Sådan gør vi, september 2012 - Aalborg Kommunale Skolevæsen

SÅDAN GØR VI
Udfordrende kondisti
på Gl. Lindholm Skole
Side 4
Læringscenter på
Ferslev Skole med
kroppen i centrum
Side 6
Sådan gør vi
Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger,
skoleledelser og øvrige pædagogiske
medarbejdere ved Aalborg Kommunale
Skolevæsen
Redaktion
Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.)
Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk
Udviklingskonsulent
Helle Truesen Porsdal
Journalist Tinka Brøndum
Foto:
Marianne Andersen m.fl.
Layout
Grafiker Lise Særker
Forslag mailes til
htp-kultur@aalborg.dk
Næste blad udkommer oktober 2012
I samarbejde med bl.a. Sundhed og
Bæredygtig Udvikling og Aalborg Uni -
ver sitet udgiver Skoletjenesten materia -
ler, der skal stimulere skolernes arbejde
med at udarbejde handleplaner for
energi og miljø og inddrage bæredygtighed
i undervisningen.
Efter efterårsferien vil skolerne kunne gå ind på
Skoletjenestens hjemmeside og hente et inspira -
September 2012
Skoletjenesten sætter
fokus på energi og miljø
tionsskema, der guider dem gennem arbejdet med
at udarbejde en energi- og miljøhandleplan. De vil
også kunne finde helt nye undervisningsmaterialer,
der inddrager eleverne i undersøgelser af skolens
energiforbrug.
De nye materialer er resultatet af et samarbejde
mellem bl.a. Skoletjenesten, Sundhed og Bære -
dygtig Udvikling, Energicenter Aalborg og Aalborg
Universitet. Parterne har tidligere samarbejdet om
udgivelsen af en håndbog om energirigtig adfærd på
Jens Bak Rasmussen håber, at de nye materialer vil inspirere skolerne og gøre det let for dem at implementere miljø -
arbejdet i undervisningen.
Fortsættes side 2

skolerne. Det nye inspirationsskema har karakter af
et praktisk arbejdsredskab, der gør det overskueligt
og enkelt for skolerne at udarbejde en energi- og
miljøhandleplan. Parallelt med dette arbejde kan de
nye undervisningsmaterialer medvirke til at øge elevernes
engagement i bæredygtighedsarbejdet.
Øger interessen for naturfag
– Der tales meget om, at naturfagsundervisningen
skal styrkes, fordi der er behov for, at flere unge tiltrækkes
til uddannelser inden for vækstområder
som klima og teknologi. Vi ved, at elevernes nysgerrighed
og engagement i naturfagene øges, når de
får mulighed for at undersøge og afprøve teorier i
praksis. Samtidig fastslås det i Fælles Skolebe -
skrivelse 2010, at vedligehold, miljøhensyn og bære -
dygtighed skal prioriteres højt.
– Der er altså flere gode grunde til at inddrage
eleverne aktivt i arbejdet med at finde energibesparelser,
siger skolekonsulent Jens Bak Rasmussen,
Skoletjenesten.
Energileder Henrik Andersen fra Sundhed og
Bæredygtig Udvikling fastslår, at der er endnu en
god grund til, at skolerne bør fokusere på energiforbruget.
Som klimakommune har Aalborg Kommune
en målsætning om, at energiforbruget skal reduceres
med to procent hvert år frem til år 2050. Da
skolernes energiforbrug udgør omtrent halvdelen
af det samlede kommunale energiforbrug, er skolernes
energi- og miljøindsats afgørende for, at
målsætningen kan nås. Derfor er der vedtaget en
incitamentsmodel, hvor skolerne får lov til at beholde
de sparede energikroner med udgangspunkt i
deres forbrug i 2008.
– Inspirationsskemaet gør det enkelt for skolerne
at kortlægge deres forbrug og opstille handlinger
for besparelsestiltag. Der lægges i høj grad op
til medarbejder- og elevinvolvering, for bæredygtighedsarbejdet
handler om adfærd, holdninger og
vaner. Vi kan ikke automatisere os ud af alt. Hvis et
lys bare tænder, når eleverne går ind i et lokale, og
slukker, når eleverne går ud, får de ingen holdning
til energiforbrug og bæredygtighed. Eleverne skal
have en dybere forståelse for vores sammenhæng
med naturen, da det i fremtiden er dem, der skal
beslutte, hvordan vi skal interagere med den verden,
vi lever i, siger Henrik Andersen.
Energikuffert med måleudstyr
Henrik Andersen kommer gerne ud på skoler, der
ønsker et oplæg i forbindelse med temadage om
miljø og bæredygtighed. Ved besøgene medbrin-
Udstyret i Henrik Andersens energikuffert har stor appel til eleverne. De bliver altid meget optagede af at måle træk,
fugt, manglende isolering m.v. på skolen.
ger han bl.a. en energikuffert med udstyr, som eleverne
kan arbejde med.
Energikufferten indeholder et termografiapparat,
der viser temperaturforskelle i rum og afslører træk
fra f.eks. vinduer og lofter. Blandt øvrigt udstyr er et
apparat, der måler ventilationshastigheder, en fugtmåler,
en lysføler og et endoskop, der kan vise, om
ventilationsskakte er tilstoppede, eller der mangler
isolering i hulrum.
– Alle skoler har et energistyringssystem, der bruges
af den tekniske serviceleder til overvågning af
energiforbruget. Nu har vi gjort programmet mere
brugervenligt og givet lærere og elever adgang, så
de kan aflæse målere, taste resultater ind og se forbruget.
Det er et rigtigt stærkt værktøj i undervisningen,
fordi eleverne nærmest fra dag til dag kan se,
om energibesparende tiltag fører til fald i forbruget,
siger Henrik Andersen.
Mange indfaldsvinkler til arbejdet
Skoletjenesten har allieret sig med to lærere fra Gl.
Hasseris Skole ved udarbejdelsen af de nye undervisningsmaterialer,
der sammentænker målene for
naturfag med kommunens målsætning om undervisning
i miljø og bæredygtighed.
Fortsættes side 3
2

