Børneulykker i Danmark - Statens Institut for Folkesundhed

10
Børneulykker i Danmark
Risikofaktorer og skadeforebyggelse
Risikofaktorer
Der findes i litteraturen en række modeller til at
beskrive eller forklare ulykkesforekomsten på mikroniveau,
dvs. i forhold til den enkelte ulykke. En
væsentlig model er Haddons matrix model
(Haddon, Jr., 1963), som beskriver ulykkesforløbet
i to dimensioner: En tidsdimension før, under og
efter ulykken, samt en materiel dimension som
består af mennesket (”host”), ”agenten” der forårsager
eller er involveret i skaden samt omgivelserne
(fysiske og sociale). Derved dannes en 3x4
matrix (tabel 1), hvor skadeforebyggelsen kan
sættes ind i forhold til et eller flere af felterne, jf.
tabel 1. Alle felter er dog ikke lige relevante i alle
situationer. Modellen, der først blev anvendt på
trafikulykker, kan anvendes på mange typer af
ulykker.
Tilsvarende er der udviklet modeller til at forklare
udviklinger i ulykkesforekomsten på samfundsniveau.
F.eks. viser analyser, at der er en klar sammenhæng
mellem et lands økonomiske udvikling
målt ved bruttonationalproduktet og forekomsten af
dødsulykker, idet forekomsten af dødsulykker er
lavere jo større BNP er (Plitponkarnpim et al.,
1999). Nogle lande har dog noget flere dødsulykker
end forventet ud fra deres økonomi, bl.a. USA,
Korea og Rusland. Dette kan muligvis forklares
ved at disse lande har større social ulighed
(Plitponkarnpim et al., 1999). For trafikulykkernes
vedkommende er sammenhængen mellem økonomisk
udvikling og dødsulykker mere kompleks,
idet antallet af døde i trafikken stiger med bruttonationalproduktet
(og antallet af motorkøretøjer) til et
vist punkt, hvorefter antallet falder (Bishai et al.,
2006). En tilsvarende udvikling er sket i Danmark i
tidsperioden 1930-2005, hvor antallet af døde i
trafikken steg fra 1930 til 1971 i takt med udbredelsen
af den motoriserede trafik. Efter 1971 er
antallet af trafikdræbte faldet som følge af trafiksikkerhedsmæssige
tiltag, og i 2005 var antallet af
trafikdræbte nede på 331 eller næsten samme
niveau som i slutningen af 1930erne.
Social ulighed i forekomst af ulykker
Som for andre helbredsforhold er der en social
ulighed i børns ulykkesforekomst. En række undersøgelser
af social ulighed i forekomsten af trafikulykker
i Sverige har vist, at både dødelighed og
sygelighed er socialt skævt fordelt, ud fra forældrenes
socio-økonomiske status (LaFlamme og
Diderichsen, 2000; Engstrom et al., 2002;
LaFlamme og Engström, 2002). Den største sociale
ulighed blev fundet blandt 10-14 årige
(Engstrom et al., 2002). Et studie af Hasselberg et
al (2001) viste, at den sociale ulighed er større
som bilpassager end som fodgænger eller cyklist.
Der eksisterer kun få danske undersøgelser af
social ulighed i ulykkesforekomst blandt børn. I en
undersøgelse af skolebørns helbred (Holstein og
Due, 1999) blev der fundet en højere hyppighed af
skader blandt børn med forældre i socialgruppe 5
sammenlignet med børn, der har forældre i socialgruppe
1. Forskellen var endnu mere udtalt, når
Tabel 1. Haddon matrix anvendt i forhold til forebyggelse af brand pga. cigaretter der antænder møbler
(oversat fra Runyan (1998))
”Host” (barn i ”Agent” (cigaret, Fysiske omgivelser Sociale omgivelser
hjemmet) tændstik, møbel) (hjemmet)
(bl.a. samfundet)
Pre-event
(før branden)
Event
(under branden)
Post-event (efter
skaden er
sket)
Lær børn ikke at
lege med tændstikker
Fortæl barnet om
hvordan man
slipper ud
Lav cigaretter selvslukkende
Møbler af brandhæmmendemateriale
Brandsikring af bygningskonstruktionen
Forebyggelse af
rygning
Røgalarm, nødudgange Lovkrav om røgalarmer
Giv førstehjælp Færre giftige byggematerialer
Bedre hospitalsbehandling