BÆREDYGTIG DEMOKRATISK MARKEDSØKONOMI - Syntesetanken

Ikke meget dyere end nu. Et basisindkomst vil ikke være meget dyere end det nuværende
overførselsindkomstsystem. Det fordyrende element består alene i at folk, som i dag får en
overførselsindkomst, som er lavere end niveauet for basisindkomsten, løftes op på dette niveau.
Men der er også en masse besparelser: direkte til administration og aktivering; og indirekte til fx
reducerede udgifter til sundhedsvæsenet.
Ideel ”flexicurity”-model. Basisindkomst er en ideel ”flexicurity”-model for arbejdsmarkedet. Det
vil både skabe en højere grad af tryghed (security) og en større grad af fleksibilitet (flexibility) end
den nuværende højt vurderede danske flexicurity-model.
I det nuværende system er det vanskeligt for mange overførselsindkomstmodtagere at gå ind på
arbejdsmarkedet uden at blive modregnet i overførselsindkomsten, hvilket skaber den såkaldte
”fattigdomsfælde”. Med en basisindkomst vil det, man tjener, ikke vil blive modregnet i
basisindkomsten. Det vil altid kunne betale sig at arbejde. Basisindkomst vil derfor motivere til, at
flere påtager sig erhvervsarbejde – på fuld eller nedsat tid.
En basisindkomst vil samtidig betyde, at det bliver nemmere at træde ud af arbejdsmarkedet i en
periode for eventuelt at efter- eller videreuddanne sig eller starte egen virksomhed. En nystartet
virksomhed giver som regel ikke tilstrækkeligt overskud de første par år, hvorfor det ikke er muligt
at leve af den.
Skuespillere, forfattere, malere og andre udøvende kunstnere må ofte i kortere eller længere tid
forlade sig på dagpenge eller kontanthjælp på grund af manglende indtægt og bliver derved
underkastet reglen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skrive ansøgninger og deltage i
aktivering. En basisindkomst vil sikre kunstnerne et livsgrundlag, mens de arbejder med deres
projekter – naturligvis med fuld beskatning af den indtægt, de opnår, når de får et engagement eller
afsætter deres arbejde.
Fordeling af arbejdet på flere hænder. Det er usikkert, hvorledes en basisindkomst vil ændre
arbejdsmarkedsfrekvensen. Nogle vil trække sig ud af arbejdsmarkedet på grund af barsel,
uddannelse, sygdom, tidlig pensionering eller andre årsager. Men det er sikkert kun få, som
permanent vil ønske at være uden for det formelle arbejdsmarked – og leve for den beskedne ydelse
alene. Hvorledes den samlede effekt vil være er usikker – men i dag hører den danske
beskæftigelsesfrekvens til en af de højeste i Europa. Danskernes arbejdsmotivation er meget høj og
præget af en protestantisk arbejdsetik. Mange giver udtryk for at de ønsker at arbejde, selvom de
ikke har brug for de penge, arbejdet giver. Det er dog sandsynligt, at beskæftigelsesfrekvensen vil
blive lidt lavere – hvilket er godt, da det betyder en mere ligelig fordeling af arbejde og fritid
borgerne imellem.
Styrkelse af den enkeltes frihed, civilsamfundet og demokratiet. Ovenstående vil skabe større
rum for familien, styrke det civile samfund og den generelle deltagelse i demokratiet.
– 34 –