SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Nær ...

Navn 

Årskortnummer 

Afdeling (sæt kryds) 

Adresse 

Telefon 

Titel på dansk 

Title (in English) 

Dato for indgået 

specialeaftale 

Afleveringsdato 

Vejleder 

Antal anslag 

SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING 

Institut for Æstetiske Fag 

Maria Brogård Holst 

20033752 

DRA X 

KUN 

LIT 

MUS 

Steen Billes Gade 10, 2 TV. 8200 Århus N 

21 63 75 31 

Nær –Vejr - En temperaturtagning på TV2Vejret. 

ÆK 

Weather nearby - Taking the temperature of TV2’s weather 

report. 

1. Oktober 2008 

30. April 2009 

Jørn Langsted 

212.729 tegn = 88.64 NS. 

Specialet afleveres til specialesekretariatet i 3 eksemplarer – 

hvert eksemplar vedlagt dette skema 

Specialet må udlånes og evt. offentliggøres på 

Udlån af speciale nettet 

(sæt 1 kryds) 

Specialet må udlånes, men må ikke 

offentliggøres på nettet 

Specialet må ikke udlånes 

Sekretariatets notater 

Censor 

Seneste 

bedømmelsesdato 

01-02-2009/BT 

x

Nær Nær-Vejr Nær Vejr 

- En temperaturtagning på TV2Vejret. 

Af 

Af 

Maria Maria Brogård Brogård Holst 

Holst 

Maria Brogård Holst – Dramaturgi 1995 ordning 

Århus Universitet, Institut for Æstetiske Fag 

Studienummer: 20033752 

Vejleder: Jørn Langsted 

30. April 2009

Indholdsfortegnelse 

1.Indledning. 

1.INDLEDNING. ................................................................................................................................ 4 

1.1 PÅ TIDE AT SKRIVE OM TV-VEJRET ................................................................................................................... 5 

1.1.1 Begrænsninger i emnevalg: ............................................................................................................................... 5 

1.1.2 Centrale begreber: Nærhedskriteriet og nærhed. ........................................................................................... 5 

1.1.3 Formål og problemformulering: ...................................................................................................................... 6 

1.1.4 Metode, struktur og teorivalg: ......................................................................................................................... 6 

1.1.5 Empiri ................................................................................................................................................................ 7 

1.2 FAKTA OM TV2VEJRET: ...................................................................................................................................8 

2. TV-VEJRUDSIGTER I ET HISTORISK LYS. ................................................................................... 10 

2.1 MONOPOLTIDEN............................................................................................................................................ 11 

2.1.1 De første år 1951-1960. ......................................................................................................................................11 

2.1.2 Velkommen til metrologerne-1960-1965. ....................................................................................................... 12 

2.1.3 TV-Avisen tager over - 1965-1988. .................................................................................................................. 14 

2.3.2 Et monopolbrud på vej. .................................................................................................................................. 15 

2.2 EFTER MONOPOLBRUDDET. .......................................................................................................................... 16 

2.2.1 TV2’s barndom ................................................................................................................................................ 17 

2.2.2 konkurrencen tager fat - 1990’erne. .............................................................................................................. 18 

2.2.3 TV2 flytter ud. ................................................................................................................................................. 19 

2.3.1 afrunding ........................................................................................................................................................ 22 

3. TEORETISKE REFLEKSIONER OG REDEGØRELSER. ................................................................. 23 

3.1 GENRE: ET KATEGORISERINGSSYSTEM ............................................................................................................ 23 

3.1.1 Fakta og fiktion: virkelighedsforholdet ......................................................................................................... 24 

3.1.2 Fakta og fiktion: Kontraktforholdet ............................................................................................................. 24 

3.2 GENREKARAKTERISTIKA: ............................................................................................................................... 26 

3.2.1 Fiktionskoder: ................................................................................................................................................. 27 

3.2.2Faktakoder: ..................................................................................................................................................... 28 

3.3 DE FEM FAKTAFORMER. ................................................................................................................................ 30 

3.3.1Peter harms Larsens fem faktaformer: ........................................................................................................... 31 

3.4 HOVEDGENRESYSTEMET ............................................................................................................................... 32 

3.5 UNDERHOLDNING OG DET UNDERHOLDENDE: ............................................................................................. 32 

3.5.1 Narrativ og ikke narrativ underholdning. .................................................................................................... 33 

3.6. KORT OM NYHEDSKRITERIER ....................................................................................................................... 34 

4. ANALYSE AF TV2VEJRET ..............................................................................................................36 

4.1 FORM OG INDHOLDSANALYSE. ...................................................................................................................... 36 

4.1.1 Skabelonstrukturen: ....................................................................................................................................... 37 

1

1.Indledning. 

4.1.2 Bølgemodel som værktøj: .............................................................................................................................. 37 

4.1.3 Forløbsgennemgang: ..................................................................................................................................... 38 

4.1.4 De ikke faste, men genkendelige indslag:..................................................................................................... 45 

4.1.5 Specialindslag: ............................................................................................................................................... 46 

Kategorier: ............................................................................................................................................................... 46 

Tematisering: .......................................................................................................................................................... 48 

4.1.6 En opsamling på form og indslag i forhold til nærhed og det underholdende ........................................... 48 

4.2. TV2VEJRETS UDTRYK: ................................................................................................................................. 52 

4.2.1 Billedets æstetik: ............................................................................................................................................ 52 

4.2.2 kamerabevægelser, indstillinger og klip: ..................................................................................................... 54 

4.2.3 Grafik ............................................................................................................................................................. 55 

4.2.4 Lyd:................................................................................................................................................................. 56 

4.2.5 Scenografi og lys: .......................................................................................................................................... 56 

4.2.6 Billeder som dokumentation og illustration: .............................................................................................. 58 

Billederne som illustration: ................................................................................................................................... 58 

Billederne som dokumentation: ............................................................................................................................ 58 

4.3. TV2VEJRETS HENVENDELSESFORM: ............................................................................................................ 59 

4.3.1 Vejrudsigternes terminologi ......................................................................................................................... 59 

Krav til formidlingen .............................................................................................................................................. 60 

Geografi og tid. ....................................................................................................................................................... 60 

Fagsproget: .............................................................................................................................................................. 62 

4.3.2 Dagligdansk eller dårligt dansk ................................................................................................................... 63 

4.3.3 Værterne: ....................................................................................................................................................... 65 

4.3.4 Nærvejr er det overordnede kriterium: ........................................................................................................ 67 

4.4 VEJRPROGRAMMETS FUNKTION: ....................................................................................................................71 

4.4 OPSUMMERING PÅ ANALYSEN ...................................................................................................................... 72 

5. EN GENREDISKUSSION ............................................................................................................... 75 

5.1 HYBRIDICERINGENS GENREKONSEKVENSER: .................................................................................................. 75 

5.2BRUGBARE BEGREBER: INFOTAINMENT OG FAKTION. ..................................................................................... 76 

5.2.1 Hvorfor man ikke bare kan benytte begreberne........................................................................................... 77 

5.3 HVORFOR EN NY INDDELING?: ...................................................................................................................... 77 

5.4.1 TV-genreskema: ............................................................................................................................................. 79 

5.4.2 Hvordan TV-genreskemaet skal læses: ........................................................................................................ 79 

4.6 GENREBESTEMMELSE AF TV2VEJRET. ........................................................................................................... 82 

4.7 GRÆNSER FOR NÆRHED I VEJRFORMIDLINGEN?: ......................................................................................... 84 

4.7.1 ”Vild med vejr”:............................................................................................................................................... 85 

4.7.2 Hvilken genre tilhører vild med vejr?: .......................................................................................................... 86 

4.7.3 Nærhed i DR’s vejrformidling: ...................................................................................................................... 88 

6.0 FREMTIDIGE PERSPEKTIVER I VEJRFORMIDLINGEN: .......................................................... 92 

6.2 VEJRET SOM VAREMÆRKE OG SEERMAGNET: ................................................................................................. 93 

7. KONKLUSION: .............................................................................................................................95 

8. SUMMARY: .................................................................................................................................. 97 

2

1.Indledning. 

8.1 WEATHER NEARBY - TAKING THE TEMPERATURE OF TV2’S WEATHER REPORT. ............................................. 97 

LITTERATUR................................................................................................................................... 99 

BILAGSOVERSIGT ......................................................................................................................... 101 

BILAG A : VERBALTEKSTGENNEMGANG .......................................................................................................... 102 

BILAG B: MARIAS GENRESYSTEMSKEMA ............................................................................................................ 108 

BILAG C: BILLEDKOMPOSITION ......................................................................................................................... 110 

BILAG D: KAMERABEVÆGELSER .......................................................................................................................... 111 

BILAG E: PETER TANEVS SVAR PÅ SPØRGESKEMA .............................................................................................. 112 

BILAG F: INDSLAGSRÆKKEFØLGE ....................................................................................................................... 117 

BILAG G: ANVENDTE TV PROGRAMMER ............................................................................................................ 119 

Billede 1: skyer på himlen. 1 

1 Kilde: http://www.fcagurk.dk/VEJRET.bmp-for-web.jpg 

3

1.Indledning. 

”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det!” 

1.Indledning. 

Storm P. 

Vejret er i Danmark et yndet socialt samtaleobjekt. Er der pinlig tavshed, en samtale der 

skal påbegyndes, eller har man bare ikke noget at snakke om, kan man i Danmark altid tale 

om vejret. Man behøver ikke umiddelbart at vide noget om meteorologi for at kunne 

observere vejret omkring sig. Alligevel er der udgivet en mængde brugervenlige bøger om 

vejret. Desuden har vejrprogrammerne gode seertal 2 , på internettet er der heftig debat om 

vejret, og TV-meteorologerne har efterhånden opnået kendisstatus. Vejret er således et emne 

som danskerne kulturelt set går ganske meget op i. Og det på trods af, at det danske vejr 

generelt er temmelig ensformigt, og at vi stort set aldrig har noget, der ligner vejrkatastrofer. 

Netop den store interesse for vejret og det, at mange vælger at se det på TV, gør, at jeg 

finder det overraskende, at jeg ikke har fundet synderligt meget materiale, der forholder sig 

til, hvorledes man på TV har valgt at iscenesætte og formidle netop vejrudsigten. Faktisk har 

jeg inden for medieteorien kun fundet en videnskabelig tekst, som beskæftiger sig med vejret 

som analyseobjekt 3 . Dette er imidlertid en tekst fra starten af 90erne, og i forhold til de 

nutidige vejrudsigter er den helt uaktuel. Af nyere skrevne ting har Stig Hjarvard i 1999 i sin 

bog om danske nyhedsudsendelser skrevet et lille afsnit om vejret (en halv side plus det løse), 

dog er det mest koncentreret om værternes funktion og ikke form, indhold og udtryk i 

programmet. Også i andre tekster om nyhedsprogrammer bliver vejrudsigterne nævnt, men 

heller ikke her er der nogen, der går rigtig i dybden med eller betragter vejrformidlingen som 

et selvstændigt analyseobjekt. Vejrformidlingen bliver i de medieteoretiske tekster derfor stort 

set kun behandlet som et eksempel på en opmuntrende afslutning på nyhedsprogrammerne. 

2 

Ifølge Gallup TV-meter: Nåde seertallende Fredag 12. september 2008 således op på 1.185.000 seere og en 

share på 48,2%. 

3 

Juel, Henrik: ”Tager TV Vejret fra os? Analyse og fortolkning af et tv-indslags form” in Menneske og natur. 

Arbejdspapir, nr. 30, 1993 

4

1.Indledning. 

1.1 På tide at skrive om TV-vejret 

Nu skriver vi imidlertid 2009, og hverken på DR (TV-Avisen 18.30) eller TV2 (nyhederne kl. 

18.00 og19.00) er vejret integreret i selve nyhedsudsendelserne. Vejrformidlingen på TV er 

rykket ud af nyhedsstudiet og er ikke længere bare en fremsigelse af meteorologiske data. Det 

er en fast del af sendefladen, og i de seneste år har der været en tendens til at udvikle 

vejrprogrammerne, så de indeholder mere end blot de efterhånden konventionelle vejrkort. 

Når nu så mange ser vejrformidlingerne på TV, hvorfor er der så ingen medieteoretikere, der 

”gør noget” ved det emne? 

Det er min opfattelse, at programmer og indslag, der formidler vejrudsigter, fortjener at 

blive analyseret selvstændigt fra en medieteoretisk vinkel og ikke bare hæftet på analyserne af 

nyhedsudsendelserne som en lille sidekommentar. Når nu TV2 i over 10 år har haft et 

selvstændigt vejrprogram, er det vel på tide at sige noget om det! 

1.1.1 Begrænsninger i emnevalg: 

Jeg har i dette speciale netop valgt at sige en del om formidlingen af vejret på TV. Dog har en 

begrænsning været nødvendig. Derfor har jeg valgt konsekvent kun at beskæftige mig med 

Danmarks to største kanaler DR og TV2. Men da det i sig selv er et stort område, har jeg 

videre valgt at lægge hovedvægten på TV2’s hovedudsendelse kl. 18.20. Valget skyldes 

primært, at TV2Vejret her har et selvstændigt program og således kan betragtes selvstændigt, 

og dermed ikke kan betegnes som et indslag eller et segment i et andet program. DR’s 

vejrformidling vil blive inddraget til at belyse forskelle i kanalpolitik samt 

konkurrencemæssige og konventionelle parametre. De forskellige kapitler og 

delundersøgelser er desuden begrænset til at koncentrere sig om, at lægge op til eller 

konkludere på mit undersøgelsesområde. 

1.1.2 Centrale begreber: Nærhedskriteriet og nærhed. 

Et af nøgleordene i min undersøgelse er nærhedskriteriet. I denne opgave forstås 

nærhedskriteriet som, at der i tilrettelæggelsen benyttes forskellige greb for at opnå en nærhed 

i forhold til programmets seer. Nærhed skal i denne sammenhæng forstås på flere måder. Det 

gælder både den geografiske og den kulturelle nærhed, og at stoffet skal formidles i et 

genkendeligt og forståeligt sprog, der ligger tæt op ad den almindelige danskers daglige tale. 

Endelig kan nærhed ses som seerens mulighed for at identificere sig med stoffet eller 

mulighed for personificering. 

5

1.Indledning. 

1.1.3 Formål og problemformulering: 

Formålet med denne undersøgelse er at anskueliggøre, hvorledes nærhedskriteriet bliver 

benyttet i TV2vejrets tilrettelæggelse, og hvilken betydning dette har for 

afsender/modtagerforholdet, for vægtningen af oplysning og underholdning i programmets 

form, indhold og udtryk, og for en genrebestemmelse af programmet. Sagt på en anden måde: 

Specialet vil undersøge, hvordan nærhedskriteriet har betydning for TV2Vejrets 

vægtning af oplysning og underholdning i udsendelserne og dermed betydning for 

programmets genre. 

Derudover ønsker jeg dels at redegøre for de historiske konventioner og 

konkurrenceelementer, der ligger til grund for TV2Vejret, dels at konstruere et genresystem, 

hvori man kan placere journalistiske programmer, som har meget vægt på nærhedskriteriet og 

underholdning, uden at man herved bliver nød til at kalde det et decideret 

underholdningsprogram. 

1.1.4 Metode, struktur og teorivalg: 

Jeg har til mine teoretiske overvejelser valgt fortrinsvis at benytte mig af danske 

medieforskeres undersøgelser og teorier. Dette skyldes først og fremmest, at jeg har fokus på 

dansk TV. På grund af kulturelle og politiske normer for TV- tilrettelæggelse vil dansk TV 

altid adskille sig fra udenlandske kanaler. Derfor mener jeg, det er vigtigt at koncentrere sig 

om den danske mediehistorie og de danske medieanalyser, eftersom man må antage, at de 

udenlandske kanal- og programundersøgelser må bygge på andre kulturelle og politiske 

baggrunde. For det er netop vejrprogrammets seers kulturelle nærhed og forholdet mellem 

afsender og modtager, der er mit fokus. I de generelle genreteorier bygger de danske 

fremlæggelser og debatter desuden på udenlandsk forskning og generelle konventionelle 

holdninger på området og kan på den måde ses i et internationalt forskningsperspektiv. 

Til mit historiske afsnit har jeg fortrinsvis benyttet mig af Steffen Hartbyes beskrivelse af 

vejrudsigtens historie 4 , da det har været svært at få fat i vejrudsendelser fra før slut 80erne. 

Jesper Theilgaard skriver ganske lidt i sin ellers store bog ”det danske vejr” 5 , men Steffen 

Hartby er meget grundig. Desuden er Steffen Hartby en af de første meteorologer på TV, så 

han har så at sige oplevet historiens gang på egen krop. Det er således i stor grad Steffen 

Hartbys materiale, som ligger til grund for data omkring selve meteorologernes arbejde. Den 

4 

Hartby, Steffen: ” TV-vejret – et historisk tilbageblik” in: Metrologisk selskabs fagblad - Vejret nr. 90, februar 

1992. 

5 

Theilgaard, Jesper: Det danske vejr. København: Gyldendanske Boghandel og Nordisk Forlag, 2006. 

6

1.Indledning. 

generelle TV-historie, som jeg også inddrager, er dog hentet fra flere forskellige danske 

kilder, som har beskrevet emnet heriblandt Stig Hjarvards ” Dansk Tv’s Historie” 6 og Hanne 

Brun, Kirsten Frandsen og Henrik Søndergård (red.) med bogen ” TV2 på skærmen” 7 . 

I specialet vil min undersøgelse bygge på TV-historiske redegørelser, TV-analytiske 

redskaber og genreteoretiske overvejelser. Det historiske grundlag for opgavens undersøgelse 

behandles i et indledende historisk afsnit, hvor jeg dels belyser udviklingen i TV- 

vejrudsigternes formidling igennem tiden, dels kikker på nogle af de konkurrencemæssige 

forhold og kanalstrategier, der har indvirkning på vejrformidlingen. Mine teoretiske 

overvejelser vil der ligeledes primært blive redegjort for i et selvstændigt afsnit. Her vil jeg 

især ligge vægt på betydningen af kontraktforhold og virkelighedsreference i forhold til at 

afsende genre koder til modtageren. 

Den herpå følgende analyse bygger på en implicit dramaturgisk tilgang, hvor jeg 

undersøger både form, indhold og udtryk. Her vil jeg dels benytte de begreber og teorier, som 

jeg har fremlagt i mit genreteoretiske kapitel. Derudover vil jeg løbende redegøre for de 

teorier og teoretikere, som jeg benytter mig af i analysen. Jeg følger ikke noget decideret 

analyseskema, men koncentrerer mig om de ting, jeg finder relevante at redegøre for i 

henhold til mit undersøgelsesområde. Analysen vil til slut blive sammenholdt og vurderet i 

forhold til Peter Tanves udtalelser omkring tilrettelæggelse af TV2Vejret. Efter Analysen 

følger en genrediskussion. Denne tager udgangspunkt i den allerede brugte genreteori og i 

mine analyseresultater og vil lægge op til en genrebestemmelse af TV2Vejrets 

hovedudsendelse. Inden jeg til sidst opsummerer mine undersøgelsesresultater, vil jeg ganske 

kort perspektivere ved at vurdere TV2Vejrets (samfundsmæssige) rituelle funktion samt 

vejrformidlingens muligheder i fremtiden. 

1.1.5 Empiri 

Jeg har til min undersøgelse taget udgangspunkt i de vejrudsendelser, der blev vist på DR1 og 

TV2 i uge 46 2008 8 . Derudover har jeg flittigt set en del vejrudsigter i løbet af det sidste år, og 

nogle af disse vil løbende blive inddraget som eksempler. Dette supplement er desuden 

6 Hjarvard, Stig (red.): Dansk tv’s historie. Forlaget Samfundslitteratur, 2006. 

7 Bruun, Hanne; Frandsen, Kirsten og Søndergaard, Henrik (red.) TV 2 på skærmen – analyser af TV 2’s 

programvirksomhed. Samfundslitteratur, 2000. 

8 Se bilag G for komplet betegnelse over udsendelser i den pågældende uge. 

7

nødvendigt for at kunne redegøre for de forskellige typer af indslag, der ligger i 

programmerne. 

1.Indledning. 

Til min analysegennemgang har jeg valgt at tage udgangspunkt i et enkelt program fra den 

udvalgte uge, hvorudfra jeg eksemplificerer og beskriver vejrudsigternes form, indhold og 

udtryk. Ved løbende at følge med især i TV2’s vejrformidling har jeg kunnet konstatere, at 

der i hovedudsendelserne ikke er sket en udpræget og synlig forandring i hverken udtryk eller 

form siden november måned. Derfor kan disse udsendelser godt repræsentere det i skrivende 

stund aktuelle program (April 2009). Det bør dog nævnes, at der i formidlingen af 

vejrudsigten er sket nye ting i morgenflowet i starten af 2009 9 , hvor vejrformidlingen og i høj 

grad værterne er blevet en integreret del af programmet Go’Morgen Danmark. Dette har dog 

ikke haft nogen synlig effekt på hovedudsendelserne 

Da jeg koncentrerer mig om forholdet mellem afsender og modtager, kunne det have været 

fordelagtigt at anvende spørgeskemaer, der kunne bekræfte mine antagelser om seernes 

receptioner og opfattelser af programmet. Jeg har imidlertid valgt en medieteoretisk tilgang, 

hvor jeg knytter mig til andre danske medieforskeres konklusioner om især modtager- 

/afsenderforhold inden for faktuelle programmer og nyhedsprogrammer. 

Jeg har dog lavet et spørgeskema til TV2Vejrets produktion og herigennem fået skriftligt 

svar fra Peter Tanev på en række redaktionelle og tilrettelæggelsesmæssige spørgsmål. Jeg vil 

herudfra kunne sammenstille disse svar med mine egne analyseresultater og herudfra få 

bekræftet afsenderdelen af mine analyseresultater. 

1.2 Fakta om TV2Vejret: 

TV2Vejret er produceret af STV og er desuden ansvarlig for vejrudsigterne på 

lokalstationerne og TV2News. Derudover medvirker værterne i TV2’s morgenpakke – Go’ 

Morgen Danmark, som er produceret af Nordisk Film. Det bliver til i alt mellem 60 og 70 

TV-Vejrudsigter om dagen. I skrivende stund er der ansat otte TV- værter, som fordeler 4 

forskellige vagter imellem sig hver dag. 

9 Se mere om Go’ Morgen Danmark i dette speciale på side 92. 

8

1.Indledning. 

Vejrhaven, dvs. studiet for vejrudsendelserne, ligger i Odense og er således med til at lægge 

vægt på området uden for København, som netop er et af TV2’s varemærker 10 . 

I det historiske afsnit forklarede jeg hvordan der fra TV-vejrformidlingens begyndelse har 

været samarbejde med meteorologisk institut, det nuværende DMI. På TV2vejret har man 

bibeholdt dette samarbejde, men det er nu ikke længere DMI der skriver teksterne til 

værterne. Som Peter Tanev forklare så bruger TV2Vejret rådata fra DMI, hvorudfra de laver 

deres egen analyse af dagens og det kommende vejr. 

”I mange tilfælde vil man kunne se en forskel på den vejrudsigt, som der ses på TV, 

og den, man kan læse på DMI. Vi gør meget for at komme ud med vores ”egen” 

vejrudsigt, da vi er overbevist om, at man ved formidling på TV kan få flere detaljer 

med i vejret, end ved alm. Tekstvejrudsigter”. 11 

Peter Tanev 09. 

De forskellige værter laver selv deres vejrkort til deres respektive udsendelser. Dermed får 

de selv et indblik i vejrsituationen og dermed ifølge Peter Tanev, også en god form for 

manuskript til brug ved selve udsendelsen. Tilrettelæggelsen af selve programmets tekstlige 

grundlag foregår således ud fra værternes egenkonstruerede vejrkort. 

Desuden har TV2Vejret en hjemmeside 12 , hvor man kan alt lige fra at se vejrudsigterne for 

lokalområderne, til chat og ikke mindst se live web cam-optagelser fra for eksempel en 

isbjørnegrotte. I slutningen af april 2009 kunne man i menuen på TV2Vejrets hjemmeside 

klikke ind på følgende: Danmark (vejrbeskrivelser for lokalområder), isbjørne-TV, majse-TV, 

trafik, rejsevejr, skivejr, sejlervejr, vejrnyt, nyhedsbrev, blogs (værternes), fotokonkurrence, 

billede-upload, video-upoad, billedgalleri, brugervideo, debat, regn på vejret og se 

vejrudsendelserne fra TV. Hjemmesiden fungerer således både som en udvidelse af 

programmet, hvor man kan hente mere detaljeret information, men også som en portal, 

hvorfra man kan chatte og læse værternes personlige bloks. 

10 TV2 er kendt for at komme ud i de forskellige religioner og køre op med alt københavneriet. 

11 Citat af Peter Tanev hentet fra mit spørgeskema i bilag A. 

12 www.tv2.dk/vejret 

9

2. Tv-vejrudsigter i et historisk lys. 


”Enhver Tv-kanal med respekt for seerne er klar over, at der én ting, som alle seerne er 

interesserede i, og som derfor er en uundværlig del af det, man skal bringe: formidling af 

vejrudsigter!” 13 

af Meteorolog Steffen Hartby. 

Vejrudsigterne, der har været formidlet på dansk TV siden DR fik sin sendetilladelse i 

1950’erne, er i nutiden blevet en selvfølgelig del af programfladen. Vejrudsigterne har dog 

ikke alle dage været så omfangsrige, som de er i dag, hvor de indeholder en væsentlig del 

grafik, små indslag og har en sendetid på 7-10 minutter. 

I det følgende vil jeg beskrive, hvorledes vejrformidlingen har udviklet sig fra 

monopoltiden frem til i dag. I gennemgangen vil jeg koncentrere mig om vejrudsigterne på de 

to danske hovedkanaler kanaler, DR1 og TV2’. Hovedvægten vil blive lagt på de 

vejrudsendelser, der ligger sig i forbindelse med den respektive kanals 

hovednyhedsudsendelse eller, som det gør sig gældende i øjeblikket, de andre 

programformater, der indeholder en længere vejrudsigt i tidsrummet 18.00-20.00. Min 

motivation for at skrive dette afsnit ligger i, at jeg mener, vejrformidlingen på TV er stærkt 

undervurderet og -prioriteret i dansk medieforskning. Jeg selv vurderer umiddelbart, at den 

historiske udvikling i formidlingen af vejrudsigter, specielt for min generation, som ikke 

mindes monopoltiden, er spændene. Desuden er TV-vejrets historiske udvikling, i denne 

undersøgelses perspektiv også nyttig til at dokumentere de konventioner, som har betydning 

for, at TV2Vejret i dag ser ud, som det gør. 

Gennem Dansk TV’s historie har vejrudsigterne fungeret som en nærmest naturlig 

forlængelse af TV-nyhedsudsendelserne. I mangel på litteratur, der beskriver TV- 

vejrudsigtens udvikling og årsagssammenhænge, vil jeg løbende forholde mig til den 

generelle udvikling i TV-nyhederne, da denne også kan ses udmøntet i TV-vejrudsigterne. 

13 Hartby, Steffen: ” TV-vejret – et historisk tilbageblik” in: Metrologisk selskabs fagblad - Vejret nr. 90, februar 

1992.side. 13. 

10


Mange årsagssammenhænge i TV-vejrets udvikling kan således ses som et resultat af og i 

forhold til den generelle TV-historie. 

Jeg vil fokusere på to aspekter ved formidlingen; dels værtsformidlerrollen med fokus på 

brugen af meteorologer, herunder brugen af grafik og teknik i den visuelle fremstilling, dels i 

formidlingernes modtager- og afsenderforhold. I det følgende, vil jeg således beskrive de 

konventioner og konkurrenceelementer, som ligger til grund for de vejrprogrammer, vi har i 

dagens Danmark. 

Jeg har fortrinsvis benyttet mig af Steffen Hartby beskrivelser i TV-vejret – et historisk 

tilbageblik, men jeg har sammenholdt hans udtagelser med blandt andet artikler i 

meteorologisk selskabs fagblad – Vejret, samt andet dansk mediehistorisk materiale. 

2.1 Monopoltiden. 

2.1.1 De første år 1951-1960. 

Selvom nyheder inklusiv sporten og vejret for en nutidig TV-seer er en selvfølgelig og central 

del af TV-mediets programudbud, har dette ikke altid været tilfældet. Det, vi i dag forstår ved 

en ”rigtig” nyhedsudsendelse med dagsaktuel nyhedsformidling, finder vi først på dansk TV i 

1964. Nyhedsudsendelsens forgænger, som hed Aktuelt (1951-1964), var ikke som i dag 

kædet sammen af en studievært, men kendetegnet ved en række korte indslag med 

dertilhørende speak 14 . 

Lige fra DR’s sendetilladelse i 1951 var en realitet, har vejret været et fast programsat 

indslag. Formidlingen af vejudsigter dengang byggede på et allerede eksisterende samarbejde 

mellem Det Meteorologiske Institut (det nuværende DMI) og DR’s radionyheder og blev på 

TV bragt i slutningen af Aktuelt. 15 I begyndelsen var vejrudsigten blot en oplæst tekst lige 

som på radioen, men i løbet af de første danske TV-år begyndte DR også at invitere 

metrologerne ind i studiet hver lørdag aften, hvor de skulle forklare om søndagens vejr. I sin 

artikel ” TV-Vejret – et historisk tilbageblik” citerer Steffen Hartby en af sine kollegaer, Stig 

Norup, for at have sagt således om de første tider som TV-meteorolog på DR i løbet af 

14 

Hjarvard, Stig ” TV-Nyheder” in Hjarvard, Stig (red.): Dansk tv’s historie.. Forlaget Samfundslitteratur, 2006, 

side 105-107 

15 

Kilderne inden for TV-vejrudsigter før 1990 er meget begrænset. ; dels er der praktisk talt ikke skrevet om 

denne tids vejrudsigter, dels har det ikke været muligt at få lov at se en vejrudsigt fra denne periode. Derfor må 

jeg forholde mig til det materiale jeg har kunnet fremskaffe, samt de læserbreve jeg har kunnet finde omkring 

datidens vejrudsendelser. 

11


1950’erne: ”Vi rakte kun det sorte af neglene ind i billedfeltet, senere lidt af armen” 16 . 

Vejudsigten var således i dansk TV’s barndom formidlet af anonymiserede meteorologer i 

korte indslag, hvor speaken var dominerende for informationsformidlingen og billedsiden 

underbyggende. 17 

2.1.2 Velkommen til metrologerne-1960-1965. 

DR-redaktionen kunne op igennem 1950’erne se en stigende tendens til, at man i udlandet 

prioriterede vejrudsigterne højre og højere på TV. Blandt andet på svensk TV, hvor man 

dagligt havde meteorologer i helfigur på skærmen, og i USA, hvor TV- meteorologerne 

efterhånden var ved at opnå stjernestatus. 18 DR valgte at holde fast i kun at bruge 

metrologerne om lørdagen og valgte dermed at fastholde nyhedsoplæseren som den primære 

formidler af vejrudsigterne i hverdagene. Redaktionen besluttede dog i 1960 at ansætte 19 7 

meteorologer til skiftevis at medvirke i slutningen af lørdagens Aktuelt, hvor de som noget nyt 

med inspiration fra Sverige optrådte i næsten helfigur. 

Billede 2: Meteorolog Poul Henning 1962 20 

Udstyret med et landkort og en tusch- eller kridt-pen kunne metrologerne tegne symboler 

og forklaringer, alt imens de kom med dagens spådom. Man kan sige, at DR blev inspireret af 

udlandet, men at de endnu ikke var klar til at invitere meteorologerne helt indenfor i studierne. 

En årsag til dette kan være journalisternes indstilling til vejrformidlingen og ikke mindst 

16 Hartby, Steffen: ” TV-vejret ….”op.cit, side 13. 

17 Hartby, Steffen: ” TV-vejret ….”op.cit, side 13 og . Theilgaard, Jesper: Det danske vejr. København: 

Gyldendanske Boghandel og Nordisk Forlag, 2006. side 40. 

18 Hansen, Aksel Waløe: ”vejret på DR1” in Metrologisk selskabs fagblad Vejret nr. 69, 1996 side 21. Og 

Hartby, Steffen: ” TV-vejret ….”op.cit, side 13.ff.. 

19 Deres ansættelse på TV lå ud over deres ansættelse i vejrtjenesten og blev derfor betragtet som noget 

metrologerne gjorde i deres fritid. Hartby, Steffen: ” TV-vejret ….”op.cit, side 13 

20 Billedet er fra Hartby, Steffen: ” TV-vejret ….”op.cit, side 13 

12


metrologerne. Metrolog Henrik Voldborg 21 har i et interview til Kristeligt Dagblad beskrevet 

forholdet til journalisterne på DR under monopoltiden således: 

”Da jeg begyndte, ville journalisterne slet ikke have os ind i studiet. De mente, at vi stjal 

deres arbejde, og at vejrudsigten bare skulle læses op i et selvstændigt program.” 22 

Henrik Voldborg 07 

Journalisterne mente på daværende tidspunkt, at de var bedre formidlere, og de syntes ikke, 

man skulle komplicere vejrudsigten ved at bruge meteorologiske fagudtryk; med andre ord 

mente de, at de lige så godt selv kunne viderebringe vejrudsigten til seeren. 23 

I 1960erne havde nyhedsudsendelserne det indholdsmæssige i fokus frem for mediet som 

udtryksmiddel. De journalistiske oplysningskriterier var klart vægtet højest, og først 

sekundært kom brugen af virkemidler såsom billeder og grafik. 24 Også i vejrudsigten var det 

formidlingen af oplysninger om vejret, der var det centrale for indslaget, men med ansættelsen 

af metrologerne blev brugen af virkemidler til at underbygge programmets udsagn mere 

almindeligt. Metrologernes meget visuelle tilgang til formidlingen kunne være en af årsagerne 

til den modvillige indstilling fra journalisternes side, da den adskilte sig markant fra den 

journalistiske tilgang. 

Da de syv meteorologer alle var forskellige i deres fremførelse af vejrudsigterne, var 

udtrykket individuelt og forskelligt fra gang til gang. Nogle meteorologer foretrak en seriøs 

maske, mens andre havde lettere til smil. Formidlingen af vejrudsigten skiftede således 

karakter alt efter hvilken person, der stod for formidlingen. Personificeringen af vejrudsigten 

gjorde dels, at værterne blev kendte og elskede personligheder 25 , dels at nogen hyppigere blev 

udsat for satiriske tegninger end andre. 26 Personificeringen skabte også en stor kontrast til 

journalisternes konservative nyhedsoplæsning og var derfor et skridt på vejen mod en mere 

21 Meteorolog som har været vejr vært på DR. 

22 Kristelig-dagblad 30 nov. 2007. ” der ligger en meteorolog under juletræet. Af Morten Rasmussen. 

23 Hartby, Steffen: ” TV-vejret ….”op.cit, side 16 og i Kristelig-dagblad 30 nov. 2007. ” der ligger en 

meteorolog under juletræet. Af Morten Rasmussen 

24 Hjarvard, Stig ” TV-Nyheder” in Dansk tv’s historie. op. Cit., side 140. 

25 Et eksempel på, at de var elskede, kan ses i BT mandag d. 11 oktober 1965, hvor avisen bragte billeder af alle 

7 tv-meteorologer, hvor de under hvert billede havde skrevet ”på gensyn” – et udtryk for at man godt kunne lide 

metrologerne på TV. 

