Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

skyldes Christian VIII’s ry for ufolkelighed ikke blot hans kunstlede taler 260 , men
sandsynligvis også den manglende omgang med det lokale borgerskab. Den manglende
prioritet af det bredere borgerskab i byerne gjaldt også Frederik V, men to ting adskiller
ham fra Christian VIII. For det første betød Frederik V’s større følge, at en stor del af
byens borgere blev involveret i kongens besøg. For det andet forventedes det ikke af
kongen i midten af 1700-tallet, at han kom i kontakt med byernes borgerskab. Først med
Den franske Revolution og liberalismen i 1800-tallet blev lighed idealiseret og blev til
borgerskabets krav. 261 Da borgerskabet i 1840’erne var en klasse med stigende betydning
og indflydelse 262 , kunne det derfor forventes, at Christian VIII havde prioriteret disse.
Christian VIII’s alliance med det norske borgerskab i 1814 under Eidsvoll-forfatningen
øgede kun disse forventninger. 263 Alliance med borgerskabet synes dog ikke at være
tilfældet i spørgsmålet om indkvartering. Derimod blev der ofte givet tafler eller bal i
købstæderne.
Tafler og bal
Bedsteborgerne havde dog stadig mulighed for at komme tæt på kongen. Ofte blev der
holdt bal eller tafler, hvor de lokale spidser var inviterede. For taflerne drejede det sig om
den lokale læge, amtmænd, etats-, konferens- og justitsråder, generaliteten, borgmesteren,
provsten og pastoren. Med andre ord hovedsagelig de tre grupper, som kongen var øverste
leder for: administrationen, kirken og militæret. 264 Og ved de større tafler var også byens
rigeste beboere inviterede: købmændene. 265 Sammenlignes med Aalborgs indsendte lister
over byens gejstlighed, offentlige repræsentanter såsom kommunalbestyrelse,
borgerrepræsentanter, havnekommission, læger, lærere og generaliteten, så blev kun 14 ud
af 118 potentialer inviteret. Det er især påfaldende at kun én borgerrepræsentant var
repræsenteret, nemlig en overkrigskommissær Quist. Derimod var borgerrepræsentanter
såsom skomageren og skrædderen ikke inkluderede. 266 Ballerne, især på hoffets initiativ,
var mere sjældne 267 , selvom invitationslisten var mindst 3 gange længere end til
260
Dehn-Nielsen 1999 s.167
261
McKay m.fl. 2000 s.715 og 782
262
Bjørn 2003 s.250.
263
Langslet 2000 s.97. Langslet taler om embedsstanden, som må defineres som en mindre delmængde af
borgerskabet.
264
Baseret på taffellister for Aalborg 10/7 1842, Rendsburg 24/9 1842, Flensborg 28/6 1843 og Skanderborg
31/7 1845. 212 OHM, Hoffourerkontoret nr. 179, 180 og 181
265
Taffellisten for Flensborg 28/6 1843 i 212 OHM, Hoffourerkontoret nr. 180
266
212 OHM, Hoffourerkontoret nr. 179. Taflet havde i alt 30 deltagere, hvoraf nogle var fra hoffet og andre
var lokale dignitas, som dog ikke optrådte på listen.
267
D&O 1 s.108 (1840), 2 s.693 og 698 (1846).
50