Gl. Hasseris Skole har også fungeret som sparringspartner ved udarbejdelsen
af det nye inspirationsskema, da skolen prioriterer energiarbejdet højt.
Skolen har bl.a. indført en tværfaglig ”energiuge”, hvor eleverne arbejder med
forskellige temaer inden for bæredygtighed. Andre skoler har årlige temadage
om energi, og på Hou Skole vajer flaget fra Friluftsrådets Grønt Flag-kampagne,
fordi skolen har satset på at udvikle en ”grøn” skolekultur.
– Der er mange indfaldsvinkler til arbejdet med bæredygtighed. I
Skoletjenestens historiske værksted på Dall Hede er underviserne f.eks. ved at
udvikle nye tiltag inden for håndværk, madvaner og årstidens fødevarer.
Inspireret af tv-programmer med mad fra de nordiske køkkener og programmer
som ”Bonderøven” er det tanken at knytte det historiske sammen med de aktuelle
bæredygtighedstemaer og præsentere eleverne for nordiske råvarer og
gamle håndværksteknikker, siger Jens Bak Rasmussen.
– På de naturfaglige værksteder i såvel Dall Hede som i Lille Vildmose og på
Egholm undervises der også i bæredygtighed og miljø. På naturværkstedet på
Egholm fokuseres der bl.a. på de naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemet
og den betydning, ændringerne har for klimaet og den biologiske
mangfoldighed.
Naturvidenskabsfestival skærper interessen
– I Skoletjenesten lægger vi også kræfter i Dansk Naturvidenskabsfestival, der
afvikles i Aalborg ZOO, fortsætter Jens Bak Rasmussen. Vi er med i den lokale
styregruppe og deltager med en stand, der er bemandet af lærere fra
Skoletjenesten og elever fra Vejgaard Østre Skole. Natur viden skabs festivalen er
blevet en stor succes. Der er tilmeldt ca. 6.150 elever og 615 lærere. Sidste år
deltog ca. 5.500 elever i festivalen i Aalborg, mens der i eksempelvis København
ZOO kun var ca. 3.000 deltagende børn og unge.
– Jeg ser en tydelig linje fra naturvidenskabsfestivalen til hele energi- og klimaområdet.
Når visionen er, at vi skal have en mere bæredygtig fremtid med
jobvækst inden for udvikling og omlægning af energisystemer, er det vigtigt at
præsentere eleverne for undervisningsaktiviteter, der kan vække og styrke
deres lyst til at vælge uddannelse og erhverv inden for de naturvidenskabelige
områder, siger Jens Bak Rasmussen.
De nye elevark fra Skoletjenesten indeholder spændende opgaver med afsæt i skolens
energiforbrug.
Ideer til undervisningen
Følgende hjemmesider kan inspirere til undervisning inden for energi og miljø:
daks.dk/Skoleafdelingen/Skoletjenesten. Siden vil inden længe blive udbygget med et inspirationsskema til
arbejdet med en energi- og miljøhandleplan og nye undervisningsmaterialer til skolernes arbejde med energi og miljø.
energitjenesten.dk. Energitjenesten er et tiltag under foreningen Ved varende Energi. Hjemmesiden rummer
links til undervisningsmaterialer, film, lærerkurser m.v., ligesom der informeres om muligheden for at låne udstyr m.v.
groent-flag.dk. Friluftsrådets Grønt Flag er et undervisningskoncept, der bl.a. indeholder undervisningsforløb, tilbud
om kurser og link til netværk med danske og udenlandske skoler.
skraldeskolen.dk. Skraldeskolen er et gratis tilbud om en dags undervisning på Renovests anlæg ved Løgstør.
Der undervises i affald/genbrug/omtanke for miljø. Tilbuddet henvender sig til 0.-6. klassetrin i Vesthimmerlands, Rebild
og Aalborg kommuner og inkluderer gratis bustransport.
skidt.dk. Aalborg Forsynings hjemmeside indeholder bl.a. klasseopgaver og mulighed for at booke et gratis besøg
på genbrugspladserne i Aalborg og Nørresundby.
affald.dk. Landsdækkende sider med en lang række opgaver for alle klassetrin. Siden er etableret af 16 kommuner
og affaldsselskaber.
batterikampagnen.dk. Kampagnen er etableret af foreningen Elretur. Den rummer opgaver for 3.-6. klassetrin
inden for dansk, matematik, natur/teknik m.v.
3

