Læs scenarierapporten (PDF fil) - Næstved Kommune

More documents

Recommendations

Info

vurderes herfra, at udledningen af metan kan reduceres med 10 % til 15 % ved ændrede fodertyper 19 . Ligeledes kan udledningen af metan og lattergas fra gyllelagring og anvendelse forventes at blive reduceret, såfremt der udvikles nogle metoder. Det antages i scenarieberegningerne, at ændret fodersammensætning og gødningsmønstre giver en samlet reduktion af emissionen fra tarmgas og udbragt husdyrgylle på 10 %. 8.3 Dyrkning af efterafgrøder Et andet virkemiddel er at indføre efterafgrøder på de landbrugsarealer, som ikke har efterafgrøder i dag. Etablering af efterafgrøder øger optaget af kvælstof fra kunstgødningen, og samtidig reducere udledningen af lattergas fra landbrugsjorden, som ellers ville blive udledt i løbet af vinteren. Samtidig bidrager efterafgrøder til en væsentligt øget kulstofoplagring i jorden. Det antages, at for hver hektar, der dyrkes efterafgrøder, er reduktionen af drivhusgasser på ca. 1 ton CO2-ækvivalenter 20 . Arealet, hvor der i dag dyrkes efterafgrøder i Næstved Kommune, er opgjort til ca. 6 % af landbrugsarealet i rotation. Der er således mulighed for en væsentlig udvidelse af efterafgrødeproduktionen. Ved en tværorganisatorisk indsats, hvor kommunerne fx iværksætter informationskampagner og skaber økonomiske incitamenter, antages at der dyrkes efterafgrøder på 50 % af rotationsarealet. Dette svarer til et øget areal på godt 16.000 ha, hvorved lattergasemissionen fra landbrugsjorden reduceres med godt 16.000 CO2-ækv. 8.4 Fremskrivning af landbrugsscenarium Figur 22 viser fremskrivningen af implementering af hver af ovenstående virkemiddeltyper. Det ses, at dyrkning af efterafgrøder har den største effekt for landbruget i Næstved Kommune. Kombinationen af alle virkemidler giver en reduktion på godt 23.000 ton CO2-ækv svarende til ca. en tredjedel af udledningen i baseline. 19 Peter Lund, Jordbrugsvidenskabelig Fakultet, Aarhus Universitet, TV-Avisen 20. april, kl. 21:00 20 Beregninger er foretaget i CO2-beregneren fra Klima- og Energiministeriet og KL 58/83
Emissioner [1000 ton CO2-ækv.] 90 85 80 75 70 65 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Baseline Efterafgrøder Foder og gødning biogasanlæg Metan Lattergas Figur 22. Non-energi-emissioner fra landbrugssektoren i baselinescenariet og ved implementering af de tre type virkemidler i 2030. 59/83
Page 1 and 2:
Klimaplan del 2 Scenarieanalyse for
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1
Page 5 and 6:
1. Indledning Næstved Kommune er v
Page 7 and 8:
2.4 CO2-kvotesystem Det fælles eur
Page 9 and 10:
Til brug i baselinescenariet skal d
Page 11 and 12: Tabel 2. Boligudbygningsareal og es
Page 13 and 14: Rumopvarmning [1000 ton CO2-ækv.]
Page 15 and 16: fra Dalum papir og ARkill Asfalt. A
Page 17 and 18: de næste 25 år 9 . I baselinen fo
Page 19 and 20: Emissioner [1000 ton CO2-ækv.] 280
Page 21 and 22: heraf, at andelen af vedvarende ene
Page 23 and 24: Ifølge mødereferat fra Næstved v
Page 25 and 26: Også perioder med en for høj frem
Page 27 and 28: kr./MWh 1.600 1.400 1.200 1.000 800
Page 29 and 30: I scenarieberegningen antages, at v
Page 33 and 34: Kilde: Næstved Kommune, 2008 Iføl
Page 35 and 36: Kriegers Flak er et område, hvor m
Page 37 and 38: 6.2 Virkemidler Et udvalg af virkem
Page 39 and 40: Overfor erhvervslivet eller offentl
Page 41 and 42: Vægtes besparelsespotentialerne i
Page 43 and 44: - manglende finansieringsmekanismer
Page 47 and 48: - at lokalisere arbejdspladser og b
Page 49 and 50: • Komfortable og hurtige busser
Page 51 and 52: 7.2.6 Effektvurdering Det er vanske
Page 53 and 54: EDISON-elbilprojekt EDISON-elbilpro
Page 55 and 56: len har brændselscellebiler den st
Page 57 and 58: opnå en glidende trafikafvikling u
Page 59 and 60: 7.5 Juridiske aspekter af transport
Page 61: 8. Landbrug Landbrugssektoren er en
Page 65 and 66: Energiledelse indebærer: fastlæg
Page 67 and 68: Identificering af energispareprojek
Page 69 and 70: 9.3.1 ESCO-modellen i Næstved Komm
Page 71 and 72: Figur 23. Samfundsøkonomiske omkos
Page 73 and 74: Derudover kan kommunen give elbiler
Page 75 and 76: 10. Alle virkemidler 10.1 Sammenfat
Page 77 and 78: o Vindenergi - Energibesparelser -
Page 79 and 80: Slutenergiforbrug [GWh] 2.400 2.200
Page 81 and 82: 11. Referencer Københavns Kommune,
Page 83 and 84: Store Middelgrund Kriegers Flak Fig
Page 85 and 86: III. El- og hybridbilen Elbilens be
Page 87: Klimaplan del 2 Scenarieanalyse for
show all

Læs scenarierapporten (PDF fil) - Næstved Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?