26 Theilgaard, Jesper: Det danske vejr. København: Gyldendaiske Boghandel og Nordisk Forlag, 2006.side. 40. 

13


underholdende vejrudsigt. Selvom vejrudsigten således lagde øget vægt på virkemidler, og at 

personligheder fik lov at skinne igennem, var der dog stadig mest vægt på formidlingen af det 

indholdsmæssige. 

2.1.3 TV-Avisen tager over - 1965-1988. 

Den 15. oktober 1965 fik Danmark sin første deciderede nyhedsudsendelse i et 

programformat, som det vi kender i dag. Programmet blev døbt TV-Avisen . Det danske 

format byggede på observationer af en generel tendens inden for nyhedsudsendelsesformater, 

som var ved at vide indpas i de europæiske og amerikanske TV-nyhedsudsendelser 27 . Den nye 

redaktion på TV-Avisen fandt det imidlertid unødvendigt med meteorologerne i studiet. TV- 

meteorologerne blev derfor fyret fra skærmen og blev herefter kun brugt ved særlige 

lejligheder, hvor vejret udgjorde en væsentlig og aktuel nyhed. 

Samarbejdet med Meteorologisk Institut forsatte dog. Dagligt fremstillede meteorologerne 

på Meteorologisk Institut således vejrkort, prognosekort og en vejrtekst med dagens vejr og 

sendte det med taxa til nyhedsredaktionen. Meteorologernes rolle var således at bidrage med 

de meteorologiske fakta og kort, hvorefter nyhedsoplæseren stod for selve formidlingen af 

vejret ud til seeren. 28 

Vejrteksterne havde imidlertid, set fra et journalistisk perspektiv, en tendens til at blive 

kedelige. TV-Avisens journalister syntes sig derfor ofte nødsaget til at lave en journalistisk 

bearbejdning af vejrteksten. I udgangspunktet var der ikke noget forkert i det, da det ligeledes 

var i meteorologernes interesse, at vejrudsigten blev formidlet på en interessevækkende måde. 

Desværre skete der alt for ofte det, at der blev manipuleret så meget med teksten, at den fik en 

helt ny mening. Et eksempel på en omskrivning lyder således: vejtekststen:” i nat regn; i 

morgen i Nordjylland lidt regn af og til, men i resten af landet tørt vejr” hvilket i aftenens 

TV- Avis blev omformuleret til ” i nat får vi regn, og i morgen bliver det også regnvejr”. 29 

Da vejrudsigter som udgangspunkt stræber mod at forudsige fremtiden på bedst mulige 

måde, var det for troværdigheden et problem, at vejrteksten pludselig fik et nyt udsagn 30 . 

Omformuleringerne førte til kritik af DR’s vejrudsigt 31 og skabte stor debat i den trykte 

27 

Hjarvard, Stig: Tv-nyheder i konkurrence. Samfundslitteratur, 1999.side 53. 

28 

Udarbejdet af meteorologernes vagthavende den pågældende dag. Vejret90 side 16 og det danske vejr side 40. 

29 

Citat efter Hartby, Steffen: ” TV-vejret ….”op.cit, side 16. 

30 

Det skal dog lige tilføjes, at aviserne også tit omskrev teksterne, så problemet var dermed ikke bare en smart 

TV-tendens. 

31 

Debatten eskalerede efter at Steffen Hartby i 1979 til et interview med ekstrabladet udtalte, at han syntes, 

DR´s vejrudsigter var for dårlige. Hartby, Steffen: ” TV-vejret ….”op.cit, side 16. 

14


presse, hvor blandt andet den sidenhen folkekære Henrik Voldborg, deltog aktivt i 

argumentationen for, at TV-vejrudsigter skulle formidles af meteorologer. På trods af 

kritikken forsatte DR deres stil langt op i 80erne, hvor stort set kun indførslen af nyere grafik 

viste en udvikling. 32 

2.3.2 Et monopolbrud på vej. 

Hen mod slutningen af 1980’erne var det en realitet, at DR ville miste sit monopol på dansk 

TV, hvilket førte til nye tendenser for DR’s programvirksomhed 33 . En af de vigtigste årsager 

til fornyelsen kan ses som en konsekvens af at, TV2, den kommende konkurrerende kanal, på 

dette tidspunkt annoncerede, at de ville gøre noget særligt ud af nyheder. 

TV-Avisens redaktion valgte efterhånden at ligge mere vægt på vejrformidlingen, end de 

hidtil havde gjort. Det var endnu nyhedsoplæseren, nu kaldet nyhedsværten, der præsenterede 

dagens vejrudsigt for seeren, men redaktionen påbegyndte en omstrukturering af TV-vejret, 

hvilket betød mere vægt på detaljer i den visuelle fremstilling. Virkemidlerne blev således 

prioriteret højere, skønt det på DR endnu var oplysningen og afsenderrollen, der var det 

vigtigste. Omstruktureringen betød blandt andet indførslen af fleredøgnsprognoseskemaer og 

satellitbilleder i indslagene. Et eksempel på den nye prioritering af vejrformidlingen kan ses i 

TV-Avisens udsendelse d. 1. oktober 1988 34 . Nyhedsværten starter med et satellitfoto, som 

han, formentlig pga. manglende meteorologisk viden, undgår at kommentere ydereligere. I 

stedet går han efter en kort spib 35 over i en speak 36 , som præsenterer selve vejrudsigten i et 

samspil med den nyudviklede todimensionelle grafik. Der var således ingen personlig 

formidling under det meste af vejrudsigten ingen, men kun oplæsning og grafik. Grafikken 

var derfor alene om det visuelle udtryk, mens den oplæste tekst stod for den overordnede 

formidling. Da Nyhedsværten ikke beherskede den nødvendige faglige viden om meteorologi, 

kunne han imidlertid ikke kommentere de tekniske virkemidler yderligere. 

Modsat i dag havde man adskilte kort for temperaturer, nedbør og blæst. Det betød, at 

grafikken skiftede hurtigere, end den gør i dag, hvor symbolerne er samlet på et kort. Desuden 

var vejrudsigten også vokset i tidsligt omfang, hvor man gik mere i detaljer omkring 

landsdelene. Inspirationen til at benytte mere grafik er højest sandsynlig, ligesom da man 

32 

Hartby, Steffen: ” TV-vejret ….”op.cit, side 16 

33 

Man indførte blandt andet konsekvensjournalistikken, hvor man fokuserede mere på hvilke konsekvenser 

nyhederne havde for seeren. 

34 

Eksempel kan ses i TV-avisen d. 1 oktober 1988. 

35 

Spib- betegnelse for at værten er i billedet mens teksten læses. = oplæg. 

36 

Speak- betegnelse når der oplæses tekst af rapporter som ikke ses = voice over. 

15


hentede meteorologerne i studiet, hentet i udlandet, hvor de blandt andet i Sverige og Italien 

længe havde benyttet den slags virkemidler i deres fremførelse. 37 

Med de nye flerdøgnsprognoseskemaer havde vejrudsigten, som den så ud på DR i slut 

80erne, fundet den grundform, som vore dages vejrudsigt bygger på; Først vejret, som det har 

set ud inden for det sidste døgn, derefter det kommende døgns vejr og til sidst en 

femdøgnsprognose. 

2.2 Efter monopolbruddet. 

Da TV2 i oktober 1988 var en realitet, begyndte DR endnu engang at omstrukturer deres 

Vejrindslag, og allerede få måneder senere blev meteorologerne endnu engang lukket ind i 

stuerne. Metrologerne var nu blevet Vejr-værter, og selvom de tidligere i historien kun var på 

skærmen lørdag aften, stod de fra da af for den daglige præsentation i 

hovednyhedsudsendelsen på DR. 

I et eksempel på Vejrudsigten i DR´s TV-Avisen d. 2 februar 1989 ser man, hvordan 

meteorologen på daværende tidspunkt havde en pegepind, måske et gammelt levn fra tiden 

med tuschpen og kridt, som han bruger til at pege på kortet bag ham. Værten er placeret i 

kamera højre 38 , hvilket for DR herefter skulle blive en relativt konsekvent placering. Det 

kommer hurtigt til at virke overflødig at meteorologen er udstyret med en pegepind, da han 

kun er synlig i introduktionen til vejrudsigten, hvor han viser sin på daværende tidspunkt 

avancerede satellitfilm. Efter satellitfilmen fylder grafikken igen hele skærmen, og det er blot 

meteorologens stemme, der underbygger grafikken 39 . Selve opbygningen af vejrudsigten var 

således ikke forandret siden de første omstruktureringer, ud over at det nu var en metrolog, 

der præsenterede den. Det var dog en stor forbedring af vejrudsigten, da meteorologen, 

modsat nyhedsværten, havde den faglige viden, der skulle til for at give en mere nuanceret 

vejrformidling. Samtidig blev der, bland andet på grund af pingpong mellem nyhedsvært og 

vejr-vært, en mere afslappet overgang til vejret, som dermed som indslag fik karakter af en 

mere munter afslutning på de seriøse nyheder. 

37 Som nævn tidligere var Sverige, men også Italien og andre lande på forkant med at lægge meget tid og mange 

kræfter i udviklingen af vejrudsigter. Man havde derfor i andre europæiske lande længe set sådanne illustrationer 

og satellitbilleder. Mørup, petersen H: ” Vedr. TVvejrudsigter” (læserbrev) in Metrologisk selskabs fagblad 

Vejret nr. 9, 1981 side 20. 

38 Betegnelse for, at en genstand står til højre i kameraets skudretning. 

39 Eksempel kan ses i TV-Avisen DR 2. februar. 89. kl.19.30 

16


På trods af de afslappede overgange var vejrværten dog i begyndelsen endnu meget 

konservativt klædt i jakke og slips. Information og afsenderfokus kom endnu i første række. 

Konkurrencen fra TV2 betød imidlertid en væsentlig forbedring af vejrudsigten, navnlig set 

fra et meteorologisk synspunkt. Konkurrencen havde dog foreløbig ingen indflydelse på 

DR’s forhold til sine modtagere. Henvendelsesformen var endnu stærkt afsenderorienteret 

med stor vægt på videregivelse af information. 

2.2.1 TV2’s barndom 

På trods af at TV2 havde udmeldt, at de blandt andet ville komme med en forbedret 

vejrudsigt, synes vejrindslagene i TV2’s barndom at være en tro kopi af de vejrudsigter, som 

DR leverede i løbet af 80erne, hvor nyhedsværten læser vejrteksten op. TV2’s vejrudsigt 

bidrog dog med et nyt grafisk udseende, hvor der for eksempel var brugt nye farverspektre, 

hvor blandt andet Danmark var farvet hvidt, og ikke grøn som på DR, og hvor 

femdøgnsprognosens tabelform blev fremstillet vertikalt i modsætning til DR’s horisontale 

skema. 

At TV2 i starten gjorde meget ud af synligt at adskille sig fra den traditionelle TV-stil, som 

DR havde brugt, var en generel tendens for den strategi TV2 kørte i dens opstartperiode. 

Tendensen bliver af bland andet Stig Hjarvd kaldt for et ” Rasmus modsat syndrom” 40 . 

Måske som et resultat af, at TV2 i dens opstart ofte blev kritiseret for at skulle være for 

smart, droppede man forholdsvis hurtigt den eksperimenterende farve og formangivelse, 

hvorefter de forskellige grafikker kom til at ligene DR’s noget mere ved at benytte de samme 

farveskalaer og udseende. 41 Da det som beskrevet endnu var nyhedsoplæseren, der stod for 

formidlingen, blev TV2’s vejrindslag nu næsten en tro kopi af den, DR havde haft inden 

meteorologernes genkommen. 

”De to landsdækkende TV-kanaler har gjort sig bemærker ved deres måde at behandle 

vejrudsigten på TV2-Nyhederne i negativ retning.” 42 

Meteorolog Leif Rasmussen (1990) 

40 Hjarvard, Stig ” TV-Nyheder” in Dansk tv’s historie. op. Cit., Side 124. 

41 Eksempel kan ses i TV2 Nyhederne 19.04.90 kl.19.00 

42 Rasmussen, Leif: ” TV2 og Vejret” in Metrologisk selskabs fagblad Vejret nr. 45, 1990 side 15. 

17


Præsentationen af vejret kunne i denne opstart til tider være lige lovlig kort og upræcis. På 

den måde kan man i TV2 Nyhederne d. 19. april 1990 kl. 19.00-19.30 se nyhedsværten 

præsentere vejret i en eneste sætning: ”Og vejret i morgen – spredt regn”. Hvad betegnelsen 

spredt regn dækker over, er for mig en meget usikker størrelse. 

I det følgende år ændrede grafikken på TV2 sig imidlertid gevaldigt. Med indførsel af 3D 

og animering var TV2 godt på vej mod et visuelt mere deltaljeret, mere moderne og efter min 

mening også flottere udtryk, og de var klart på forkant med DR på dette punkt. Hvad angår 

selve formidlingen, var der dog endnu meget at indhente i forhold til DR. 

TV2 måtte på vejrformidlingen se sig slået af DR’s indslag. DR’s vejrværter, især Henrik 

Volborg, havde efterhånden opnåede kendisstatus, og de fik lov til at afslutte TV-Avisen som 

et mere og mere underholdende og nærværende indslag. Vejret var et af DR’s varemærker; 

det var der, man så vejret, og den position bevarede DR et godt stykke op i 90erne. 

2.2.2 konkurrencen tager fat - 1990’erne. 

Da TV2, modsat DR, var underlagt kommercielle krav om høje seertal, blev missionen for 

TV2 ikke blot at lave alternativt TV til danskeren, men i lige så høj grad at stjæle seere fra en 

allerede veletableret TV-station. 

Da nyhederne var det eneste, som begge kanaler ved lov var underlagt selv at skulle 

producerer, er det også i nyhedsformidlingen, at man især ser konkurrencen mellem de to 

kanaler udfolde sig. I løbet af 90erne opbyggede TV2 således et nyhedskoncept, som netop 

forsøgte at synliggøre, hvad de mente, de skulle gøre anderledes end DR. Man valgte det, man 

kaldte det omvendte OBS fjernsyn. Man mente fra TV2’s side, at DR lavede oplysning til 

borgerne om samfundet (OBS), hvor TV2 selv ønskede at oplyse samfundet om borgeren. 

TV2 prioriterede således nærhed i forhold til modtagerens (borgerens) kulturelle hverdag og 

brugte det til at udvælge, vinkle og skabe fortællestrategi ud fra. 43 For TV2 blev 

nærhedskriteriet et kendetegn for kanalens selvforståelse – Stig Hjarvard beskriver det 

således: 

”I TV2’s tilfælde blev nærhedskriteriet et centralt element i hele tv-stationens 

selvforståelse, idet nærheden blev tolket som et udtryk for stationens dybe forankring i 

provinsen” 44 . 



Stig Hjarvard 99 

18


Nærhed i forhold til seeren var således et vigtigt nyhedskriterium for TV2, og det 

medførte et øget fokus på blødere politiske emner. Da vejret i mange år, ligesom 

sportsudsendelserne, har udviklet sig i takt med nyhedsudsendelserne, og da de også er af den 

bløde type indslag, skinner TV2’s nyhedsstrategi igennem til måden at behandle vejrudsigten 

på. Der skulle dog gå et par år før de rigtigt gav sig i kast med at levere vejret til danskerne 

på en ny måde. 

2.2.3 TV2 flytter ud. 

Det var dog først i sommeren 1994, at man virkelig så TV2 integrere nærhedsprincippet på 

vejrområdet. Fra et studie på Sprogø begyndte de dagligt at sende et selvstændigt vejrprogram 

lige før 19-nyhederne og lige efter 22-nyhederne. Den første tid valgte man at beholde den 

korte vejropdatering i slutningen af 19-nyhederne, men senere droppede man den helt, og 

vejrudsigterne har siden været et selvstændigt program, der dog som oftest ligger i 

forlængelse af en nyhedsudsendelse 45 . 

At studiet blev placeret på Sprogø, var ingen tilfældighed. Den daværende Direktør for 

TV2 udtaler i forbindelse med præsentationen af det nye vejrprogram til TV2 Nyhederne 46 , at 

han syntes vejrudsigterne havde en tendens til at virke for teoretiske, når de blev lavet i et 

lukket studie. Han mente i stedet, at man ved at flytte optagelserne nærmere naturen også 

rykkede programmet nærmere den aktuelle vejrsituation. At studiet bogstaveligt talt lå midt i 

byggeriet på den nye storebæltsforbindelse, var heller ikke tilfældig. Hans argument var 

blandt andet at ved at kunne følge med i arbejdet på broen, følger man også med i en del af 

Danmarks udvikling 

Placeringen af studiet var altså gennemtænkt og en stor del af det, der skulle danne 

grundlang for TV2’s nye koncept. Også i forhold til Meteorologernes værtsrolle skilte TV2- 

Vejret sig ud. For på trods af den nye tendens på DR, hvor meteorologerne var blevet 

vejrværter, valgte TV2 at ansætte tre piloter i værtsrollen 47 . Det var således ikke længere kun 

journalister og meteorologer, der stod for formidlingen af vejrudsigter i Danmark, men nogen 

med en hel anden og mere praktisk tilgang til vejret. 48 

45 Det er imidlertid ikke altid i forlængelse af en nyhedsudsendelse. Weekendvejret lå f.eks i efteråret 2008 i 

pausen på det populære underholdningsprogram ”Vild med dans”. 

46 Eksempel iTV2 nyhederne d. 6 juli 1994. 

47 I opstarten var de ansatte 3 piloter, to mænd og en kvinde. TV2 var således på forkant med at ansætte en 

kvindelig vejrvært, da det på DR hidtil kun havde været mandlige. 

48 Hartby, Steffen: ” TV-vejret ….”op.cit, side 19. 

19


” Det mest spændende er den grafiske præsentation, der byder på ”animerede” vejrkort 

med isobarere og skyer/nedbør, samt på prognosekort med bl.a.skyer, der kan sne regne og 

producere lynild.” 49 

Metrolog Leif Rasmussen 

Det nye TV2Vejret, som det blev kaldt, fik fra starten sin egen jingle, sine egne sponsorere, 

blev produceret af et uafhængigt produktionsselskab og fik sin egen seershare. Scenografien 

var rykket ud af studiet, hvilket gør, at man kunne følge med i både tid på dagen og på 

naturens gang. Man tilføjede indslag, som ikke havde noget direkte med dagens vejrudsigt at 

gøre som for eksempel et indslag om, hvor langt broen er kommet. 

Ligesom på DR benytter man Green Screen til at vise grafikken på, og man oplever derfor 

meget levende værter, der taler direkte til seeren, og som samtidig med hænderne viser os de 

fænomener, de taler om. Rækkefølgen og brugen af kortene er der ikke store ændringer på i 

forhold til den, der blev brugt på DR. 

Med det selvstændige program kunne TV2 udnytte seerens behov og ønske om at vide 

noget om vejret i et strategisk og kommercielt spil, hvor det galt om at skaffe flere seere og 

flere muligheder for reklameindtægter. Vejret blev en del af det, der kom til at hede TV2- 

muren 50 . 

Med sit selvstændige program begynder TV2 som de første detaljeret at forklare om de 

usikkerheds-parametre, der ligger bag en forudsigelse af vejret. Når TV2 i stedet for at spå om 

vejret vælger at forklare om mulighederne i vejret og ved samtidig gør opmærksom på 

femdøgnsprognosernes usikkerhed, får TV2-Vejret ifølge meteorolog Steffen Hartvig, en 

mere tillidsvækkende formidlerrolle. 51 DR, som derimod bestræbte sig på at levereden 

perfekte femdøgnsprognose, kom i stedet ofte til at fremstå utroværdig, fordi især 

prognoserne om fjerde og femtedagenes vejr indeholdt en stor risiko for fejlfortolkning. 52 For 

anden gang i TV-vejrshistorien har DR et troværdighedsproblem. Hvor problemet, som 

beskrevet tidligere, fra 60erne og langt op i det meste af 80erne lå i en ukorrekt 

omformulering af metrologernes tekster, blev troværdighedsproblemet i 90erne paradoksalt 

49 Ramsmussen, Leif: ”Konkurrence på skærmen” in Metrologisk selskabs fagblad Vejret nr.60, 1994. Side43 

50 En sendeflade, hvor blandt andet Lykkehjulet, Nyhederne og Vejret afløste hinanden så fordelagtigt, at det var 

næsten umuligt for DR at få seerne til at skifte kanal, når først de så på TV2. Fladen fik endda DR til at ændre 

sendetid for deres TV-Avis. 

51 Hartby, Steffen: ” TV-vejret ….”op.cit, side 18 

52 Hartby, Steffen: ” TV-vejret ….”op.cit, side 18 

20


nok til, fordi DR ønskede en så præcis vejrudsigt som muligt. Ønsket om den perfekte 

videregivelse af information vurderer jeg til at hænge sammen med, at DR endnu var 

afsenderorienteret og derfor meget fokuseret på videregivelsen af information frem for måden 

at gøre det på. TV2’s tilgang til formidlingen var mere forklarende og kan netop ses som et af 

resultaterne af at have fokus på nærhed overfor seeren, af at være modtagerorienteret. 

TV2Vejret var blevet opmærksom på, at modtageren ikke kunne bruge en smart forudsigelse 

af vejret fem dage frem, hvis man alligevel ikke kunne stole på den. Nærhedskriteriet skinner 

således stærkt igennem i de nye vejrprogrammer. 

DR mister fra 1989 flere og flere af sine seere, og fra 1991 har TV2 ifølge blandt andet 

Hanne Bruun ”publikumsmæssigt været den største og bredest dækkende public service- 

stationi Danmark. 53 Også DR’s føring på vejrformidlingen mister sin suverænitet, da TV2 

laver deres nye TV2Vejret. Selvom DR ikke som TV2 var underlagt kommercielle krav om 

høje seertal, udgjorde det uafbrudte tab af seere i 90erne, som Stig Hjarvd udtrykker det : ”Et 

alvorligt problem for institutionens politiske legitimitet, ligesom opbakningen til 

licensbetalingen kunne smuldre”. 54 Konkurrencen var derfor noget, som DR siden har været 

nødt til at forholde sig til, for at der ikke skal blive draget tvivl om kanalens rettighed til 

licenspenge og dermed dens eksistensgrundlag. 

DR lærte således på den hårde måde, i takt med at de selv satte mere fokus på modtageren, 

af TV2’s mere forklarende formidlingsform. Begge kanaler benytter fra da af deres vejrkort til 

dels at fortælle om dagens og det kommende vejr, men i lige så høj grad til at forklare 

årsagerne til, at vejret er, som det er, og hvilke usikkerheder der ligger i det. 

Da Storebæltsbroen stod færdig, betød det også, at TV2’s tid på Sprogø var talt. Studiet 

blev i stedet flyttet til et studie i Odense. Igen valgte man at beholde studiet i nærheden af 

naturen, og i overensstemmelse med nærhedsprincippet placerede man det i en have – 

Vejrhaven. Jeg vender tilbage til vejrhaven og scenografien i min analyse af TV2Vejrets 

Udtryk. 55 

53 Citat af Bruun, Hanne in: Bruun, Hanne; Frandsen, Kirsten og Søndergaard, Henrik (red.) TV 2 på skærmen – 

analyser af TV 2’s programvirksomhed. Samfundslitteratur, 2000. Side 22 

54 Citat af Hjarvard, Stig ” TV-Nyheder” in Dansk tv’s historie. op. Cit., side 127 

55 Se dette speciale side 52 ff. 

21

2.3.1 afrunding 


Gennem tiden har vejrudsigterne på TV gennemgået en stor udvikling. Meteorologernes 

tilstedeværelse og/eller mangel på samme igennem TV-historien er sammen med kanalernes 

henvendelsesform (modtagerorienteret eller afsenderorienteret) og konkurrencen mellem DR 

og TV2 af afgørende betydning og således også kendetegnende for den udvikling, som 

formidlingen af TV-vejrudsigter har gennemgået siden dansk TV’s fødsel. 

Som en konsekvens af konkurrencen mellem DR og TV2 er vejrudsigterne blevet et 

satsningsområde for TV-kanalerne, hvor de konkurrerer indbyrdes om det nyeste udstyr og de 

mest populære meteorologer/vejrværter. Og alt imens nyhedsindslagene i TV-Avisen og 

TV2Nyhederne i de sidste 40 år er blevet kortere og kortere, er vejrudsigterne blevet længere og 

længere samtidig med, at de har skiftet placering i forhold til de nyhedsudsendelser, som de 

engang var en så traditionel del af 56 . 

Jeg vil senere lave en lille komparation af de to kanalers vejrudsigter, men inden da vil jeg 

koncentrere mig om at påvise, hvad det omvendte OBS og dermed nærhedskriteriet og 

modtagerorienteringen har af betydning på det nutidige program og for en bestemmelse af dennes 

programkategori. 

Billede 3: Steen Bostrup TV-Avisen 1978 57 

56 Stig Hjarvard. Hjarvard, Stig: ”Tv-nyheder i konkurrence”… op. cit., side 204 

57 Theilgaard, Jesper: Det danske vejr. København: Gyldendaiske Boghandel og Nordisk Forlag, 2006. 

Side 40. 

22

3. Teoretiske refleksioner og redegørelser. 


Det indledende kapitel om den historiske udvikling i formidlingen af vejrudsigter viste 

umiddelbart en stor udvikling i vejrprogrammernes form, indhold og udtryk op igennem tiden. 

Formidlingen af vejrudsigterne på TV er således gået fra at være et meget kort indslag i 

nyhedsudsendelserne til at have sit selvstændige program på TV2 - TV2Vejret. I det følgende 

vil jeg redegøre for meget af den teori og de begreber, som jeg vil benytte i den efterfølgende 

analyse og genrediskussion af netop TV2Vejret. Jeg vil derfor i dette afsnit komme ind på 

kontraktforhold mellem producent og seer, programmets virkelighedsreference, 

genrekategorisering, genrekarakteristika og andre begrebsdefinitioner. Desuden vil jeg 

komme ind på en kort definition af nyhedskriterier samt forskellen på underholdning og det 

underholdende. 

3.1 Genre: et kategoriseringssystem 

At vurdere forskellige værkers forhold til hinanden ud fra form, indhold og udtryk ved at 

sætte dem i et kategoriseringssystem ud fra særlige karakteristika, er en almen brugt tendens, 

som stammer helt tilbage fra oldtiden, hvor Aristoteles inddelte tekster i forskellige 

kategorier. Det kategoriseringssystem, som ofte bruges, bliver kaldt for genre. Genreteorien 

er et institutionelt system, der bygger på sociale, kulturelt og historisk bestemte koder, 

konventioner eller såkaldte ”kontrakter” mellem afsender og modtager. 

Nogle genreforskere forholder sig til generelle betragtninger om genre, mens andre 

beskæftiger sig med et bestemt afgrænset område. Genreteorien er således både gammel, 

omfattende og modstridende på en gang. Dertil kommer, at TV-mediets programudvalg med 

tiden er blevet temmelig mangfoldigt, og selvom det bygger på konventioner fra traditionelle 

medier, har det efterhånden udviklet sig så meget, at man taler om TV-specifikke 

genrekategoriseringer. Inden jeg kan redegøre for og diskutere, hvilket system man kan 

benytte til at genrekategorisere TV2Vejret, vil jeg derfor først redegøre for den 

grundlæggende genreteori som jeg arbejder ud fra. 

Jeg vil således i dette teoretiserende ”mellemspil” bevæge mig lidt væk fra hovedemnet 

TV2Vejret for at redegøre for og definere kategoriopdelingen i det, jeg kalder stor- og 

hovedgenre. Kapitlet her redegør for den teori, jeg efterfølgende benytter i min analyse og 

diskussion af TV2Vejrets genre, forhold til seerne og brug af nærhedskriteriet. 

23


3.1.1 Fakta og fiktion: virkelighedsforholdet 

Grundlæggende er de fleste genreteoretikere enige om, at man overordnet kan skelne mellem 

det, jeg kalder for de to storgenrer 58 , fakta og fiktion, som hver især har forskellige 

underordnede kategorier, alt efter hvilket medie man beskæftiger sig med. Til at bestemme 

hvilken storgenre eksempelvis et TV-program hører under, bruges som hovedregel 

virkelighedsreferencen som kriterium. Fakta henviser således til en autentisk eksisterende 

virkelighed, mens fiktionen frit kan opdigte en virkelighed. Det skal retfærdigvis nævnes, at 

det ikke er alle teoretikere, der er lige henrykte for at opdele TV-programmer i disse 

storgenrer. Henrik Juhl mener i ” Tager de vejret fra os”, at ” det er en kategorifejltagelse at 

modstille de to begreber fakta og fiktion. 59 ”Han mener, at en skelnen mellem fakta og fiktion 

skævvrider genrediskussionen, fordi den efter hans mening udtrykker en falsk modstilling 

mellem størrelser, som ikke er på niveau med hinanden. Efter hans opfattelse vil 

modstillingen til fakta være fup og modsætningen til fiktion dokumentarisme. Hvis 

opfattelsen af fakta og fiktion er som Juhls, vil jeg gerne medgive ham, at sammenholdningen 

er en kategorifejl. Det er mig derfor meget påliggende at præcisere, at min opfattelse af skellet 

mellem fakta og fiktion for det første ligger i spørgsmålet om den virkelighed, der 

fremstilles 60 , for det andet i de inden for genrerne konventionelle måder, hvorpå man 

fremstiller denne virkelighed. Desuden er det min holdning, at skønt man inden for 

filmverdenen og i tv-historiens begyndelse netop skelnede stærkt mellem de to storgenrer, så 

er jeg ligesom Ib Bondebjerg 61 af den opfattelse, at overgangen mellem de to storformer er 

glidende, og at de derfor ikke kan eller skal ses som deciderede modsætninger. 

3.1.2 Fakta og fiktion: Kontraktforholdet 

Der er blandt medieteoretikere ligeledes bred enighed om, at den almindelige modtager, som 

ikke har en teoretisk tilgang til værket, er bekendt med eller genkender en række fællestræk 

og konventioner herved. Man mener således, at når man for eksempel inden for tv opdeler de 

forskellige udsendelser i bestemte klassificeringer, så tjener det som en oplysning om, hvad 

seeren kan forvente at se. Blandt andet Ib Bondebjerg 62 er inden for TV-feltet fortaler for, at 

der specielt inden for storgenrerne er indarbejdede og accepterede måder at lave programmer 

58 

Med storgenre mener jeg den overordnede genreinddelingskategori. 

59 


Arbejdspapir, nr. 30, 1993 side 9. 

60 

I et sådan tilfælde synes jeg nemlig godt, man kan kalde en opdigtet virkelighed for fup og en autentisk 

virkelighed for dokumentarisk skildret. 

61 

Bondebjerg, Ib og Ulla : Medier og samfund. valby: Borgen, 1992. 

62 

Bondebjerg, Ib og Ulla : Medier og samfund. valby: Borgen, 1992. side 95 

24


på. Man kan sige, at storgenrerne og de forskellige underkategorier indeholder koder og 

rammer, som både modtager og afsender har en fælles forståelse for. Med andre ord 

ikonografiske koder inden for indhold, form og udtryk. Dette kommunikationsforhold 

mellem afsender og modtager betegnes af mange teoretikere, her iblandt Peter Harms Larsen, 

Peter Helmer Hansen, Stig Hjarvard og Ib Bondebjerg m.fl. som et kontraktforhold. 

Nogle teoretikere såsom Peter Harms Larsen 63 og Jørgen Stigel 64 beskriver 

kontraktforholdet som gående begge veje, hvilket betyder, at det ikke alene er producenten, 

der forpligter sig, men at seeren også gør det. Seeren forpligter sig ifølge denne tankegang til i 

faktaprogrammer at beholde sin skepsis, mens han overfor fiktion i stedet forpligter sig til at 

”gå med på spøgen”. Som svar på denne opfattelse af modtager/afsender-forholdet udtaler 

Søren Kjørup i en artikel i MedieKultur at: 

”i almindelig sprogbrug indeholder en kontrakt gensidige forpligtigelser, men det gør 

forholdet mellem afsender og modtager ikke; her er forpligtigelserne ensidige, nemlig kun fra 

afsender overfor modtager (…) Jeg bryder ingen kontrakt, hvis jeg vælger at opleve TV- 

Avisen som en farce”. 65 

Søren Kjørup 

Ligesom Søren Kjørup mener jeg ikke, man fra producentens side kan stille krav til sin 

modtager. Jeg mener derimod godt, man kan have en forventning til, hvordan man håber 

seeren modtager programmet. Her kan genreprædikaterne, og de her underliggende 

konventioner for form og indhold i de respektive programmer, netop være vejledende for 

begge parter. Jeg mener desuden ikke, at ordet kontrakt nødvendigvis kræver gensidige 

forpligtigelser, men skulle man bruge et andet ord, kunne man med fordel benytte betegnelsen 

overenskomst 66 i stedet. Jeg vil imidlertid forsætte med betegnelsen kontrakt, da jeg mener, 

det er det ord, man benytter i den daglige tale indenfor medieteori. 

I forhold til den før omtalte virkelighedsreference betyder kontraktforholdet, at producenten 

af faktaprogrammer efter min opfattelse forpligter sig til at holde sig til en dokumenterbar 

63 

Harms Larsen, Peter: De levende billeders Dramaturgi Bind 2 – TV. Udgivet af DR 2005/2003, side 12ff. 

64 

Stigel, Jørge: ”TV-Blandingsgenrer” in Mortensen, Poulsen og Stigel (red.) mediehåndbogen. København: 

Gyldendal, 1990. Side 390 

65 

Citat fra Kjørup, Søren: ” faktion – en farlig blanding” in: MedierKultur, nr. 19, 1992 side63 

66 

Blandt andet Søren Kjørup foreslår denne betegnelse, da den efter hans mening er mere dækkende for det 

forhold, der er mellem afsender og modtager. ibid. Side 63 

25


sand fremstilling af virkeligheden, hvorimod producenten af fiktion ikke er direkte underlagt 

en sådan forpligtigelse. Producenten af fiktionsprogrammer kan tage udgangspunkt i 

autentiske begivenheder, men her er der dog ingen krav til en dokumenterbar fremstilling 67 , 

og producenten kan derfor frit fortolke og fantasere over virkeligheden. Producenten af 

fiktion forpligter sig derfor til også at gøre opmærksom på, at der er tale om en 

fiktionsproduktion. 

