Børneulykker i Danmark - Statens Institut for Folkesundhed

More documents

Recommendations

Info

Alvorlige ulykker Der findes i dag ikke en entydig definition af alvorlighed, som kan anvendes på alle typer af ulykker. Til vurdering af trafikskaders alvorlighed er der udviklet systemer til vurdering af kvæstelser, bl.a. AIS (Abbreviated Injury Score), primært baseret på dødsrisikoen som følge af kvæstelserne. Dette mål er desværre ikke anvendeligt til ulykker generelt, og siger ikke nødvendigvis noget om hvorvidt ulykkerne medfører varige mén. AIS kodningen benyttes bl.a. af UlykkesAnalyseGruppen i Odense i forbindelse med vurdering af læsioners alvorlighed efter trafikulykker. Der er på området et klart behov for yderligere forskning i ulykkernes konsekvenser på længere sigt. I mangel af bedre mål er alvorligheden af ulykker her vurderet ud fra, om der er tale om indlæggelse, samt ved indlæggelsens varighed, vel vidende at et betydeligt antal 1-dags indlæggelser sker alene med observation som formål. To alvorlighedsgrader er betragtet, nemlig ulykker med 2-4 indlæggelsesdage og ulykker med mindst 5 indlæggelsesdage. Ser man på indlæggelserne ifølge Landspatientregisteret (LPR, perioden 2000-2004) var der årligt ca. 1100 børn der var indlagt 2-4 dage som følge af ulykker, og ca. 500 børn, som var indlagt mindst 5 dage. Langtidskonsekvenser af ulykker Der er kun få studier der beskriver hvilke konsekvenser børns ulykker har for sygelighed, død og sociale forhold mv. på længere sigt, ikke mindst i dansk sammenhæng. Et australsk studie viser, at ulykker kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for børnene også på længere sigt. I dette studie fulgte man børn indlagt som følge af ulykker – og op til 2 år efter ulykken havde de stadigt dårligere helbred end gennemsnitsbørn, målt ved hjælp af et spørgeskema (Davey et al., 2005). I et amerikansk studie fandt man helbredsgener som følge af ulykker 6 måneder efter indlæggelsen (Aitken et al., 2002). Særligt hjernerystelse og andre intrakranielle skader kan have alvorlige konsekvenser, flere år efter rapporterer forældrene (afhængig af skadens alvorlighed) hovedpine, humørsvingninger samt en række andre neurologiske forstyrrelser (Hawley et Børneulykker i Danmark al., 2004). Skader efter ulykker i barndommen kan også have konsekvenser i form af indlæringsvanskeligheder og nedsat livskvalitet i voksenlivet (Jørgensen et al., 2001). I en schweizisk undersøgelse blev der fundet symptomer på posttraumatisk stress i mindst moderat grad efter 1 år hos 18% af de børn der havde være udsat for en trafikulykke (Landolt et al., 2005). En amerikansk undersøgelse blandt børn i skolealderen viser, at 11% af forældrene til trafikulykkesramte børn vurderer, at deres barn var psykisk svært påvirket 4-7 måneder efter ulykken (Ellis et al., 1998). Børnene havde f.eks. et højt niveau af angst for at færdes i trafikken, depressionssymptomer mm. Derudover var forældrene blevet mere bekymrede og beskyttende over for deres børn. Ulykker blandt børn har også konsekvenser for barnets sociale relationer som følge af sorg og tid til pleje og støtte (Aitken et al., 2002). 29
