Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

hektiske mønstringsprogram, som ses nedenfor, som kongen lagde for dagen på rejserne til
hertugdømmerne?
Hs. Kongel. Majestet har behaget den 11 hujus at lade ved Vester-Ønfeldt, Livregimentet, Prins
Friderichs og det Falsterske passere Revue, hvilket og den anden Bataillon af Cronprindsens
Regiment, de 2 Batailloner af det Bornholmske, det Holsteenske og det Mønske giorde den 12
hujus. Den 13 tog Hs. Majestet Befæstningen i Rendsborg i høyeste Øyesyn, tilligemed de
Cavallerie-Regimenter, som havde ligget i Landsbyerne, ved Borgsted. Tropperne formerede et
Campement af 12 Batailloner og lige saamange Eskadroner. Samme Dag betragtede Hs. Majestæt
Fæstningsværkerne i Rendsborg, de nye opbygte Baraquer og øvrige Indretninger. (…) Den 18de
passerede Dronningens Regiment, det Siellandske, Oldenborgske og Nordenfieldske Revue, og den
19.de Cavallerie-regimenterne, det 2die Jydske og Holsteenske. Den 20de afgik Hs. og
Livregimentet Dragonerne, ligesom det og det Syndenfieldske Infanterie-Regiment, tiiligemed de
Aggerhuusiske og Oplandske Batailloner passerede Revue ved Landsbyen Quidborn. I Dag
passerer det sidste Corps af de i Holsteen forsamlede Tropper Mønstringen. 151
Noget kunne tyde på, at kongen havde anden gavn af mønstringerne end blot de snævert
udenrigspolitisk orienterede.
Frederik V opnåede igennem mønstringen af sine tropper to ting; for det første
demonstrerede han sig som den pligtopfyldende konge. Dette påvirkede naturligvis både
hans tropper, som fik et personligt og måske mere loyalt billede af ”For konge og
fædreland” 152 , men også den brede befolkning fik lejlighed til at se kongen varetage én af
sine funktioner. Måske har de også følt sig trygge ved visheden om, at landets fader ville
passe på dem i tilfælde af krig. For det andet forlenede Frederik V’s overkommando over
militæret ham med en meget synlig Macht, som befolkningen sikkert også bemærkede.
Det var især på rejserne til hertugdømmerne, at opsynet med militæret spillede en
prominent rolle. Således gik rejsen altid til Rendsburg, idet rigets næststørste garnison lå
her. 153 Umiddelbart virker Fredericia overraskende overset i forhold til kongens militære
forpligtelser. Frederik V besøgte kun byen i 1748, hvor den både husede rytterregiment og
et fodfolksregiment. Men fra 1758 og frem til 1763 fandtes der ingen garnison i
Fredericia 154 , og dermed var byen mindre oplagt til militært begrundede besøg på Frederik
V’s rejser i 1759, 1760 og 1762.
”… giorde hand Justitsraad (…) til Etaceraad” 155
En anden af kongens vigtige funktioner var at lede administrationen. Kongens underskrift
var essentiel, men især hans udnævnelsesret forlenede ham med Macht. Intet tyder dog på,
at Frederik V tog interesse i den lokale administration. Derimod var der flere af de lokale
151
KDP 22/6 1759 s.3, KDP 6/6 1760
152
Damsholt 2000’s citater nævner ikke ”Gud” som en baggrund for forsvarsviljen eks. s.222, 232, 250,
287ff
153
Skjold Petersen 2005 s.349. Den største var naturligvis København. Se bilag 1 og 5-8, KDP 7/6 1756,
18/6 1759, 23/6 og 27/6 1760. Feldbæk 2005 s.315
154
Jf. Danske Militære Enheders Garnisonering opstillet i Rigsarkivets forrum.
155
Kallske s.7b
33