Hvis en genrekontrakt ikke overholdes, skabes der kommunikationsforvirring eller 

mistillid fra modtageren. Genrekategoriseringen får således en afgørende betydning for 

modtagerens opfattelse og forståelse af fremstillingen. Selvom det er min overbevisning, at 

ethvert faktaprogram i større eller mindre grad præsenterer en subjektiv version af 

virkeligheden, mener jeg ikke, at tilrettelæggelsen af et program medfører, at producenten 

bryder kontrakten i forhold til faktaprogrammernes overenskomst med 

virkelighedsfremstillingen. Jeg vil ikke udelukke, at der kan forekomme en kraftig 

manipulation igennem stærk tilrettelæggelse, men den overordnede fremstilling forholder sig 

stadig til en version af den autentiske virkelighed og ikke en opdigtet fiktionsverden. Der kan 

godt eksperimenteres med storgenrerne, men man skal overfor seeren i så fald gøre 

opmærksom på, at der er tale om eksperimenteren eller fornyelse. 68 

3.2 Genrekarakteristika: 

Det er dog ikke bare ved virkelighedsreferencen, at man kan adskille fiktion fra fakta. I film- 

og TV- sammenhænge skelner man mellem fakta- og fiktionskoder som de ikonografiske 

koder, der bruges i indhold, form og udtryk. Disse koder skal her forstås som de traditionelle 

træk fra de rene storgenrer, som gør, at man kan kende forskel uden at undersøge sagen 

nærmere. Dermed er det koderne, der er med til at skabe det tidligere omtalte kontraktforhold. 

Man taler ligeledes om virkemidler, som, i den måde jeg bruger termen på, er at forstå som de 

bevidste manipulationsmuligheder, som afsenderen kan gøre brug af for at fremkalde de 

forskellige koder. I det følgende vil jeg kort redegøre for nogle af disse koder og virkemidler 

indenfor henholdsvis ren fakta og fiktion. Jeg vil senere i min analyse og diskussion henvise 

til brugen af disse i TV2Vejret. 

67 Selvom der godt kan komme kritik i forhold til fremstillingen af den autentiske virkelighed. For eksempel har 

der i kølvandet på DR1´s krøniken været adskillige bemærkninger om, at det og det ikke var historisk korrekte 

genstande mm. Dette vil jeg dog anse som pedanteri , da serien netop ikke foregiver at være et leksikon over den 

historiske periode, men giver en version og en fortælling om livet dengang. 

68 Bondebjerg, Ib ”Medier og samfund” op. Cit. Side 95. 

26


3.2.1 Fiktionskoder: 

I overensstemmelse med fiktionskontrakten skal producenten benytte virkemidler, som 

fremviser den illuderede verden som virkelighed for seeren. Der er forskel fra fiktionsgenre til 

fiktionsgenre mht., hvor tæt man ønsker, at den illuderede virkelighed skal ligne den 

autentiske. Derfor er der forskel på den virkelighed, man ser i for eksempel science fiction og 

et romantisk drama. Den traditionelle fiktion, som ønsker at opretholde illusionen om en 

virkelig verden, kræver derfor, at man skjuler, hvordan den illuderede virkelighed er 

produceret. Som Peter Harms Larsen udtrykker det: 

”Det er så fiktionskodernes funktion at fremstille en illusion, der kan fastholde publikums 

udelte opmærksomhed på det dramatiske handlingsplan ved bl.a. at holde viden om en lang 

række kendsgerninger og realiteter borte fra bevidstheden mens filmen eller progrogrammet 

opleves. 69 ” 

Det betyder, at seeren af fiktion inden for film og TV for eksempel ikke må blive 

opmærksom på kamera, lyssætning og mikrofon. Seeren må heller ikke blive gjort 

Peter Harms Larsen 

opmærksom på, at den iscenesatte tid og den faktiske tid for optagelserne er forskellige. Til 

gengæld er fiktionsgenren i udtrykket storforbruger af manipulerende og betydningsgivende 

virkemidler, som hjælper med til at skabe fiktionens illusion. Virkemidlerne inden for fiktion 

er således ikke neutrale og bliver desuden ofte betegnet som de filmiske virkemidler. 

Af visuelle filmiske virkemidler kan for eksempel nævnes belysningen, stor brug af frø- og 

fugleperspektiv til skildring af psykologiske tilstande og magtforhold, samt særlig brug af nær 

og ultranære beskæringer, som bringer seeren tættere på karakterens følelser og medførere 

mulighed for subjektivering og identifikationsskabelse. 

I forhold til form er der ligeledes filmiske virkemidler, der arbejder med tidsfremstilling og 

skabelse af fremdrift. 70 Tidsmæssigt er greb som for eksempel krydsklipning 71 meget brugt. 

Fremdriften bygger ofte på spænding om et udfald og supplementers ofte af enten merviden 72 

69 Citat af Harms Larsen, Peter: Faktion som Udtryksmiddel. Forlaget AMANDA, 1990.side. 179 

70 Fremdrift er en betegnelse der bruges inden for fiktionsdramaturgien om de metoder, der har det som 

overordnet mål at fange og bibeholde seerens opmærksomhed fra start til slut. Fremdrift skabes nemt igennem 

spænding, hvorved seeren naturligt får vækket sin lyst til at se mere. 

71 Krydsklipning er hvor der klippes frem og tilbage mellem flere begivenheder, der forekommer samtidig. 

72 Merviden er år seeren har en viden, som karakteren ikke har. 

27


eller videns hold back 73 . Fiktion er på grund af sin dramatiske opbygning omkring spænding 

ofte ligeledes konstrueret over en storform, som bygger på spænding. Den inden for dansk 

medieteori mest almindeligt brugte formmodel af denne type er den såkaldte berettermodel 74 . 

75 

Billede 4: Berettermodellen 76 

3.2.2Faktakoder: 

Den kontrakt, som faktaprogrammer og herunder også dokumentarfilm har med seeren, er 

kendetegnet ved, at de, som beskrevet, forpligter sig til at gengive en sandfærdig version af 

den autentiske virkelighed. For at virke troværdig er det derfor vigtigt inden for fakta at gøre 

opmærksom på producentens arbejdsforhold og eller produktionsvirkelighed. Om dette 

skriver Peter Harms Larsen: 

I fakta må og skal der være henvisninger til produktionsomstændighederne og 

arbejdsprocesserne, idet udtryk for dette i fremstillingen fungere som sandheds- og 

virkelighedsgarantier over for seeren. 77 


73 

Videns hold back er når man holder informationer i en fortælling tilbage for seeren, hvilket giver fremdrift, da 

seeren ønsker at få denne viden. 

74 

Berettermodellen er en formskabelon, som bruges i den traditionelle dramatik og inden for film og tv. 

Berettermodellen bygger på en lang spændingskurveopbygning med et stort klimaks og en kort udredning. 

75 

Der findes naturligvis fiktion, som bygger på en dramatisk ironi eller metafiktion, og som bryder med de 

traditionelle skildringer inden for form. 

76 

Poulsen, Per B. Katz Henrik: FOKUS En grundbog i film, tv og video. GYLDENDAL, 2004. Side 37. 

77 

Citat af Harms Larsen, Peter: Faktion som Udtryksmiddel. Op. Cit. 

178 

28


Modsat fiktion må modtageren af fakta således gerne se produktionsudstyr. For eksempel 

ser man i starten af TV2Vejret d 4. November 2008 78 et af kameraerne. I 

nyhedsudsendelsernes slutning ses ligeledes ofte kameraerne, som netop har filmet 

udsendelsen. Selvom man, især inden for dokumentar, ofte forsøger at undgå, at det tekniske 

udstyr kommer til syne, er ”fejlene” kun med til at understrege den virkelige situation og vil, 

undtagen i live udsendelser, kunne undlades og må derfor betragtes som et virkemiddel. 

Samtidig med at man i fakta således ofte peger på sig selv som produktion, forsøger man at 

holde et så neutralt udtryk som muligt. Igen er det for at understøtte ønsket om at virke 

troværdig og objektiv overfor virkelighedsfremstillingen. Inden for fakta bruger man således 

neutrale virkemidler såsom normalperspektiver, der i teorien giver udtryk af den mest 

objektive skildring af verden. Hvad angår billedudsnittet, betyder ønsket om objektivitet i 

faktaprogrammerne, at producenten ofte holder sig inden for de halvtotale og halvnære 

indstillinger, som viser detaljer, men ikke de små følelsesmæssige afsløringer, som et 

nærbillede kan give. 

Hvad angår lyssætningen bruger faktaprogrammer fortrinsvis High-Key belysning for at 

undgå skygger. Selvom belysningen ikke er specielt realistisk, fremstår udtrykket alligevel 

som det mest neutrale, da man som seer ofte vil tillægge tydelige skygger ekstra betydning. 

Rystede, defokuserede billeder og dårlig belysning og lyd på locationoptagelser accepteres, 

hvis de har tilstrækkelig dokumentaristisk effekt. Disse er desuden med til at understrege den 

tilsyneladende karakter af autentisk virkelighed. Derudover er det frie og nogle gange lettere 

rystede håndholdte kamera en karakteristisk faktakode. 

Den journalistisk dokumentariske arbejdsproces ses, ud over brugen af håndholdt kamera, 

typisk igennem faktakoder såsom brugen af interviewoptagelser og rapporter eller studievært. 

Det er netop disses verbaltekst der skaber den bærende kontinuitet, da der ofte er spring i rum, 

tid og billede. Desuden er billedsiden underlagt verbalteksten som enten illustration eller 

dokumentation. 

For at opretholde troværdighed fravælger man ofte brugen af beretterformen inden for 

faktagenren, da en spændingsopbygning som denne ofte vil virke kunstig i virkelige 

situationer. I stedet benytter man andre formopbygninger, som tilgodeser det enkelte værks 

oplysninger. En af de modeller, som med fordel kan bruges ved programmer med relativ svag 

78 TV2Vejret d. 04.11.08 kl. 18.20 

29


spændingsopbygning, hedder bølgemodellen. Bølgemodellen bygger på et princip om 

sideordnet varieret gentagelse. Hver historie, eller bølge, viser i stedet en ny side eller nyt 

aspekt af den fremstillede virkelighed, som behandles i præsentationsdelen. 

Præsentationsdelen har derfor ofte karakter af at være enmodelhistorie, som de følgende 

bølger uddyber frem mod klimakset. Princippet er, at de enkelte bølger kan byttes rundt, uden 

at det betyder noget afgørende for den samlede beretning 79 . 

Billede 5: Bølgemodel 80 

3.3 De fem faktaformer. 

Der er imidlertid mange forskellige slags programmer, der tager afsæt i den autentiske 

virkelighed og dermed mange forskellige undergenrer. Hvor teoretikere som Ib Bondebjerg 

hovedsageligt arbejder med at inddele den snævre gruppe, der består af 

dokumentarprogrammer i forskellige genrer, så arbejder Peter Harms Larsen med en mere 

bred skare af programmer; det man kan kalde TV-faktaprogrammer. 

I det følgende vil jeg redegøre for de grundgenrer, der findes inden for disse TV- 

faktaprogrammer i deres rene form. Jeg vil senere benytte og henvise til disse grundgenrer i 

min analyse af TV2Vejret. Igen ligger mit fokus på modtager- og afsenderforholdet. 

79 Bølgemodellen er en efterhånden grundfestet model i medieteori. Peter Harms Larsen skriver blandt andet om 

den i forhold til nyhedsudsendelser i ”de levende billeders dramaturgi”. Cit. Op. side. 117 -121. 

80 Poulsen, Per B. Katz Henrik: FOKUS En grundbog i film, tv og video. GYLDENDAL, 2004. Side 40. 

30


3.3.1Peter harms Larsens fem faktaformer: 

Peter Harms Larsen arbejder ud fra, at faktaprogrammerne i forhold til seeren enten er 

vidensformidlende eller holdningsbearbejdende. De vidensformidlende TV-programmer 

arbejder enten med at formidle almendannende viden eller praktisk viden. Den 

almendannende teoretiske viden videregives i det, han kalder de illustrerende 

faktaprogrammer. Disse programmer har alle ekspertviden som udgangspunkt og grundlag 

for deres fremstilling. Det er den slags programmer, som man typisk finder på Discovery- og 

Historychannel og specielt BBC’s ”den blå planet”. De såkaldte demonstrerende 

faktaprogrammer videregiver ligeledes viden til seeren, men her er det af den praktiske og 

mere konkrete slags, som seeren bedre kan forholde sig til. Det er programmer som ”Det 

Leth”. Den praktiske viden leveres igennem handlingsforløb, hvor den specifikke viden 

bruges i praktisk udfoldelse. 

Under de holdningsbearbejdende programmer finder vi de typer af programmer, som har en 

mere kritisk tilgang til sit stofområde. Herunder har vi tre forskellige underformer. De 

afslørende faktaprogrammer, som har et decideret meningsdannende sigte. Programmet vil 

bevise sandheden i en påstand, som ofte omhandler noget råddent i samfundet. Disse 

programmer har stor nyhedsværdi og ligger op til debat. Af eksempler på sådanne 

programmer kan nævnes ”Basta 81 ” og ”Klamphuggerne”, hvor snydere i samfundet bliver 

konfronteret med deres ulovligheder. De afdækkende faktaprogrammer, giver indsigt i og 

mulighed for at tage stilling til sider af menneskelivet. Her kan for eksempel nævnes 

dokumentaren ” Fogh bag facaden”, hvor man følger Anders Fogh i en gennemgående ”fluen 

på vægen” reportage stil. Mange af de afdækkende programmer har karakter af protrætter af 

en eller flere personer. De afprøvende faktaprogrammer afprøver via forsøgssituationer især 

menneskers adfærd i forskellige situationer. På den måde kan både seerens og eventuelle 

deltageres holdninger, normer og fordomme afprøves. Et eksempel er ”når fjenden flytter 

ind”, hvor en erklæret modstander flytter ind hos en af dem, han er modstander af. Mange af 

de moderne Reality-programmer er også en form for afprøvende faktaprogrammer, hvor man 

ser, hvad der sker med folk i forskellige situationer. Mange TV-faktaprogrammer, og også 

nogle af eksemplerne her, er efterhånden blevet tilført så mange underholdningselementer, at 

de efter min opfattelse ikke længere tilhører den rene TV-faktagenre 

81 

31


3.4 Hovedgenresystemet 

Fra 1980’erne begynder man at kunne tale om et mere komplekst genresystem, end det 

tidligere behandlede, nemlig den TV-specifikke genreinddeling. Den store vækst af 

programmer, der ud over at underholde også brugte klassiske faktakoder, medførte, at man 

inden for medieteorien begyndte ikke blot at skelne mellem fiktion og fakta, men også 

genrekategorisere ud fra en vurdering af programmernes vægtning af underholdende og 

oplysende stof. 

Mange TV-programmer er således i dag mere komplekse i deres komposition, end ren fakta 

eller fiktion, og mange programmer synes derfor at skille sig ud ved ikke at lade sig beskrive 

fuldstændigt ud fra de traditionelle storgenres kontraktforhold og virkelighedsfremstilling, 

men i stedet ud fra en videreudvikling af disse. Det føre til i alt 4 genrekategorier som jeg vil 

kalde for hovedgenrer 82 . 

Hovedgenre er de 4 hovedkategorier, som medieforskere oftest grovinddeler værker efter, 

og disse består af: Fiktion, som indeholder den narrative underholdning, og som bygger på 

den traditionelle fiktionskontrakt. Fakta, som indeholder de traditionelle faktaprogrammer, og 

som bygger på den traditionelle faktakontrakt. Nyheder, som omhandler nyheds- og 

aktualitetsprogrammerne, og hvor man ud over faktakontrakten, arbejder med det der hedder 

nyhedskriterierne (se nedenfor), som blandt andet ligger vægt på et krav om oplysning og 

aktualitet i programmet. Endeligt er der underholdningsgenren, som indeholder alle de ikke- 

narrative programmer, som bruger en eller flere af de såkaldte underholdningselementer (se 

nedenfor). Underholdningsprogrammet har i forhold til kontraktforholdet med seeren ligesom 

fiktion ingen forpligtigelse overfor den autentiske virkelighed. Selvom deltagerne er virkelige 

og svarene på spørgsmålene sande, er de underordnet en præmis om iscenesat underholdning, 

som minder om de regler, man opsætter for spil og sport, hvor virkelige handlinger bliver 

underlagt opfundne og konstruerede spilleregler. Når man er i ”legen”, er det alvor. 83 

3.5 Underholdning og det underholdende: 

Der er mange holdninger til, hvordan man bør bestemme, om noget er underholdende. 

Spørgsmålet om noget er underholdende, er efter min opfattelse en smagssag og således en 

individuel størrelse. Men man kan godt lave programmer med den særlige hensigt at 

82 Det er for eksempel disse fire hovedgenre Peter Harms Larsen beskæftiger sig med i bøgerne ”De levende 

billeders dramaturgi” bind 1 fiktion + 2 tv. Cit. Op. 

83 Harms Larsen, Peter: ”de levende billeders dramaturgi” side. 348. 

32


underholde. Man kan derfor med fordel skelne mellem den respektive og den konceptuelle 

forståelse af TV-underholdning. 

Den respektive forståelse af TV-underholdning kommer til udtryk ved en følelsesmæssig 

relation mellem seer og program. Det er her seeren, der ud fra sit følelsesregister vurderer, om 

han føler sig underholdt eller ej. Ud fra denne medieteoretiske tankegang er alle TV- 

programmer i princippet underholdning, såfremt der er en seer, der betragter dem sådan. Den 

respektive TV-underholdning står således for ”det underholdende”. På den måde kan 

programmer, som ikke decideret er markeret som underholdning, godt være underholdende. 84 

Det er derfor Søren Kjørup jævnfør det tidligere citat (side 25), kan opleve TV-Avisen som en 

farce. 

Den konceptuelle forståelse af TV-underholdning er, når producenten ud fra konventioner 

for traditionel underholdning bestemmer, og tilrettelægger efter at hovedgenren er 

underholdning. Hvis et sådan underholdningsprogram ikke er underholdende, er det således 

mislykket ud fra dets præmis. 85 Det er den konceptuelle underholdning, som findes i 

hovedgenren underholdning. 

Billede 6: Klovn (det underholdende underholdning) 86 

3.5.1 Narrativ og ikke narrativ underholdning. 

TV’s udmærkelse er dets evne til foranderlighed. En evne, der i særdeleshed gør sig gældende 

inden for underholdning, og som netop gør det meget vanskeligt at sige noget generelt om 

84 

. Poulsen, Henrik: It’s Showtime – om quiz, tribune og sketch i dansk tv-underholdning. Gyldendalske 

Boghandel, 1993. side 8ff 

85 

Poulsen, Henrik: ”It’s Showtime” op. Cit. side 10. 

86 

Billedet er fra Poulsen, Henrik: It’s Showtime – om quiz, tribune og sketch i dansk tv-underholdning. 

Gyldendalske Boghandel, 1993. Side 33 

33


programmerne i denne hovedgenre. Ofte skelner man mellem narrativ underholdning og 

ikke-narrativ underholdning. I hovedgenresystemet ligger den narrative underholdning under 

fiktionsgenren og den ikke-narrative underholdning under underholdningsgenren. 

Når et TV-program kan karakteriseres som traditionel ikke-narrativ underholdning (senere 

også kaldet ren underholdning), indeholder det en eller flere af fire underholdningselementer. 

De fire Underholdningselementer: 

• Leg: I form af quizspørgsmål, færdighedsprøvelser og /eller konkurrencer 

• Skectch: Satire og revy. Både hvad angår satire og revy kan det diskuteres, 

hvorvidt der er tale om narrativ underholdning, men i denne henseende er revy og 

satire kategoriseret som skectches, som defineres ved, at de består af små 

humoristiske indslag uden nogen større fortælling udenom. 

• Optræden: performance og shows fra en scene 

• Snak: talkshow, sofasnak, cafesludder og telefon. 

3.6. Kort om nyhedskriterier 

Al nyhedsjournalistik bygger i et eller andet omfang på et sæt værdier, som kaldes for 

nyhedskriterier. Som så meget andet er der forskellige versioner af disse nyhedskriterier, som 

kan variere alt efter hvilken teoretiker, man benytter sig af. Jeg har valgt at benytte Thorsen 

og Møllers fem nyhedskriterier, da jeg finder dem mest grundlæggende og relevante, og da 

det er dem, som TV2 også selv henviser til på deres hjemmeside 87 . 

Thorsen og Møllers fem Nyhedskriterier 88 

• Væsentlighed: forstået som samfundsbetydende. 

• Aktualitet: begivenheder, som lige er sket eller er nært forestående samt begivenheder, 

som forventes at blive et udbredt samtaleemne. 

• Identifikation: emner, som er i modtagerens kulturelle nærhed, som giver muligheder 

for personificering, samt relevante informationer for modtageren. 

• Konflikt: strid mellem personer eller interesser . 

• Det uventede: det sensationelle og usædvanlige. 

87 Pmol : ”TV2 Nyhederne – find din nyhed” d. 26.09.07 http://1234.tv2.dk/article.php/id-8761782.html 

(27.05.09) Her har de dog udskiftet det uventede med ordet sensation 

88 Thorsen, Michael og Møller, Hans Georg. 1992. Tv-journalistik. Forlaget Ajour. 

34


Nyhedskriterierne fungerer som journalistiske programmers bærende værdier. Ikke alle 

nyhedskriterier behøver at være til stede; det afhænger af, hvor stærkt repræsenteret det 

enkelte kriterium er i en given nyhed. 

En nyhed er i sig selv information om virkeligheden, der er aktuel, sand og overraskende. 

Nyheder er således en bestemt slags information, men mange programmer, som ønsker at 

videregive informationer, de måske ikke er de mest aktuelle, benytter nyhedskriterierne til at 

gøre deres program mere interessant. 

I indledningen har jeg beskrevet, at min undersøgelse i høj grad vurderer det kriterium, som 

jeg kalder Nærværskriteriet. Nærværskriteriet er en del af og omfatter de samme emner, som 

det nyhedskriterium, jeg ovenfor har kaldt identifikation. 

Billede 7: Storebæltsbroen 89 

89 Theilgaard, Jesper: Det danske vejr. København: Gyldendaiske Boghandel og Nordisk Forlag, 2006. Forside. 

35

4. Analyse af TV2Vejret 


Som beskrevet i den historiske gennemgang er formidlingen af vejrudsigter gået fra en 

afsenderorienteret til en modtagerorienteret formidling. Da grundindholdet 90 i vejrudsigterne 

stadig er det samme, nemlig formidling af vejret, og da det er en kendsgerning, at 

tilrettelæggeren igennem form 91 og udtryk 92 kan bruge bevidste greb til at manipulere seeren, 

vil jeg i dette kapitel sætte fokus på, hvordan nærhedskriteriet kommer til udtryk i 

vejrprogrammets form, indhold og udtryk, samt hvad det har af betydning for seeren. 

Samtidig vil jeg ud fra et genremæssigt perspektiv påpege de genrekoder, 

underholdningselementer og nyhedskriterier, som benyttes, og herudfra redegøre for de 

elementer, jeg vil bruge i min senere diskussion af TV2Vejrets genreplacering. 

Min analyse er opdelt i fire hovedafsnit. Først gennemgår jeg kompositionen og indholdet i 

TV2Vejret ved en form- og indholdsgennemgang og en videre definition og diskussion af 

måden, man bruger de forskellige indslag på. Derefter kommer en udtryksanalyse, hvor jeg 

beskriver de visuelle greb i TV2Vejret. Endelig bruger jeg til sidst både form og 

udtryksanalyserne til at beskrive TV2Vejrets henvendelsesform og funktion, hvorudfra der 

diskuteres, hvorledes disse har betydning for seerens reception. 

4.1 Form og indholdsanalyse. 

Selvom vejret, specielt i efterårsperioden, kan virke meget ensformigt, er TV2vejrudsigtens 

formopbygning og indhold meget varieret. De forskellige indslag i udsendelsen følger ikke et 

fuldkomment fastlagt mønster. Der er dog en form for skabelonstruktur, som dels skyldes en 

række faste indslag, dels at de faste indslag som hovedregel ligger i en på forhånd givet 

rækkefølge. Skabelonstrukturen fungerer som TV2Vejrets grundskelet, hvorudfra de enkelte 

udsendelser udbygges og tilrettelægges. Når man taler om en skabelonstruktur, er der 

selvfølgelig undtagelser, der bekræfter reglen. 

I det følgende vil jeg redegøre for TV2Vejrets form og indhold både på et specifikt og et 

mere generelt plan ved at tage udgangspunkt i en specifik udsendelse og sammenholde den 

90 

Indhold er i denne henseende defineret som det selve programmet og de enkelte indslag handler om. Skal ikke 

forveksles med udtryk (forklares neden for). 

91 

Form er defineret som udsendelsens komposition. 

92 

Udtryk er defineret som alt det der kan ses på skærmen. Dvs. Alt det synlige/hørbare. 

36


med skabelonstrukturen. Således får formgennemgangen karakter af indholdsrefererende 

beskrivelse af den specifikke udsendelse. 

Ved at studere en uges vejrprogrammer har jeg dannet mig et overblik over de faste 

indslags indhold og deres plads i skabelonstrukturen og ud fra formgennemgangen, vil jeg 

løbende påpege, hvor den specifikke udsendelse er eksemplificerende for eller adskiller sig fra 

skabelonstrukturen. Jeg vil senere benytte denne gennemgang til at beskrive hvilke 

fortællemæssige formgreb, der gøres brug af, og hvorledes det er med til at skabe fremdrift i 

programmet. 

Efter redegørelsen for TV2vejrets skabelonstruktur vil jeg beskrive de forskellige former 

for ”ikke faste indslag”, som benyttes i de forskellige udsendelser, og diskutere hvilken 

betydning disse har for programmet. 

4.1.1 Skabelonstrukturen: 

Ud fra en tilfældig udvalgt uges TV2Vejrprogrammer 93 har jeg analyseret mig frem til 

følgende fællestræk i TV2Vejrets formopbygning: 94 

TV2vejrets Skabelonstruktur 

Programmet starter med en præsentation, ligesom der altid kommer et radarbillede, et seerbillede 

og/eller et satellitbillede, før vi begynder at se på den kommende tids vejr (dvs., at disse indslag godt 

kan være efter dagens vejr, men inden de efterfølgende dages vejr). ”Dagens vejr i Europa” er det 

første fast brugte vejrkort, og herefter følger ”nattens vejr i Danmark”, ”morgendagens vejr Europa”, 

”morgendagens vejr Danmark”, vejrudsigten for de kommende døgn og til slut ”femdøgnsprognosen”. 

Skabelonformen er således bygget op efter en tidsmæssig kronologisk orden. Variationen i 

udsendelsernes form skabes ved at bygge programmet ud med ikke faste indslag, som både i 

placering og indhold skifter fra udsendelse til udsendelse. 

4.1.2 Bølgemodel som værktøj: 

Man kan godt argumentere for, at TV2Vejret som program generelt er bygget op omkring et 

klimaks: et overblik over de kommende fem dages vejr i form af en femdøgnsprognose. Men 

da programmet imidlertid ikke synes at følge nogen kraftig spændingsopbygning, men 

93 TV2Vejret Uge 46 2008. Udsendelserne kl. 18.20 

94 Skabelonstrukturen er blandt andet tydeliggjort i Bilag F. 

37


derimod en kronologisk orden, hvor princippet for de forskellige indslag er en form for 

sideordnet varieret gentagelse, vil jeg i stedet vurdere, at programmet formmæssigt minder 

om strukturen i den dramaturgiske bølgemodel 95 . 

I det følgende vil jeg ud fra den specifikke udsendelse TV2Vejret 5. november 2008 

eksemplificere programmets form og indhold ud fra en gennemgang, hvor bølgemodellens 

struktur bruges som beskrivende værktøj. Jeg vil senere komme ind på hvilken betydning, 

denne strukturform har for formidlingen af vejrudsigten. 

I den teoretiske opstilling af bølgemodellen opererer man med, at der imellem de 

forskellige bølger/episoder ligger små tematiske mellemspil. På grund af programmets korte 

længde er der ikke plads til egentlige tematiske mellemspil. I stedet er der tydelige verbale 

overgange mellem indslagene. I min skematiske formbeskrivelse består de små mellemspil 

derfor af de små verbaltekstlige sætninger, som leder fra et vejrkort til et andet. 

Mellemspillene vil i min model derfor i stedet blive kaldt for overgange. 

4.1.3 Forløbsgennemgang: 

De fleste TV-programmer er inspireret af de gamle dramaturgiske modeller for form, men de 

følger dem ikke nødvendigvis stringent. Selvom bølgemodellen er udviklet til ikke markant 

spændingsopbyggende TV, er det også med en vis tilpasning, at jeg i det følgende vil beskrive 

indhold og form ud fra bølgemodellen. Alle citaterne og de indsatte billeder, som bliver brugt 

i denne gennemgang, er fra den specifikke udsendelse TV2Vejret 5. november 2008. 96 I det 

følgende har jeg betragtet de enkelte vejrkort som et indslag i sig selv og hvert indslag som 

tilhørende hver deres episode. 

- Anslag: 

Programmet starter med en jingle, som på lydsiden består af et til TV2Vejret 

specialkomponeret stykke musik. På billedsiden ses en hvid grafik, der lægges oven på 

en i de forskellige udsendelser varierende baggrund. Baggrunden kan både være 

seerbilleder, optagelser af vejrhaven eller live-billeder af værten, der er ved at gøre sig 

95 Se beskrivelse på side 30 FF. 

96 Se bilag nr. A ” verbaltekstgennemgang af TV2Vejret” – udsendelsen 18.30 d. 05.11.08 vært Christina 

Foldager. 

38


klar. I dette eksempel ser vi et seerbillede med tydeligt angivet navn og geografisk 

område. Den hvide grafik indeholder desuden TV2Vejrets logo (se billede 5). 

Billede 8: intro til TV2Vejret 5 November 2008 

Seer foto indsendt af Niels Marinus Andersen, Hobro 

- Præsentation: ” Godaften og velkommen til TV2Vejret (kort talepause) på en 

noget grå novemberdag.” Værten Christina Foldager taler direkte til kameraet og 

byder seeren velkommen til endnu en vejrudsigt. Som hovedregel er den direkte hilsen 

i TV2Vejret efterfulgt af en lille hentydning til dagens vejr, og denne dag er ingen 

undtagelse– ”skyerne har praktisk talt hængt nede om ørerne på os(…)” 

Præsentationerne i de enkelte udsendelser har meget varieret længde, men er alle 

karakteriseret ved at have en anden indstilling og ofte også anden baggrund end selve 

vejrudsigten. I dette eksempel ses vejrhaven i baggrunden tydeligt iklædt 

efterårsfarver. 

Indholdet på den verbaltekstlige side er som hovedregel en lille opsummering af 

dagens vejr og et hint til, hvordan det bliver de kommende dage. ”De her… eller det 

her grå vejr, det forsætter faktisk de kommende fem dage, men det bliver gråt vejr med 

variationer, og dem skal vi selvfølgelig se på her i denne vejrudsigt”. 

Igennem sådanne opsummeringer og hints karakteriser præsentationen sig som en 

modelhistorie for hele udsendelsen. Seeren får et lille indblik i, hvad der vil blive 

fortalt og uddybet i de følgende episoder. 

39

- 1. episode: (Dagens vejr - Europavejrkort) 


Dagens vejr er at betragte som det, jeg vil kalde et af de faste indslag, og ligger som 

her altid i den første del af udsendelserne, og det bliver som hovedregel præsenteret 

ved et europakort med symboler for fronter, nedbør og til tider også temperaturer. 

Ud fra europakortet med de indtegnede vejrsymboler forklarer Christina i den 

analyserede vejrudsigt således, hvordan de forskellige fronter, høj- og lavtryk har haft 

indvirkning på det danske vejr. ”Det, der kan gi så næsten ensartet vejr hen over hele 

landet og vejr, der synes fuldstændig stillestående, det er kulminationen af et højtryk, 

som ligger højt mod nord og lun luft, der strømmer op over Europa”. Hun understøtter 

den verbale tekst ved at bruge sin gestik til at underbygge de forskellige fronters 

bevægelser. Denne fysiske tilgang til formidlingen af vejrudsigten er generel og 

bruges af alle værterne på de forskellige slags kort. Det er også generelt, at 

Europakortene bruges til at påvise årsager og sammenhænge, som har betydning for 

vejrudviklingen i Danmark. 

Eftersom man må antage, at seeren godt ved, hvordan vejret har været den 

pågældende dag, ligger det interessante for seeren i denne episode således ikke i 

afsløringen af vejrforudsigelsen, men i stedet i afsløringen af hvilke aktuelle 

vejrfænomener, der er på spil, og som vil danne grundlag for de følgende 

forudsigelser. 

Overgang: ”Men den her lune luft, den har såmænd også været skyld i, at det 

sådan i det østlige af Europa faktisk har været ganske lun.” Med denne sætning leder 

Christina seeren videre til næste vejrkort 

- 2. episode: (Temperaturer i dag- Europavejrkort) 

Præsentationsskærmen skifter til et europakort med dagens temperaturer. Dette kort 

er ikke en af de faste bestanddele i vejrudsigten, men skal i denne udsendelse bruges 

til at vise, at der trods det kedelige vejr i Danmark, faktisk er spændende 

vejrfænomener i Europa. Når et vejrkort, som ligner de kort, der indgår 

40


skabelonstrukturen, bliver brugt, er det som regel for at underbygge eller lede hen til 

det, jeg kalder specialindslagene 97 . 

Christina starter med at forklare om temperaturerne i Danmark, der trods det dårlige 

vejr har været ret høje den pågældende dag. Derefter forklarer hun, at der generelt har 

været høje temperaturer især i det sydøstlige Europa. ”umiddelbart på det her kort så 

er det i hvert fald et tal, der springer i øjnene, det er 24 grader i dag ved Salzburg.” 

Overgang: ”Grunden til, at det kan blive så varmt” … En ny grafik kommer på, 

som viser Danmark. Det er tydeligt, at den grafiske fremstilling ikke er den samme, 

som de almindeligt brugte vejrkort, og Christina forsætter sin overgang med: ”er, at 

den varme luft, der strømmer op over Europa, den har skullet krydse alperne”… 

grafikken ruller ned til alperne, og specialindslaget kan begynde. 

Billede 9: Indslag om FØHN TV2Vejret d. 5 november 2008, 

vært Christina Foldager 

- 3. episode: (Specialindslag: FØHN i Alperne). 

Dette er et af de såkaldte specialindslag. Placeringen af disse i en vejrudsendelse er 

meget varierende. De mere generelle tendenser i denne type indslag vil blive behandlet 

senere 98 . I den analyserede vejrudsigt forklarer Christina via den grafik, som blev 

præsenteret i overgangen til indslaget, om årsagen til den voldsomme varme i 

97 Specialindslag er karakteriseret som indslag, der er specielt produceret til dagens udsendelse, og som ikke 

ligner den faste bestanddel af vejrkort, som er beskrevet i skabelonstrukturen. 

