Børneulykker i Danmark - Statens Institut for Folkesundhed

Fyrværkeriulykker
Definition: Ulykker hvor fyrværkeri er involveret
Omfang: ca. 250 pr. år, omkring 15 indlagte. Der
er i perioden 1975-2000 forekommet et dødsfald.
Udvikling 1998-2005 i forhold til børnetallet: Et
betydeligt fald på ca. 50%.
Alders/kønsfordeling: Skader med fyrværkeri
rammer især de ældste drenge.
Figur 47. Køns- og aldersfordeling af fyrværkeriulykker.
Skadestuebesøg pr. 1000 børn
68
1.2
1.0
0.8
0.6
0.4
0.2
0.0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
Alder
Drenge Piger
Sted: Fyrværkeriulykker sker især på fortov og
veje (37%) samt i indgang, have og andre steder
omkring boligen (40%). Desuden sker nogle på
legepladser og i skolegårde (6%). Enkelte sker
indendørs (5%), sidstnævnte er især skader der
skyldes bordbomber, stjernekastere og lignende.
Børneulykker i Danmark
Fyrværkerityper:. Fyrværkeritypen var kendt i ca.
65% af tilfældene. Af disse var de hyppigste typer
heksehyl (37%), raketter (19%), kanonslag og
lignende (15%). 6% skyldtes hjemmelavet fyrværkeri
eller forsøg på at skille fyrværkeri ad. Blandt
de øvrige typer med flere ulykkestilfælde var strygere,
knaldperler, romerlys, fontæner, batterier,
bomberør og hundepropper.
Tabel 63. Fordeling af læsionstyper for børns ulykker
med fyrværkeri.
Kvæstelser 10%
Sår, hudafskrabning 27%
Brud 2%
Forvridning, forstuvning 0%
Hjernerystelse 0%
Forbrænding 54%
Forgiftning, ætsning 0%
Anden skade 5%
Ingen skade 2%
Tabel 64. Skadernes fordeling på kropsdel, børns
ulykker med fyrværkeri.
Øjne 19%
Hoved i øvrigt, nakke 24%
Hænder 44%
Arme, skulder 2%
Fødder 4%
Ben 4%
Andet 3%