Den Danske Forening Heimdal August 2010 - The Danish Club in ...

More documents

Recommendations

Info

Den Kongelige Livgarde En fortælling om baggrunden og hverdagen i en garders liv af Danni Richter Baggrunden for denne beretning skal findes i et besøg i jeres klublokaler i sidste uge. Min kæreste og jeg er på et 6 måneders studieophold i Brisbane, og i den anledning har vi haft midlertidig ophold hos Lone og Søren. Det var egentlig bare meningen, at det skulle være et hurtigt stop for at klare nogle ærinder i jeres klublokaler, men under fremvisningen af Jeres faciliteter skimter jeg noget, jeg ikke har set i flere år. En vagtuniform fra Den Kongelige Livgarde formodentlig fra slutningen af 1970. Da jeg selv er tidligere garder, og da jeg kunne forstå, at der mangler en beskrivelse af livet i Den Kongelige Livgarde samt en historisk gennemgang, så jeg mit snit til at skrive denne artikel. ”En gang garder, altid garder” Regimentet har igennem historien haft forskellige navne. Således blev regimentet oprettet under navnet Kongens Livregiment, hvor den første chef var Frederik Ahlefeldt. I 1684 skiftede regimentet navn til Den Kongelige Livgarde til Fods, som det hed indtil 1867. Regimentet blev oprettet som følge af, at Frederik 3. indså, at Roskildefreden, som var indgået med svenskerne 26. februar 1658, formentlig ville blive kortvarig. Regimentet bestod, som det eneste danske regiment på daværende tidspunkt, udelukkende af soldater fra det danske område, hærens øvrige regimenter rekrutterede også udlændinge til at øge de danske styrkers antal. Kommandosproget i livgarden, var også fra første færd dansk, mens det i resten af hæren var tysk. Med disse tiltag håbede kongen at sikre sig en større loyalitet fra regimentet. Regimentet blev oprettet under mottoet ”Pro Rege Et Grege” - For konge og Folk – mens man i nyere tid har anvendt mottoet ”En gang garder altid garder”. Første gang regimentet var i kamp, var efter svenskerne havde brudt freden og var gået i land i Korsør, den 8. august 1658. Under den efterfølgende belejring af København i 1658- 59 udgjorde livgarden omkring 20 % af den danske styrke. Derefter deltog livgarden i samtlige danske krige og et par udenlandske. I nyere tid har Livgarden også været et af de regimenter i Hæren, som udsender personel til internationale operationer. Personel fra Livgarden har været udsendt til Kroatien, Bosnien, Kosovo, Eritrea, Afghanistan og Irak. Blod, sved & Brasso ”Den gang jeg var garder”, er måske den hyppigst anvendte sætning når tidligere gardere fortæller historier om deres tid i Den Kongelige Livgarde, og jeg er ingen undtagelse. Den gang jeg var nyindkaldt rekrut til Den Kongelige Livgarde – november 2002 – var selve værnepligten 12 måneder, som traditionen altid har været. Dette er dog ændret med det nye forsvarsforlig, så værnepligten nu er nede på 6 måneder. De første 4 måneder er den såkaldte ”grønne tjeneste”, der referer til den uniform man har på i denne tid af tjenesten. Disse måneder adskiller sig ikke markant fra andre regimenters rekrut tid, der ligeledes kun handler om at nedbryde folk for derefter at bygge dem op igen. Den eneste forskel der er i denne periode er den massiv indøvning af eksercits, som senere udgør hele baggrunden for vagttjenesten på bl.a. Amalienborg og andre af de danske slotte. Udover den enorme mængde fysisk træning, samt indøvning af almindelige militære færdigheder, har man i Den Kongelige Livgarde en tradition for orden og disciplin hvilket bl.a. kommer til udtryk i 45 min. stueeftersyn hver morgen, hvor alt fra vanddråber i feltflasken eller kalkpletter på armaturet på badeværelset kunne medføre straf
i form af ekstra fysiske øvelser senere på dagen. Derudover skal der gejles – oppudsning med skosværte så man kan spejle sig i læderet – vagtstøvler, vagttasker, pudses kobber på sabel osv. Denne proces starter allerede 2 måneder før vagttjeneste, da det tager ca. 200-300 timers arbejde at opnå det resultat, man ser på de gardere, der står vagt på de danske slotte. Den grønne tjeneste afsluttes med den såkaldte REX-tur, hvor den enkelte garder får udleveret sine REX-mærker, som skal sidde på garderens uniform – først herefter kan man kalde sig for garder. REX-mærket er et symbol for den siddende regent. På REXmærket i toppen af siden kan man se tre symboler, et M, et 2-tal og et R. De står for Margrethe den II Rex (Regina), der jo som bekendt er den siddende regent. Den blå tjeneste Efter endt rekruttid går turen fra de faste rammer på Høvelte kaserne til Gothersgade kaserne i midten af København. Her står de næste 4 måneder på Kongelig vagttjeneste og ikke mindst en masse timer med forberedelse af udstyr. Livgardens vagttjeneste afhænger af kongefamiliens opholdssted. Amalienborg har været hovedresidens siden 1794. Fredensborg har været brugt siden 1863, Marselisborg ved Århus siden 1902, og Gråsten Slot siden 1935. Christiansborg Slot benyttes ved særlige lejligheder. Det karakteristiske røde, mangekantede skilderhus kan føres tilbage til indvielsen af det første Christiansborg i 1740. Livgarden bestrider også vagten, hvis der f.eks. kommer ambassadørbesøg, eller ved andre kongelige begivenheder, såsom bryllup eller barnedåb. Vagtkompagniet består af tre vagthold, 1.-, 2.- og 3. vagthold. 1. vagthold omfatter de højeste af garderne, 2. vagthold de mellemste, og 3. vagthold de laveste (mindst 175 cm.) – hvilket selvfølgelig er det bedste vagthold, eftersom det var det hold, jeg var tilknyttet. Små, farvede plastclips (delingssløjfer) på skulderstropperne på M/84 uniformen (den grønne hverdagsuniform) og farvede sabelkviste i forbindelse med blå/rød uniform, angiver garderens vagthold; 1. rød, 2. hvid og 3. blå. Et eksempel på en uge i vagtkompagniet for 1. vagthold kunne typisk se sådan her ud: • Mandag: Tiltrædende vagt • Tirsdag: Aftrædende vagt • Onsdag: Ø-dag* • Torsdag: Tiltrædende vagt • Fredag: Aftrædende vagt • Lørdag: Fri • Søndag: Tiltrædende vagt * Ø-dag bruges på at øve eksercits - dog når garderne er blevet gode nok, typisk efter 1-1½ måned, får man fri på Ø-dagene (Ø-fri). Der kan ikke ligge Ø-dage i weekenderne. Hvis man lige er startet i vagtkompagniet, og man f.eks. er aftrædende vagt om fredagen, kan man derfor ikke have Ø-dag om lørdagen. Man har så fri i stedet. (artiklen fortsætter i næste nummer)
Page 1 and 2: Den Danske Forening Heimdal August
Page 3 and 4: What’s on at the Danish Club? Caf
Page 5 and 6: Step back 1000 years and experience
Page 12 and 13: Study & Stay in Australia? Your doo
Page 14 and 15: Scandinavian Book Club is on again
Page 16 and 17: News from the Committee Maintenance
Page 19 and 20: The Danish Association Heimdal Inc.

Den Danske Forening Heimdal August 2010 - The Danish Club in ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?