98 Bliver behandlet? 

41


Salzburg. Hendes gestik og verbaltekst underbygges tydeligt af grafikken. ”Når den 

(varme luft) når til alperne…” der vises små røde pile, der kommer syd fra op mod 

Alperne”..så bliver det afkølet…” de røde pile fortsættes af nogle blå pile, som 

bevæger sig op ad alperne”…Den falder som regn…” og der bliver placeret en 

regnsky på toppen af alperne”… når luften så har skullet ned igen … ” og der kommer 

røde pile, der går ned af bjerget. Osv. (se verbaltekstgennemgang 99 ) Indslaget afsluttes 

med, at der på nordsiden af alperne sættes en sol og en tekst, hvor der står Salzburg. 

(Se billede 6) 

Overgang: ”Denne her opklaring har man også kunne se på satellitbillederne …” 

- Episode 4 (Satellitbilleder) 

Der forekommer altid et radarbillede og/eller et satellitbillede, før vi begynder at se 

på den kommende tids vejr. Der er dog variation i, om disse kort præsenteres før eller 

efter indslaget om dagens vejr, og om de er lead in eller lead out på et indslag. I dette 

tilfælde er det et satellitbillede, og det bruges som lead out på indslaget og lead in til 

den resterende vejrudsigt. 

Selvom jeg som hovedregel mener, at skift i vejrkort også fører til en ny episode, 

mener jeg, at disse to satellitkort over henholdsvis Europa og Danmark hører til 

samme episode. For det første er de utroligt korte præsentationer, og for det andet er 

de en del af samme billede, som der bare zoomes ind på. Desuden er der normalt kun 

et satellitbillede pr. vejrudsigt, så denne er en lille ”to i en” variation. I det analyserede 

program bruger Christina satellitfotoerne til igen at vise, hvordan det har set ud i 

Europa, og at det på samme tid altså har været overskyet i Danmark. Hun underbygger 

således det, hun lige har fortalt os med visual proof – live fotos af fænomenet. Brugen 

af satellitfotos som en art visual proof er en generel tendens i udsendelserne, som jeg 

vil komme ind på senere 100 . 

Overgang: ellers en tung grå masse over hele landet og denne her grå masse, den 

bliver såmænd liggende her i nattetimerne 

99 Se bilag nr. A ” verbaltekstgennemgang af TV2Vejret” 

100 

42

- Episode 5: (Nattens vejr - Danmarksvejrkort) 


Aftenens og nattens vejr bliver gerne vist ved et danmarkskort med symboler for 

temperatur, vind og nedbør. Det er således normalt første gang, man har et decideret 

danmarkskort på skærmen. Igen med forklarende gestik bliver der forklaret om, 

hvordan man kan forvente, at nattens vejr vil blive i de forskellige danske egne. ”Det 

bliver lidt mere blæsende så øh, det ser ud til at sigtbarheden, den sådan vil øge de 

her næste par timer”. Vejrudsigten er på dette tidspunkt altså blevet mere specifik og 

mere aktuel, da den for det første går mere i detaljer omkring de danske egne, for det 

andet fordi det, der behandles, er vejrfænomener, der indtræffer inden for en relativt 

kort tidsperiode fra udsendelsens visning. 

Overgang: med et lille godt råd skaber hun bro mellem nattens og morgendagens 

vejr. Igen er det opklaring og skyer, der er i fokus for hendes præsentation ” Bliver det 

ved med at være klart i den nordlige del af landet, så kan det såmænd eh komme eh 

risiko for glatte veje, temperaturerne, de har i hvert fald mulighed for, at falde helt 

ned til 2,3 grader, (skift til kort over Europvejret torsdag) men det ser ud til, at det 

skyer mere og mere til,” 

- Episode 6: (Europa - Torsdag) ”der begynder sådan at komme en front ind 

over landet” Christina forklare ganske kort om fronterne i Europas betydning for 

vejret i Danmark, inden hun skifter kort og går mere specifikt i gang med Danmark. 

Dette er igen et af de faste indslag. Det er typisk for udsendelserne, at nattens vejr 

bliver efterfulgt af morgendagens vejr i Europa og lige så typisk, at denne i 

tekstningen ikke bliver kaldt for morgendagen, men med ugedagens navn. Igen bruges 

Europavejrkortet til at forklare hvilke vejrfænomener, der er af betydning for det 

danske vejr. 

Overgang: ”og altså stadigvæk i morgen (skift til Danmarksvejr i morgen) mange 

steder gråt vejr.” 

- Episode 7: (Danmark i morgen). 

43


Efter at have fået forklaret de omkringliggende vejrfænomener er det normalt, at 

udsendelserne uddyber virkningerne med en specifik vejrudsigt for Danmark. Her 

tales der ud fra et danmarksvejrkort, som altid bærer symboler for nedbør, temperatur 

og vind. I det analyserede eksempel forklarer værten grundigt ud fra de forskellige 

vejrzoner i Danmark, hvordan morgendagen vil komme til at se ud. ”Og så kan der 

her i den vestlige del af Danmark også komme lidt regn”. Seeren får således ligesom i 

nattens vejr en mere præcis og områdebestemt vejrudsigt. Brugen af de forskellige 

vejrzoner vil jeg komme ind på senere i specialet. 

Overgang: ”Ellers ser det ud til (kortskifte), at det grå vejr, det forsætter” 

- Episode 8: (Fredagsvejret - Europakort). 

Vejrudsigten for de efterfølgende dage bliver i hovedreglen illustreret ved et 

Europakort. Det er forskelligt, hvor mange dage ud i fremtiden man benytter disse 

kort, og præsentationen er i forhold til de andre kort som regel ikke så omfattende. I 

dette tilfælde præsenterer hun for eksempel kun fredagsvejret. ”som sagt på fredag, 

der kommer der lidt mere regn ud af det her frontsystem”. Fælles for præsentationen 

af ”de kommende dage” er, at de leder frem til femdøgnsprognosen. 

Overgang: ”Det bliver altså gråvejr, der bare sådan, eller gråt vejr, der bare lige 

pludselig varierer til, at det begynder at regne lidt.” 

- Klimaks: (Femdøgnsprognosen). 

Normalen for udsendelsen er, at man i præsentationen af fremdøgnsprognosen 

starter med at tage udgangspunkt i de dage, som evt. er udeladt fra præsentationen af 

”de kommende dage”. Herefter kommer en opsummering af hele vejrudsigten og en 

kort afrunding af udsendelsen. 

Christina starter med at tage udgangspunkt i lørdagens vejr, hvor der som den eneste 

dag i ugen forventes en lille smule sol. Hun laver en kort opsummering, hvorefter hun 

afrunder hele vejrudsigten med at kikke direkte i kameraet og sige ”søndag og mandag 

byder altså også på gråt og vådt vejr.” 

44


- Udtoning: Outro med jingle og oplysningerne omkring afsendere af 

programmet (producer + STV) og kilde (DMI) 

Når TV2 Vejret benytter en kronologisk fremgang og en række faste indslag i form af en 

skabelonstruktur, bevirker det, at programmet for seeren er let tilgængeligt og overskueligt. 

Den genkendelige struktur og opretholdelsen af den signalerer desuden orden. 

Skabelonstrukturen kan dermed medvirke til, at seeren opfatter programmet som seriøst. 

Svagheden i skabelonformen er til gengæld, at man risikerer, at programmerne bliver for 

forudsigelige og dermed kedelige for seeren. For at programmerne på en gang kan beholde 

den naturlige fremdrift i den lineære dramaturgi, virke genkendelige og overskuelige i formen 

og alligevel undgå monotonien, udnytter man i TV2Vejret bølgemodellens formbygning til at 

variere placeringen og brugen af de såkaldte specialindslag, radar- og satellitbilleder fra gang 

til gang. Man kan sige, at de planter nyhedskriteriet om det uventede i programmets 

formopbygning. Dette får seeren til at vågne lidt op fra den ellers meget ensformige samling 

af vejrkort. Så selvom vejret, som det for eksempel var tilfældet i min udvalgte uge, for den 

almindelige borger ikke bød på megen variation i selve vejret, så formår udsendelserne trods 

alt at skille sig væsentligt ud fra hinanden og bryde monotonien. 

4.1.4 De ikke faste, men genkendelige indslag: 

Ud over en konstant variation på brug og placering af specialindslag, radar- og satellitbilleder 

forekommer der også nogle gange variation i brugen af de faste kort. Et eksempel på dette 

forekommer d. 4. november 101 , hvor Jarnvig starter udsendelsen med at præsentere sin 

femdøgnsprognose. Netop fordi seeren er vant til, at denne først bliver afsløret i slutningen af 

programmet, virker dette brud på normalformen meget kraftigt og overraskende. 

En knap så markant variation forekommer, når meteorologerne benytter kort, som ligner 

dem, der bliver brugt dagligt, men som kun bliver inddraget på dage, hvor disse oplysninger 

findes interessante nok til at nævne. Et eksempel på dette kan hentes fra den formanalyserede 

udsendelse. 102 Værten bruger et europakort, som vi kender fra den normale gennemgang af 

front, høj og lavtryk, men denne gang viser kortet i stedet temperaturerne i Europa den 

pågældende dag. Kortet er set før, men er ikke en del af den faste række af vejrkort. I dette 

101 TV2Vejret d. 04/11-2008 kl. 18.20 

102 TV2Vejret 05/11 2008 kl 18.20 

45


tilfælde er det brugt for at illustrere og lægge op til det specialindslag, som netop omhandler 

meget høje temperaturer i det sydlige Europa. 

4.1.5 Specialindslag: 

Specialindslagene er karakteriserede ved at gå ud over de traditionelle vejrkort og beskrive, 

forklare eller oplyse om andre aktuelle begivenheder, emner eller vejrfænomener end dem, 

der normalt bliver beskrevet. De er således på en eller anden vis motiveret ind i udsendelsen. 

Denne slags indslag tilhører forskellige kategorier og kan også tilhøre et bestemt tema. 

Kategorier: 

De forskellige kategorier har samme karakteristika som nogle af de tidligere beskrevne rene 

faktagenrer. Jeg har derfor valgt at benytte Peter Harms Larsens tidligere beskrevne fem 

faktaformer for at påvise, hvorledes nogle af disse indslag i sig selv er inspireret af andre 

faktaprogrammer. Når jeg i det følgende kategoriserer og navngiver specialindslagene, er det 

således blandt andet ud fra de fem faktaformer. 

De demonstrerende indslag er dem, hvor seeren får gode råd eller ny viden demonstreret 

for sig. Sådanne indslag kan handle om alt fra hvilken slags tøj, det vil være godt at skyde 

nytåret ind i 103 , til en række indslag om, hvordan du bedst beskytter dig i solen. 104 Fælles for 

de demonstrerende indslag er, at de demonstrerer praktisk viden. Både billede og lydside er 

pædagogisk let forståelig, og emnet har ofte en stor målgruppe. Indslagene videregiver 

praktisk viden, som seeren kan identificere sig med og altså gøre nytte af i dagligdagen. 

Andre gange er indslagene af mere oplysende art og kan for eksempelvis handle om, 

hvordan man beregner normaltemperaturen eller som i det formanalyserede indslag fra 5 

november 2008 105 , hvordan der skabes varm og tør luft på læsiden af Alperne, eller hvordan 

man udregner en chill-faktor. Disse indslag er dem, jeg vil kalde de illustrerende indslag. 

De illustrerende indslag tager grundlæggende udgangspunkt i en eller anden form for 

ekspertviden og arbejder dermed på at videregive almendannende viden til seeren. For at lette 

103 TV2Vejret nytårsaften 2007-2008 kl 18.20 

104 Uge 6 2009 kørte der i TV2Vejrets 18.20 udsendelser en række indslag i samarbejde med Kræftens 

Bekæmpelse, som omhandlede, hvordan man skulle beskytte sig mod solen. 

105 TV2Vejret 05/11-2008 kl. 18:20 

46


kommunikationen af den til tider meget tunge teoretiske viden, bruges der ofte illustrationer i 

indslagene enten ved et forsøg eller ved en grafisk fremstilling. 

De illustrerende indslag tilfører den interesserede seer uden faglig specialviden en ny viden 

eller en ny måde at illustrere denne viden på. Ofte er det en kombination af begge dele. 

Kombinationen skyldes, at vejret ofte gentager emner, men når de gør det, bruger de nye 

måder at fortælle det på ved at illustrere det anderledes. Modsat de demonstrerende indslag 

tager de ikke udgangspunkt i umiddelbar nytteviden, som seeren kan bruge i dagligdagen og 

umiddelbart identificere sig med. I de illustrerende indslag dyrkes i stedet for emner, som 

ikke umiddelbart er noget, den almindelige dansker ved noget om. Det er således her der er 

den svageste form for identifikations muligheder for seeren. Men ved at gøre de illustrerende 

indslag til aktuelle for Danmark eller danskeren, opnår TV2Vejret alligevel, at gøre 

indslagene nærværende og interessante for seeren. Dette ses for eksempel i indslaget om 

FØHN, hvor værten bruger det sensationelle og konsekvenserne for det danske vejr, til at 

bygge indslaget op og gøre det interessant for seeren. 

Fælles for de illustrerende indslag og de demonstrerende indslag er, at de begge er 

vidensformidlende, da det er oplysning og viden, der er det centrale omdrejningspunkt, men 

der er væsentlig forskel i måden, de repræsenterer nærhedskriteriet, hvilket jeg følger op på i 

opsamlingen af form og indslag. 

Når indslagene handler om livet i en stærekasse 106 eller de første måneder i et isbjørneliv, 

har indslagene karakter af portrætter, og jeg vil derfor kalde dem de afdækkende indslag. 

Selvom jeg er inspireret af Peter Harms Larsens faktaformer, mener jeg ikke, der er tale om 

decideret holdningsbearbejdning i en kritisk grad. Disse indslag bærer mere præg af at være 

indsigtsgivende i menneskenes eller, for det meste, dyrenes verden. 

Endelig har vi indslag, som er deciderede underholdningsindslag. Her handler det i 

hovedreglen om at igangsætte, reklamere for eller afslutte en konkurrence 107 . Her er det 

således ikke længere et indslag, der er inspireret af det, jeg har kaldt den rene fakta, men i 

stedet med inspiration i den ikke-narrative underholdning. 

106 

I sommeren 2008 fulgte man en fuglekasse med unger i. Der blev vist indslag og refereret til dem både i 

udsendelserne og på hjemmesiden. 

107 

For eksempel torsdage i november måned, hvor man i Aftenvejret udlovede en konkurrence. I 

hovedvejrudsigten kom man med resultatet på konkurrencen og reklamerede på samme tid for, at der startede en 

ny konkurrence i aftenens program. 

47


Underholdningselementet, som disse indslag er bygget op omkring, er leg. Vi har nemlig at 

gøre med indslag med quizspørgsmål og konkurrencer. Disse konkurrencer kan være meget 

forskellige lige fra fotokonkurrencer til quizer og navngivning af isbjørneungen. 

Tematisering: 

Løbende gennem årstiderne finder man forskellige specialindslag, som er en del af en 

temaorienteret serie. Således ser man for eksempel i sommerperioderne, at man kan følge 

badevandstemperaturerne rundt i landet, mens man om vinteren kan følge med på 

hvidjulsbarometer og kælkepatruljerne. Som nævnt havde man i uge 6 2009 således en 

temauge, hvor man i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse lavede indslag om, hvordan man 

skulle forholde sig, når man var ude i solen. Temaerne knytter også gerne en henvisning med 

til TV2Vejrets egen hjemmeside, hvor man kan studere temaerne nærmere. 

I temaperioder er det forskelligt, hvor meget vægt der bliver lagt på selve temaindslagene. 

I juleperioden, hvor man har hvidjulsbarometer hver dag i 24 dage, er indslaget ofte meget 

kort. I den omtalte temaperiode for Kræftens Bekæmpelse var indslagene derimod rimeligt 

lange udsendelsens korte sendetid taget i betragtning. 

Ikke alle temaer er lige vellykkede. I 2007 var det vindkraft, der skulle sørge for lys til 

vejrhavens mange juletræer. Det var meningen, at seeren visuelt skulle kunne følge med i 

vindens styrke og skift fra dag til dag. Vinden svigtede imidlertid og temaet blev et stort flop. 

Det var først lige op til jul, at der kom rigtigt gang i vinden og dermed lys i juletræerne. Indtil 

da havde det virket påtaget og kunstigt, når værterne dag efter dag måtte fortælle, at der stadig 

ikke var gang i julelysene. Brugermæssigt virkede julelysene ligeledes fejlplacerede. Seeren 

er sikkert helst fri for vinden, og derfor underforstået mest interesserede i, at julelysene ville 

være slukkede, hvilket virker demotiverende for den julestemning, jeg må formode, der blev 

forsøgt skabt. 

4.1.6 En opsamling på form og indslag i forhold til nærhed og det underholdende 

Meteorologi er et systematikdyrkende vidensområde, hvor der ikke umiddelbart er 

mennesketilknytning 108 og fremdriftspotentiale 109 . Umiddelbart inviterer de kolde facts fra 

DMI kun til en didaktisk fremstilling og dermed umiddelbart kun en svag retorisk 

108 Forstået som muligheder for personificering og identifikation 

109 Se om fremdrift i fodnote nr. 70 

48


fremdrift 110 . Men ved at udnytte og tage udgangspunkt i en udviklingsorientering med fokus 

på vejrets udvikling i løbet af dagen og fem dage frem gives der i programmets form 

mulighed for naturligt indlagte, ganske vidst meget små, vendepunkter i form af tidsskifte (fra 

morgen til aften, fra lørdag til søndag). I vendepunkterne er der fornyet håb om en god 

vejrudsigt for den nye tidsperiode, samtidig med at der er en chance for, at man vil blive 

skuffet og få besked om dårligt vejr i stedet. Vendepunkterne giver således en lille smugle 

spænding, da man er klar over, at her sker der noget nyt i ”fortællingen”. 

Det kronologiske forløb, som formen er bygget op efter, bygger desuden på aktion- 

reaktionsforhold forstået på den måde, at værten igennem udsendelserne hele tiden tager 

udgangspunkt i årsag og virkning i formidlingen af, hvordan vejret bliver. Jeg vil komme 

mere ind på det sproglige i afsnittet henvendelsesformer 111 . 

De forskellige former for indslag, om det er afrundede specialindslag eller temaer, gør, at 

programmet inddrager elementer, som går ud over programmets væsentligste opgave – at 

formidle vejrudsigten til seeren. Programmet oplyser, forklarer, anskueliggør, giver gode råd 

eller gør opmærksom på hvilke virkninger, vejret har på fænomener, dyr eller verden generelt. 

Nogle gange kan det gå næsten ned på børnetv-niveau. Specielt Peter Tanev er kendt for sine 

specielle opfindelser, der skal illustrere forskellige fænomener. Indslagene er, selvom de er 

oplysende, af mere underholdende karakter, fordi de serverer svært tilgængelige oplysninger 

på en mere fordøjelig måde. Det primære i disse indslag er ikke længere som hovedregel at 

oplyse og informere, men at underbygge det vejrudsigten handler om, at skabe brud i formen 

og få seeren til at føle vejrudsigtens indhold mere nærværende og underholdende. 

Selvom det kun er underholdningsindslagene, der umiddelbart benytter et decideret 

underholdningselement, og dermed præsenterer en form for konceptuel underholdning, så står 

specialindslagene for den receptive underholdning. Samtidig er specielt de illustrerende og 

dokumenterende indslag med til at give seeren følelsen af at få noget ekstra ud af 

programmet, fordi man her får mere end blot en vejrformidling. 

110 Retorisk fremdrift betyder at man i stedet for en almindelig ”usikkerhed om udfalg”, at skabe fremdrift ved 

usikkerheden om sandt eller falsk, rigtigt og forkert. Harms Larsen, Peter: De levende billeders Dramaturgi Bind 

2 side 28. 

111 Se afsnittetTV2Vejrets henvendelsesform som starter på side 59 ff. 

49


Indslagene fungerer som en slags pause i programmet, hvor man bliver inviteret til at 

fordybe sig i et aktuelt stofområde. TV2Vejret arbejder således med aktualitets- 

nyhedskriteriet som udvælgelsesmodel for, hvad der skal med i det enkelte program. Selvom 

dette aktuelle stof godt kan være af den slags emner, man skal forholde sig til, bliver der 

aldrig lagt op til diskussion. Hvis det handler om ozonlaget, fortæller man blot, hvad der sker 

med ozonlaget, man går ikke ind og dømmer nogen for, hvad det er, der sker. 

I forhold til seeren prøver De illustrerende indslag på at skabe et nærværsforhold via 

fascinations-givende elementer. Det sker for eksempel, når TV2Vejret i indslagene beskriver 

vejrfænomener, der ikke har noget med Danmark at gøre. Her fjerner man seeren fra det ellers 

dominerende fokus på vejret i Danmark, og giver seeren viden om vejrfænomener, som ikke 

rigtigt forekommer i Danmark. Det fremmedartede og eksotiske kan skabe en 

fascinationseffekt hos seeren. Samtidig gør disse indslag, at man som seer kan spejle sig på 

afstand og for eksempel tænke, ”godt jeg bor i Danmark, for der sker der ikke sådanne 

forfærdelige vejrfænomener som for eksempel tornadoer”. Disse indslag har derfor 

fascinationspotentiale, og bekræfter danskeren i, hvor rart vi har det i lille Danmark. Desuden 

kan man om de illustrerende indslag sige, at de giver seeren en almendannende viden, de ikke 

decideret kan bruge i deres dagligdag. Igen bruges muligheden for at fascinere seeren ved at 

give dem en fornyet forståelse af, hvordan tingene hænger sammen. For eksempel hvordan det 

kan være, at den ene dag føles væsentligt koldere end den anden, skønt temperaturen er den 

samme. Her er fascinationseffekten således koblet sammen med noget, som er i seerens 

daglige nærvær – hans hverdag. 

Igennem de demonstrerende indslag får seeren en decideret nytteviden, som han kan bruge 

til for eksempel at bestemme hvilken slags tøj, man skal have på. Indslagene her bliver 

således nærværende for seeren, som kan identificere sig med den praktiske viden og drage 

nytte af den i dagligdagen. 

Når indslagene handler om dyr, for eksempel den lille isbjørneunge, der blev født i Ålborg 

efteråret 2008, har man med emner at gøre, som umiddelbart er uden for programmets 

egentlige opgave – formidling af vejrudsigter. Hvor de illustrerende og demonstrerende 

indslag altid er motiveret af elementer i vejrudsigten, enten ved at tilføre almennyttig eller 

privat nytteviden, har de afdækkende indslag ikke relevans for seeren på anden måde, end at 

50


underholde dem med at forklare om dyrets liv og færden. Disse indslag er ikke konstrueret ud 

fra deciderede underholdningselementer, men ved at gå ud over vejrformidlingen bliver 

indslaget alligevel at betragte som et slags underholdende indslag – dvs. noget, der har som 

primær funktion at underholde. Derfor kan de afdækkende indslag betragtes som stræbende 

efter receptiv underholdningseffekt hos seeren, frem for egentlig aktuel videregivelse af 

oplysninger. 

Informationerne om isbjørnen tjener derfor ikke vejrformidlingen, men er primært til stede 

som ingrediens til at skabe fascination og indlevelse, som kan give programmet en tilønsket 

underholdende effekt. 

Indslagenes relevans kan diskuteres, hvis man betragter udsendelsen som værende styret af 

aktualitetsnyhedskriteriet. Men hvis man i stedet for nyhedskriteriet om aktualitet kigger på 

kriteriet om identifikation og nærhed, er emnerne som regel enten noget, der er 

sammenligneligt eller genkendeligt for den almindelige danskers kulturelle nærhed eller, som 

i tilfældet med isbjørnen, emner, der giver mulighed for forskellige former for personificering. 

Den intimitet, der skabes igennem eksponeringen af et andet menneskes liv eller et dyrs 

færden, lægger desuden op til, at seeren får tilfredsstillet dele af sin nysgerrighed – de fleste 

vil gerne følge med i andres liv og færden. 

Konkurrencerne og svarene på dem har jeg kaldt decideret underholdningsindslag. De 

bygger ligeledes på princippet om, at de oplysninger om virkeligheden, som bliver formidlet, 

skal stå i underholdningens tjeneste. Men hvor underholdningsindslagene tydeligt 

tilkendegiver, at nu ”leger vi”, så er de afdækkende indslag pakket ind, så de minder mere om 

ren fakta. Når TV2Vejret i konkurrenceindslagene opfordrer seeren til at gætte med, opnår de, 

på samme måde som når de opfordrer til besøg på hjemmesiden eller at indsende billeder til 

programmet, at integrere seeren i programmet. Disse indslag sætter nærhed i spil mellem 

program og seer ved at give seeren følelsen af medindflydelse på programmet. De kan selv 

deltage, afstemme eller vurdere (enten fra sofaen eller via chat på hjemmesiden). 

Udviklingen i vejret er uafhængig af menneskers aktivitet, vi bestemmer ikke over, hvordan 

vejret bliver og kan ikke have indflydelse på det, hvilket umiddelbart burde give seeren 

mangel på identifikationsmuligheder. Men blandt andet via specialindslagene, der har fokus 

på at være nærværende for seeren enten i form af aktualitet, privat nytteviden og fascinerende 

51


almennyttig viden, åbner programmet op for, at nyhedskriteriet om identifikation og nærhed 

bliver opfyldt . 

4.2. TV2Vejrets udtryk: 

Et programs udtryk skal forstås som alt det, der kommer ud på skærmen i billeder og lyd. 

Et udtryk kan fra producenten bruges til bevist at manipulere med modtageren af programmet 

for at få seeren til at opfatte programmet på præcis den måde, som afsenderen har tænkt sig. 

Jeg vil lægge ud med at redegøre for billedets æstetik og brugen af scenografien samt 

argumenterer for, hvordan disse har betydning for seerens reception. Herefter vil jeg 

beskæftige mig med billedet som henholdsvis dokumentation og illustration. Storafsnittet vil 

således lægge op til næste afsnit, som omhandler henvendelsesformen – den mere direkte 

kommunikation med seeren. Selvom henvendelsesformen også er en del af programmets 

udtryk, har jeg for overskuelighedens skyld valgt at behandle det i et selvstændigt 

hovedafsnit.. 

4.2.1 Billedets æstetik: 

Billedudsnit 112 , komposition 113 og perspektiv 114 i TV2Vejret er fortrinsvis neutrale. Ser man 

bort fra intro og outro 115 og de forskellige specialindslag, er perspektiverne i en normal 

vinkel, og billedudsnittet skifter udelukkende mellem halvtotaler og halvnære beskæringer. 

Det bevirker, at vi som seere er tæt nok på til at se detaljer, mimik og gestik, men dog så 

distancerede at vi ikke ligefrem kan identificere os med værtens følelser. 

De fleste vejrudsigter starter med en præsentation, hvor værten er fjernet væk fra sin plads 

foran præsentationsskærmen, og hvor billedudsnittet ofte er en halvnær beskæring. Dette 

medfører, at man i præsentationen får en følelse af at være tæt på værten og opnår en eller 

anden form for intimitet, som forstærkes når han også tiltaler os direkte med ”godaften og 

112 Den beskæring billedet har. Denne opdeles som regel efter hvor meget af den centrale person/genstand ,der er 

i billedet i forhold til denes omgivelser. Teori herom kan blandt andet findes i” Alene med et kamera” s. 147 ff. 

Se endvidere bilag C for en visuel beskrivelse. 

113 Handler om linjer og dybde i billederne. Teori herom kan blandt andet findes i” Alene med et kamera” s. 138 

ff. Se endvidere bilag C for en visuel beskrivelse. 

114 Hvorfra man ser den centrale person/genstand. Frøperspektiv (nedefra og op), fugleperspektiv (oppefra og 

ned) eller normal perspektiv (Lige for). Se endvidere bilag C for en visuel beskrivelse. 

115 Intro og outro er den lille sekvens, hvor programmets jingle og den karakteristiske grafiske præsentation af 

programmet finder sted. 

52


velkommen til TV2Vejret” 116 . En tendens jeg vil behandle yderligere i storafsnittet om 

TV2Vejrets henvendelsesformer 117 . 

Kompositionen i billederne er i høj grad bygget op omkring det gyldne snit med 

præsentationsskærmen som det centrale i billedet. Præsentationsskærmen er dog placeret 

kompositionelt lidt i den ene side af billedet, hvilket gør billedet mere dynamisk. Det er for 

eksempel af samme årsag, at nyhedsværterne ligeledes altid er placeret lidt til højre for den 

egentlige midterakse i billederne. 

Ifølge en almindelig billedkompositionel regel omkring luft i billedet skal man placere 

personerne i billedet med luft i taleretningen. Såfremt den fremstillede person ingen luft har i 

taleretningen, vil han i teorien komme til at se presset ud. 118 I et formidlingsprogram som 

TV2Vejret ville det naturligvis ikke være hensigtsmæssigt, hvis værten så presset ud, og der 

er derfor rigeligt med luft i værtens taleretning. Kompositionerne i de faste indslags billeder er 

derfor generelt rolige, men dog ikke søvndyssende pæne. 

I nogle intro og outro sekvenser 119 er perspektiv og billedudsnit mere fiktionskodeprægede 

og kunstneriske. For eksempel kan man i intro og outro den 3 November 2008 120 se en 

indstilling, hvor kameraet er placeret, så det filmer i frø perspektiv op på et andet kameras 

LCD-skærm, som igen filmer i fugleperspektiv ned på værten. Linjerne i dette billede er 

skæve , og billedudsnittet er på grund af den tilhørende hvide grafik også blevet en atypisk 

størrelse. En intro/outro som denne har således et mere kunstnerisk udtryk end resten af 

udsendelsen. Denne leg med udtrykket passer godt til den illustrative effekt netop i introen, 

men ville være knap så anbefalelsesværdig til systematisk brug gennem hele udsendelsen, da 

man for det første som seer af TV2Vejret muligvis vil have svært ved at orientere sig i 

billedet. For det andet vil billedet miste det neutrale udtryk, som er karakteristisk for 

oplysende programmer. Da det i skabelondelens 121 billeddækning primært er objektivitet, der 

er dominerende, kan jeg konkludere, at denne del af vejrudsigten således i billedets udsnit, 

komposition og perspektiv primært bruger faktakoderne 122 

116 

Citat TV2Vejret 05.11.08 kl. 18.20, men er en generel måde at opstarte vejrudsendelsen. 

117 

TV2 Vejrets henvendelsesformer findes på side 59 

118 

Kristian Frederiksen ”Alene med et kamera” s. 141. Se endvidere bilag C for en visuel beskrivelse. 

119 

Eksempel i TV2Vejret d. 3 og 4. November 2008 

120 

TV2Vejret 03/11 -2008 kl. 18:20 

121 

Programdelen, der er bygget op efter skabelonstrukturen. (Skabelonstrukturen er behandlet i det tidligere 

afsnit om form og indhold). 

122 Se genreafsnit om faktakoder 

53


Kikker man på valget af billedudsnit, komposition og perspektiv i de forskellige 

specialindslag, er det meget varieret, hvordan man vælger at gribe det an. Grundlæggende er 

der dog i tråd med skabelonsdelen tale om et neutralt look og ikke en filmisk fremstilling. 

Den store forskel på specialindslag og skabelonsdelen ligger i, at der i nogle af 

specialindslagene arbejdes med flere indstillinger end de to indstillinger, som anvendes under 

selve formidlingen af vejrudsigten og den indledende præsentation. Den gældende regel for 

specialindslagene synes således stadig at være en traditionel og neutral håndtering af 

billederne, hvor det ikke er det kunstneriske udtryk, men det troværdigt formidlende udtryk 

der bestræbes. Den store forskel på de faste indslag og specialindslagene ligger i stedet i 

brugen af kamerabevægelser og variationen af indstillinger. 

4.2.2 kamerabevægelser, indstillinger og klip: 

I de forskellige specialindslag kan der via en grafisk fremstilling, som den vi ser den 5. 

november 2008 123 , simuleres en brug af forskellige bevægelser såsom tilt 124 og panorering 125 . 

I de mere reportageprægede indslag som for eksempel for Kræftens Bekæmpelse 126 , hvor der 

gøres brug af mange forskellige perspektiver og klippes mellem mange forskellige 

kameravinkler. I afsløringen på konkurrencen i indslaget helt hen i vejret den 6. November 

2008 er det tydeligt et håndholdt kamera, som søger efter det centrale i billedet ved at gå fra 

nær af indslagsværten Britt Pige Toft, zoome ud til et toskud af både vært og ekspert, og til 

sidst lave et tilt ned til det, det hele handler om, nemlig sælens tabte hår. 127 

Ser man imidlertid bort fra specialindslagene, er der ikke nogen kamerabevægelser i 

udsendelsen. Kameraet er på stativ og holdt i en fast indstilling uden bevægelser. Eneste 

variation i det faste billede er klippene i grafik og de to til tre forskellige kameraindstillinger, 

der benyttes; en indstilling til præsentationen og en anden til selve vejrudsigten og eventuelt 

en tredje til intro og outro. Disse skift i indstillinger er med til at skabe dynamik i 

programmet. Det primære i udsendelsen, selve vejrudsigtspræsentationen, er dog holdt i en 

lang fast indstilling. Dette skyldes dels praktiske årsager, da der filmes på greenscreen, og 

man derfor ikke kan flytte kameraet, men det tjener også til at skabe ro i et billede, hvor 

grafikken hele tiden skifter. 

123 

TV2Vejret 05/11 – 2008 kl.18.20 

124 

Når kameraet bevæger sig i en lodret akse. Se endvidere bilag D for en visuel beskrivelse. 

125 

Når kameraet bevæger sig i en vandret akse. Se endvidere bilag D for en visuel beskrivelse. 

126 

TV2Vejret Uge 6 2009 

127 

TV2Vejret d. 06/11 – 2008 kl. 18.20 

54


Der klippes således kun få gange i det store billede, og disse er hårde klip imellem 

indstillingerne. På grafikken derimod klippes der ofte, men her klippes der med relativt 

hurtige overblændinger med opløsning. Det giver et roligt flow i skiftene mellem vejrkortene. 

Specialindslagene har som sagt ofte en ny indstilling, men der er eksempler, hvor dette ikke 

er tilfældet. I specialindslaget om FØHN 128 er der eksempelvis ikke en ændret indstilling eller 

et klip, der markerer en overgang. Hovedkompositionen er som resten af vejrudsigten med 

vejrværten i kamera venstre 129 og vejrkortet som det centrale i billedet. Indslaget adskiller sig 

dog alligevel, ved at indstillingen på selve præsentationsskærmen er anderledes end i de faste 

indslag. Grafikken er her ligeledes tydeligt mere tredimensional og har en bevægelse, der 

minder om en kran- eller en dollytur ned over ”verden”. Til sidst har perspektivet ændret sig, 

så vi i stedet for at kikke ned på verden får alperne gengivet i en grafisk vertikal illustration. 

