FARVEKOLLEKTION - Jotunproff

More documents

Recommendations

Info

Rød Den røde farve kan virke stærkt aktiverende. Påvirkes man af rødt i store arealer og med et stort kulørindhold (kolde røde) kan blodgennemstrømningen og pulsen øges og farven dermed virke stressende. Den røde farve sættes ligesom den gule ofte i forbindelse med solen, men den er også ildens og blodets farve. Rød er anvendt i sin fulde kulørintensitet en meget stærk og hurtigt kommunikerende signalfarve. Vi anvender den jo derfor meget ofte også i situationer, hvor det er vigtigt hurtigt at få sendt et budskab ud. Det næsten klassiske eksempel er det røde lys i lyskurven. Rødt er i kraft af sin refleksionsværdi en farve, som meget hurtigt opfattes og derfor hyppigt er anvendt som signalfarve. Rødt er på mange måder en farve, som signalerer et positivt budskab. Rødt er jo som bekendt kærlighedens, næstekærlighedens, forelskelsens, lidenskabens, festens og glædens farve. Varme røde farver anvendt på store arealer i ”stille rum” giver os en følelse af imødekommenhed og social tryghed. Den varme glød gør rummet tættere/mindre. Rød er en hyppigt anvendt farve, når et livsbekræftende budskab skal formidles og på nogle sprog, bl.a. russisk, er rød og smuk det samme eller næsten det samme ord. I kristendommen sættes rød i forbindelse med Kristi lidelse og Helligåndens ild, og rød er derfor pinsens farve. Farven står altså her som symbol for martyrium. Den røde farve er som før nævnt blodets farve, noget helt eksistentielt som både bærer et meget positivt budskab men også et meget negativt budskab. Rødt er nemlig også krigens og kampens farve og i klassisk tid krigsguden Mars’ farve. Betones den røde farve med hvidt, forbindes den i den katolske kirkekunst med det djævelske, skærsilden og døden. Den røde farve blev i det 20. århundrede synonym med kommunismen og socialismen. ”Den røde fane”, ”Rød Front”, ”Den røde Arme”, ”Røde Mor” osv. Det røde pigment er kendt langt tilbage i tiden bl.a. fremkommet ved forarbejdning/brænding af okkerforekomster og anvendelse af dyrisk blod. I en del ældre farveteoretiske værker fremhæves rød som en farve man, på grund af sin ”påvirkning”, skal omgås med forsigtighed og fortrinsvis bør anvende på mindre arealer, men samtidig som farven over alle farver. Hvis farverne har en dronning så må det være den røde.
Blå Blåt sættes ofte i forbindelse med noget sandfærdigt, uplettet, uspoleret, oprindeligt, vist og fromt. Som symbolfarve relateres den blå farve hyppigt til det royale. De fleste kongelige ordner domineres helt eller delvist af blåt. Den danske Elefantorden, den svenske Serafimerorden, den franske Helligåndsorden samt den engelske Hosebåndsorden er bl.a. eksempler herpå. Den blå farve tillægges i ovennævnte eksempler en ophøjet og forfinet værdi, og man taler jo netop også om at have blåt blod i årerne, og stadig er det for mange mennesker noget attraktivt og ganske særligt at blive optaget i ”Den Blå Bog”, som er en fortegnelse over rigets betydeligste personer. Udtrykket ”at få det blå stempel” bruges som bekendt stadig og indikerer en form for udmærkelse og anerkendelse i forhold til den pågældendes virke. Blåt er på mange måder behæftet med noget meget seriøst, alvorligt og hemmelighedsfuldt. Et stort og eksistentielt spørgsmål for mennesker gennem tiderne har været, hvad der gemte sig under den blå havoverflade og bag den blå himmel. Det store uendelige og tomme rum, som samtidig kan indeholde alt. Blåt betragtes også som farven, der er overgangen fra lys til mørke, fra dag til nat og i folkemunde taler man om den ”blå time” også kaldet tusmørketimen. De græske himmelguders beklædning var fortrinsvis blå og Zeus afbildedes i blå beklædning. I den katolske kirkekunst afbildedes Jomfru Maria i blåt gevandt, og farven bliver dermed synonym med tro og fromhed. Den blå farve kan, når den fremtræder i en meget mørk udgave, få et næsten forstemmende og vemodigt udtryk. Bluesmusik har jo netop også noget melankolsk over sig. I forbindelse med farveplanlægning kan en kold blå, som betones med hvidt, anvendt på eksempelvis en endevæg få et rum til at synes større/længere. Blåt sat i betoning med hvidt og sort ses ofte anvendt steder, hvor man ønsker at sende et signal om ærlighed og pålidelighed f.eks. banker og forsikringsselskaber. Man taler også om, at en person med blå øjne er en man kan stole på, men samtidig er det at være ”blåøjet” betegnende for en lidt naiv person. I 1300-tallets spanske fængsler anvendte man violet (blåt beliggende i NCS kulørtonekredsens varme blå oktant) på cellevæggene, da man mente, at farven ville gøre det svært for fangen at sammenholde tankerne, virke distraherende og dermed gøre det lettere at afhøre den pågældende. Før i tiden har det blå pigment været sværere tilgængeligt end gult og rødt og dermed også mere kostbart. Kirke, konge og adel har haft midlerne til at erhverve det og dermed gjort det til en form for status. Almuen har typisk anvendt jordfarver. Ved den ”pariserblå” farves fremkomst i 1704 vinder anvendelse af blåt på store arealer stor udbredelse, da pigmentet er relativt billigt og meget stærkt tonende.
Page 1 and 2: FARVEKOLLEKTION H.C. ANDERSEN Jotun
Page 3 and 4: Farvenøgleord til 12 af H.C. Ander
Page 5 and 6: Den grimme ælling • Farver i var
Page 7 and 8: Farvernes opståen Farverne opstår
Page 9: Gul Gul er solens farve og altså s
Page 13 and 14: Hvid Hvidt sættes ofte i forbindel
Page 15 and 16: Hvid-sort kontrasten kan i nogle sa
Page 17 and 18: Kvalitets- og kvantitetskontrast Ve
Page 19 and 20: Illustrationsformer Afhængig af op
Page 21: - Metameri - Monokromatisk En kulø

FARVEKOLLEKTION - Jotunproff

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?