Hjemme/fritidsulykker Langt den overvejende del af skadestuebesøgene i forbindelse med børns ulykker (94%) skyldes hjemme/fritidsulykker. At beskrive hjemme/ fritidsulykkerne blandt børn er derfor næsten det samme som at beskrive børns ulykker generelt, som det er gjort i de foregående afsnit. Begrebet hjemme/fritidsulykker dækker over et meget broget spektrum af ulykker, eksempelvis fald fra en sofa i hjemmet, forstuvninger til fodbold, at få en nål i fingeren til håndgerning i skolen, skære sig på en sten ved badning og meget andet. De enkelte typer af ulykker er detaljeret beskrevet i opslagsdelen. For at få et samlet overblik er de samlet i tabel 6, hvor antal tilskadekomne, indlagte og døde årligt er angivet, opdelt efter alder, ulykkessted og skadesmekanisme. 30 Børneulykker i Danmark Tabel 6. Årligt antal af de forskellige typer af hjemme/fritidsulykker. Kilde: Ulykkesregisteret 2000- 2004 og Register over børnedødsulykker 1995- 2000. Skadestuebesøg Heraf indlagt Døde Aldersgruppe 0-1 år 14.500 750 8,2 2-5 år 42.000 1.400 8,2 6-9 år 39.500 1.350 3,7 10-14 år 64.000 1.550 2,8 Køn Drenge 88.000 3.020 16,7 Piger 72.000 2.030 6,2 Ulykkessted Boligområde 67.000 2.400 13,0 Køkken 3.400 150 0,7 Toilet/bad 1.500 55 0,5 Trappe i hjemmet 2.900 130 0,2 Have mv. 17.500 800 3,3 Daginstitution 23.000 740 0,3 Skole 24.000 500 0,2 Fortov mv. 8.300 260 0,5 Legeplads 14.000 700 0,3 Naturen 4.100 170 3,0 Skadesmekanismer Faldulykke 69.000 3.300 2,0 Kontaktulykke 45.000 600 2,2 Klemning 9.000 70 0,2 Snit, stik, klip 8.000 120 0,5 Bid og insektstik 3.600 90 0,2 Fremmedlegeme 5.000 100 - 1 Forbrænding 2.400 110 3,7 2 Forgiftning, ætsning 1.900 440 1,2 Kvælning 20 10 6,0 Drukning/nærdrukning 15 5 6,7 El-ulykke 90 20 0,2 1 ) kodes som kvælning 2 ) Inkl. alle døde ved brand
Page 1 and 2: Børneulykker i Danmark En register
Page 3 and 4: 2 Børneulykker i Danmark Børneuly
Page 5 and 6: 4 Børneulykker i Danmark
Page 7 and 8: Sammenfatning Ulykker er et af de a
Page 9 and 10: 8 Børneulykker i Danmark
Page 11 and 12: 10 Børneulykker i Danmark Risikofa
Page 13 and 14: tale om udsatte børn med særlig h
Page 15 and 16: forebyggelse af børneulykker, nytt
Page 17 and 18: udstrækning er de samme børn, der
Page 19 and 20: Alder og ulykkessted De steder, bø
Page 21 and 22: Alder og skadet kropsdel Blandt de
Page 23 and 24: 22 Børneulykker i Danmark Social u
Page 25 and 26: Dødsulykker Analyserne i det følg
Page 27 and 28: Kvælning 35 børn døde efter kvæ
Page 29: 28 Børneulykker i Danmark Tabel 5.
Page 33 and 34: Alder og trafikulykker Børneulykke
Page 35 and 36: Arbejdsulykker Arbejdsulykker er fo
Page 37 and 38: Idrætsskadernes alders- og kønsfo
Page 39 and 40: Produkter involveret i ulykker I fo
Page 41 and 42: Geografiske forskelle i børneulykk
Page 43 and 44: 42 Børneulykker i Danmark Skadestu
Page 45 and 46: Aldersgrupper Småbørn på 0-1 år
Page 47 and 48: Børn 6-9 år Omfang: ca. 43.000 sk
Page 49 and 50: Stedet for ulykken Boligområde Def
Page 51 and 52: Toilet- og baderum Omfang ca. 1500
Page 53 and 54: I haven og omkring hjemmet Definiti
Page 55 and 56: Skolen Definition: Tallene i dette
Page 57 and 58: Legepladser Definition: Tallene omf
Page 59 and 60: Naturen Definition: Ulykker som for
Page 61 and 62: Kontaktulykker Definition: Ulykker,
Page 63 and 64: Snit, stik, klipning mv. Definition
Page 65 and 66: Fremmedlegeme i øje, øre, mund mv
Page 67 and 68: Forgiftninger og ætsninger (undtag
Page 69 and 70: Fyrværkeriulykker Definition: Ulyk
Page 71 and 72: Drukning/nærdrukning Omfang: ca. 1
Page 73 and 74: Trafikulykker Cykelulykker Definiti
Page 75 and 76: Ulykker i personbiler og varevogne
Page 77 and 78: Idrætsgrene Fodbold Antal skader:
Page 79 and 80: Håndbold Antal skader: ca. 3500 sk
Page 81 and 82:
Ridning Antal skader: ca. 2600 skad
Page 83 and 84:
Svømning Antal skader: ca. 900 ska
Page 85 and 86:
Skøjter Antal skader: ca. 760 skad
Page 87 and 88:
Badminton Antal skader: ca. 320 ska
Page 89 and 90:
Ishockey Antal skader: ca. 270 skad
Page 91 and 92:
90 Børneulykker i Danmark Diskussi
Page 93 and 94:
Referencer Addor,V. og Santos-Eggim
Page 95 and 96:
ter for Ulykkesforskning, Statens I
show all

Børneulykker i Danmark - Statens Institut for Folkesundhed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?