Oplevelsen af billedet er således, at der sker noget med perspektivet, selvom det i realiteten 

kun er på præsentationsskærmen, at dette faktisk er tilfældet. De skiftende indstillinger skaber 

dynamik i specialindslaget og tilfører dermed også en dynamisk variation til den i indstillings- 

og positionssammenhæng meget ensformige hoveddel. Igen er udtrykket præget af 

faktakoder. Kamerabevægelserne eller manglen på samme understreger således for seeren, at 

her bliver der formidlet noget sandfærdigt. 

4.2.3 Grafik 

Der er forskellige grafiske metoder til at underbygge meteorologens påstande/forudsigelser. 

Dels seerens indsendte fotos, satellitfotos og satellitfilm, der alle tjener til at vise, hvordan det 

har været i løbet af dagen. Dertil kommer vejrkortene for henholdsvis Europa og Danmark 

samt radarfilmen, der skal vise, hvordan vejret bliver. Grafikken på vejrkortene tjener til at 

give overblik og underbygge de udtalelser, som meteorologen kommer med. Den giver en 

geografisk placering af vejrfænomener og overblik ved brug af symboler for hvilke 

vejrfænomener og situationer, der er tale om. Nedbør og graden af solskin illustreres med 

sole, skyer, snekrystaller og regndråber. Vind illustreres med en pil i vindretningen og et tal, 

som angiver styrken. Temperaturer er illustreret med tal for antal grader. Alt sammen 

grafiske tegn og symboler, der har en konventionel tilknytning til vejrprogrammet, men m 

med tiden er blevet udviklet, så de supplerer værten mere og mere og rent teknisk. Derudover 

128 TV2Vejret 5 november 2008 

129 Når man taler om venstra og højreside, taler man ud fra kameraets sider. 

55


er der en grafisk ”bjælke” i vejrkortenes øverste højre hjørne, hvor der skrives overskrifter til, 

hvad indslaget drejer sig om og små kommentarer eller advarsler om vejret. 

Grafikken er underlagt det talte ord. Selvom seeren formentligt godt kan få noget ud af 

kortene i sig selv, er grafikken et visuelt redskab, der illustrere det, meteorologen siger. Altså 

et hjælpemiddel, der skal gøre det nemmere for seeren at modtage og forstå de tørre fakta. Jeg 

vil skrive mere om billeder som illustration 130 senere. 

4.2.4 Lyd: 

Programmet indledes og afsluttes af et lille til TV2Vejret specialkomponeret musikstykke – 

en jingle. Hvis ikke det var fordi, den efterhånden har været brugt i så mange år, er det ikke en 

melodi, man umiddelbart ville forbinde med en vejrudsigt. Til gengæld er den letgenkendelig, 

kort og minder i stilen om TV2s andre jingler (jinglerne man finder i forbindelse med 

reklameblokkene, nyhedsudsendelserne og introduktionerne til de forskellige programmer ) 

Ud over en jingle i intro og outro består lydsiden på den faste del af udsendelserne 

udelukkende af reallyd. Der forekommer ingen lydeffekter eller ”støj” fra omgivelserne. Den 

lyd, der høres, er udelukkende den lyd, som værtens mikrofon opfanger. Nogle specialindslag 

benytter dog asynkron lyd, hvor værtens stemme er tilføjet efter optagelserne i en voice-over, 

som ikke er billedligt forankret. Et eksempel på dette kan ses en dag, hvor Michael Jarnvig 

hen over en billedmontage fortæller om, hvorfor finregnen ikke har givet udslag på radaren 131 . 

En sådan speak etablerer sammenhæng mellem ord og billede. 

At der stort set kun bruges synkronlyd og ikke asykrone lydeffekter, er en klar faktakode. 132 

Lyden, der bliver udtrykt, er stort set kun verbalteksten, hvilket vil sige det, værten fortæller, 

og den er i centrum samt styrende for, hvor skift i grafik og eventuelle kameraindstillinger 

finder sted. 

Lyden i TV2Vejret understøtter det autentiske og sætter oplysningerne i programmet i 

centrum, hvilket er stærke faktakoder. I forhold til seeren gør disse faktakoder, at programmet 

fremstår som neutralt og objektivt. 

4.2.5 Scenografi og lys: 

Scenografien er omskiftelig, idet der ikke er nogen konsekvent opstillingsposition i 

vejrhaven. Både præsentation og selve vejrudsigten kan have forskellige placeringer. Der er 

130 Se side 68 

131 TV2Vejret 4 november 2008 kl 18.20 

132 Voice over er en normal måde at formidle fakta på, både inden for nyhedsudsendelser og dokumentar, og er 

selvom værten ikke er på skærmen ikke at beagte som asynkron lyd. 

56


dog kun en fast placering, når værterne vælger at fremsige deres vejrudsigt indendøre i selve 

vejrhuset (hvilket så vidt muligt undgås – se Peter Tanevs uddybende forklaring i bilag E). 

Lyssætningen er en blanding af high- key 133 belysning og low key 134 belysning. Det er 

værten og skærmen, der er sat belysning på, mens haven til tider får lov at fremstå som en 

mørk skygge og andre gange er fuldt oplyst. Den 4 november 135 er der for eksempel ikke 

noget lys på baggrunden, hvor man dagen efter igen har tydeligt oplyst baggrund. Den 

manglende baggrundsbelysning bevirker, at billedet mister dybde, og at man ikke har den 

samme rumfornemmelse, som når der er lys på. Jo mere lys, der er på baggrunden, jo mere 

dybde er der i billedet. Der er dog aldrig så meget lys på baggrunden, at den bliver sat i fokus. 

Der må derfor formodes altid at være en overvægt af low-key belysning på baggrunden bag 

præsentationsskærmen. Specialindslagene er stort set altid lavet i dagslys (hvis ikke de laves i 

samme lyssætning som resten af udsendelsen), hvilket betyder, at der ikke er nogen markant 

lyssætning. 

Variationen mellem de forskellige udendørsplaceringer og mulighederne for at kunne gå 

inden døre giver sammen med den vekslende brug af baggrundslys fra udsendelse til 

udsendelse en variation i et ellers meget statisk program. Da det stadig er skærmen, som 

udendørs er greenscreen og indendørs en fladskærm, der er det centrale i billedet, forekommer 

den skiftende placering af optagelsessted og dermed scenografi, som en meget lille variation 

imellem de enkelte udsendelser. Scenografiskiftende forstyrrer ikke det samlede udtryk, når 

bare vi har en skærm og en vært, der står op, ved vi godt, vi ser en vejrudsigt, og på grund af 

haven genkender seeren også nemt, at det er TV2Vejret, der sendes. 

Scenografien er med til at gøre programmet mere levende, hvilket betyder, at det for seeren 

opleves som mere vedkommende. Scenografien fjerner den autoritative og kunstige stemning, 

som eksempelvis et traditionelt nyhedsstudie bærer præg af. Det har både betydning for 

værtens rolle og for nærhedsprincippet. Seeren kommer tættere på vejret og kan se det sne, 

regne og blæse i baggrunden. Desuden er baggrunden og scenografien en del af en 

dokumentation for den vejrsituation, der forekommer lige i de minutter, vejrudsigten er på 

TV. Haven bliver derudover aktivt brugt til mange af specialindslagene, som dermed bliver 

eksemplificeret og forklaret i denne identifikationsrige scenografi. 

133 En neutral lyssætning, hvor alle elementer i billedet er lige klart oplyste. 

134 Generelt mørk lyssætning, hvor nogle elementer i billedet belyses mere end andre. Her arbejdes der bevidst 

med lys og skygge, således at skyggerne bliver et virkemiddel i sig selv. 

135 TV2Vejret d. 4 november 2008 kl 18.30 

57


Scenografien og dens placering har således en betydning for det modtagerorienterede 

nærhedsprincip. Vi kan som seere opleve, hvad der sker ”live” ude i vejrhaven, og ud fra valg 

af mikrofon og overtøj kan vi gætte på temperatur og vindforhold. Vi kan som seere 

identificere os med haven. Hvis ikke vi selv har en, er vi måske vokset op med en eller kender 

haveejere. En have giver desuden indtrykket af, at man er ”inviteret” på besøg i det private. 

4.2.6 Billeder som dokumentation og illustration: 

Inden for fiktionen arbejder billeder, lyd og verbaltekst sammen om at illudere virkelighed, 

mens de inden for fakta i stedet skal illustrere eller dokumentere virkeligheden. En illustration 

med grafer kan eksempelvis være velegnet til at illustrere en kompliceret verbaltekst, hvor et 

billede af en begivenhed kan give en dokumenterbar indsigt i eksempelvis den ulykke, der 

hersker i krigsområder eller den sne, der har lagt sig i Nordjylland. 

Billederne som illustration: 

Når billedsiden i vejret primært består af grafisk fremstillede kort og ikoner, illustrerer 

disse, hvad værten siger, men den beviser ikke noget i forhold til virkeligheden. De 

forskellige vejrkort tjener derfor ikke som dokumentation for, at tingene bliver som 

vejrværterne og meteorologerne har spået, men i stedet underbygger de påstandene og er med 

til at forklare og synliggøre det, som værten udtrykker igennem sin verbale tekst. I disse 

tilfælde bidrager billedækningen ikke til noget selvstændigt forståelsesniveau hos seeren, men 

underbygger i stedet det, værten forklarer. Omvendt kan billederne også lette seerens 

forståelse af de mere komplicerede verbaludtryk. For eksempel ved mange seere som 

udgangspunkt ikke meget om fronter, lavtryk etc., men den illustrerende grafik kan hjælpe 

med til at lette denne kommunikationskløft mellem afsender og modtager. De fleste seere vil 

måske være i stand til blot ud fra de meget pædagogiske illustrationer at kunne forstå, 

hvordan man mener, vejret vil blive, men det er dog først igennem værtens gestik og verbale 

tekst, at man får en forklaring på, hvorfor man mener, vejret bliver, som det gør. 

Billederne som dokumentation: 

Når der er forekommet vejrfænomener lokalt i Danmark, kan der for seeren være et ønske 

om visual proof. Det kan for eksempel være svært at forstå, at det skulle have ”stået ned i 

stænger”, eller måske endda sneet et sted i vores lille land, hvis man selv har oplevet en dejlig 

solskinsdag. For at dække dette behov for visual proof benytter man sig i TV2Vejret dels af 

satellit- og radarbilleder, som kan vise henholdsvis skyer og regnfordeling igennem dagen, og 

58


dels ved visning af indsendte seerbilleder fra landet. Den skepsis, en seer eventuelt måtte 

sidde med, for eksempel over om det nu virkelig har sneet i Danmark, kan således overvindes 

ved at dokumentere, at de faktiske begivenheder har fundet sted. De dokumenterende billeder 

er med til at bevise og vise dele af den virkelige verden. 

Ud fra det ovenstående vil jeg konkludere, at de dokumenterende billeder har en stor 

betydning for programmets troværdighed. I og med at programmet ikke kun viser grafiske 

spådomme, men også aktuelle og virkelige begivenheder, får programmet en kobling til 

seerens fysiske virkelighed. De dokumenterende billeder er en repræsentation af den fysiske 

verden og bliver for seeren en oplevelse af virkeligheden. Seeren kan på betydningsniveauet 

således bringes i kontakt med omverdenen, med Danmark og med familien på Sjælland, som 

sidder i sneen. Når først seeren har en oplevelse af at have ”set”, at det har sneet i Danmark, 

vil udtalelserne om det formentligt også virke mere nærværende. Det samme er formegentligt 

gældende, når seerne sender billeder ind af vejrfænomener, man selv har oplevet i løbet af 

dagen. Igennem denne seeraktivering indgår TV2Vejret som program i en ikke-verbal dialog 

med seeren. Seeraktiveringen kan således ses som endnu et forsøg på at gøre udsendelsen 

mere nærværende og interessant for modtageren. 

4.3. TV2Vejrets Henvendelsesform: 

Den verbale tekst etablerer en sammenhæng mellem ord og billede, som gør billedsiden 

meningsfyldt. Den peger ud og betoner, hvad seeren bør lægge mærke til, hvorved den 

samtidig tilfører faktuel viden og oplysning, som ikke umiddelbart kan læses ud af 

billedsiden. Dermed giver ordene også en ny eller udvidet mening. 

Værterne er TV2Vejrets ansigt udadtil. Det er dem, der bærer udsendelsen, og det er 

igennem dem, seeren får leveret verbalteksten og den understøttende gestik. I dette afsnit vil 

jeg dykke dybere ned i udtrykket og beskæftige mig med henvendelsesformen i TV2Vejret, 

ved at se på hvordan den verbale tekst og værten kommunikerer med seeren. 

4.3.1 Vejrudsigternes terminologi 

Det vigtige i formidlingen af vejrudsigter er at nå en bred målgruppe og at være i stand til at 

gøre dette, uden at det af den grund vil sænke niveauet under det fagligt forsvarlige. Det er 

selvfølgelig noget af en balancegang, da hensynet til en forudsætningsløs modtager ofte vil gå 

ud over det faglig niveau. 

59


Krav til formidlingen 

Leif Jensen har på baggrund af en række sprog- og kommunikationskurser for meteorologer 

i start 80erne udgivet en rapport om emnet, hvor han fremstiller fem krav, som bør indfries, 

hvis man vil have en godt formidlet vejrudsigt. (De fem krav ses i boksen neden for). Kravene 

er godt nok lavet til den skriftlige formidling og har en del år på bagen, men jeg finder dem 

højest aktuelle også til nutidens TV-produktioner, og jeg vil derfor med udgangspunkt i mit 

primære analyseobjekt, TV2Vejret d. 5 November 2008, kikke nærmere på terminologi, 

fagsprog og den endelige verbaltekst for derefter at sammenholde dem med Leif Jensens 5 

krav. 

Leif Jensens fem krav til formidling af vejrudsigter 

1) Kravet om tilgængelighed: Sprogligt tilgængeligt – det må således ikke være snørklet 

og indviklet. 

2) Kravet om anskuelighed: holdt i nogle termer og et sprog som modtageren genkender 

fra sin hverdag. 

3) Kravet om begribelighed: der må ikke formidles noget indforstået, man må sørge for, at 

seeren ikke på forhånd skal have nogle forudsætninger for at forstå det, der bliver sagt. 

4) Kravet om relevans: det skal opfylde et behov hos modtageren, indholdet skal således 

være relevant for seeren. 

5) Kravet om faglighed: man skal sørge for, at fagligheden endnu er tilstede. 136 

Geografi og tid. 

Når meteorologer udsteder vejrudsigter, forsøger de ifølge Jesper Theilgaard 137 dels at 

dække hele landet, dels at gennemgå alle de vejrtyper, som er til stede i den periode, som den 

enkelte vejrudsigt dækker. Samtidig må teksten ikke være for lang og detaljeret. Jesper 

Theilgaard forklarer videre, at man for at imødekomme disse krav i årenes løb har udviklet en 

136 Jensen, Leif ” vejrudsigten og den sproglige usigtbarhed” Roskilde : Institut for Uddannelsesforskning, 

Medieforskning og Videnskabsteori, Roskilde Universitetscenter, 1985.side. 15 ff. 

137 Jesper Theilgaard ”Det danske Vejr” Op. Cit. side. 380 

60


terminologi, ” som på den ene side tager hensyn til den almindelige variation i vejret hen 

over landet, og på den anden side de usikkerheder, som enhver forudsigelse indeholder.” 138 

Som eksempel herpå er meteorologernes, i dette tilfælde værternes, inddeling af landet i 

forskellige dele eller egne ikke bestemt definerede grænser. Som man kan se på tegningen 

nedenfor, overlapper områderne hinanden. Dette er ifølge Jesper Theilgaard ganske bevidst, 

fordi områdebetegnelserne anvendes for vejr, som typisk bevæger sig hen over landet. 139 

Billede 10: Geografiske områder 

Den geografiske angivelse kan imidlertid være så vag, at det geografiske område er svært 

for seeren umiddelbart at bestemme. Når der for eksempel bliver talt om de østlige egne, er 

det med garanti Sjælland og som oftest også Lolland og Falster, der hentydes til. Det er 

derimod usikkert, om Bornholm også hører med. Værterne synes dog efterhånden at være 

meget opmærksomme på det lille bornholmerproblem, og giver derfor ofte ”den lille 

solskinsø” en helt specifik beskrivelse. En dag gik Ditte Falkenbjerg endda så langt, at hun i 

Go’ morgen Danmarks vejrindslag 140 indsatte en ekstra brik i sin femdøgnsprognose. Brikken 

fortalte om bornholmervejret og var påsat, fordi hun tilsyneladende ikke mente, at 

vejrudsigten for resten af landet var særlig dækkende for Bornholm. 

138 Jesper Theilgaard ”Det danske Vejr”. Op. Cit. side. 380 

139 Jesper Theilgaard ”Det danske Vejr” .Op. Cit. side. 380 

140 G0’ Morgen Danmark TV2 d. 20. februar 2009 

61


Tidsangivelserne i programmerne er også af en meget uafgrænset karakter. Man arbejder 

således kun med angivelserne morgen, formiddag, middag, eftermiddag, aften og nat. Og i 

selve præsentationerne er der som regel kun tale om et dags- og nattekort, eller et morgen- og 

aftenkort. Når steds- og tidsbetegnelserne er så vage, opnår meteorologerne og værterne 

formentligt, at seeren også er mere lempelig i sin fortolkning af vejret. Seeren ved godt, 

hvilket område han eller hun føler sig knyttet til, men er på grund af den vage grænse også 

opmærksom på, at man stort set altid ligger i et grænseområde. Så selvom du bor i 

Sønderborg, og der bliver lovet regn i de sydlige egne, kan de sydlige egne godt starte ved 

Kolding og opefter. Alle seere vil således føle, at der bliver sagt noget om netop ”deres 

baghave”. Dermed ikke være sagt, at man som seer eller dansker generelt ikke kan blive 

overrasket over vejret. Det hænder selvfølgelig, at der kommer vejrfænomener, der ikke er 

forudsagt. 

Fagsproget: 

Som det tydeligt kan ses i min transskription af vejrudsigten fra den 5. november 

2008(bilag A), er sproget holdt på et jævnt niveau. Udtalen er tæt på rigsdansk, og der 

forekommer ikke mange meteorologiske fagudtryk eller andre fremmedord. Almindelige 

danske gloser såsom ”skyer”, ”regn” og ”sol” har adskillige nuancerede meteorologiske 

fagtermer knyttet til sig (cumulus-skyer, stratus, cirrus etc.), men i den transskriberede 

udsendelse optrådte fagtermer kun fire gange 141 i løbet af hele udsendelsen. Det er værd at 

bemærke, at værten endda undgår at indføre en fagterm i sit specialindslag, men i stedet kun 

bruger udtryk, som enhver voksen dansker forstår. Hun nævner med andre ord ikke en eneste 

gang fagtermen FØHN, selvom det netop er det meteorologiske fænomen hun beskriver. 

Ordet FØHN optræder dog i indslagets overskrift, men der redegøres ikke direkte for 

betegnelsen. 

Programmet forudsætter således ikke noget terminologisk kendskab til meteorologi. Enhver 

med kendskab til det danske sprog burde således uden problemer forstå budskabet i 

vejrudsigten. Når meteorologerne så alligevel benytter enkelte fagudtryk som for eksempel 

”fronter”, er de så godt formidlet, at seeren egentligt ikke behøver at vide, hvad betegnelsen 

står for. Den grafiske illustration, værtens gestik og tale gør nemlig, at seeren er velorienteret 

om, hvor fænomenet er placeret, hvilken retning det vil tage, og hvilken betydning det har for 

vejret. Da det netop er hvordan vejret bliver, der er i seerens interesse, er der ikke nogen 

141 Disse er markeret med en understregning i Bilaget og er: Højtryk, orkanstyrke, front og frontsystem. 

62


egentligt grund til, at seeren bør vide, at front betyder en skilleflade mellem to forskellige 

luftmasser. 142 Det virker således som om, man har gjort sig nogle tydelige overvejelser over 

hvilke meteorologiske fagudtryk, der er tilladelige i TV-vejrudsigterne på TV2, og disse 

overvejelser er foretaget ud fra nærhedskriteriets fordring om letforståeligt sprog. 

4.3.2 Dagligdansk eller dårligt dansk 

Når værterne undgår at bruge fremmedord, fagtermer og i det hele taget bruger mange fyldord 

og gentagelser, gør det sproget dagligdags. Dette talesprog viser sig især ved den markante 

brug af fyldord (altså, faktisk, såmænd, sådan, bare) ”og det bliver altså gråvejr, der bare 

sådan eller gråt vejr, der bare lige pludselig varierer til, at det begynder at regne lidt.” og 

ved de mange gentagelser af led (så,så; som, der; Det, det) ”Selvom der stadig vil være mange 

skyer, så vil der sådan komme noget lidt regn i den vestlige del af Danmark.” 143 

Ved nærmere gennemsyn af verbalteksten viser det sig imidlertid, at værterne også laver 

deciderede sproglige fejl. Nogle gange forekommer der en omstrukturering af den 

påbegyndte sætning ”De her eller det her gråvejr, det forsætter” 144 og andre gange 

grammatiske fejl. Det sidste kan for eksempel ses, da værten siger ”den er såmænd også 

været skyld i” 145 , men burde have sagt: den har såmænd været skyld i. 

Det kan diskuteres, om det udpræget afslappede talesprog er tilstræbt, eller om det 

simpelthen er et udtryk for, at meteorologerne er usikre sprogbrugere. Personligt er jeg af den 

holdning, at årsagen til det dårlige sprog er en kombination af, at vejrværterne skal 

improvisere en forholdsvis stor portion information, og at udsendelsen i sig selv gerne vil 

virke hverdagsagtig og kommunikere med danskere i alle sociale lag. 

Inden udsendelsen er vejrformidlingens forløb tilrettelagt både med hensyn til hvilke 

oplysninger, der skal kommunikeres ud og i hvilken rækkefølge, men da meteorologerne ikke 

som i nyhedsudsendelserne gør brug af teleprompter, bliver de simpelthen nødt til at følge 

med på deres egne kort og er henvist til at improvisere deres tekst i live-udsendelsen. Jeg 

betragter derfor de sproglige og grammatiske fejl og de enkelte par ”eh” og ”øh” som 

naturlige småfejl, der er en af live-transmissionens og værtens vilkår. 

142 Jesper Theilgaard ”Vejrhåndbogen”. Op. Cit. side. 166. 

143 Christina Foldager TV2Vejret d 5/11-2008 



63


Sproget er tilgængeligt for den almindelige seer, da der ikke forekommer snørklede 

sætninger, og udsendelsen er desuden holdt i et sprog, som modtageren kender fra sin 

dagligdag. Der bruges ikke indforståede kommentarer, som kræver særlige forudsætninger for 

at følge med. Dette gør sproget tilgængeligt, anskueligt og begribeligt for seeren. Desuden 

koncentrerer værten sig om kun at formidle det, der synes relevant for den almindelige seer. 

På den måde opfyldes fire ud af fem krav 146 , som Leif Jensen opstiller for den perfekte 

formidling af vejrudsigter. Det sidste krav, som dikterer, at man bør opretholde fagligheden, 

kan imidlertid diskuteres. Jeg er ikke ekspert på meteorologi, men der bliver næppe sagt noget 

direkte forkert i disse vejrudsigter. Omvendt kan vejrformidlingen miste noget af sin 

faglighed ved ikke at være særlig detaljeret og præcis. Fagligheden er således en balancegang, 

hvor man i TV2Vejret har lagt vægt på de fire første krav, og fagligheden er underlagt disse 

krav. Fagligheden bringes dermed ned i niveau, uden direkte at gøre udsagnet forkert. 

Da værten kun sjældent udskifter ord eller starter en sætning på ny, fortæller det mig, at de 

nok er meget bevidste om, at de i sådanne tilfælde vil stoppe det tale–flow, som er meget 

bærende i programmet. Hvis værterne i bestræbelsen på et korrekt dansk hele tiden skulle 

rette sig selv, ville sproget blive hakkende og angiveligt endnu mere besværet. Flowet i 

talestrømmen gør simpelthen, at man som seer ikke når at opfange eller hæfte sig ved de små 

”talebøffere”. Hvis værten derimod hele tiden rettede sig selv, ville fejlene blive tydeliggjorte. 

Flowet, talesproget og seerbevidstheden om, at det er live, tillader på den måde, at sproget er 

mere afslappet, end det for eksempel er tilfældet med nyhederne. Jeg mener således, at 

talesproget er tilstræbt for at gøre de tørre faktaoplysninger mere ”spiselige”, men at sproget 

umiddelbart fremstår dårligere på grund af de tekniske omstændigheder. Det markant dårlige 

sprog skjules i udsendelsernes flow og har efter min mening ikke indflydelse på seerens 

reception af udsendelsen.. 

Fra TV2Vejret’s side stiller man umiddelbart ikke nogen forventninger til seerens 

forhåndsviden eller sprogkundskaber inden for meteorologi. Der kræves således ingen 

forudsætninger fra seeren for at forstå indholdet i programmet. Sprogligt kan det derfor 

diskuteres, om man i vejrudsigten taler ned til seerne, og dermed fordummer dem. 

Vejrudsigten er således tydeligtvist ikke tilegnet specialgrupper, som skal bruge oplysninger 

146 Leif Jensen, ” vejrudsigten og den sproglige usigtbarhed”. Op. Cit. side. 15 ff. 

64


om vejret til at løse f.eks. job ud fra. Som eksempel kan nævnes søfolk, som bliver nødt til at 

hente vejrinformationer andetsteds, da oplysningerne om de specifikke farvande simpelthen 

ikke er detaljerede nok. Den primære målgruppe må derfor være fritidsdanskeren og 

pendleren, der har brug for at få vejroplysninger, så de kan orientere sig om beklædning og 

kørselsforhold. 

Når vejrudsigten på denne måde ikke ligefrem fremlægges i et decideret akademisk sprog, 

passer det godt til den afslappede scenografi, værternes påklædning og målgruppen - 

fritidsdanskeren. Set i dette lys, mener jeg derfor ikke, man kan beskylde TV2Vejret for at 

tale ned til folk; de henvender sig blot sprogligt til en meget bred målgruppe og tager hensyn 

til dette ved at tilpasse sig et niveau, hvor alle uden forudsætninger kan være med. Dem med 

et rigt sprog får ikke mere ud af verbalteksten, end dem med et mindre rigt sprog, hvilket 

betyder, at alle efterfølgende har mulighed for på samme niveau at kunne bruge TV2Vejrets 

vejrudsigt som udgangspunkt i den daglige small talk. 

4.3.3 Værterne: 

Når værten på billedsiden taler direkte til kameraet og dermed simulerer en øjenkontakt med 

seeren, gestaltes der en mulighed for en form for simuleret interpersonel kommunikation 

mellem afsender og modtager – værten og seeren. Denne effekt forstærkes yderligere, når 

værten bruger direkte henvendelsesformer som godaften og på gensyn. TV2Vejret lægger 

desuden i deres formidlingsform stor vægt på det personlige og hverdagslige. Dette viser sig 

for eksempel ved, at værterne iblander mere personlige kommentarer til seeren i den bærende 

strøm af vejrinformationer. For det meste er det kommentarer til de seerindsendte billeder: 

”og sådan her så det ud på Viby Sjælland i Midtsjælland med blå himmel, og det er næsten 

ikke til at forstå, når man som vi her på Fyn har stået i gråvejr og diset vejr hele dagen” 147 , 

eller gode råd om for eksempel tøj, kørsel eller hvad man kan bedrive dagen med: ”Så det er 

jo perfekt vejr til at blive indenfor og se fjernsyn. Er det ikke også i aften, der er premiere på 

et program- Allstars, hvor man skal synge i kor osv….” 148 Værtens kropsprog er ligeledes 

med til at understrege denne form for pseudo-samtale ved tydeligt at gestikulere og 

underbygge det sagte, så seeren kan følge med på vejrkortene. 

147 TV2Vejret 03/11 -2008 kl 18.20 

148 Peter Tanev TV2Vejret 07/11 -2008 

65


Vejrværten er dramaturgisk set TV2Vejrets bærende karakter, og både gestik og 

påklædning skal svare til karakterfunktionen som den troværdige fortæller af nye og sande 

oplysningerne om vejret i og omkring Danmark. Hvis en af værterne pludselig troppede op i 

jakke og slips, ville det hurtigt blive bemærket af seeren og vende opmærksomheden væk fra 

oplysningerne og i stedet over på spørgsmålet om, hvorfor han dog pludselig er klædt sådan. 

Der er imidlertid stor forskel på værternes påklædning, hvilket er med til at understrege deres 

forskellighed og personlighed. Peter Tanev ses ofte i en skjorte med en pullover, hvilket giver 

ham et pænt klassisk, men samtidigt afslappet look. Michael Jarnvig har ofte outdoor tøj på i 

naturfarver og fremstår derfor meget troværdig som en ”naturens mand”. Christina Foldager 

har i den formanalyserede vejrudsigt 149 en lang frakke på og et halstørklæde. Hun ligner mest 

af alt en typisk dansk mor, som er praktisk klædt på til lidt af hvert. Vejrværterne minder på 

forskellig vis mest af alt om fritidsdanskerens påklædning, dvs. ham eller hende, der ikke lige 

er på arbejde, men hjemme, ude på tur eller i en anden form for afslappet selskabelig 

situation. På den måde opererer vejret med forskellige typer af personligheder. Umiddelbart 

synes værterne at afspejle de formodede seertyper, som programmet henvender sig til – den 

almindelige dansker i sin fritid. 

Ifølge Peter Harms Larsen 150 er det genkendelse og gentagelse, som kan sikre den basale 

grad af seeridentifikation. Når seeren således kan genkende sig selv i den faste lille skare af 

vejrværter og gentagne gange ser dem udføre næsten de samme gestikulationer og tale om de 

samme ting, vil identifikationen med værten øges. 

Fælles for alle værternes påklædning og fremtoning på skærmen er, at de adskiller sig 

markant fra deres kollegaer i nyheds- og sportsudsendelserne. Hvor vejrværterne er 

forholdsvis afslappet klædt, står op og gestikulerer samt taler i et almindeligt talesprog, så er 

nyheds- og sportsværterne autoritativt klædt i jakke og slips, sidder ned i en fast position bag 

et skrivebord og taler i et mere formelt og korrekt sprog, som understøttes af teleprompter. 

Vejrværterne er desuden det, man vil kalde likeable - en, man umiddelbart synes er 

sympatisk. De er ikke ophøjede stjerner som Mads Mikkelsen eller autoritære personligheder, 

som nyhedsværterne er det. I stedet fremstår de i det samlede udtryk som en af os andre - en 

person vi gerne inviterer til kaffe. Det er måske en af årsagerne til, at vejrværterne i høj grad 

149 TV2Vejret 05/11 – 2008 kl. 18:20 

150 Peter Harms Larsen ”De levende billeders dramaturgi” .Op. Cit side. 128. 

66


også er i ugebladene. Vi vil gerne lære dem endnu bedre at kende, og så kan vi endda stemme 

på hvem vi synes bedst om. 151 

Som Stig Hjarvard påpeger i sin bog TV-Nyheder i konkurrence 152 , er nyhedsværter 

populære, fordi de optræder så ofte, at de indgår i seerens dagligdag og rutiner. Det samme, 

vil jeg argumentere for, gælder for vejrværterne og måske endda i højere grad. Vejrværterne 

repræsenterer et program, som dagligt minder danskerne om, at vi indgår i et skæbnebundet 

fællesskab, da vi stort set er underlagt de samme vejrforhold. Ved denne formidlingsform 

mener Stig Hjarvard således, at værterne opnår at skabe en samhørighedsfølelse, der knytter 

det enkelte individ til det folkelige fællesskab. 153 

4.3.4 Nærvejr er det overordnede kriterium: 

Ifølge Peter Tanev er det, man vælger at vise eller ikke vise i formidlingen af vejrudsigten, 

valgt ud fra tre overordnede kriterier: ”nærvejr, aktualitet og sidst men ikke mindst det 

uventede, dvs. humor o.s.v.” 154 . Som journalistisk TV bruger programmet således i 

overensstemmelse med mine iaktagelser i min analyse nyhedskriterierne. Når Peter Tanev 

siger, at” Nærvejr er nøgleordet, når vi formidler vejr til danskerne”, peger han således 

direkte på mit undersøgelsesobjekt, nemlig nærværselementernes brug i TV2Vejret. Ifølge 

ham er nærvær således det centrale kriterium, hvorudfra hele TV2Vejrets vejrformidling er 

tilrettelagt. Nærvejr eller nærhed er i dette tilfælde forstået som især den kulturelle nærhed og 

identifikationen, men begrebet skal også forstås som det overordnede kriterium for aktualitet 

og det uventede. 

At nærvær i TV2Vejret er overordnet i forhold til nyhedskriteriet om aktualitet, betyder at 

vejrformidlingen som hovedregel skal være aktuelt i forhold til seerens private hverdag. 

Vejrforhold ude i verden er således for TV2Vejret kun interessante, hvis vejrfænomenet har 

en dansk vinkel, eller hvis begivenheden forventes at blive et udbredt samtaleemne, som for 

151 

Billedbladet afslørede i uge 9, at Peter Tanev havde vundet deres læserafstemning om, hvem der var 

Danmarks bedste vejrvært. 

152 

Stig Hjarvad ”TV- Nyheder i konkurrence” Op. Cit. side. 203 

153 Stig Hjarvad ”TV- Nyheder i konkurrence” Op. Cit side. 204. 

154 Citat fra Peter Tanevs svar på spørgeskema se bilag E 

67


eksempel dengang orkanen Katrina, en voldsom orkan, forårsagede omfattende ødelæggelser, 

da den i 2005 ramte New Orleans. 

Kriteriet om det uventede ses for eksempel i de forskellige specialindslag. Seeren kan 

nemlig aldrig vide, hvad TV2Vejret nu har fundet på at vise, og om der overhovedet er et 

indslag med. Det er også i disse specialindslag, at jeg i henhold til analysen synes, at det 

humoristiske kommer bedst til udtryk – når man lige ser bort fra små humoristiske jokes eller 

kommentarer i selve ”vejrteksten”: 

”udover aktualitet og vejrvinkel er humor og lyst til at lave et indslag også vigtigt. Synes 

man, det er sjovt at lave, er det sikkert også sjovt at se på” 155 

Peter Tanev 

At humor er en vigtig motivation for at bringe et specialindslag, passer godt med resultatet 

af min analyse af netop disse indslag. Nemlig at specialindslagene primært fungerer som 

underholdende segmenter til at opbløde de tørre fakta. 

Det uventede og brugen af humor er som beskrevet underlagt nærhedskriteriet. Den 

overordnede styring ses på to måder. Brugen af indslag og humor skal, lige som inden for 

aktualitet, være i overensstemmelse med den forventede seerinteresse, eller/og det skal tjene 

til at gøre programmet mere folkeligt og lettere at fordøje. 