Udfordringer for små og store
Eleverne på Gl. Lindholm Skole er vilde
med en ny kondisti, der snor sig rundt
mellem skolebygningerne og området
ved den store sportsplads.
Gl. Lindholm Skole har i mange år haft fokus på
sport og motion. For nylig blev DUS’en idræts-
DUS, og i forsommeren kunne skolen indvie
Vikingestien – en spændende kondisti, der byder
på motion og sjove udfordringer for såvel små som
store elever.
Vikingestien har start og mål i skolegården, hvor
en gul stribe viser vej mellem bygningerne ud til
sportspladsen. Undervejs skal eleverne bl.a.
hoppe fra tal til tal på en kæmpestor ”lommeregner”,
ligesom de skal forcere klatre- og armgangsstativer,
balanceredskaber, en klatrevæg, en
svævebane, almindelige legeredskaber m.v.
Det fine ved stien er, at selv de yngste elever
kan bruge den uden at fare vild. En anden fin ting
er, at der kan gå sport i at tilbagelægge den knap
1 km lange rute flere – eller flest – gange. En 1. klasse
har eksempelvis haft et forløb i O-lektionerne,
hvor de lagde tilbagelagte kilometre sammen og studerede
landkort for at se, hvor langt ned i Europa de
var nået med det aktuelle antal erobrede kilometre.
Fortsættes side 5
4

I skoletiden bruges Vikingestien til idræt af alle årgange, ligesom den f.eks. bruges,
når en klasse har brug for en lille pause fra bøgerne, eller urolige elever har
behov for at afreagere med fysisk aktivitet. Områdets beboere og foreninger er
også glade for stien. Dagplejemødre samles ofte ved ”lommeregneren”, fordi de
små børn er glade for at kravle på tallene, og om aftenen er det ikke unormalt at
se forældre og bedsteforældre, der motionerer på stien.
Vikingestien er etableret med støtte fra bl.a. Sundhed og Bæredygtig
Udvikling, Skole- og Kulturforvaltningen og Det Obelske Fond.
5

Læringscenter med kroppen i centrum
Hoppende taltræning. Lærer Pernille Clemmensen forklarer eleverne, at de kun må
træde på de lige tal.
Ferslev Skole har omdannet den gamle skoletandklinik til et
fleksibelt lærings center, hvor der er plads til at indtænke
kroppen i undervisningen.
Da den gamle tandklinik ved Ferslev Skole havde stået tom og usælgelig i et par
år, fik skolen råderet over bygningen, der ligger ved indkørslen til skolen. Og dermed
fik Ferslev Skole helt nye muligheder i deres arbejde med læringsstile og
udvikling af en pædagogisk praksis, hvor eleverne oplever større variation i
læringen i skole og DUS.
– Vi ser et behov for at nytænke læringsaktiviteterne og de fysiske rammer, så
der er bedre mulighed for at indtænke kroppen i undervisningen. Inklusions -
arbejdet har sat yderligere fokus på, hvor vigtigt det er, at der arbejdes med forskellige
tilgange til læring.
– Vi ønsker også at nytænke pædagogikken i forhold til O-lektionerne i ind -
skolingen, hvor der bl.a. er fokus på krop og bevægelse. Problemet har været, at
når der arbejdes med fysiske aktiviteter og værkstedsundervisning, skal materia -
lerne altid findes frem først, ligesom det hele skal pakkes ned bagefter. De fysis -
ke rammer har begrænset os, siger skoleleder Birgit Nielsen.
Matematik med præcisionskast. Birgit Nielsen tjekker, om eleverne får løst opgaven med
at ramme to kegler med tal, som giver 10 tilsammen.
Motorikrummet bruges bl.a. til bevægelses- og motorikundervisning og til elever, der har behov for at brænde energi af. Finn Christensen forklarer pigerne, hvordan de skal sidde for
at holde balancen på boldene.
Støtte fra Fælles Skoleudvikling
Da skolen fik råderet over tandklinikken, udviklede den et projekt, der havde til
formål at skabe et fleksibelt læringscenter, hvor kroppen var i fokus. Med støtte
fra Fælles Skoleudvikling til forberedelsesfasen og bistand fra forskellige
indretningsfirmaer blev huset ombygget og nyindrettet i vinterhalvåret 2011/12,
så elever, lærere og pædagoger kunne begynde at bruge det sidst på foråret.
I læringscentret er flere mindre rum slået sammen, så huset i dag fremstår
med et stort og næsten ”bart” rum, et motorikrum med forskellige redskaber, et
mindre rum, der p.t. er indrettet som et lille grupperum med et bord og stole,
samt køkken og toilet. Skolesundhedsplejersken og skolelægen har stadig
kontorer i den ene ende af bygningen, men det er muligt, at skolen på længere
sigt kan indlemme kontorerne i læringscentret.
En anden slags undervisning
– Vi har talt meget om, hvordan rummene skal møbleres. Det skal ikke bare
være nye klasseværelser. Hvis vi vil noget andet, skal rummene også signalere,
at der skal foregå en anden slags undervisning. Vi tror, indretningen vil vari-
Fortsættes side 7
6

