BÆREDYGTIG DEMOKRATISK MARKEDSØKONOMI - Syntesetanken

Jordejeren kan fortsat overdrage sin jord – og hvad der ellers måtte befinde sig derpå af bygninger
mv. – ved salg eller på anden måde. Den nye jordejer betaler herefter grundskylden.
Årlige vurderinger. Jordrenten kan kun bestemmes indirekte. Vha. offentlig vurdering bestemmes
værdien af bygninger og forbedringer af grunden. Bygningernes værdi er byggeomkostninger
fratrukket forringelser og tillagt forbedringer. Jordrenten fastsættes udfra princippet om, at
ejendommens handelspris skal svare til den vurderede værdi af bygninger plus grundforbedringer –
for hvis jordrenten lige præcis opkræves til fællesskabet, så vil jordens handelspris teoretisk set
være nul. 29 Vha. ejendomshandler og regelmæssige (fx årlige) vurderinger kan jordrenten således
løbende korrigeres – og det kan sikres, at den opkrævede grundskyld nogenlunde svarer til den
virkelige jordrente.
iii. Fuld naturresursebetaling
Naturresurserenten skal inddrives fuldt ud til fællesskabet – som fuld naturresursebetaling.
Både ud for et retfærdigheds- og allokeringsperspektiv er det at foretrække – af nogenlunde samme
grunde som nævnt i ovenstående afsnit om fuld grundskyld. Og tilsvarende bevirker den fulde
naturresursebetaling, at naturresurseejerne mister deres arbejdsfri indkomst og ophører som
økonomisk klasse.
Danmarks naturresurser. De naturresurser Danmark råder over, skal tilhøre fællesskabet. I dag
tilhører naturresurserne i Danmarks undergrund – ”som ikke har været undergivet privatøkonomisk
udnyttelse før den 23. februar 1932” – den danske stat.
Fællesskabet kan udlicitere driftsopgaven. Fællesskabet kan udlicitere driftsopgaven med at
udvinde naturresurser til en virksomhed – bare naturresursebetalingen fuldt ud tilfalder
fællesskabet. I dag tilfalder naturresurserenten i vid udstrækning private – fx når kvoter foræres væk
(i stedet for at sælges/bortauktioneres) eller når staten udliciterer driftsopgaven med at udvinde
naturresurser til vennepriser. Det er socialt uretfærdigt og skader den økonomiske effektivitet.
iv. Beskatning af arbejdsprivilegier
Talent-privilegium. Fra naturens side er mennesker udstyret med forskelligt talent. De er født med
forskellige evner og anlæg indenfor forskellige områder – og nogle mennesker er mere talentfulde
end andre inden for et givent område. Desuden vokser mennesker op under forskellige sociale
vilkår. Derfor er der pga. ”arv og miljø” stor forskel på størrelsen af den indkomst, som forskellige
mennesker – med den samme anstrengelse – kan tilegne sig. Denne forskel har karakter af et
økonomisk privilegium – et talent-privilegium. 30
Job-privilegium. Såfremt der ikke er lønarbejde til alle, der kan og vil arbejde, så udgør det at have
et lønarbejde et økonomik privilegium. De omkring 3/4 af arbejdsstyrken, som i dag har et
lønarbejde, har et job-privilegie – dem på fuld tid mere end dem på nedsat tid.
Ovenstående arbejdsprivilegier skal beskattes, da de udgør en hhv. natur- og samfundsskabt
uretfærdighed. Skatteprovenuet herfra skal anvendes til finansieringen af basisindkomsten (jf. afsnit
II.D nedenfor).
v. Skærpet konkurrencelovgivning
Overnormale profitter og monopolgevinster skal undgås. Fx udgør et patent eller et monopol et
økonomisk privilegie.
29 Det er en selvstændig problematik, som behandles og løses i kapitel 5, afsnit II.A.i.
30 Der er dog ikke altid er sammenfald mellem talent og lønniveau. Nogle talenter muliggør ikke en høj løn og fast
arbejde; og nogle talentfulde vælger lavtlønnede job eller at stå udenfor arbejdsmarkedet.
– 32 –