Når Peter Tanev understreger, at humor er et vigtigt kriterium for, hvad der tages med i 

vejrudsigten, underbygger han ligeledes min antagelse om, at TV2Vejret i nogen grad er et 

underholdende program. For hvis TV2Vejret ønsker at ”levere varen” på en humoristisk 

måde, vil jeg vurdere, at de implicit laver en form for konceptuel (bevidst tilrettelagt) 

underholdning som i stedet for at bruge underholdningselementerne, bevidst benytter humor 

til at manipulere med modtagerens opfattelse af programmet i retningen af det underholdene. 

TV2Vejret bruger således humor til at give seeren en opfattelse af at blive underholdt på den 

receptive måde. 

Brugen af nærhedskriteriet kommer i henhold til min analyse til udtryk på flere forskellige 

niveauer: For det første i selve stofudvælgelsen og bearbejdningen af stoffet. TV2Vejret 

udvælger de informationer, som den almindelige dansker kan bruge i sin dagligdag - 

oplysninger om vejrforhold i forhold til påklædning og kørsel. Sejlere, piloter og andre, der 

155 Citat fra Peter Tanevs besvarelse af mit spørgeskema. Se bilag E 

68


har brug for flere specifikke vejrmeldinger, må søge information andetsteds (for eksempel på 

TV2Vejrets hjemmeside). 

I bogen Decemberorkanen 156 og i nogle af svarende på mit spørgeskema forklarer Peter 

Tanev desuden, at de på TV2Vejret er meget varsom med de udmeldinger, de kommer med. 

Ofte når der er vejr på vej, som vil betyde en del for danskerne, skal man være varsom og 

ALTID huske at formidle usikkerheden. 157 Årsagen til varsomheden skyldes, at de på 

TV2Vejret er meget bevidste om, at nogle vejrmeldinger kan have stor betydning for en del 

danskere. Varsler man solskin, planlægger folk ture i naturen, og varsler man snestorm, kan 

man forhindre mange i at drage afsted til ellers planlagte selskaber. Der er således stor vægt 

på modtagernes kulturelle nærhed i forhold til valg og fravalg i formidlingen af selve 

vejrprognoserne. 

Strukturen, TV2vejret vælger at formidle vejrudsigten ud fra, er en overskuelig 

skabelonform, som er nem at følge med i. Når en seer således har set TV2Vejret et par gange, 

vil han nemt kunne orientere sig om, hvor han er i programmet, og hvor han er på vej hen. 

Derudover inddrager man desuden forskellige indslag, som går ud over vejrformidlingen, og 

som for eksempel kan give seeren yderligere nytteviden og/eller styrke den almene viden, 

eller som beskrevet oven for give udsendelserne variation og yderligere opbløde alle de 

videnskabelige data. 

I bearbejdningen af stoffet vælger man at kommunikere på et sprogligt niveau, som minder 

om den samtale, man fører hjemme ved spisebordet. Udtrykket lægger vægt på at understøtte 

verbaltekstens informationer via gestik og forholdsvis simple illustrationer. De svære 

meteorologiske data bliver således bearbejdet og præsenteret på den sprogligt mest venlige 

måde for den almindelige dansker. 

For det andet ses princippet om brug af nærhed som overordnet kriterium brugt i den måde, 

den kommunikative interaktion mellem TV2Vejret og seeren etableres på. Det vil altså sige 

den måde nærhed, kommer kan ses i programmets udtryk og henvendelsesform. Her skal 

nærhed forstås som, at formidlingen skal være umiddelbart genkendelig og forståelig for 

seeren. 

156 Tanev, Peter: ”December orkanen : 3. december 1999”. Brabrand : K.E. Media, 2004. 

157 Peter Tanev Citat fra Peter Tanevs besvarelse af mit spørgeskema. Se bilag E 

69


Igen har sproget en vigtig betydning. Som påvist kræves ingen forudsætninger, og man 

behøver heller ikke dagligt at se udsendelserne for at kunne følge med i TV2Vejret. Netop 

hvad angår vejrteksten og det sproglige, så har de ifølge Peter Tanev ikke nogen bestemt 

strategi for, hvordan Vejrudsigten skal formidles, men de lægger på TV2vejret meget vægt på 

at ” tale med danskerne om vejret og ikke til danskerne.” 158 Han beskriver endda, at 

vejrudsigten gerne må have samme sproglige niveau, som hvis den var blevet givet over 

hækken. Min antagelse i analysen, om at sproget var tilstræbt dagligdags, bliver således 

bekræftet her. Hvad angår det dårlige danske sprog, som jeg ligeledes påpegede i min analyse, 

så har Peter Tanev ikke umiddelbart nogen kommentarerer hertil. Men eftersom de få klager, 

de får på TV2Vejret, ifølge Peter Tanev som oftest netop omhandler det sproglige, må 

redaktionen også være opmærksom på dette lille problem. 

Ud over at jeg i analysen kom frem til, at sproget var meget folkeligt, pegede jeg også på, 

at scenografien netop lagde vægt på modtagerens kulturelle nærhed. Vejrhaven 159 er ifølge 

Peter Tanev valgt, fordi den, som jeg også er inde på i min analyse, er noget, som alle 

mennesker på den ene eller anden måde kan forholde sig til. Han mener desuden, at haven 

”giver det (programmet) en tryghed og uhøjtidelighed, som er meget vigtig” 160 . Dermed siger 

Peter Tanev også, at TV2Vejret netop skal fjerne sig fra den højtidelige atmosfære, man for 

eksempel finder i nyhedsudsendelserne. Samtidig synliggør han en bevidsthed om, at 

TV2Vejret i sit valg af scenografi netop forsøger at understøtte tryghedsfølelsen hos seeren og 

dermed øge programmets mulighed for at få en rituel 161 funktion i seerens hverdag. Igen er 

nærhed kodeordet. Haven er genkendelig og giver stor mulighed for identifikation. TV2vejret 

vil således flytte formidlingen af vejrudsigten ud af det formelle og stærkt videnskabelige, 

uden at vejrformidlingen mister sin troværdighed og faglighed. 

”som seere kommer vi på fornavn med studieværterne, de ser os dybt i øjnene og smiler, de 

er vores nærmeste fortrolige, når den store verdens begivenheder skal forstås” 162 

158 

Citat fra Peter Tanevs besvarelse af mit spørgeskema. Se bilag E 

159 

Traditionelt set bruges vejrhaven som scenografi. Nogle gange vælger man dog at sende inde fra selve 

vejrhuset i et studie, som ganske vidst til tider har udsigt ud over haven. Ifølge Peter Tanev sker dette dog kun i 

de tilfælde, hvor det af forskellige tekniske årsager eller pga. for dårlige vejrforhold simpelthen ikke er muligt at 

gøre det udenfor. 

160 

Citat fra Peter Tanevs besvarelse af mit spørgeskema. Se bilag E 

161 

Mere om ritual senere 

162 

Citat af Stig Hjarvard ”TV- Nyheder i konkurrence” Op. Cit. side. 95 

70


Det ovenstående citat gælder nyhedsværterne, men via vejrværterne bliver nærhedsgraden 

endnu højere, idet vi ikke bare taler om verden, men om ”vores” danske vejr. Igennem 

værterne lægges der således op til en kommunikationsform, der minder om den nære 

interpersonelle kommunikation og illuderer en form for selskabeligt samvær mellem vært og 

seer. Derfor mener jeg heller ikke, at det lave niveau i formidlingssproget får karakter af at 

tale ned til seeren. Der kommunikeres til fritidsdanskere på lige fod og i det sprog, der bruges 

i en dagligdags samtale. 

4.4 Vejrprogrammets funktion: 

Når jeg har fortalt venner og bekendte, at vejrudsigterne er noget af det mest sete på TV, 

vækker det en del undren, og derefter trækker de på skuldrene og indrømmer, at de da også 

troligt følger med. Spørgsmålet er så bare, hvorfor det er så populært. Stort set alle, jeg har talt 

med, påstår, at de ser vejrudsigten for at blive informeret om, hvilket vejr det vil blive i den 

kommende uge, hvilket jo egentligt også lyder som en rimelig forklaring. Men taget i 

betragtning af at de fleste måske ville have lige så nemt ved at finde oplysningerne på nettet 

eller i avisen, stiller det alligevel spørgsmål ved, hvorfor så mange vælger TV-mediet. En 

forklaring kunne være, at det er blevet en vane at hente informationen på TV. 

Medieforskere taler for eksempel om, at nyhedssening på TV for mange er et ritual 163 . 

Ritualbegrebet er blandt andet behandlet af Careys 164 (1989), som skelner mellem 

kommunikation som transmission eller ritual. Transmissionen betragter kommunikation som 

distribution af information i rum. Det er den opfattelse, seeren har, når han påstår, at han ser 

nyhederne eller vejrudsigten for at blive oplyst. 

Opfattelsen af kommunikation som ritual er, at den skal vedligeholde en fælles og 

meningsfuld verden. Hvis man forklarer seerens daglige ”indtagelse” af vejrudsigterne ud fra 

dette perspektiv, kan vejrudsigten på TV som dagligt ritual reetablere verden hver eneste dag 

som en kendt og fælles dansk verden. På den måde medvirker programmet til at bekræfte 

vores fælles dagligdag, og det fører os dagligt hjem til vores eget land. For at det kan blive et 

ritual for modtageren, kræver det naturligvis, at han ser udsendelsen jævnligt, således at det 

bliver en del af hans normale hverdag. For afsenderen, i dette tilfælde TV2Vejret, består 

163 Skal forstås som en handling, som ligger i faste rammer, og som har gentagelsens karakter. 

164 Carey, James W. Communication as Culture. Essayson Media and Society. USA: Routledge 1989. IN STEEG LARSEN, BENT: Radio 

som ritual et approach til radiobrug i hverdagen http://www.nordicom.gu.se/common/publ_pdf/15_025-038.pdf , 

71


ritualet i at gentage sendetidspunkt, emne og form. Formen har især en central betydning, da 

den bygger på samme skellet uge efter uge. Samtidig er indholdet også, med undtagelse af de 

små specialindslag, gennemgående det samme. Hvis du ser en vejrudsigt søndag, er der ikke 

sket den store forandring til mandag. Gentagelserne er ifølge den medieteoretiske 

ritualtankegang med til at skabe tryghed – alt er ved det gamle. Det er heller ikke helt 

tilfældigt, at vejrudsigten netop ofte har ligget i slutningen af eller efter nyhedsudsendelserne, 

den bringer os tilbage til vores egen trygge verden efter konfrontationen med voldsomme 

indtryk fra udlandet. Det paradoksale ved denne rituelle proces er derfor netop, at den skaber 

tryghed ved at fortælle, at verden er, som den er, når vejrudsigterne og nyhederne ellers netop 

har som funktion at berette om de forandringer, der sker; at verden trods forandringer i 

nyheder og vejr stadig er genkendelig. En tredje grund, til at vejrudsigten er populær og 

tiltrækker så mange seere, er, at den, som jeg har været inde på, har udviklet sig i retningen af 

det underholdende. 

4.4 Opsummering på analysen 

I programmets form, indhold og udtryk gør TV2Vejret brug af dramaturgiske redskaber, som 

gør, at formidlingen af viden bliver lettere og kan varieres. I programmets tidslige 

formopbygning benyttes bølgestrukturen til at skabe variation i rækken af indslag, som 

desuden er struktureret efter en kronologisk logik. Derudover er indslagene bygget over 

princippet om aktion – reaktion, hvilket betyder, at der inden præsentationen af det danske 

vejr kommer en beskrivelse af de omkringliggende faktorer, der har indvirkning herpå. Ved 

således at præsentere vejrudsigten i et kronologisk forløb af aktion og reaktion og ved at lave 

små overgange, som kun afslører lidt om det næste indslag, skabes fremdrift. 

Form og udtryk kan bruges til at manipulere med seerens opfattelse af programmet. I 

TV2Vejret består denne manipulation i, at man i udtrykket overvejende gør brug af 

faktakoder, hvorved TV2Vejret således forsøger at nedfæste programmet som troværdigt og 

oplysningsgivende. I formen har man valgt ofte at bryde kronologien i vejrkortenes 

præsentation ved at lave forskellige specialindslag. Disse indslag er med til at give 

programmet dynamik, men giver også nogle gange programmet en mere underholdende 

karakter. 

72


Selve indholdet holder sig til et enkelt emne – vejret, som i sig selv er noget for danskeren 

genkendeligt og nærværende. Dette skaber identifikationsmuligheder for seeren, som kan se 

sig selv i de forskellige vejrsituationer. På indholdssiden formidler TV2 vejret sine 

informationer igennem personer, som ligner programmets seere, hvilket skaber en anden grad 

af identifikation. Denne identifikation betyder, at seeren kan ”genkende” værten som en 

person fra sin dagligdag og i sammenhæng med vejret også som en troværdig person. 

I TV2Vejrets henvendelsesform søges der ligeledes mod genkendelse og identifikation 

igennem pseudo-samtale, hvor sprog og gestik er tilpasset, så det understøtter og på 

pædagogisk vis videregiver de svære meteorologiske oplysninger. 

I sit udtryk er TV2vejret meget enkel og traditionel næsten uden brug af filmiske 

virkemidler. Det samlede udtryk er underlagt nærvær i form af et hensyn om pædagogisk 

overskuelighed og genkendelighed, samt ønsket om en folkelig udsendelse. De virkemidler, 

der benyttes, som for eksempel iscenesættelsen af en vejrhave er ikke brugt som en filmisk 

effekt til at skabe fascination, men skal i stedet sikre identifikation og genkendelse. 

I et kritisk lys udnytter man i udtrykket kun i meget ringe grad TV-mediets tekniske 

muligheder . Man kunne godt forestille sig at klippe noget mere mellem to forskellige 

indstillinger, som man for eksempel gør i nyhedsudsendelserne. Der bliver heller ikke brugt 

lydeffekter, underlægningsmusik eller i det hele taget anden asynkron stemningslyd 165 . Til 

tider virker det næsten kunstigt, at man ikke kan høre de omgivelser, som værten står midt i. 

Det giver mening i et normalt TV-studie, men i vejrhaven kunne en baggrundslyd som for 

eksempel lidt fuglekvidder, regndråber eller en lille smugle vind give seeren en bedre 

rumfornemmelse og gøre scenografien endnu mere troværdig og nærværende. 

Udviklingen i programmet er uafhænging af menneskets aktivitet; vi bestemmer ikke 

umiddelbart over vejret, hvilket burde give mangel på identifikationsmuligheder for seeren. 

Også illustrationer med isobarer vil for den almindelige dansker være problematisk, da disse 

har karakter af svær tolkelige ”spor” inden for videnskaben. Men ved at integrere og 

levendegøre værten, får vi pludselig både identifikationsmuligheder og hjælp til at tolke 

illustrationerne. 

165 Det er dog vær at bemærke at man som aprilsnar 2009 valgte at sende vejrudsendelsen med et live orkester 

som baggrundslyd. Dette skabte imidlertid stor røre og debat på hjemmesiden. 

73


Når Peter Tanev beskriver, at ”nærvejr” er programmets overordnede kriterium, 

underbygger han således min analyses resultater. Samtidig påviser min analyse, at 

tilrettelæggelsen af TV2Vejret i det store hele må være vellykket i forhold til både TV2- 

kanalens ønske om at være modtagerorienteret og tilrettelæggelsens ønske om at levere 

”nærvejr” til seeren. For det første underbygger betegnelsen ”nærvejr”, at vejrudsigterne er 

populære at se, fordi de giver seeren en opfattelse af, at de bliver holdt informeret, hvilket er 

en vigtig og legitim funktion i vores nutidige informationssamfund, men på en måde som de 

kan forstå. For det andet kan det ses som en rituel handling, og for det tredje har det en 

underholdende funktion ved at udgive sig for at være fakta, men i sit udtryk at ligge tæt op ad 

underholdningsprogrammerne. 

Hvis vejrformidlingen ikke kan bruges til andet, end at tage stilling til hvilket noget tøj, 

man skal have på, eller hvordan man skal køre på vejene, så er spørgsmålet, om TV2Vejret i 

jagten på at videregive oplysninger på en let fordøjelig måde samtidig gør, at programmet 

ikke længere er et decideret faktaprogram. Selvom programmet endnu gør brug af en stor 

overvægt af faktakoder, kan man således diskutere om programmets bidrag til identifikation 

står mest i informationens tjeneste som i et traditionelt faktaprogram, eller om oplysningerne i 

stedet tjener identifikationen og nærværet, som skal sikre at seeren er underholdt. 

Programmet er stadig, som da TV2Vejret blev lanceret, meget modtagerorienteret. Ud over 

at der i udsendelserne er lagt vægt på en høj grad af oplysning, er der også lagt vægt på at 

benytte nyhedskriterierne om aktualitet, nærvær (identifikation) og det uventede. Kriterierne 

er tilpasset modtagerorienteringen, så de lægger vægt på seerens kulturelle nærhed både 

igennem identifikationsskabende emner og værternes henvendelsesform. 

TV2Vejret synes derfor umiddelbart både at være et journalistisk program, der bygger på 

faktakoder og nyhedskriterier, men samtidig er modtagerorienteringen så præget af at ville 

gøre vejrformidlingen let fordøjelig, at jeg vil vurdere, at man kan tale om information 

videregivet på en underholdende måde 166 . På den måde kan man sige, at TV2Vejret på en 

måde fremstår som et blandingsprodukt af noget, der traditionelt er underordnet henholdsvis 

fakta- og fiktionsgenren. 

166 Den uderholdene måde er således ikke nødvendigvis ved brug af de konceptuelle underholdningselementer, 

men bygger i stedet på bevidst at ramme den receptive underholdningseffekt. 

74

5. En genrediskussion 

Billede 11: Vejrkort fra DR. 167 


5.1 Hybridiceringens genrekonsekvenser: 

TV’s popularitet og konkurrenceforholdene mellem kanalerne har medført, at TV- 

kanalernes programflade anno 2009 nu består af et utal af forskellige TV-programmer. I takt 

med udviklingen af nye TV-programmer er grænsen mellem fakta og fiktion gledet mere og 

mere sammen. I redaktionerne er man blevet mere bevidste om at udnytte fiktionens 

virkemidler i faktuelle programmer og omvendt. Man taler om en hybridicering, hvor man i 

takt med den stadige udvikling af nye koncepter og formater sammensætter elementer fra 

fakta og fiktionsgenrerne på nye måder og i nye kombinationer. Analyserer man på 

programmerne vil alle koder fra de to storgenrer og de fire hovedgenrer være repræsenteret i 

større eller mindre grad. I nogle programmer, såsom ”tak for i aften” 168 , er kontrakten med 

seeren tydelig underholdning, mens ”TV2Dok” 169 programmerne tydeligt er markeret som 

faktaprogrammer. I andre programmer er kontrakten mere vag. For eksempel er det 

umiddelbart svært at se, hvad vi skal bruge de faktuelle oplysninger, der kommer frem om 

huspriser i Hammerslag, til. 

Som et resultat af hybridiceringen står man pludselig med en lang række 

blandingsprogrammer. De såkaldte blandingsprogrammer, som jeg behandler her, er TV- 

specifikke og bliver ofte af teoretikere kategoriseret som værende underlagt hovedgenren 

167 

Billedet er fra Theilgaard, Jesper: Det danske vejr. København: Gyldendaiske Boghandel og Nordisk Forlag, 

2006. 

168 

Mik Øgendahl ogRune Klan i satire programmet ” tak for i aften” vist på TV2 forår 2009. 

169 

TV2DOK er enfælles betegnelse for en række enkeltstående dokumentarprogrammer, som har fælles lay-out 

og chefredaktør. 

75


underholdning. 170 Fælles for blandingsprogrammerne er nemlig, at de har en særlig vægt på at 

appellere til en bred modtagergruppe og at videregive programmets præmis på en 

underholdende måde. Min holdning er imidlertid, at hovedgenren Underholdning, som både 

indbefatter den ikke-narrative underholdning og de fleste blandingsprogrammer, er for 

kompleks og stor en genre. Efter min mening mangler der simpelthen en differentiation af 

hovedgenresystemet som tilgodeser de ”nye” blandingsgenrer. 

I dette kapitel vil jeg give mig i kast med at ”diskutere” og redegøre for, hvorledes jeg 

mener, at et egnet TV-genresystem bør se ud for at tilgodese og differentiere mere mellem 

blandingsgenrerne. Hertil vil jeg bruge de genreteorier om koder, virkelighedsfremstilling og 

kontraktforhold, som jeg gennemgik i mit genreteoretiske afsnit. Derefter vil jeg diskutere og 

vurdere hvilken kategori, TV2Vejret i sin nuværende version hører under. 

Som indledning til denne genrediskussion vil jeg først præsentere to brugbare begreber, 

som vil blive benyttet i den videre diskussion. Begreberne er brugte i medieteoretiske 

sammenhænge, og det er derfor vigtigt at præsentere og definere dem, inden jeg benytter dem. 

5.2Brugbare begreber: Infotainment og faktion. 

Når man behandler spørgsmålet om genre i forbindelse med blandingsprogrammer, støder 

man ofte på betegnelserne faktion og infotainment. Selvom begreberne tydeligt tilkendegiver 

at være en blandingsform af storgenrerne, er brugen og definitionen af de to genrebetegnelser 

meget vag i de medieteoretiske diskussioner og genrebestemmelser. Det ses for eksempel, når 

Peter Harms Larsen i bogen ”faktion som udtryksmiddel” forsøger at sætte navn på, hvad han 

mener faktion er: 

”Alle former for medieprodukter, hvor blandingen af ´fakta´og ´fiktion´er interessant og 

problematisk, og hvor denne blanding har spillet en rolle – enten for publikums måde at 

opfatte og modtage budskabet på – eller for afsenderens måde at producere og fremstille sit 

stof – eller, for det meste, begge dele” 171 

170 Fx Harms Larsen, Peter: de levende billeders dramaturg bind 2. Side 341 

171 Harms Larsen, Peter :faktions som udtryksmiddel. side 12. 


76


Peter Harms Larsens definition er efter min mening for bred i forhold til en egentlig 

genredefinition, men fungerer godt som værktøj til at diskutere blandingen af fakta og fiktion. 

Andre steder henvises blot til begreberne, uden de rigtigt forklares yderligere 172 . 

Med hensyn til infotainment er begrebet ofte brugt som en negativ ladet betegnelse om 

journalistiske programmer. Der er dog ikke efter mit kendskab nogen danske medieforskere, 

som rigtigt har defineret, hvad infotainment inden for TV egentligt er for en størrelse. Dette 

bakkes op af redaktøren på det nye medieleksikon (udkommer sommer 2009), der fortæller, at 

der heller ikke er skrevet om infotainment her. 

De to begreber synes ved første øjekast at omhandle det samme, nemlig blanding af 

storformerne, men hvis man kikker nærmere på ordenes betydning, refererer de til to 

forskellige ting. Faktion er ifølge Politikens Ordbog; ”når virkelige personer eller 

begivenheder optræder i en ellers opdigtet sammenhæng” 173 . Og infotainment beskrives som 

når: ”information præsenteres på en underholdende måde i massemedierne” 174 . 

5.2.1 Hvorfor man ikke bare kan benytte begreberne. 

Jeg synes imidlertid, det vil være at slippe for nemt bare at kategorisere et blandingsprogram 

som enten infotainment eller faktion uden også at tage hensyn til, hvordan programmet i så 

fald forholder sig til graderne af henholdsvis fiktion og fakta, oplysning og underholdning. 

Derudover mener jeg også, der er andre blandingsformer, hvor det i stedet er blandinger af 

ikkejournalistisk fakta og underholdning. Derfor føler jeg det er nødvendigt, hvis man som 

jeg vil definere en ny genrekategori, og særligt hvis man bruger allerede benyttede begreber, 

at gøre rede for, hvorledes de forskellige kategorier stiller sig i forhold til hinanden og i 

forhold til de fire hovedgenrer, som de på en eller anden vis er en blanding af. 

5.3 Hvorfor en ny inddeling?: 

I takt med den komplekse blanding af forskellige genrer og i jagten på en genre til at placere 

TV2vejret ind i har jeg således set mig nødsaget til at udvikle min egen teoretiske inddeling af 

de TV-specifikke hovedgenrer yderligere. Udgangspunktet har været at udvide den 

traditionelle inddeling af hovedgenrerne til en inddeling, hvor man tager højde for de 

forskellige blandingsprogrammer. Da denne genreinddeling er udviklet af mig selv, finder jeg 

172 Hjarvard, Stig: Nyheder i konkurrence. Op. Cit. side. 180 

173 Becker-Christensen, Christian (m. fl )(red.): Politikkens ordbog CD-Rom – Version 3.1, Politikkens Forlag, 

2002 . 

174 Ibid 

77


det ligeledes vigtigt at redegøre for, hvorledes de forskellige genrer placerer sig i forhold til 

hinanden og i forhold til hovedgenrerne. Mit TV-specifikke genresystem kalder jeg for TV- 

genrer. Jeg vil først forklare den teoretiske deling og derefter diskutere og placere TV2Vejret 

i dette system. Til at visualisere min tankegang og de forskellige genrefamiliære forhold, har 

jeg lavet to skemaer. Det ene, TV-genreskema, forefindes i teksten og visualiserer, hvorledes 

man kan vurdere de nye genrer i forhold til hovedgenrerne. Dette skema er særligt nyttigt til 

at forklare min tankegang og er et vigtigt redskab i min diskussion af TV2Vejrets 

programgenre. Det andet skema, Marias Genresystemoversigt, (forefindes i bilag B) og er et 

mere overordnet skema, hvor jeg skematiserer eksempler på hele mit genresystem. Dette 

skema vil således fungere som et overbliksredskab for læseren. 

5.4 Hvordan mit TV-genresystem er opbygget: 

Måden, hvorpå jeg har defineret og differentieret mellem de forskellige genrer og 

programmer, er ved at vurdere vægtningen af kontraktforhold og virkelighedsforhold samt en 

vurdering af, om det er det underholdende eller informerende stof, der er mest dominerende. 

Genreinddelingerne er således bestemt ud fra fire yderpunkter: oplysning, underholdning, 

fakta og fiktion. Yderpunkterne har lighed med de fire hovedgenre, hvilket naturligvis ikke er 

en tilfældighed, da dette TV-genresystem som sagt er en videreudvikling heraf. Nyheder er 

her skiftet ud med begrebet oplysning, men nyhedsværdierne i forhold til vurdering af 

vægtningen af oplysning er stadig vigtig. Mit udgangspunkt er, at jo stærkere 

nyhedsværdierne er vægtet, desto tungere vægter graden af oplysning og information i 

programmet. 

Jeg har utraditionelt valgt ikke at sætte oplysning overfor underholdning og fakta overfor 

fiktion. Årsagen til min opdeling er for det første, at jeg som tidligere beskrevet ikke mener, 

man direkte kan modstille fakta og fiktion, da det i så fald vil stå som fup overfor fakta. 

Desuden har jeg ved arbejdet med at placere programgenrerne i forhold til hinanden fundet 

denne fremstilling mere hensigtsmæssig med hensyn til at placere infotainment og faktion i 

genreskemaet. Ved at modstille de fire ”yderpunkter” på denne måde, undgår jeg en 

fuldstændig modstilling af fakta og fiktion. Samtidig synliggør jeg, at der på en og samme tid 

kan være høj grad af aktuel information og underholdning i et program. 

78

5.4.1 TV-genreskema: 

Fiktion 

Narrativ- 

underholdning: 

- fiktionsfilmen 

- Tv-dramatik 

Showunderholdning: 

- Scene shows. 

- Koncerter, 

- revy 

-varieteshow 

-quiz. 

Faktion: 

-Dokudrama, Dramadok 

Underholdning 

Faktaunderholdning: 

- nytte og 

livsstil 175 

-Reality 

- føle talk shows. 

Tv-fakta: 

- Dokumentarfeature 

- De 

traditionelle 

TVfaktaprogram 

mer. (jf. Peter 

Harms Larsen) 

Fakta 


Infotainment: 

- journalistisk 

underholdning 

- aktualitets talk shows 

Nyhedsprogramme 

r: 

- 

Nyhedsprogrammer. 

- 

Aktualitetsprogrammer 

. 

5.4.2 Hvordan TV-genreskemaet skal læses: 

Skemaet ovenfor viser, hvorledes den enkelte TV-genre forholder sig til de fire 

”yderpunkter”, samtidig med at det anskueliggør, hvor TV-genren ligger i forhold til de andre 

TV-genrer. 

Øverste række er TV-programgenrer, som har til hensigt at underholde seeren. Nederste 

række repræsenterer de programgenrer, som mest af alt forsøger at skildre virkelige 

begivenheder eller virkelighedsudsnit, altså programgenrer, som har en faktapræget præmis. 

Programmer i højre del vægter i en eller anden grad at kommunikere oplysninger ud, hvor 

programmer i venstre side har et dominerende fiktionspræget kontraktforhold. For at tage fat 

på beskrivelserne har jeg valgt at gennemgå de enkelte genrer ud fra de lodrette kolonner. 

De to kolonner længst mod venstre er genrer, der alle er underlagt en eller anden form for 

fiktionskontrakt. Først er der den traditionelle fiktionskontrakt, som vi allerede har berørt, her 

defineret som genren den narrative underholdning. Den narrative underholdning består af den 

79 

Oplysning


form for underholdning, der er nedskrevet som fortælling 176 . Derfor indeholder denne genre 

undergenrerne film og TV-drama 177 . 

Derudover finder vi to videreudviklinger af den traditionelle fiktionskontrakt. Den første er 

en decideret underholdningskontrakt, som minder mere om de regler, vi opsætter for lege, spil 

og sport. Det er en del af den ikkenarrative underholdning, og det jeg tidligere har omtalt som 

ren underholdning. Programmerne her indgår i den TV-genre, jeg kalder showunderholdning. 

Den tredje version af fiktionskontrakten er programmer, som i deres 

virkelighedsfremstilling minder meget om faktaprogrammer. Her gælder igen en særlig slags 

fiktionskontrakt, den såkaldte faktionskontrakt, hvor virkelige begivenheder eller 

virkelighedsudsnit dramatiseres. Faktionskontrakten er således en slags dobbeltkontrakt, hvor 

man på en måde behandler fakta som fiktion. Sådanne programmer hører ind under faktion. 

Faktionskontrakten skal for at seeren ikke fejlagtigt tror, at et program er et faktaprogram, på 

en gang overbevise seeren om, at det er en realistisk skildring og samtidig gøre opmærksom 

på, at det er en rekonstruktion eller dramatiserede fakta, der vises. I faktion benyttes 

fiktionens fortælleformer til at indfange og engagere modtageren. Fiktionsdelen er således den 

del af faktion, der får modtageren til at ”opleve virkeligheden” og ikke bare opfatte det som 

forklaret. Faktaelementerne er den del af faktion, der gør, at man genkender det viste som en 

repræsentation af virkeligheden. 

Kolonnerne længst mod højre er programmer, der alle på en eller anden måde videregiver 

oplysninger og viden. Alle fire kategorier er underordnet faktakontrakten, og da det er 

videregivelse af en eller anden form for sandfærdig oplysning om eller skildring af 

virkeligheden. Men når man ser på vægtningen af underholdning og oplysning i 

programmerne, er der stor forskel på de enkelte genrer. 

I Faktaunderholdningsgenren er oplysninger med for at skabe underholdning for seeren. 

Faktaunderholdning er således primært underholdning, som tager udgangspunkt i korrekte og 

sandfærdige oplysninger og information, som man gerne vil videregive til seeren. 

Underholdning er således den vigtigste præmis, og egentligt er oplysningerne måske ikke 

176 Jeg er opmærksom på, at der også findes metafiktion og kunstneriske film, som ikke er decideret fortællende, 

men jeg undlader bevidst at kommentere dette, da jeg finder det unødvendigt og for omfangsrig en diskussion i 

denne forbindelse. 

177 Jeg er opmærksom på, at der findes film, som ikke følger den narrative form, men da mit hovedsigte ikke er 

fiktionsområdet har jeg tilladt mig at undlade den metafiktionelle diskussion. 

80


umiddelbart så brugbare. For eksempel i Hammerslag 178 , hvor seeren formegentligt ikke kan 

bruge informationen om huspriserne til så meget. 

Også i Infotainmengenren er graden af underholdning stor, men her er den underordnet 

oplysning som er programmets egentlige præmis. Midlet er underholdning og målet oplysning 

og information. De journalistiske oplysninger serveres således på en stærkt underholdende 

måde, men er endnu integreret i seriøse rammer og tilrettelagt efter nyhedskriterierne. Som 

oftest er specielt nyhedskriteriet om aktualitet et væsentligt omdrejningspunkt. 

I Nyhedsgenren findes de journalistiske programmer, der først og fremmest bygger på 

nyhedskriterierne. Både faktakontrakten og oplysningsværdien kommer stærkt til udtryk. Et 

eventuelt krav om at formidle på en underholdende måde er underlagt kravet om at fremstå 

som formel og troværdig i forhold til faktakontrakten og objektiv i forhold til de oplysninger, 

der kommer ud. Oplysning er programmernes primære funktion, og disse er stærkt underlagt 

faktakontraktens krav om objektivitet og troværdighed. Her finder vi naturligvis de 

konventionelle nyhedsudsendelser. 

TV- faktagenren ønsker ligeledes at informere om virkeligheden, hvilket bliver gjort ud fra 

oplysninger, der er enten holdnings- eller vidensformidlende. Man kunne argumentere for, at 

oplysning i TV-fakta er lige så centralt som i nyhedsudsendelserne, men jeg mener, at TV- 

fakta programmer trods alt distancerer sig lidt mere ved ikke at profilere sig som et 

oplysningsmedium. Desuden benytter man i mange dokumentarfilm og –udsendelser filmiske 

virkemidler i form af fascinerende billeddækning. 179 Derfor bevæger de sig en lille smule 

over mod det fiktive (men kun i form af virkemidler). De integrerer oplysningerne som en del 

af programmet. Desuden er der blandt nogle af delgenrerne en stærk form for subjektivitet for 

eksempel i de holdningsbearbejdende programmer. Der er dog ingen tvivl om, at TV-fakta 

også rummer videregivelse af oplysninger og information. 

Som vist i Maria’s genresystemoversigt, kan TV-genresystemet igen inddeles i flere 

delgenrer, program-typer 180 og -formater 181 . Selvom TV-genresystemet er et mere detaljeret 

system end stor- og hovedgenresystemet, er mine beskrivelser stadig meget brede. Det 

178 Bolig program på DR1. Bliver stadig produceret og sendt. 

179 Et godt eksempel er TV2 dokumentaren ”forførensfald” vist på TV2 foråret 2008 som del af TV2Dok serien. 

Produceret af Koncern TV. Instrueret af Frank Piasecki Pouelsen Den blev efterfølgende diskuteret, fordi man 

netop syntes at den fremstod så filmisk, at man troede det var en form for faktion. 