Det er ikke nemt at holde balancen på bommen – men det er sjovt, når det lykkes. På væggene kan der hentes inspiration til øvelser.
Fra tandklinik til læringscenter. Bygningen ligger lige ved
indkørslen til skolen, men alligevel helt for sig selv.
ere, for der viser sig hele tiden nye behov og muligheder.
– I starten ville vi ikke have en tavle i huset, men
det har vist sig, at nogle elever har svært ved at
undvære den struktur, der ligger i, at dagens aktiviteter
er skrevet op på en tavle, siger lærer Pernille
Clemmensen, der er medlem af projektets udviklingsgruppe.
Før sommerferien blev læringscentret bl.a. brugt
af et lille flekshold bestående af en gruppe ældre ele-
Skole- og Kulturforvaltningen
Skoleafdelingen
Godthåbsgade 8
9400 Nørresundby
Tlf. 99 31 41 00
Fax 99 31 40 87
ver med behov for et andet undervisningstilbud. Per -
nille Clemmensen bruger også huset fast, ikke mindst
i sin funktion som sorgmedarbejder. Hun er rigtig
glad for, at sorggruppen nu kan samles i huset, hvor
der er ro og fred til at tale om det svære og mulighed
for at tilberede lidt at drikke og spise i køkkenet.
– Vores tanke var egentlig at nedlægge køkkenet,
men vi havde ikke midler til det. Nu viser det
sig, at det var rigtigt godt, vi ikke gjorde det. Det har
værdi i flere sammenhænge, at der er adgang til et
køkken. Men vi vil fastholde, at der ikke må være
for meget, der er naglet fast i huset. Det skal være
let at flytte rundt på tingene og skubbe dem til side,
siger Birgit Nielsen.
Pædagog Finn Christensen har været ankermand
på indretningen af motorikrummet, som han
bl.a. bruger til elever, der har behov for ekstra
bevægelses- og motoriktræning. Rummet bruges
også til DUS-aktiviteter og til børn, der har brug for
at komme lidt væk fra undervisningen eller DUS’en
– enten for at ”brænde krudt af” eller for at få en
stille snak med en lærer eller en pædagog. Finn
Christensen fremhæver også muligheden for at
www.aalborgkommune.dk
skole-kultur@aalborg.dk
lade eleverne udfolde sig uden for i haven, der
hører til tandklinikken.
Nu skal det indtages
– Vi er nu i fasen, hvor alle medarbejdere for alvor
skal til at indtage huset og opleve, hvor mange
muligheder der er. Alle kan booke læringscentret
for halve, hele eller flere dage. Vi har sat mange
ressourcer af til holddannelser i år, så der vil blive
meget gruppeundervisning ud fra såvel faglige som
personlige behov. Derfor forventer vi, at der vil
være stor interesse for at tage grupper med ned i
læringscentret.
– Læringscentret er også ideelt til projektskrivning
og lektioner, hvor der arbejdes med cooperative
learning eller mere kropslig undervisning i f.eks.
sprogfagene. I indskolingen er der behov for flere
fleksible rum, fordi der arbejdes med mange gruppedannelser
frem til nytår, hvor børnehaveklasserne
dannes endeligt. Nu kan indskolingen tage nogle af
grupperne med ned i læringscentret, så der bliver
mere plads at boltre sig på, siger Birgit Nielsen.