Målsætningsrapport 2011 - 2012

Målsætningsrapport
2011 - 2012

2
Målsætningsrapport
2011 - 2012
er udarbejdet og udgivet
januar 2012
af
Blå Kors Pensionat Taastrup,
Mere information om
pensionatet findes på
www.taastrup-p.blaakors.dk
Tilrettelæggelse og design:
Rugaard & Hvidtfeldt,
www.rugfeldt.dk

Den årlige målsætningsrapport fra Blå Kors Pensionat Taastrup
samler ledelsens mål for det nye år og er en status
over det forgangne år. På den måde er den også et arbejdsredskab
for bestyrel¬sens og en rettesnor for medarbejderne.
En beskrivelse af Blå Kors Pensionats organisation (bilag 1) og organisationsdiagram
(bilag 2), værdigrundlag (bilag 3), pædagogik
(bilag 4) og behandling (bilag 5) findes i en særskilt bilagssamling
efter den egentlige målsætningsrapport. Pensionatets historie (bilag
6) findes også i bilagssamlingen, ligesom en række andre uddybende
informationer og statistikker ligger som bilag efter rapporten.
Målsætningsrapporten er opbygget på følgende måde:
Rapporten og dens bilag
1. Indledning 3
2. Indhold 3
3. Året, der gik 5
4. Målene for 2011 – hvad nåede vi? 9
5. Analyse af statistikker for 2011 19
6. Mål for Blå Kors Pensionat 2012 25
Indledning
Indhold
3

Bilag
4
1. Pensionatets organisation
2. Organisationsdiagram
3. Værdigrundlag
4. Pædagogik
5. Behandling
6. Pensionatets Historie
7. Akkreditering Danmark
8. JTI-projektet
9. Antal opholdsdage
10. ”Henvist fra”
11. Aldersfordeling
12. Misbrugsproblemer
13. Indskrevet fra
14. Udskrevet til
15. Udskrivningsmåde
16. Indtægtsforhold ved indflytning
17. Indtægtsforhold ved udflytning
18. Kommunalt tilhørsforhold
19. Besøg af Husets venner
20. Statistik arrangementer
21. Teaterprojekt
22. Huskeskema
23. Tilstandsrapport

Året der gik
Beretning om de væsentligste begivenheder i 2011
I
løbet af året er vi kommet godt i gang med vores forskellige
undersøgelser af, hvordan vores tilbud virker. Det betyder, at
vi så småt er begyndt at kunne drage nytte af undersøgelserne
og bruge resultaterne i vores arbejde.
Dét er i sig selv et stort gode. De mange skemaer og systematiske
indsamling af informationer samt de krav, som Akkreditering
Danmark stiller til os om skriftlige rapporteringer, kunne efterhånden
give indtryk af, at Pensionatet var en dokumen tationscentral
og ikke et bosted med det formål hjælpe beboerne videre i deres liv
på en god måde. Men allerede nu kan de mange skriftlige opgaver
hjælpe os fremad i vores sociale behandling og i Pensionatets dagligdag
i det hele taget.
Dokumentationsarbejderne peger på styrker og svagheder og begynder
at skitsere nogle svar på en del af de spørgsmål, vi stiller
os selv i forhold til beboernes udvik ling og reaktioner. Kravene i
vores akkreditering fastholder os samtidig i et højt kvalitets niveau
på alle områder.
Vi kan således konkludere, at vi har valgt rigtigt i at gå forrest
med at få dokumen teret virkningen af det sociale arbejde på et bosted.
Vi havde håbet at få besøg af den nye socialminister Karen Hækkerup
i december, men ministeren måtte udsætte mødet hos os, da Karen Hækkerup
5