180 Programtype refererer til formen i programmet: magasin, føljeton, episode osv. 

181 Programformat referere til enkelte programkoncept. 

81


skyldes, at der skal være plads til de mange forskellige formater inden for de enkelte genrer. 

Det er dog uinteressant i denne henseende at diskutere hver enkelt, og de skal i denne 

henseende bare ses som en illustration på, hvad jeg mener, og se systemet i det. I stedet vil jeg 

nu igen koncentrere mig om TV2Vejret og hermed diskutere og redegøre for, hvor jeg mener, 

dette program kan placeres i mit TV-genresystem. 

4.6 Genrebestemmelse af TV2Vejret. 

Jeg har i min analyse påpeget, at den stærke grad af information i TV2Vejret bliver blødt 

op af fokus på nærhedskriteriet og på at fremstå som værende underholdning, hvilket især 

kommer til udtryk i sprog, scenografi og henvendelsesform. Selvom TV2Vejret egentligt kun 

gør brug af ét decideret underholdningselement, nemlig ”leg” i visse specialindslag, så 

fremstår programmet ikke formelt på samme måde som nyhedsudsendelserne. På grund af 

opblødningen af det meget videnskabelige og formelle fremstår TV2Vejret som mere 

uhøjtidelig, folkeligt og underholdende. Programmet, der trods alt stadig formidler 

videnskabelige fakta, mister ikke umiddelbart sin troværdighed på grund af opblødningen. 

Min vurdering er i stedet, at fokusset på nærhedskriteriet gør, at TV2Vejret, skønt det 

oprindeligt var en del af nyhedsudsendelserne, ikke mere kan karakteriseres som værende 

underlagt nyhedsgenren. Hertil er det umiddelbart for underholdningspræget og let fordøjelig. 

Omvendt mener jeg ligeledes, det vil være helt forkert at kalde det for et decideret 

underholdningsprogram sådan som denne genre fungerer ud fra det hidtil skitserede 

hovedgenresystem. TV2Vejret synes således ikke rigtigt at passe ind i de hovedgenre jeg har 

fremlagt i min genreteori, hvilket tyder på at TV2Vejret i sin nuværende form er en eller 

anden form for blandingsprogram. Spørgsmålet er nu, hvor TV2Vejret som program så kan 

placeres rent genremæssigt. 

I første omgang kan jeg konstatere, at TV2Vejret i forhold til sin virkelighedsreference og 

kontraktforhold umiddelbart ligger under storgenren fakta. Det er videregivelse af 

videnskabelig og autentisk sand information. Men som jeg allerede i min analyse har påpeget, 

er de videnskabelige data så mangelfulde, at oplysningerne ikke er brugbare til andet end tøj- 

og transportvalg. Oplysningerne i TV2Vejret kan således hverken bruges til skibs- eller 

luftfart, som netop er dem, der er mest afhængige af de meteorologiske data. 

82


Kikker man videre ud fra hovedgenren nyheder, har jeg konstateret, at der bliver gjort brug 

af nyhedskriterier i TV2vejret. Særligt aktualitet, identifikation/nærhed og det uventede. 

Alligevel har jeg allerede været inde på, at jeg, da TV2Vejret fremstår for uhøjtidelig, 

folkeligt og underholdende, ikke mener, man kan karakterisere programmet som et traditionelt 

nyhedsprogram. Denne antagelse kan ligeledes belyses ud fra stoffet i henholdsvis 

nyhedsudsendelserne og TV2Vejret. 

Det offentlige, såsom politisk stof, har via nyhedskriteriet om væsentlighed været højt 

vægtet i de journalistiske programmer, der tilhørere til TV-genren nyheder. En nyere tendens 

har været, at man i højere grad taler mere om det private område, men dette er som regel 

underlagt de andre kriterier. I TV2Vejret undlader man helt at tale om det politiske stof og 

koncentrere sig helt og holdent om de private, nære områder. Også selve vejrformidlingen, 

som egentligt oprindeligt var temmelig formel, er i dag ved tilrettelæggelse efter 

nærhedskriterierne blevet centreret omkring det private. Som Peter Tanev udtrykker det: ”vi 

er(på TV2Vejret) overbevist om, at det er nøglen til succes at give danskerne det vejr, de har i 

baghaven ” 182 Nærværskriteriet har således betydning for den måde programmet adskiller sig 

og distancerer sig fra nyhedsgenren. 

Jeg har også været inde på, at jeg mener, det vil være forkert at kalde det et 

faktaunderholdningsprogram. Oplysningerne er ikke underlagt et krav om underholdning, og 

der bruges desuden heller ikke særlig ofte de konceptuelle underholdningselementer. 

TV2vejret er simpelthen ikke et decideret underholdningsprogram, da det ikke er tænkt og 

tilrettelagt som et sådant. Jeg har imidlertid peget på, at programmet via nærhedsprincipperne 

og den funktion, det har i danskernes TV-vaner i høj grad fremstår som underholdende (i 

receptiv betydning). 

Herudfra kan jeg konkludere, at da TV2Vejret umiddelbart ud fra min analyse synes at 

være information om vejret givet på en underholdende måde, og at TV2Vejret derfor må 

tilhøre den TV-genre jeg kalder Infotainment. Oplysningerne er journalistiskt bearbejdede, 

men videregives med fokus på modtageren og dennes kulturelle nærhed, hvilket medfører en 

underholdende effekt. Jeg vil mene, at Vejrudsigten siden slut 80erne har fungeret som et 

underholdende element i sig selv, fordi det slet og ret skulle opbløde de barske nyheder. 

182 Citat Af Peter Tanev fra spørgeskema. Se bilag B. 

83


Dengang var man dog stadig mere formel og meget afsenderorienteret, hvilket medførte, at 

man, som beskrevet, mistede fornemmelsen af nærhed i formidlingen. 183 

Forskellen på datidens vejrprogram og nu er slet og ret, at dengang var vejrformidlingen 

kun et underholdende indslag i nyhedsudsendelsen – altså tilhørende nyhedsgenren. I dag er 

TV2Vejret et selvstændigt program med en underholdende karakter og kan placeres i 

infotainmentgenren. 

Konkluderende vil jeg således fastslå, at på grund af den markante vægt på 

nærhedsprincippet og modtagerorienteringen rykker TV2Vejret væk fra nyhedsgenren og ind 

i infotainmentgenren. 

Den modtagerorienterede formidling medfører, at der i tilrettelæggelsen kommer fokus på 

måden, de fremlægger vejrudsigten på – altså TV2Vejrets form og udtryk frem for i indholdet 

i form af den videnskabelige meteorologi. Indholdet bliver i stedet gjort mere spiseligt for 

seeren via en nærhedspræget henvendelsesform. 

4.7 Grænser for nærhed i Vejrformidlingen?: 

Producenten af TV-programmer kan bruge de forskellige genredefinitioner som ”opskrift” til, 

hvordan programmet skal vægte de forskellige grader af oplysning og underholdning, fastslå 

kontraktforhold og virkelighedsreference og endeligt, i de journalistiske programmer, hvilke 

kriterier der skal være de bærende. 

Når jeg ovenfor bestemmer TV2Vejret som værende infotainment, burde 

”varedeklarationen” således være i overensstemmelse med overskriften. Sagt med andre ord, 

hvis TV2Vejret er infotainment, må produceren bevidst eller ubevidst have benyttet de 

”ingredienser”, som infotainment består af: Vægt på oplysning på en underholdende og i dette 

tilfælde nærværende måde og dermed med nærhed som overordnet kriterium. 

Hvis producenten bevidst bruger disse greb, er det dermed bevidst at programmet er et 

infotainment program, og derfor, ligesom jeg konkluderede om TV2Vejeret, vellykket i sin 

tilrettelæggelse. Hvorimod hvis producenten ikke har defineret kontrakter og koder, så de 

passer sammen, så kan programmet i teorien miste troværdighed i forhold til sin seer, som 

forventer noget andet, eller programmet kan skifte genremæssig karakter. 

Nærvær er ifølge min analyse nøgleordet i TV2’s vejrudsendelser. Spørgsmålet er nu, hvad 

der sker, når man næsten overdriver brugen af nærhedskriteriet til at gøre sin vejrformidling 

183 Når DR fremlage for detaljeret om det femte døgn og dermed fremsage noget der var for uholdebart i 

længden. JF. Mit historiske afsnit. 

84


underholdende for seeren? Eller hvilke konsekvenser det har, når man modsat ikke tænker 

nærhedskriteriet konsekvent nok ind i sin formidling? Sagt på en anden måde, er der grænser 

for nærhed i vejrformidlingen, og hvilken betydning har en anden brug af nærhedskriteriet for 

vejrformidlingens genre? Til at besvare disse spørgsmål vil jeg i de næste to afsnit redegøre 

for to andre vejrformidlingsprogrammer, hvor netop nærvær er brugt anderledes end i 

TV2Vejrets hovedudsendelse. Det ene eksempel er TV2vejrets ”vild med vejr”, og det andet 

er DR1’s vejrformidling. Det første eksempel er således et eksempel på en formatudvidelse af 

TV2Vejret, og det andet har mere grad af komparation med konkurrencekanalen. 

4.7.1 ”Vild med vejr”: 

I efteråret 2007 lancerede TV2Vejret et nyt format, som skulle vise sig at blive yderst 

populært målt i seertal 184 . Udsendelsen lå fredag aften i pausen på det meget populære 

underholdningsprogram – ”vild med dans”, og blev derfor kaldt Weekendvejret – vild med 

vejr (herefter betegnet ”vild med vejr”). Ud over den almindelige formidling af 

weekendvejret, havde man nu skabt et indslag, der fik disse weekendvejrsudsendelser til at 

fremstå som et nyt format, der tilnærmelsesvis mindede om et reality program. TV2Vejret 

tog således rundt i Danmark med deres green screen og inviterede den danske befolkning til at 

give deres version af vejrudsigten. I de efterfølgende udsendelser kårede man 3 heldige 

finalister, som seerne via sms kunne stemme videre i konkurrencen. For ”Vild med vejr” var 

en konkurrence om at få lov til at fremsige den rigtige vejrudsigt på ”vild med dans” finale 

aftenen. 

Billede 12: Fra Vild Med vejr Finalen 2007 185 

184 Til finalen havde den over 1 million seere og blev det mest sete vejrprogram. 

185 Kilde www.tv2.dk/vejret 

85

Folk undres: 


”Vild med vejr” opnåede at blive det mest sete vejrprogram nogen sinde og have over en 

million seere på finaleaftenen, hvilket må betegnes som en succes. 186 Men formatet ”vild med 

vejr” er også et godt eksempel på, hvordan man kan formatere TV2Vejret til i endnu højere 

grad at være underholdning. Samtidig er ”vild med vejr” også et eksempel på, hvordan et 

program kan mislykkes i forhold til en vag indstilling til kontraktforhold og dermed genre. At 

programmet skulle være mislykket i forhold til genre er naturligvis en påstand. Men det er i 

høj grad også en forklaring på, hvorfor mange i min omgangskreds og i pressen stiller sig 

meget undrende over for, hvad ”vild med vejr” egentligt er for en slags program. 

”Og jeg ved godt, at der er nogle, der beskylder mit program(Sandhedens Time, TV3) for at 

være mærkeligt, men så se lige på det der ’Vild med vejr’. Dét er da for underligt!” 187 

Lars Hjortshøj 

I det følgende vil jeg forsøge at begrunde og redegøre for min påstand, og desuden er 

formålet at forklare, hvordan det ser ud, når nærvær og underholdning i vejrformidlingen efter 

min mening går hen og bliver for meget. 

4.7.2 Hvilken genre tilhører vild med vejr?: 

Programmet er som sagt delt i to. En meget kort seriøs del, som ligner den vejrudsigt vi 

kender Og deri et meget langt indslag, ”vild med vejr”, som jeg vil betegne realitydelen. Min 

vurdering er, at selve vejrudsigtens oplysninger er nedprioriteret i forhold til udsendelsen. 

Reality-indslagets vægtning både i tidsligt omfang og indholdets efterindtryk gør efter min 

vurdering, at indslaget bliver det bærende element i udsendelsen og lader den seriøse 

vejrudsigt fremstå som en spinkel ramme, hvori programmet bliver præsenteret. Det er derfor 

underholdningsdelen, der er det centrale i udsendelsen og ikke vejjformidlingen. Dette bakkes 

desuden op af, at det i realitydelen ikke er de aktuelle prognoser og vejrkort, der benyttes (da 

udsendelsen er optaget dagen i forvejen). Oplysningsgraden i den centrale del af udsendelsen 

er således nede på et minimum, hvis ikke helt væk. Derudover består realitydelen af så 

mange underholdningselementer (leg, konkurrence, show), at det må siges at være bevidst 

tilrettelagt konceptuel underholdning.. 

186 Fredag 12. september nåede seertallene således op på 1.185.000 seere og en share på 48,2%. 

187 Udtalelse af Lars Hjortshøj til Dagbladet Politikkens internetavis udgaven 28.09.08. Høy-Jensen, Camilla: 

Lars Hjortshøj: ” vi lyver for at overleve” . http://politiken.dk/kultur/article574001.ece. 

86


Med indpakningen af et underholdningsprogram i den seriøse vejrudsigt er det som om, 

TV2Vejret forsøger at legitimere sig på en falsk måde, som om det stadig foregiver at være 

formidling af oplysning, men i virkeligheden bare vil underholde seeren. 

Det peger på, at der i forhold til genre og kontraktforhold er et ulige eller rodet forhold, som 

kan være vanskeligt for seeren at afkode. Programmet består således i realitydelen af et 

kontraktforhold, som det vi finder i underholdning, men samtidig er det i den almindelige 

vejrformidling stadig en almindelig faktakontrakt, der er gældende. På den ene side signalerer 

programmet således at være et faktaprogram, men på grund af de mange 

underholdningselementer, som benyttes i indslaget, bliver koderne i programmet et miks af at 

dels underbygge det faktuelle og videregive oplysning, dels at levere ren underholdning. 

Sammenblandingen af koder uden rigtigt at tage stilling til, hvad der tjener hvad, er efter 

min vurdering det, der afføder forvirring og undren fra seerne. Kontraktforholdet med seeren 

er simpelthen uklart på grund af den massive vægtning af underholdningsindslaget. Seeren, 

der først bliver præsenteret for et seriøst vejrformidling, bliver desorienteret, når programmet 

pludselig slet ikke formidler noget om vejret, men i stedet formidler ren underholdning. 

Hvis jeg skulle genrebestemme dette format, vil jeg sætte det ind under faktuel 

underholdning. Jeg mener at oplysningerne, der trods alt kommer frem i programmet, tjener 

til at underholde seeren på to planer. Oplysningerne i den seriøse del er nedprioriteret så 

meget, at de fremstår som en slags præsentation i stedet for det egentlige indhold. Når det 

fremstår som en præsentation, og det der kommer efter, og som i øvrigt dominerer 

programmet, udgør en art konceptuel underholdning, så må præsentationen, og dermed 

oplysningerne, tjene underholdningen. 

For det andet er de oplysninger, der kommer i indslaget, som sagt ikke aktuelle og ej heller 

fremlagt af en fagkyndig person, og de er derfor ikke umiddelbart brugbare, men blot en 

ingrediens, der giver underholdningen ”smag”. 

I jagten på at lave nærværende og let fordøjeligt TV har TV2Vejret med ”Vild med vejr” 

således formået slet og ret at glemme at være et oplysningsprogram. Derfor kan det ikke 

længere kategoriseres som infotainment, men efter min vurdering nærmere det jeg kalder 

fakta-underholdning. 

87


Jeg tror ikke man har valgt bevidst at tilrettelægge et underholdningsprogram, fordi man 

bare vil underholde. Jeg tror man har valgt at ville underholde, fordi man på den måde får et 

endnu mere folkeligt og afslappet forhold til sin seere, og dermed kommer tættere på 

hinanden. Dette kan for eksempel ses ved, at der samtidig med brugen af 

underholdningselementerne er en kraftig benyttelse af elementer, der skaber nærhed. 

Programmet benytter således på en gang; at komme rundt i landet (geografisknærhed), at 

kunne få folk til at identificere sig med de forskellige typer, at integrere seeren aktivt igennem 

sms-konkurrencer eller ved at stille op, at sætte dagsordenen for danskernes daglige 

samtaleobjekt (”hvem syntes du skal gå videre”, ”ej, så du ham, der sagde den på tysk ”osv. ), 

og endeligt invitere seeren til selv at få muligheden for at blive en del af programmet. Jeg tror 

derfor, at ønsket om at lave nærværende vejrformidling og samtidig fange alle de seere, som 

allerede var i gang med at se et faktaunderholdningsprogram (vild med dans), har fokuseret så 

meget på at opnå et nærhedsforhold med modtagerne, at graden af nærvær simpelthen er 

blevet overdrevet i jagten på at skabe underholdning. 

Når TV2 Vejret benytter nærværskriteriet til at skabe underholdning, vil jeg vurdere at 

grænsen er nået, for hvad nærvær har at gøre i en vejrformidling. Det farlige ved at lave så 

folkeligt et format af TV2vejret er nemlig, efter min mening, at det kan gå hen at miste en 

masse seere, fordi det ikke længere signalerer troværdighed i forhold til faktakontrakten om 

videregivelse af sand information. Når vægtningen af indslaget i forhold til selve udsendelsen 

desuden er dominerende, signalere formatet igen, at det er noget andet end det, det egentligt 

udgiver sig for at være. De seere, som ser vejrformidlingen for at blive oplyst, vil derfor føle, 

at de i stedet så et underholdningsprogram, og hvis det ikke er det, der er i deres interesse, vil 

de i stedet formegentligt henvende sig til konkurrenten, hvor graden af underholdning i 

skrivende stund er væsentlig mindre. 

4.7.3 Nærhed i DR’s vejrformidling: 

Et andet eksempel på brugen af nærhedskriteriet i vejrformidling ses i DR1’s vejrindslag. 

Her har jeg ligeledes en påstand, men her går den ikke på, at DR’s vejrformidling har 

overdrevet brugen af nærhedskriteriet. Her er min påstand i stedet, at man er inkonsekvent i 

brugen af nærhedselementer, og at de derfor til tider kommer til at fremstå som særdeles 

umotiverede. 

88

Jeg vil således igennem en lille komparativ sammenholdning med TV2Vejrets 


hovedudsendelse redegøre for, hvorfor jeg synes DR’s brug af nærværskriteriet er umotiveret. 

Herefter vil jeg også se på, hvad DR1’s forhold til nærhedeskriteriet og deres modtagere har 

af betydning for denne vejrformidlings genreform. 

Inden jeg går i gang med dette afsnit, er det vigtigt at påpege, at Vejrudsigten på DR endnu 

blot er et indslag, og sammenligningsgrundlaget er derfor en smule skævt. Jeg mener 

imidlertid, at de punkter, jeg vælger at fremhæve her, er uafhængige af, om det er et indslag 

eller selvstændigt program. Desuden er der på nuværende tidspunkt ikke en markandt forskel 

på udsendelserne hvor DR efterhånden er på niveau med TV2. Rent formmæssigt er der 

således ikke den store forskel på de to programmer, når man kikker på selve 

vejrformidlingens rækkefølge og kortene, der bruges. Men særligt på to områder, nemlig i 

scenografi og modtagerorientering, skiller de sig meget ud. 

Siden TV2 rykkede vejrudsigten ud af nyhedsstudiet, har DR prøvet at efterligne deres 

popularitet. DR valgte således d. 2 januar 2007 at begynde at transmittere deres vejrudsigt fra 

en husbåd i Christians Havn og efterfølgende at flytte vejret ud af TV-Avisen og i stedet 

integrere sig i aftenunderholdningsprogrammet Aftenshowet, hvor vejrudsigten nu også bliver 

transmitteret udendørs, nemlig fra rådhuspladsen. DR har dermed forsøgt at efterligne TV2’s 

nærhedsprincip, men de har glemt det mest centrale – modtageren. Det kan godt være, de har 

flyttet vejrudsigten ud i naturen, men de har netop ikke flyttet den ud til hr. og fru Danmark. 

En husbåd er der ikke mange, der kan relatere sig til, og rådhuspladsen er for en jyde 

temmelig langt væk – og har efter min mening heller ikke meget med naturen at gøre. En 

have, som den TV2 har, er derimod noget de fleste kan forholde sig til. Og måden, TV2 

bruger den på, gør også naturen særdeles synlig i den. 

DR er de seneste år ligeledes begyndt at bruge indslag i deres vejrudsigt. Jeg mener dog 

stadig at kunne skimte DR’s gamle tradition, med at det er oplysningen, der er i fokus. Der er 

nemlig umiddelbart et dominerende flertal af de illustrerende indslag, som er den type indslag, 

som ikke umiddelbart ligger op til identifikation hos seeren, men som kræver en ekstra dansk 

vinkel for at blive interessant. Desuden vil jeg umiddelbart ud fra det nuværende indslag have 

meget svært ved at forestille mig at de skulle begynde at indføre konkurrencer eller 

afdækkende indslag om dyr i Zoo. 

89


Et andet sted, hvor TV2’s nærhedsprincip kommer til udstyk, er i deres måde at integrere 

seeren selv i programmet. I hvert program bliver der i støre eller mindre grad refereret til 

www.tv2.dk/vejret. Et medie, hvor seeren kan indsende billeder, skrive spørgsmål og 

kommentere på programmet 188 . TV2 har løbende udviklet TV2Vejrets hjemmeside, som nu 

synes at have sit eget liv. Når Seeren således herigennem selv kan ”medvirke” i TV- 

udsendelsen, skaber det nærhed og en modtagerorientering, som igen skaber en 

samhørighedsfølelse hos modtageren. 

Igen har DR forsøgt at kopiere TV2’s strategi ved ligeledes at opfordre folk til at indsende 

billeder, men de udnytter ikke som TV2 at få folk til at benytte sig af internetmediet. Noget 

som kan få DR til at fremstå en smule gammeldags, da internettet, især for de 15-25-årige er 

det største medie. Man kan således igen se en tendens til, at nærhedselementet ikke bliver 

brugt fuld ud. De indsendte billeder bliver dog brugt som dokumentation på dagens vejr og 

indleder som oftest indslaget. 

DR indførte i slut80erne en konsekvent journalistik, som skulle gøre DR mere 

modtagerorienteret end den hidtidige nyhedsformidling. Derfor er der også på DR fokus på 

modtageren. Til tider aner man dog, at de gamle monopoldage og traditionerne herfra stadig 

sidder dybt i kanalens strategier og tilrettelæggelse. Vejrformidlingen er et glimrende 

eksempel herpå. For som beskrevet ovenfor glemmer DR’s vejrformidling til tider at tænke 

modtageren ordentligt ind i deres nærhedsstrategier, hvilket gør, at de ellers 

modtagerorienterede indslag virker umotiverede og påtagede. Det er ikke nok at gå uden for 

studiet for at komme tættere på seeren. Man bliver nødt til at give dem noget, de kan 

identificere sig med. Men ved at de er blevet bedre til at integrere deres indsendte seerbilleder 

har dog opnået at motivere disse. 

Jeg må konkludere, at DR benytter nærhedslignende tiltag, men ud fra en afsenderorienteret 

tilrettelæggelse, hvor der er mest vægt på at få videregivet oplysning og ikke så meget andet 

udenomssnak. 

Genremæssigt vil jeg ud fra ovenstående konstatering af, at DR har oplysningerne i 

centrum frem for underholdning og er et journalistisk program, i stedet placere den som 

188 Se Fakta om TV2Vejret i Indledning. 

90


værende underlagt nyhedsgenren. Men det skal medtages, at DR’s vejrformidling ligger i 

fladeprogrammet aftenshowet og heri har sin helt egen funktion. Hovedsagen er ud fra et 

genremæssigt perspektiv, at DR vil være et godt alternativ for dem, der synes, at TV2 vejret er 

for ”popsmart” og folkeligt. Og det er netop, hvad jeg mener DR bør forblive i stedet for 

halvhjertet at plagiere noget, som de alligevel ikke integrerer fuldt ud. 

Billede 13: Dansk Sommer 189 

189 Billedet er fra Theilgaard, Jesper: Det danske vejr. København: Gyldendaiske Boghandel og Nordisk Forlag, 

2006. 

91

6.0 Fremtidige perspektiver i vejrformidlingen: 


Med en tendens til at formatere vejrformidlingen på forskellige måder er der også i 

fremtiden mulighed for, at nye formater og versioner af vejrformidlingen vil tage form. Indtil 

nu har det været kendetegnet for vejrformidlingen, at den signalerer kanalens 

formidlingspolitik; TV2vejret er modtagerorienteret og DR til dels afsenderorienteret. Især 

TV2 arbejder desuden med at lade vejret være et af elementerne i kanalens programlægning, 

som sigter på at skabe et uigennembrydeligt slot 190 . 

I dette perspektiverende afsnit vil jeg se på det nyeste inden for vejrformidling, samt 

hvilken funktion man må forvente, at vejrudsigterne vil have i fremtiden. 

6.1 De nye tendenser: ”Go’ morgen vejr”: 

TV2Vejret står også for at levere vejrudsigter til TV2’s morgenflade Go’ Morgen Danmark. 

Indtil nytår 2008/2009 blev disse vejrudsigter ligesom TV2Vejrets andre udsendelser sendt 

fra Vejrhaven eller Vejrhuset i Odense og lignede hovedudsendelsen til forveksling. Dog i en 

lidt kortere version og uden specialindslag. 

I forbindelse med at Nordisk Film overtog produktionen af Go’Morgen Danmark fra 

Skandinavisk Filmproduktion, hentede man tre af TV2Vejrets værter ind i studiet på 

hovedbanegården i København. Vejrværterne er endda hevet ind i nogle af programmets 

andre indslag og fungerer sidst i fladen på lige fod med de 2 programværter, når dagens 

udsendelse evalueres og resumeres. På den måde integreres vejrformidlingen her, ligesom på 

DR, i et fladeprogram. TV2 ligger dog også her større vægt på underholdning og nærvær end 

DR. 

Formidlingen af vejrudsigterne i Go’Morgen Danmark er meget korte, men de små lead in 

og lead out fra vært til vært virker mere troværdige og afslappede nu end før, hvor de var 

geografisk adskilt. I det hele taget bliver vejrværterne endnu mere folkelige. Vi kan se dem 

smage på maden, og vi får deres personlige kommentarer til forskellige aktuelle indslag. Og 

til tider er det endda dem, der tager oplæget eller nedlæget i stedet for en af de ”rigtige” 

værter. Peter Tanev vurderer selv værternes nye funktion således: 

190 Når en masse programmer følger på hinanden og som fastholder seeren på kanalen. 

92


”Vejret er blevet mere personificeret i Go’Morgen DK, værten får mere plads, fordi der 

også laves udenom snak. Vejret er måske blevet lidt mere hyggeligt i Go’Morgen DK, og hvis 

der var et strejf af højpandethed, er det væk.” 191 

Peter Tanev 

At værterne får mere albuerum ses tydeligt i Go’ Morgen Danmark d. . Værten Kamilla 

Walsøe havde fået løbetimer af programmets motions ekspert og havdeen måske lidt speciel 

løbestil med nogle meget store armløft (som vel og mærke ikke kommenteres i indslaget). Da 

indslaget er ovre står de to værter Kamilla Walsøe og Anders Breinholt og ligger op til næste 

segment. Pludselig ser man Peter Tanev komme løbende i baggrunden med sin bedst mulige 

parodi på Kamilla Walsøe, hvilket afføder et ikke planlagt hvin fra den kvindelige vært. I 

Go’Morgen Danmark er der således en tendens til, at vejrværterne, når de ikke lige 

fremlægger deres vejrudsigt, fremstår en anelse løsslupne. 

Godmorgen Danmark er således det nyeste TV2Vejrformat og derfor måske meget sigende 

for udviklingen i fremtiden: at vejret bliver en endnu mere integreret del af 

fladeprogrammerne, som låser seerne fast i et flow, hvor de hele tiden får vækket deres lyst til 

at se det efterfølgende indslag eller program. 

6.2 Vejret som varemærke og seermagnet: 

“The primary function [af et program, der kommer hver dag] is to distinguish your channel 

from other channels. There are a number of landmarks which you have in your channel. One 

is news, and your style of news and your news presenters gives you a brand differentiation. 

The importance of the news for branding your channel is that it’s there every night” 192 

Michael Grade 193 

I takt med digitaliseringen er det således blevet mere og mere nødvendigt for de forskellige 

kanaler at brande sig selv. Dvs. at gøre deres kanalpolitik endnu mere tydelig for seeren, så 

man ved, hvad man nogenlunde kan forvente af kanalens programmer. 

191 

Peter Tanevs svar på spørgeskema. Bilag E. 

192 

Citatet er fra bogen Hobsen, Dorothy: “Soap Opera and the Broadcasting Industry”, in Soap Opera. 

Blackwell Publishers, 2002 Side. 45. ! 

193 

Har arbejdet som instruktør og producer af programmer på BBC og har været Chief Executive på Channel 4. 

93


TV2 vejret, vurderer jeg, vil være vigtigt for TV2 brandet på især to måder. For det første 

er TV2Vejret som påpeget i min analyse et godt eksempel på TV2’s overordnede Program 

strategi. Det vil med andre ord sige, at TV2vejret er med til at styrke TV2s brand i forhold til 

seeren, da det netop indeholde mange af de kriterier, som TV2 lægger vægt på i deres mål og 

politik. Selvom TV2 vejret modsat nyhederne ikke er egenproduceret 194 , er TV2Vejret 

alligevel så godt et eksempel på kanalstrategien, at det netop er med til at skabe selve brandet. 

Den anden måde, hvorpå TV2 vejret varetager TV2brandet’s interesser, skal netop også 

findes i, at det handler om noget geografisk nært – Danmark. Det betyder, at når TV2 skal 

konkurrere både på nyhedssiden, fiktionssiden og til dels også på dokumentarsiden med ikke 

alene danske, men også veletablerede udenlandske kanaler, så vil der nok aldrig være den 

store TV-mæssige konkurrence på den danske vejrformidling. Det er simpelthen utænkeligt, 

at de udenlandske kanaler vil tage vare om netop den danske vejrformidling. Jeg mener 

derfor, at man i endnu højere grad end nu vil se vejrudsigten som en meget vigtig brik i 

forhold til slottænkning 195 . Ved at udnytte at folk gerne lige vil se, hvordan vejret bliver, kan 

TV2 således strategisk placere vejrudsigten, så den ligger i forbindelse med programmer, som 

umiddelbart vil være interessante for den danske seer, fordi de ikke kan få det på de 

udenlandske kanaler. 

Når man sammenholder dette med den nye tendens med at placere vejrformidlingen i 

fladeprogrammerne Aftenshowet (DR) og Go’ Morgen Danmark (TV2), kunne man netop 

forestille sig, at vejrformidlingen i en endnu højere grad vil fungere som et af de elementer, 

der i slot-tænkningen binder de forskellige segmenter sammen og fastholder seeren på kanalen 

som en slags seermagnet. 

194 Som sagt er TV2Vejret produceret af STV. 

195 At få folk til at ville se mere. 

94

7. Konklusion: 

I min redegørelse for de konkurrencemæssige og konventionelle elementer i 


vejrformidlingens historie, kom jeg frem til, at TV2Vejret blev en brik i konkurrencen mod 

DR og et symbol på den kanalstrategi, det omvendte OBS, som TV2 lancerede, og som skulle 

gøre TV2 til en kanal med modtagerorientering. Modtagerorienteringen er således en 

konkurrencemæssig brik, der har haft betydning for TV2’s vejrformidling, hvor man som de 

første på dansk TV skaber et selvstændigt program med stor vægt på at have et folkeligt 

forhold til sin seer. 

Den overordnede konklusion efter en analyse af TV2Vejrets form, indhold og udtryk er, at 

TV2Vejret er et program, der bygger på faktuelle koder, men bruger nærhed som overordnet 

kriterium til at bløde programmet op, så det fremstår som et underholdende program for 

seeren. Sagt med andre ord er TV2Vejret videreformidling af oplysninger præsenteret på en 

underholdende måde og tilrettelagt med nærvær som overordnet kriterium. Vægtningen af 

oplysning og underholdning er således blevet mere lige. Dog tjener underholdning stadig 

oplysningen, som er programmets overordnede formål. 

At underholdningsgraden i forhold til den konventionelle vejrudsigt (den inden TV2Vejret) 

er blevet mere tilstræbt, har betydning for programmets genrekontrakt med seeren. Efter at 

have redegjort for et til formålet mere egnet TV-genresystem nåede jeg frem til, at når et 

journalistisk TV-program tilrettelægges ud fra et overordnet nærhedskriterium, bevirker det, 

at programmet, i dette tilfælde vejrformidlingen går fra konventionelt at tilhøre nyhedsgenren 

til i sin nuværende form i stedet at indskrive sig under infotainmentgenren. Resultatet af fokus 

på nærvejr skaber således et program, der ikke længere er i den seriøse faktagenre 

nyhedsgenren, men som i stedet opnår en folkelig og rituel status og funktion hos seeren. 

Brugen af nærhedskriteriet og dermed det store fokus på programmets modtagere har således 

haft stor betydning for TV2Vejret både med hensyn til selve programmets form og udtryk, 

vægtning af oplysning og underholdning og bestemmelse af genrekategori. 

Hermed kan jeg konkludere, at TV2Vejret er vejrformidling for danskeren, for hr. og fru 

Danmark. Den kan indtages med kaffen uden særlige forudsætninger eller kendskab til 

meteorologi. TV2Vejret formidler nemlig det vejr, danskeren har i baghaven, men de gør 

mere end det. De taler direkte til os hjemme i stuerne, de guider os med hænderne, og til tider 

giver de os informationer om vejr og vind, som ikke er med i den almindelige del af 

vejrudsigten. TV2Vejret integrerer sine seere ved både konkurrencer og muligheden for at 

95


indsende billeder. Det tager vare om danskernes udgangspunkt for social samtale, for har man 

set vejrudsigten, kan man altid indlede en samtale om den. Også selvom om der som regel 

ikke sker noget, der reelt set er værd at skrive hjem om. 

TV2Vejret har desuden lagt sin varme hånd om vejrformidlingen, og sikrer os, at vi 

danskere har de rette kort på hånden, når vi skal vælge garderobe, tage stilling til, om det er 

cykel eller bil på arbejde og sidst men ikke mindst, så formidler TV2Vejret 

vejrinformationerne, så man sikkert og uden tøven kan videregive dem til andre; for eksempel 

over hækken til naboen. 

Den endelige og kortfattede konklusion på denne ”temperaturtagning” på TV2Vejret må 

være følgende: Tv2vejret er formidling af ”nærvejr”. 

