Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Byernes modtagelse af majestæten
Foranstaltningerne til kongebesøg i 1840erne lignede i vid udstrækning forberedelserne til
Frederik V’s besøg små hundrede år før. I byernes regnskaber optræder udgifter til
trommespillere, indkvartering, bygningen af æresporte, fakler til fakkeltog og
illuminationer. 305 Da mange af elementerne af forberedelserne var de samme som under
Frederik V, vil der ikke yderligere blive fokuseret på disse forberedelser.
Købstædernes modtagelse forløb ofte over samme ’skabelon’, hvilket atter må
anses som en ritualisering. Det var vigtigt at melde kongens komme, og det blev ofte gjort
med klokkeringning fra byens kirker og kanonsalutter. Ligeledes blev kongen modtaget af
det lokale regiment, og turen frem til bestemmelsesstedet i byen gik ofte igennem en eller
flere æresporte, forbi festligt pyntede huse og menneskemasser, som jublede og råbte
hurra. Med andre ord var det stadig vigtigt for købstædernes befolkning at deltage og vise
deres hengivenhed, hvorved de fik del i kongens symbolske værdi og samtidig var
medvirkende til at forøge kongens Herrschaft. Idet købstædernes aviser trykte uddrag af
hinandens reportager af festlighederne, var der formentlig indbyrdes konkurrence mellem
byerne om, hvem der modtog kongen bedst og festligst. Festlighederne var altså ikke
længere blot et udtryk for stolthed over byens formåen, men også en rangordning af byerne
indbyrdes.
”… vort ærværdige Dannebroge…” 306
En nyskabelse i modtagelse af kongen var brugen af Dannebrog. Grønvolds stik viser, at
kun skibe flagede ved Frederik V’s modtagelser. 307 Dette var på trods af, at Dannebrog før
1840’erne var nøje sammenknyttet med konge- og statsmagten. 308 Forskellen bliver især
tydelig, når der sammenlignes med malerier fra 1840-rejsen. 309 Her er Dannebrog en
tydelig del af købstadens oppyntning. Fra ca. 1800 havde Dannebrog været brugt ved
festlige lejligheder, men Frederik VI havde forbudt den almene befolkning at bruge fanen.
Det forhindrede dog ikke befolkningen igennem 1840’erne i stigende grad at tage
305
ÅLA, Ældre Byarkiver nr.317 s. 102f og nr. 319 s. 83 angående æresporte, illuminationer, fakler og
trommespillere. Indkvartering, ibid. nr. 1144-1145 s. 45. For Nørrejylland se VLA D. 32 nr. 575 bilag 215-45
for æresporte, blomster, sangtrykning mv., D. 10 s. 102b for illuminationer, begkrandse, D.1 nr. 790, læg 30
for blomsterguirlander og fakler. Jensen 1979 s.153
306
RSA 13/9 1847 s.4,1
307
For Jylland gælder det Grønvolds stik nr. 28 og 35.
308
Adriansen 2003 1 s.127
309
Bilag 27
57