22 s.3, SJSD 10/7/20 s.2. Igen skiller HoSD sig ud ved at erklære, at snobberi ikke mærkedes under kongens besøg. 25/7/27 s.5,2. 73
Page 1 and 2:
Kongernes købstadsbesøg Komparati
Page 3 and 4:
DET KONSTITUTIONELLE MONARKI - FORS
Page 5 and 6:
en konkret problemstilling. For det
Page 7 and 8:
strømninger var begyndt at slå ig
Page 9 and 10:
forlægninger ikke længere nødven
Page 11 and 12:
Litteratur og kilder Følgende vil
Page 13 and 14:
Ordborg over det danske sprog, Danm
Page 15 and 16:
Informationerne herfra afslører ma
Page 17 and 18:
de militære forpligtelser, udfyldt
Page 19 and 20:
Kongen: Mellem funktion, symbol og
Page 21 and 22:
På trods af betydelige ændringer
Page 23 and 24: mellem befolkningens forventninger
Page 25 and 26: planlægger ritualerne, men også f
Page 27 and 28: og egne forestillinger og personifi
Page 29 and 30: Frederik V - den fordrukne landsfad
Page 31 and 32: velbelyste Norgesrejse, om end vejr
Page 33 and 34: I Randers var der i 1749 stor inter
Page 35 and 36: hektiske mønstringsprogram, som se
Page 37 and 38: netop var en af årsagerne til hans
Page 39 and 40: Derimod kan kongens ankomst og afre
Page 41 and 42: kongens ankomst. 191 Disse fælles
Page 43 and 44: Billederne af kvinden og manden med
Page 45 and 46: Bredefeldt var byfoged i Slesvig im
Page 47 and 48: Christian VIII - på nippet til fol
Page 49 and 50: farvande. 236 Fra deres indførelse
Page 51 and 52: dronning Caroline Amalie om at nedt
Page 53 and 54: taflerne. 268 Med andre ord kom Chr
Page 55 and 56: Christian VIII’s interesse i kirk
Page 57 and 58: og ”… en fattig Kone paa Himmel
Page 59 and 60: Byernes modtagelse af majestæten F
Page 61 and 62: Dette viser, at kongen ikke forband
Page 63 and 64: var ukritiske overfor styret, og da
Page 65 and 66: Byen for denne Fremgangsmaade, (…
Page 67 and 68: De mange rejser i hertugdømmerne o
Page 69 and 70: prærogativ frem til i dag, hvor mo
Page 71 and 72: Christian X - mellem fortid og frem
Page 73: deres opbygning i forhold til tidli
Page 77 and 78: stilling som Danmarks konge gjorde
Page 79 and 80: ”Kongevognen standsede ved Kirken
Page 81 and 82: Universitet i 1932 og 1933. 419 Ogs
Page 83 and 84: ”Bølledemonstrationer ved Kongen
Page 85 and 86: langsomt ændres til at gælde en h
Page 87 and 88: hinanden. Dette var f.eks. i modsæ
Page 89 and 90: monarkiets udfordring: på en gang
Page 91 and 92: formidlede Christian X, at han stad
Page 93 and 94: Personlighedens betydning Hyldesten
Page 95 and 96: lå i dens dobbelte betydning som s
Page 97 and 98: Konklusion Det danske monarki er et
Page 99 and 100: Summary in English This thesis exam
Page 101 and 102: everyday life; he had no Macht to i
Page 103 and 104: Wulff, Jens: Kniplingskræmmer Jens
Page 105 and 106: M (SV) Silkeborg Venstreblad (MA) M
Page 107 and 108: Christian X Apenrader Tageblatt (AT
Page 109 and 110: Herning Folkeblad (HNF) 1913 1. sep
Page 111 and 112: Randers Dagblad (RD) 1912 2. august
Page 113 and 114: Vestkysten (Esbjerg) (VK) 1926 8. s
Page 115 and 116: Aarhuus Stiftstidende (fortsat) Aar
Page 117 and 118: Stadtarchiv Schleswig Kämmerei-rec
Page 119 and 120: Bjerregård, Kristian: Holstebro -
Page 121 and 122: Erffa, Hans Martin von: ’Ehrenpfo
Page 123 and 124: Jensen, Bernhardt: Bernhardt Jensen
Page 125 and 126:
Lind, Gunnar: ’Den heroiske tid?
Page 127 and 128:
Riising, Anne Gudsfrygt og oplysnin
Page 129 and 130:
Westengaard, Erik: Lykkelig den som
Page 131:
madlavningen. Din tålmodighed, opb
Page 141 and 142:
Bilag 10 Kongens følge s. 2/4 1748
Page 143 and 144:
Bilag 12 Kongens følge s. 4/4 1748
Page 145 and 146:
Bilag 14 Grønvold nr. 30 Billeder
Page 155 and 156:
Bilag 24 Christian VIII’s følge
Page 157 and 158:
Bilag 26 Andre 1 I alt 8 3 3 5 4 3
Page 188 and 189:
Bilag 57 Christian X’s eskorte Ov
Page 190 and 191:
Århus 1939 Århus 1946 Bilag 59 S
Page 192:
Bilag 61 Kære Nina Seirup, Din for
show all

Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?