Maria Brogård Holst (April 2009) 

96

8. SUMMARY: 

8.1 Weather nearby - Taking the temperature of TV2’s weather report. 

The purpose of this thesis is to analyze the use of the criterion of nearness in the 

preparation of the weather report TV2Vejret, in its influence on the producer-recipient 

relationship, in the weighting of information and entertainment shown in the program 

8. SUMMARY: 

structure, content and expression, and finally in determining the program genre. In other 

words, this thesis, wants to examine how the criterion of nearness influences TV2Vejret and 

its weighting of information and entertainment and thus the program genre. 

Additionally, I wish to account for the historical conventions and competitive elements that 

have had an influence on TV2Vejret, and to design a system of genre categories, in which 

journalistic TV programs, that use both the criterion of nearness and entertainment, can be 

genre categorized without being called entertainment programs. 

Because of cultural and political norms in preparation of TV programs, Danish TV will 

always be different from foreign TV channels. Therefore, the use of media theory is in this 

matter concentrated on Danish history and media analyses. 

For want of literature on the Danish historical TV weather report, I have mainly based my 

historical exposition on one source, the former weatherman Steffen Hartbye and his 

description of the history of the TV weather report. I will, to back this up, also compare with 

general Danish TV-history, an area with much more literature and sources. 

The analysis of this thesis is based on TV historical accounts, TV analysis methods and 

genre theoretical considerations. The historical basis of this analysis is treated in the opening 

historical chapter. Here I clarify the development of the weather report presentation over the 

years, and I present some of the competive conditions and channel strategies that have had an 

influence on the weather report presentation. 

My theoretical account leads me to the conclusion that because of the competition with DR, 

TV2 created a channel strategy named “the convert OBS” system (meaning the opposite of 

OBS TV – and OBS means: information to the citizen about the society.) The OBS strategy is 

97

8. SUMMARY: 

evident in the TV2 weather report presentation, where it results in a independent TV-program 

with great weight on a down to earth and close relationship with the viewer. 

The theoretical chapter presents some of the theory that is used in the analysis and 

discussion, the genre theory, and concentrates on the meaning of the program reference to real 

life and the contractual relationship between producer and the recipient (the viewer). 

The following analysis of TV2Vejret is built on an implicit dramaturgical approach, 

whereby I investigate both structure, content and expression. In that matter I use the terms 

and theories that I have presented in the theoretical chapter. In addition, I regularly introduce 

and account for the new theories that I use. I do not use a specific model of analysis, but 

instead concentrate my analysis on the things I find relevant in relation to my study object. 

Finally the analysis is be compared to the statements of the editorial chief of the TV2Vejret, 

Peter Tanev. 

The analysis results in a conclusion that TV2Vejret is a program that builds upon factual 

genre codes, but where the focus on nearness as a guiding criterion at the same time softens 

the information by making the program more entertaining. 

After the analysis follows a discussion on the specific genre of TV2Vejret. The discussion is 

based on the previously used genre theory and the results of my analysis, and it will prepare 

the ground for a specific categorization of the program genre. In this I reach the conclusion 

that TV2Vejret is a kind of infotainment, as it is information presented in an entertaining way. 

Lastly I will summarize my findings and put my analysis into perspective by evaluating the 

ritual function that the program has in the viewers' everyday lives, as well as future 

opportunities for the TV weather report presentation. 

The effect of the focus on the nearness between program and viewer results in a TV 

program that no longer is categorized as belonging to the serious factual genre, but instead 

regains popular and ritual status among the viewers. 

98

Litteratur 

Litteratur 

Allen, Robert C. and Hill, Annette :The Television Studies Reader Edited. London, Routledge, 2004. 

Becker-Christensen, Christian (m. fl )(red.): Politikkens ordbog CD-Rom – Version 3.1, Politikkens Forlag, 

2002 

Bondebjerg, Ib og Ulla : Medier og samfund. Valby: Borgen, 1992. 

Bruun, Hanne: DAYTIME TALKSHOWS I DANMARK. Narayana Press, 2004. 

Bruun, Hanne; Frandsen, Kirsten og Søndergaard, Henrik (red.) TV 2 på skærmen – analyser af TV 2’s 

programvirksomhed. Samfundslitterateur, 2000. 

Brøkner Christensen, IB(red.): Billeder i bevægelse – fakta og fortolkninger. København Udgivet af 

Danklærerforeningen og bidragyderne, 1984. 

Carstensen, Svith og Mouritsen (red.) DR og TV2 –i folkets tjeneste, public service –medier og demokrati. 

Forlaget Ajour, 2007. 

Creeber, Glen(red.): The Television Genre book. Britich film Institute, 2001. 

Drotner, Kirsten; Jensen, Klaus Bruhn; Poulsen, Ib og Schrøder, Kim: Medier og kultur En grundbog i 

medieanalyse og medieteori . BORGEN/medier, 2005. 

Frederiksen, Kristian: Alene med et kamera Videojournalistens virkelighed. Forlaget Ajour ,2005 /2004 

Hansen, Aksel Waløe: ”vejret på DR1” in Metrologisk selskabs fagblad Vejret nr. 69, 1996 

Harboe, Jette Meldgaard og Horsbøl, Gitte: Den iscenesatte virkelighed – fra nyheder til reality. Systime, 

2004. 

Harms Larsen, Peter og Marquard, Pia: Power TV – et kursuskompendium. Udgivet af DR , 2001. 

Harms Larsen, Peter: Faktion som Udtryksmiddel. Forlaget AMANDA, 1990. 

Harms Larsen, Peter: De levende billeders Dramaturgi Bind 1 – Fiktion. Udgivet af DR 

Harms Larsen, Peter: De levende billeders Dramaturgi Bind 2 – TV. Udgivet af DR 2005/2003 

Hartby, Steffen: ” TV-vejret – et historisk tilbageblik” in: Metrologisk selskabs fagblad - Vejret nr. 90, 

februar 1992. 

Helmer Hansen, Per: Den dramaturgiske værktøjskasse. Frydenlund , 2006 

Helmer Hansen, Per: TV-FAKTAPROGRAMMER Analyse og produktion. Frydenlund, 2007. 

Hjarvard, Stig (red.): Dansk tv’s historie . Forlaget Samfundslitteratur, 2006. 

Hjarvard, Stig: Analyse af seertal – en praktisk introduktion til Gallups TV-Meter. Samfundslitteratur, 

2001. 

Hjarvard, Stig: Tv-nyheder i konkurrence. Samfundslitteratur, 1999. 

99

Litteratur 

Hobsen, Dorothy: “Soap Opera and the Broadcasting Industry”, in Soap Opera. Blackwell Publishers, 2002 

Holm, Hans-Henrik; Svith, Flemming; og Kartveit, Kate (red.) Når nyheder bliver til – på DR ogTV2. 

Forlaget Ajour, 2008. 

Høy-Jensen, Camilla: ”Lars Hjortshøj: vi lyver for at overleve”. Dagbladet Politikkens internetavis 

udgaven 28.09.08. http://politiken.dk/kultur/article574001.ece (25.04.09) 

Jensen, Leif ” vejrudsigten og den sproglige usigtbarhed” Roskilde : Institut for Uddannelsesforskning, 

Medieforskning og Videnskabsteori, Roskilde Universitetscenter, 1985. 


Arbejdspapir, nr. 30, 1993 

Kjørup, Søren: ” faktion – en farlig blanding” in: MedierKultur, nr. 19, 1992 

Mørup, Petersen H: ” Vedr. TV-vejrudsigter” (læserbrev) in Metrologisk selskabs fagblad Vejret nr. 9, 1981 

Palmer, Jerry: ”Genre og medier” in MedieKultur vol. 14 (u.å., u.s) 

Pmol : ”TV2 Nyhederne – find din nyhed” d. 26.09.07 http://1234.tv2.dk/article.php/id-8761782.html 

(27.05.09) 

Poulsen, Henrik: It’s Showtime – om quiz, tribune og sketch i dansk tv-underholdning. Gyldendalske 

Boghandel, 1993. 

Poulsen, Per B. Katz Henrik: FOKUS En grundbog i film, tv og video. GYLDENDAL, 2004. 

Rasmussen, Leif: ” TV2 og Vejret” in Metrologisk selskabs fagblad Vejret nr. 45, 1990 

Rasmussen, Leif: ”Konkurrence på skærmen” in Metrologisk selskabs fagblad Vejret nr.60, 1994. 

Stigel, Jørge: ”TV-Blandingsgenrer” in Mortensen, Pouelsen og Stigel (red.) mediehåndbogen. København: 

Gyldendal, 1990. 

Tanev, Peter: ”December orkanen : 3. december 1999”. Brabrand : K.E. Media, 2004. 

Theilgaard, Jesper: Det danske vejr. København: Gyldendalske Boghandel og Nordisk Forlag, 2006. 

Theilgaard, Jesper: Vejrhåndbogen. København: Gyldendalske Boghandel og Nordisk Forlag. ????? 

Thorsen, Michael og Møller, Hans Georg. Tv-journalistik. Forlaget Ajour. 1992 

Andet: 

www.tv2.dk/vejret 

Se bilag G for oversigt over anvendte TV programmer 

100

Bilagsoversigt 


BILAG A .......................................................................................................................................... 102 

VERBALTEKSTGENNEMGANG 

BILAG B .......................................................................................................................................... 108 

MARIAS GENRESYSTEMSKEMA 

BILAG C ........................................................................................................................................... 110 

BILLEDKOMPOSITION 

BILAG D ........................................................................................................................................... 111 

KAMERABEVÆGELSER 

BILAG E ........................................................................................................................................... 112 

PETER TANEVS SVAR PÅ SPØRGESKEMA 

BILAG F ............................................................................................................................................ 117 

INDSLAGSRÆKKEFØLGE 

BILAG G ........................................................................................................................................... 118 

PROGRAMOVERSIGT (DE PROGRAMMER DER REFFERES DIREKTE TIL) 

101

Bilag A : Verbaltekstgennemgang 

Verbaltekst gennemgang af TV2 Vejret 05/11-2008 kl. 18.20 

Tid i alt: 00:04:03 Vært: Christina Foldager 

Tid Titel Tekst Billede 

00:00- Intro: 

vi hører jingle, og ser et 

00.07 

seerbillede af dis ned over 

hustage. Grafikken viser 

TV2Vejrets logo og det 

indsendte billedes 

fotografoplysninger. 

Tid: 

00:07- 

00:32 

00:32- 

00:56 

Præsentation: Christina Foldager toner frem, 

under hende er en grafisk 

bjælke med værtens navn og 

TV2Vejrets Logo. 

”Godaften og velkommen til 

tv2 vejret (kort talepause) på 

en noget grå novemberdag 

(bjælken forsvinder). Skyerne 

har praktisk talt hængt nede 

omkring ørerne på os. Det har 

været tåget, det har været 

diset og så har der været 

finregn og endda også enkelte 

steder regulær regn her i dag. 

De her eller det her grå vejr 

det forsætter faktisk de 

kommende fem dage. Men det 

bliver gråt vejr med 

variationer og dem skal vi 

selvfølgelig se på her i den 

her vejrudsigt. ” 

(Skift i indstilling til vejrkort 

med Europa,” Europavejret - 

I dag”) 

Europavejret i dag: ”Det der kan gi så næsten 

ensartet vejr hen over hele 

landet og vejr der synes 

fuldstændig stillestående, det 

er kulminationen af et 

højtryk 196 som ligger højt mod 

nord og lunt luft der strømmer 

op over Europa og altså op 

over imod Danmark, og det er 

det der giver anledning til de 

her skyer som ..eh.. hænger 

196 1. Gang der bruges fagterm. 


102

00:56- 

01.21 

Tid: 

01.21- 

02:12 

Temperaturkort 

Europa i dag: 

hen over os. Men den her lune 

luft den har såmænd også 

været skyld i at det sådan i det 

østlige af Europa faktisk har 

været ganske lunt i dag. ” 

(kortskifte til Europa 

temperaturkort, 

”Temperaturer - I dag”) 

”Og her hjemme har 

temperaturen da også været 

over ti grader flere steder så 

..eh.. det er trods alt selvom 

det er gråt, lunt luft der 

kommer til Danmark og det 

kommer fra syd og har altså i 

den østlige del af Europa 

leveret temperaturer på 

omkring de 20 grader, og 

umiddelbart på det her kort er 

det i hvert fald et tal der 

springer i øjnene, det er 24 

grader i dag ved Salzburg. 

Det er for den målestation 

rekord nogen sinde i 

november måned. Og det er 

altså også særdeles varmt. 

grunden til at det kan blive så 

varmt ” 

(kortskifte til grafisk 

indslagskort, ”FØHN – i 

Alperne”) 

Føhn i Alperne: ”i Zalzburg i dag det fordi at 

den lune luft der strømmer op 

over Europa, den har skullet 

krydse Alperne. 

Når den når til Alperne, så 

begynder den at bevæge sig 

opad for at komme hen over 

Alperne og ved den opstigning 

så bliver den afkølet , 


103

og når den lune luft den 

bliver afkølet så bliver der 

ikke plads til vanddampen og 

den eh falder altså som regn 

på sydsiden af Alperne. Og 

det har været blæsende hen 

over Alperne i dag flere 

steder med orkanstyrke eh 

i den her luft der har skullet 

passere Alperne 

når så luften har skullet ned 

igen så har den mistet alt sin 

fugt på sydsiden og toppen af 

Alperne og den bevæger sig 

altså igen ned på nordsiden af 

Alperne som en meget meget 

tør luft. og den bliver så 

varmet op. 

Og har mulighed for at blive 

varmet godt og grundt op og 

det er altså det der har leveret 

24 grader i dag i Salzburg. 

Og endda en rigtig flot 

opklaring på nordsiden af 

Alperne.” 

(kortskifte til satellitbillede– 

Satellit- kl 12.15) 


104

02:12- 

02:33 

02:33- 

02.58 

Satellitbillede: ”Denne her flotte opklaring 

den har man os kunne se i dag 

på satellitbilledet …. Ligger 

her nord for Alperne, en flot 

flot opklaring og altså mange 

steder temperaturer mange 

steder over de 20 grader ( 

grafikken kører satellitbilledet 

op til Danmark) 

Anderledes gråt var det jo 

her hjemme selvom det trods 

alt også var den her lune luft 

som der strømmede frem mod 

landet, det levnede kun..eh.. 

lidt sol her i den 

allernordligste del af Jylland 

og ellers en tung grå masse 

hen over hele landet 

(kortskifte til nat DK– ” I 

NAT – Skyet og blæsende”) 

I nat: ”og denne her grå masse den 

bliver såmænd liggende her i 

nattetimerne. Det bliver lidt 

mere blæsende så øh det ser 

ud til at sigtbarheden den 

sådan vil øge de her næste 

par timer. Selvom der stadig 

vil være mange skyer så vil 

der sådan komme noget øh 

lidt regn i den sydvestlige del 

af Danmark. Og så skal man 

være opmærksom. Bliver det 

ved med at være klart i den 

nordlige del af landet så kan 

det såmænd eh komme eh 

risiko for glatte veje, 

temperaturerne de er i hvert 

fald mulighed for at falde helt 

ned til 2,3 grader, ” 

(kortskifte til Europakort, 

”Europavejret – Torsdag) 


105

02:58- 

03:05 

03:05- 

03.23 

03:23- 

03:36 

03:36- 

03:36 

Morgendagen 

Europa: 

Morgendagen 

Danmark 

”men det ser ud til at det 

skyer mere og mere til det 

begynder sådan at komme en 

front ind over landet og altså 

stadigvæk i morgen” 

(kortskifte til DK kort, ”I 

morgen – endnu en grå dag”) 

: ”Mange steder gråt vejr. 

Og så kan der her i den 

vestlige del af Danmark os’ 

komme lidt regn men det ser 

ud til at vinden igen begynder 

at aftage. Eh temperaturerne i 

morgen ligger igen omkring 

de her 7 til de 10 grader og så 

en vind der forsat er fra øst 

sydøst og det er altså en vind 

der i morgen vil være helt op 

til hård i den østlige del af 

landet. Ellers ser det ud til” 

(Kortskifte til Europakort- ” 

Europavejret – Fredag”) 

Fredagsvejret: ”At det grå vejr det forsætter 

som sagt på fredag der 

kommer der lidt mere regn ud 

af det her frontsystem som 

altså ligger ind over Danmark 

nu og giver anledning til 

skyer. Eh.. dog ikke helt så 

meget vind på fredag og det 

er altså heller ikke fordi vi får 

den hel store vandmængder 

ud af det her” 

(kortskifte til femdøgns 

skema – ”femdøgnsprognose 

– gråvejr og regn) 

Femdøgnsprognose: ”og det bliver altså grå vejr 

der bare sådan eller gråt vejr 

der bare lige pludselig 

varierer til at det begynder at 

regne lidt. Det er først når vi 

kommer hen omkring 

lørdagsdøgnet at vi øjner at 

der ser ud til at være lidt 

solchancer i hvert fald til den 

vestlige del af landet. Og så 

ser det ud til at så ryger vi ind 

i den her vestenstrømning. 


106

03:56– 

04.03 

Lidt lunere til weekenden men 

stadig (værten vender sig mod 

seeren) søndag og mandag 

byder altså også på gråt og 

vådt vejr.” 

Outro: jingle, foto af regndråber på 

græs, hjemmeside adresse og 

tv2vejrets logo. Klip i 

grafikken og henvisning til 

tekst tv, producerens navn og 

kilde henvisning til DMI. Klip 

igen og nu hvid skærm med 

produktionsselskabets STV’s 

logo 


107


Bilag B: Marias genresystemskema 

Skemaet på næste side er et grundskema. Da det ikke er relevant for mig detaljeret at beskrive alle genredele i 

selve specialet, har jeg nøjes med at skitsere det og komme med eksempler. Det samme gælder skemaet her som 

også kun er en skitseform. Skemaet tjener således som overblik over min genrebestemmelse og hvorledes 

programformer og programformater kan ses i forhold til. Mange eksempler vil blive begrundet i min genre 

diskussion, men ikke alle. Desuden skal det endnu engang understreges at der på grund af det stadige miks af 

genre, formater og form, bliver man ofte nød til at tillempe programmerne lidt, før de passer ind. Jeg har valgt 

kun at give eksempler fra DR + TV2 af overskuelighedsgrunde. 

108


109

Bilag C: Billedkomposition 

Alle billederne er fra Lærebogen FOKUS 197 . 

Billede 14: Super Total Billede 15: Total Billede 16: Halv Total 

Billede 17: Halnær 

Billede 18: Nær Billede 19: Ultra Nær 


197 Poulsen, Per B. Katz Henrik: FOKUS En grundbog i film, tv og video. GYLDENDAL, 2004. Side 13 og 14 

110

Bilag D: Kamerabevægelser 

Billede 20: Panorering (pan): kameraet bevæges vandret mod højre eller venstre. 198 

Billede 21: Tilt: kameraet bevæges lodret opad eller nedad. 199 

198 Billedet er fra Poulsen, Per B. Katz Henrik: FOKUS ibed. Side 21 

199 Billedet er fra Poulsen, Per B. Katz Henrik: FOKUS ibed. side 21. 


111

Bilag E: Peter Tanevs svar på Spørgeskema 

Spørgsmål og svar om TV2 Vejret. 

Til brug i Maria Holst Speciale ” Nær-Vejr”. 


Spørgsmålene er stillet skriftligt og svarende er alle givet af Peter Tanev redaktionschef 

TV2Vejret. Spørgsmålene er stillet efter jeg har lavet min analyse, og da jeg selv er nået frem 

til mange af konklusionerne. 

Kilder: 

Svar: 

1) Jeres kilde til vejroplysningerne notere i som værende DMI, men hvilke 

vejroplysninger får i herfra? Får i en detaljeret vejrmelding eller er det blot kort og 

andre oplysninger? 

Vi får rådata fra DMI og lave selv analysen af dagens vejr. I mange tilfælde vil man kunne se 

en forskel på den vejrudsigt som der ses på TV og den man kan læse på DMI. Vi gør meget 

for at komme ud med vores ”egen” vejrudsigt da vi er overbevist om at man ved formidling 

på TV kan få flere detaljer med i vejret, end ved alm. Tekst vejrudsigter. 

Tilrettelæggelse: 

Svar: 

2) I må jo vælge ud hvad i ønsker at formidle videre til seeren, hvilke kriterier bruger i 

her? 

Nærvejr er nøgleordet når vi formidler vejr til danskerne, vi er overbevist om at det er nøglen 

til succes at give danskerne det vejr de har i baghaven. I ekstreme vejrsituationer er det 

selvfølgelig den slags vejr der sætter dagsordenen. Så kriterierne er nærvejr, aktualitet og 

sidst men ikke mindst det uventet dvs. humor o.s.v. 

Svar: 

3) Hvad vælger man at vise og ikke vise? 

Hvis man bruger overstående kriterium giver det sig selv hvad vi viser og ikke viser. Men 

verdens vejr altså uvejr på den anden side af kloden f.eks. skal have en danske vinkel før det 

liver rigtig interessant. 

4) Jeg har læst bogen Decemberorkanen, hvor der bliver beskrevet at man på TV2Vejret 

godt var klar over at noget måske var i vente, men at man nøje overvejede hvornår 

112

Svar: 


man kunne og skulle gå ud og advare folk. Kan du nævne andre eksempler på sådanne 

overvejelser – måske også nogen af knap så dramatisk karakter? 

Ofte når der er vejr på vej som vil betyde en del for danskerne skal man være varsom og 

ALTID huske at formidle usikkerheden. Er der f.eks. varm forårs luft på vej skal man være ret 

sikker før man går ud og lover f.eks. 15 garder i en weekend da det vil betyde en del for 

mange hvis det ikke sker. Et snevejr på vej mod landet skal også behandles med varsomhed 

da det betyder en del om det rammer eller ikke rammer o.s.v. men om et regnvejr rammer om 

natten eller ikke rammer betyder ikke så meget. 

Svar: 

5) Jeg mener at have set, at I selv sidder og producere jeres vejrkort på computere, er det 

korrekt? 

Alle værter laver selv deres kort, det giver et 100% indblbik i vejrsituationen og er samtidig 

en god form for manus i selve udsendelsen hvor vi ikke bruger teleprompter. 

Svar: 

6) Jeres sprog i på TV2 vejret er jo ganske anderledes Uformel end det man bruger i 

nyhedsudsendelserne. I bruger heller ikke så mange fagtermer og fremmedord. Har i 

en bestemt strategi/regelsæt for det sproglige niveau som værterne bruger? 

Vi har ikke en bestemt strategi for hvordan vejret skal formidles, men gør meget ud af at tale 

med danskerne om vejret og ikke til danskerne. Vi vil meget gerne have at folk føler at når de 

får en vejrdsuigt fra os så er den faglig og korrekt men kunne lige så godt være givet over 

hækken i haven. Vi vil ikke være formelle eller meget videnskabelige, så kan vi være folkelige 

og hyggelige samtidig med at vi er troværdige så er vi i mål. Vi plejer at sige at fordi noget er 

fakta behøver det j 

o ikke at være kedeligt. 

7) I integrerer mange forskellige slags indslag og konkurrencer i jeres udsendelser. Jeg 

har selvfølgeligt mit eget bud på hvad det gør for programmet, men jeg vil igen meget 

genre vide ud fra hvilke kriterier i udvælger disse indslag? - og om i har regler for 

hvor ofte sådanne skal forekomme? 

113

Svar: 


Vi har ikke regler for indslagene vi sender, oftest vælges de ud fra om de har en god 

vejrvinkel men det er også vigtigt at den der skal lave indslagene synes det er en sjov historie, 

synes man noget er sjovt bliver det som reglt også godt. Så udover aktualitet og vejrvinkel er 

humor og lyst til at lave et indslag også vigtigt. Synes man det er sjovt at lave er det sikkert 

også sjovt at se på. 

Svar: 

8) Har du eksempler på at folk klager over jeres vejrudsigter og i så flad hvad klager folk 

så over? 

Hvis folk klager er det som reglt over sproget, det er meget sjældent vi får klager over at vi 

ikke rammer rigtigt. 

Vejrhaven: 

Svar: 

9) Hvilke overvejelser ligger der fra producentens side i at i vælger at sende fra en 

Vejrhave? (mit eget bud er at det er for at skabe en form for fællesskab med seeren, en 

genkendelig og hverdagsagtig ramme. Et nærhedsprincip, hvilket i forhold til DR 

lykkes glimrende – STOR ROS). 

Haven er blandt andet valgt ud fra at alle kan forholde sig til det at stå i en have. Bor man i 

en lejlighed er det måske en have man drømmer om og har man slev have kender man til 

meget af det man ser og hører om fra haven. En have er også et godt sted at følge vejret og 

”mærke” vejret og endelig giver det en tryghed og uhøjtidelighed som er meget vigtig. 

Svar: 

10) Hvad bestemmer om i optager indenfor eller udenfor (vejret eller værten)? 

Vi forsøger så vidt muligt altid at sende udenfor i vores aftenvejrudsigt og vi vil meget gerne 

sende ude når vejret er dårligt og andre går ind. Sender vi indenfor er det som regel tid eller 

praktik som har været afgørende for den beslutning. 

114

Go’ Morgen Danmark: 

Svar: 


11) Hvad syntes du personligt det gør for vejrudsigten at blandt andet du, er kommet med 

som en integreret del af Go’Morgen Danmark. 

Vejret er blevet mere personificeret i Go morgen DK, værten for mere plads fordi der også 

laves uden om snak. Vejret er måske blevet lidt mere hyggeligt i Go morgen DK og hvis der 

var et strej af højpandethed er det væk. 

Vild med Vejr og Skivejret: 

Svar: 

12) I har kørt nogle længere serieproduktioner så som ”vild med vejr” og ”skivejret”. 

Hvad ligger til grund for at i vælger at udvikle sådanne formater til jeres program? 

Når vi vælger at lave nogle serier som du nævner skal der altid være en vejrvinkel på emnet, 

når det så er sagt skal det også være godt TV og endelig så skal der også være nærvejr og 

nærhed i det. 

Skivejret har en stor interesse for folk da vejret er ekstremt vigtigt på en skitur og når vi så 

viser indslag fra Alperne starter folk allerede med at drømme om deres næste skitur. 

Vild med Vejr er et eksempel på et program hvor vi kommer ud til danskerne og igen hiver 

vores program helt ned på gulvhøjde med danskerne, det tror jeg godt de kan lide. 

Vi kan godt lide at lave programmer som gør en lille forskel som f.eks. for danskerne til at 

tale om det Vild med Vejr, Isbjørn i Aalborg o.s.v. 

Produktionen: 

Svar: 

13) Jeg kan forstå at i levere vejrudsigter både til lokal stationerne News og Tv2. Hvor 

mange vejrudsigter bliver det dagligt? 

Vi laver ca. 60-70 vejrudisgter om dagen. 

115

Svar: 


14) Jeg syntes det skifter i perioder hvem der er vært. Kan du fortælle lidt om jeres 

vagtplanlægning og hvor mange i er? 

Lige nu 8 værter som arbejder på kryds og tværs for at få det til at passe. Vi har 4 vagter pr. 

dag 1. morgenvagt i Odense, 1 morgenvagt i KBH. 1 dagvagt i Odense og 1 aftenvagt i 

Odense. 

200 Billedet er fra www.tjmer.dk 

Billede 22Peter Tanev på TV2Vejret 200 

116

Bilag F: Indslagsrækkefølge 

Billede 23Peter Tanev på TV2Vejret 201 


Oversigt over indslagsrækkefølge i TV2Vejrets Hovedudsendelse 18.20 -18.25 uge 43. 2008. 

Dette bilag er kan vise hvordan skabelonstrukturen kommer til udtryk og hvorledes man 

benytter indslag til at afveksle i rækkefølgen. 

D. 

03.11.08 

D.04.11.08 D. 05.11.08 D. 06.11.08 D.07.11.08 D. 08.11.08 D.09.11.08 

Satellit 5 –døgns p. I dag I dag Europa I dag Satellit DK Satellit DK 

Europa 

Europa 

Europa 

Satellit Radar Temperatur Radar Radar Radar Satellit DK 

Danmark 

Europa 

tidligere 

Seer Special - Indslag : Nat DK. Nat DK. I dag Radar 

billede indslag: om 

finregn. 

FØHN 

Europa 

Nat Dk. I dag Satellitfilm I morgen Lørdag (i Nat Dk I dag 

Europa 

DK 

morgen) 

Europa 

Europa 

I morgen Nat DK. Nat DK. Lørdag Søndag Søndag (i Mandag(I 

Dk. 

Europa Europa morgen) Morgen) 

Europa. Europa 

Onsdag I Morgen Torsdag (I 5 –døgns p. Mandag Søndag Nat DK. 

Europa Europa Morgen) 

Europa DK 

Europa 

formiddag 

Torsdag I morgen I morgen Indslag: en I morgen Søndag I morgen 

Europa DK DK gåde DK DK formiddag 

201 Billedet er fra www.tjmer.dk 

117

Fredag 

Europa 

Europa 

onsdag 

5-døgns p. Europa 

Torsdag 

Europa 

Fredag 

Europa 

Lørdag 

5- døgns p. 

Igen. 

Fredag 

Europa 


(konkurrence) eftermiddag DK 

I morgen 

Temperatur 

Europa 

Mandag 

Europa 

I morgen 

eftermiddag 

DK 

Tirsdag 

Europa 

Onsdag 

Europa 

5 –døgns p. Søndag Tirsdag 

Europa Europa 

5 –døgns p. Onsdag 

Europa 

5 –døgns p. Torsdag 

Europa 

5 –døgns p. 

118


Bilag G: Anvendte TV programmer 

Her er en liste over TV udsendelser som citeres, henvises direkte til eller er brugt til 

undersøgelsen. Dertil kommer mange andre udsendelser som jeg har set af almindelig 

interesse. Disse er dog ikke medtaget her, da det ville blive for omfattet, og må indgå som en 

del af min almene viden. 

Vejrformidlingsprogrammer i uge 43 2008 

Dato Kanal Program Kl. 

09.11.2008 DR1 21 Søndag 21.00-22.00 

09.11.2008 TV2 Nyhederne 12.00-12.10 

09.11.2008 TV2 Vejret 18.20-18.25 

09.11.2008 TV2 Vejret 20.50-20.55 

08.11.2008 DR1 TV-Avisen 18.30-19.00 

08.11.2008 TV2 Vejret 18.20-18.25 

08.11.2008 TV2 Vejret 20.50-20.55 

07.11.2008 DR1 TV-Avisen 18.30-19.00 

07.11.2008 TV2 Weekendvejret 21.15 -21.20 

07.11.2008 TV2 Vejret 18.20-18.25 

06.11.2008 DR1 TV- Avisen 21.00-22.00 

06.11.2008 TV2 Go’ Morgen Danmark 07.00-09.20 

06.11.2008 DR1 Aftenshowet 19.00-19.30 

06.11.2008 TV2 Vejret 18.20-18.25 

06.11.2008 TV2 Vejret 22.40-22.45 


05.11.2008 TV2 Vejret 18.20-18.25 

05.11.2008 TV2 Vejret 22.40-22.45 



04.11.2008 TV2 Vejret 18.20-18.25 

04.11.2008 TV2 Vejret 22.40-22.45 

03.11.2008 DR1 DR Update 15.00-15.10 

03.11.2008 DR1 TV-Avisen 21.00-22.00 



03.11.2008 TV2 Nyhederne 14.00-14.10 

03.11.2008 TV2 Nyhederne 12.00-12.10 

03.11.2008 TV2 Nyhederne 16.00-16.10 

03.11.2008 TV2 Vejret 18.20-18.25 

03.11.2008 TV2 Vejret 22.40-22.45 

10.10.2008 TV2 Weekendvejret ”vild 21.15-21.20 

med vejr” 

Andre sprogrammer som bliver brugt som direkte eksempler 

01.10.1988 DR TV-Avisen ? 

02.02. 1989 DR TV-Avisen 19.30 

06.06.1994 TV2 Nyhederne 19.00 

119

Storgenre Fakta Fiktion 

Hovedgenre Fiktion Underholdning Fakta Nyheder 

Tv-genre Narrativ 

underholdning: 

Undergenre Animation, soap, 

sitcom, Dramatik, 

Specialgenre 

eksempler 

Eksempel på 

programformer 

Eksempel på 

programformate 

r 

Vægtningen af 

programkatogori 

erne: 

Underholende 

stof og/eller 

Oplysende stof 

Komedie, kriminal, 

weston, kærlighed 

Episode, føljeton, 

føljetonserie, miniserie 

Rejseholdet (DR), 

Hotellet (TV2), klovn 

(TV2)… måske faktion? 

Stærk Underholdning, 

kommer der 

oplysninger kan man 

ikke stole på at de er 

snadfærdige. 

Faktion: Showunderholdning: Fakta underholdning: TV-fakta: Infotainment: Nyheder: 

Dokudrama, Dramadok. Quiz, varieteshow Nytte og 

livstilsprogrammer, 

dokusoap, Realety. 

Konkurrence, skets, 

Kendis-games 

Illustrerende, 

demonstrerende, 

afslørende, 

afdækkende, 

afprøvende. 

Episode, Føljeton. Episode Singels, føljeton, 

temaserie, magasin, 

Bryggeren (Dokudrama, 

DR), 

Underholdning, som enten i 

indhold eller i form og 

udtryk bygger på 

faktakoder. Derfor kan 

man nogenlunde stole på 

evt. oplysninger, men man 

skal være opmærksom på 

redigering og manipulation. 

X-faktor 

(showet)(DR), Wild 

med dans (TV2), 

melodigramprix (DR), 

Hit med sangen, gæt 

og grimasser, 

stjernetræf, det er 

ren kagemand. Hvem 

vil være millionær 

(TV2), Husk lige 

tandbørsten. 

Stærk underholdning, 

med høj grad brug af 

unerholdningselemen 

terne. 

Mission Baby (DR), 

Hammerslag (DR), 

Skolen (TV2), , Organg 

0 (doku-soap, TV2) 

Popstars (Reality, 

TV2), 

Der er en del 

oplysninger, men 

fælles er at 

oplysningerne tjener 

underholdningen. 

Holdnings og 

vidensgivende 

programmer 

Illustrerende, 

demonstreren 

de, afslørende, 

afdækkende, 

afprøvende. 

Singels, 

føljeton, 

temaserie, 

magasin, 

portræt 

TV2 Dok, Sex i 

Danmark 

(TV2), DR 

dokumenter 

(DR) 

Oplysning er 

omdrejningspu 

nktet og den 

bygger på 

stærke 

faktakoder. 

Aktualitets Talk 

show, snakke 

programmer, 

Magasin, 

journalistisk 

interview, 

journalisisk debat, 

TV2Vejret, LPS. Go’ 

morgen Danmark 

(TV2), Aftenshowet 

(DR) Vejret (TV2) 

Stor vægt på 

underholdning som 

element til at 

opbløde 

oplysningene.under 

holdningen tjener 

oplysningen som er 

det overordnede. 

Nyheder, 

aktualitet, 

magasin 

Tv-avisen 

(DR), 

Nyhederne 

(TV2) 

Oplysning er 

det 

centrale.

SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Nær ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?