Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Litteratur og kilder
Følgende vil placere dette speciale i forhold til den eksisterende forskning og introducere
kilderne og de metodiske problemer.
Historisk litteratur
Selvom interessen for monarkiet har været til stede blandt historikere de sidste år 28 , så
findes der kun lidt forskningslitteratur, der behandler det danske monarki ud fra en
analytisk og komparativ vinkel. Når befolkningens opfattelse af kongemagten også
inddrages, mindskes feltet drastisk. Derfor var en meget bred litteratursøgning nødvendig
for at belyse kongernes købstadsbesøg.
Kongerejser er bredest behandlet i lokalhistorisk litteratur. 29 Kvaliteten er meget
svingende – fra anekdotens løse form til omhyggeligt kildearbejde, og derfor er kun de
grundigste blevet anvendt i specialets argumentation. Derimod har forskningen ladet
kongebesøg stå forholdsvis urørt. Enkelte danske historikere har beskæftiget sig med
enkelte rejser; som oftest Christian VI’s rejse til Norge i 1733. Disse behandlinger er oftest
blot berettende og mangler det komparative element. 30
Også i den udenlandske litteratur er kongens købstadsbesøg fraværende; kun
Hayden i Symbol and Privilege behandler besøgene i deres moderne form, mens Burke i
The Fabrication of Louis XIV og Geertz i Centers, Kings, and Charisma 31 , kun kort
perspektiverer til emnet. Sverige havde fra middelalderen tradition for den såkaldte
Eriksgata, hvor kongen rejste rundt for at stadfæste sin position som konge. Denne
tradition er velbelyst, om end de fleste fundne bøger bliver på det redegørende plan. 32 Kun
Widenberg laver en analyse af Karl XI’s Eriksgata i 1673, men til gengæld mangler hun
det komparative element. 33
Den eneste, der kommer tæt på en komparativ analyse af den danske kongemagts
købstadsbesøg (udelukkende i Slesvig), er Lars Henningsen. 34 Hans artikler er udgivet i
28
Bjørn 2001 Blot til lyst? Monarkiet af i går, i dag og i morgen. Olden-Jørgensen 2003: Prinsessen og det
hele kongerige og Bo Bramsen Det glückborgske kongehus 1 og 2 2002.
29
Aakjær 1920 s.87-112, Petresch Christensen 1986 s.356-60, Eliassen 1910 s.165 og 418f, Frandsen og
Bjørn 1998 s.259, Dragsbo og Hansen 1996 s.103-5, Petersen 1927 s.121, Hall 1986 s.93-101, Bjerregård
1999 s.98 og 162f, Schønau 1921 s.141-49, Christensen 1934 s.156-8, Andersen 1912 s.137-150, Johansen
1912 s.90-99, Henningsen 1999 s.46-60 og 2000b s.7-87, Riising 1981 s.280-3, Kristensen 1976 s.46-64,
Wad 1924 s.134-55, Rye 1980 s.17-19, 29f og 49f, Nørskov Nielsen 1992 s.72f, Schmidt 1928 s.37-40,
Hansen 1968 s.102-5 og Kinze 1955 s.32-4.
30
Westengaard 2004 s.84-103, Danstrup 1989 s.26-59
31
Hayden 1987 s.94ff, Burke 1992 s.157 og Geertz 1977 s.153ff. Smuts 1989 s.66-68 kritiserer dog Geertz
for at lægge for meget vægt på allegorierne, da de færreste tilskuere så hele ruten.
32
Holmblad 1993, Henrikson 1955 og Hasselberg 1960.
33
Widenberg 2004 s.27-44
34
Den følgende kritik drejer sig om artiklerne Henningsen 1999 og 2000b
9