Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Christian VIII – på nippet til folkestyre
I 1840, 92 år efter Frederik V’s første rejse, rejste Danmarks sidste enevældige konge også
rundt i sit rige. Samfundet havde forandret sig, men kongens funktioner og forpligtelser var
i princippet de samme, selvom riget havde fået fire rådgivende stænderforsamlinger. 227
Tiden var præget at stigende spændinger mellem dansk og tysk samt borgerskabets
vedholdende krav om en fri forfatning.
Kilderne til Christian VIII’s rejser
Hovedkilden til kongens købstadsrejser er Christian VIII’s dagbøger, der er en enestående
kilde til kongens hverdag. Dagbøgerne blev ført hver aften, og da de så dagen
retrospektivt, indeholder de ofte detaljer, som ikke findes i hofmarskallatets breve og lister.
Dagbøgerne er meget spartanske med personlige bemærkninger, så der kan ikke findes
større refleksioner over hensigten med købstadsrejserne. Når det er sagt, så afslører de,
hvilke aktiviteter kongen selv lagde vægt på og huskede. Christian VIII var meget bevidst
om, at dagbøgerne ville blive læst af eftertiden 228 , og derfor er der ingen tvivl om, at
dagbøgerne viser kongen Christian VIII frem for privatpersonen. Dette er dog ikke
problematisk i forhold til denne undersøgelses problemstilling, hvor fokus på kongerollen
vægtes frem for privatpersonen. Derved fremtræder Christian VIII’s selvopfattelse som
konge klart frem. Med andre ord er Christian VIII’s dagbøger valgt, idet det er nutidens
bedste chance for at undersøge kongens egen opfattelse af købstadsrejserne; et privilegium
som desværre ikke omfatter Frederik V og Christian X. 229
Dagbøgerne afslører ikke organiseringen af købstadsbesøgene, som også havde
betydning for formidlingen af Macht og Herrschaft. Disse informationer er igen hentet ud
af hofmarskallatets arkiv. Dette drejer sig ofte om taffellister, befordring, indkvartering
mv. Her findes alle detaljerne, som kompletterer billedet, men som ikke næves i
dagbøgerne pga. deres trivialitet. Disse lister og brevbøger viser et dybere lag, idet der ikke
blev taget hensyn til eftertiden.
Hovedkilderne til befolkningens modtagelse er fundet i aviserne, som i stigende
grad var lokalt baseret. Kongebesøg var godt stof og blev dækket med omhu. Der var
censur, hvilket gav meget lidt spillerum for kritik af kongemagten. Dog var langt de fleste
227
Forskningslitteraturen vægter kongens rolle i den sene enevælde meget forskelligt. Dog understøtter
Tamm 2000 s.356 ovenstående.
228
D&O 3 s.792. Ifølge Duedahl 2005 s.281, en tendens som fra midten af 1800-tallet prægede kendtes
dagbøger.
229
Christian X har også efterladt sig et omfattende dagbogsmateriale, som dog er utilgængeligt. Duedahl
2005 s.281. Rigsarkivet lagde heller ikke skjul på ved min forespørgsel, at tilladelse var uopnåelig.
45