Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

I Randers var der i 1749 stor interesse i at få lov til at huse kongens følge. I hvert
fald var der 35 logier i overskud, efter fordelingen havde fundet sted. 138 Denne store
interesse havde sandsynligvis flere årsager. For det første har nysgerrigheden sandsynligvis
spillet ind – ikke alene nysgerrigheden rettet mod kongens person, men alene at møde
hoffets folk, hvor begrænset deres kontakt med kongen end måtte være og høre nyt fra
København. For det andet har fordelingerne af hoffets folk været et spil om prestige og
magt internt i købstaden. Hele spørgsmålet om prestigen forbundet med at huse folk fra
hoffet er nøje forbundet med, at gæstgiverne dermed også fik andel i kongens symbolske
værdi. 139 Det samme gjaldt naturligvis modtagelsen af majestæten, hvor byens styre netop
fremviste deres symbolske nærhed til kongen 140 , hvilket sandsynligvis efterfølgende gav
en øget respekt i købstæderne.
Ægtkørsel 141
Købstaden kom også i forbindelse med kongens følge på anden vis, idet købstaden skulle
stille et vist antal heste og vogne til rådighed til turens næste etape. Langt det største antal
kilder i overhofmarskallatets samlinger drejer sig netop om koordineringen af vogne og
heste, og disse lægger streng vægt på de lokales pålidelighed. I hvert eneste brev til
købstæderne bliver det præciseret, at
… Magistraten udi kiøbstæderne (…) haver ufortrødent at foranstalte at de derudi anførte
Forspands Heste samt Borger og Bønder Vogne til de Tiider og paa de Steder (…) præciise og
ufeylbarlig vist og sikker møder for dend kongelige Suite fra Station til anden vel og upaaklagelig
at befordre. 142
Hoffets formaninger var åbenbart nødvendige for at sikre en problemfri rejse. Med andre
ord kan det argumenteres, at hoffet fungerede som en civiliserende instans. Denne tese,
fremført af Norbert Elias, går i korthed ud på, at hoffet satte sociale normer for god
opførsel, men at disse begrænsninger hurtigt blev internaliseret hos hoffolket. Derefter
havde hoffet samme funktion for resten af befolkningen, som ligeledes skulle opnå
selvkontrol og stabilitet. 143 Endvidere argumenterer Elias i en senere artikel, at fænomenet
koordinering også er et socialiserende element.
138
Hall 1986 s.98
139
Snickare 1999 s.17
140
Smuts 1989 s.72f
141
Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder bd. X definerer ægtkørsel som ”… vogntransporter, som
skulle ydes statsmagten (…) De æ., som tilkom statsmagten, bestod først og fremmest af kørsler for kongen
(age kongens fadebur), dronningen (føre dronningens folk og sølv kammer) og kongens børn og
embedsmænd, når de var på rejse.” s. 478
142
Holsten-rejsen 1760. 212 OHM 2 – I.K.1b. Brev af 24. maj 1760. Min udhævning.
143
Duindam 1994 s.160
31