Akkreditering
Dokumentation
Værdier og
faglighed
6
Michael Ziegler
hun blev indkaldt til et samråd i Folketinget. Nu bliver det så til
september, at både vi og Blå Kors Danmark får lejlighed til at orientere
ministeren om vores arbejde i Blå Kors og i Pensionatet. Også
Høje-Taastrup kommunes borgmester, Michael Ziegler, har sagt ja
til at besøge pensionatet.
Blandt de lavpraktiske nyheder er, at vi har indført, at nye beboere
får en velkomst pak ke med de mest almin de lige fornødenheder såsom
tandbørste, tandpasta, kam og barbergrej. Når beboerne rejser
igen for at flytte i egen bolig, er det vores ønske at kunne give dem
en startpakke til hjælp i deres husholdning. Vi søger fondsmidler
til projektet, som omtales mere udførligt i afsnittet Efterværn.
Pensionatets akkreditering – eller kvalitetsgodkendelse – hos Akkreditering
Dan mark har været en så positiv oplevelse, at vi har
videregivet vores erfaringer i første række til Blå Kors Danmark
og siden til Københavns Kommune. Alle botilbud under Blå Kors
Danmark er nu ved at blive akkrediteret, og Køben havns kommune
har efter et vel lykket pilotprojekt besluttet også at få kvalitetsgodkendt
alle sine bosteder. Selv er vi yderst tilfredse med de kvalitetsforbedringer,
som akkre diteringen har giver os. (Læs mere i
særskilt afsnit om Akkreditering, side 14.)
I det kommende år vil vi kunne begynde at anvende resultaterne
fra den udvik lingsunder sø gel se, vi ind ledte i 2009. Vores udviklingsskemaer
skal doku mentere, om der sker en forandring for beboerne,
mens de er i Pensionatet, og dermed vise, om vores indsats
har den ønskede virkning. Målet med den løbende under sø gelse er
at justere arbejdet med beboerne ud fra viden om, hvad der virker,
og alle re de i denne vinter kan vi så småt begynde at omsætte statistikken
til pædagogik. (Læs det særskilte afsnit om resultater af
udviklingsskemaerne, side 15.)
Vores halvårlige brugerundersøgelse – som er en brugertilfredshedsundersøgelse
– kører uændret, og fortæller os, hvordan beboerne
oplever os og opholdet i Pensionatet.
Forløbsstudiet, som er sat i værk af Blå Kors Danmark, og som
også omfatter andre bosteder, er kommet godt i gang. Vi glæder
os nu til, at studiet har kørt i så mange år, at vi kan begynde at se
nogle resultater og bruge dem i vores arbejde.
Arbejdet med at indføre mestringsstrategier som en del af Pensionatets
arbejdsmeto de er fortsat i 2011 under supervision af cand.
psych. Søren Kronberg, og strategierne er nu taget i brug af kontaktpersonerne.
(Læs mere under afsnittet Mestrings stra te gier,
side 9.)
Det er for tidligt at måle på effekten af indsatsen, men det er
Pensiona tets egen umiddelbare vurdering, at det helt klart er indsatsen
værd at indføre mestringsstrate gier som en del af Pensionatets
sociale arbejde.
Vi har arbejdet både pædagogisk og i madplanerne med at sikre
særlig kost til beboere med særlige behov.
Vi har i det forløbne år arbejdet på yderligere at forbedre vores
efterværn og vores hjælp til de opgaver, beboerne umiddelbart står

over for, når de er klar til at flytte i egen bolig. Der foreligger nu
tjek­ og huskelister ved udslusning og fraflytning, og vi dokumenterer
vores indsats.
Det sker dels i et skema, hvori vi sammen med beboeren vurderer
udbyttet af opholdet, og dels i Den pædagogiske Forandringsplan,
hvor mål for liv i egen bolig også beskrives.
Efterværnsarbejdet evalueres desuden
i forhold til vores opstillede mål som et led
i kravene til os som kvalitetscertificeret bosted.
Vores forløbsstudie får også betydning
for efterværnsarbejdet. (Læs mere i
særskilt afsnit om efterværns arbejdet, side
12.)
Personalegruppen har fået et glimrende
– og oven i købet gratis - oplæg fra
Den Nationale Videns- og Special rådgivningsorganisation
VISO, fordi en af
vore beboere har ført samtaler med en
spe cial medarbejder fra VISO. Årsagen til
disse samtaler er, at beboeren har følt sig
meget belastet af voldsomme begivenheder
i barndommen.
VISO arbejder med vejledende specialrådgivning
og udredning, når den rette
ekspertise på et område ikke findes i kommunen.
Oplægget fra VISO var meget interessant
og vi kan bruge det i vores videre arbejde.
Lederen af Krisepsykologisk Enhed ved Rigshospitalet, psykolog
Anders Korsgaard, har givet os endnu et oplæg om PTSD (posttraumatisk
stresssyndrom) som en op følg ning på et oplæg året før.
Vi fik dermed mere viden og større forståelse for, hvad der sker,
når en person lider af PTSD. Det betyder, at vi bedre kan undgå at
”skubbe” til den PTSD, som mange af vore beboere sandsynligvis
lider af.
På en temadag om neuropædagogik fortalte cand. psych. Susanne
Freltofte om, at vi skal passe på med at over skri de beboernes
grænser, selvom de godt vil have, at vi er dem nær. Det var en
meget nyttig og inspirerende viden, vi fik om beboernes reaktionsmønstre.
Det er et stadigt dilemma, at beboerne ønsker, at vi
skal være tæt på dem, men at vi samtidig ikke må overskride deres
grænser og derved komme til at krænke deres integritet. Men hvis
vi ikke kommer dem nær, svigter vi dem også.
De eneste udskiftninger, vi har haft i personalegruppen, har skyldtes
to medar bej deres barselsorlov. I stedet for Camilla Christensen
og Ann-Christina H.P. Lundin, som er på barsel, er Maj Brit Bastholm
og Jimmy Nygaard ansat som barsels vika rer.
Vi har som vanligt haft praktikanter, som havde skiftedag den 1.
august.
Ved årets begyndelse havde vi mus-samtaler.
På det årlige internatkursus brugte vi noget tid på at diskutere,
Personalet
7

Sygefravær
Kommunikation
Fest og
udflugter
8
hvordan medarbej der gruppen fungerer som team, også nu da der
er to nye medarbejdere (barselsvika rerne). Diskussionen tog udgangspunkt
i et oplæg og mundede ud i, at alle besva rede et spørgeskema
i fællesskab. I lighed med tidligere år kunne vi konstatere,
at vi har en godt sammensat stab af medarbejdere, som supplerer
og støtter hinanden i et vel fungerende team.
Sygefraværet er fortsat meget lavt. Medarbejderne er stort set aldrig
skrantende og det gennemsnitlige sygefravær for alle er nede
på 3,6 dage pr. medarbejder.
Vi har efter anmodning til Blå Kors Danmark fået tilbudt en ny
hjemmeside, der også rummer mulighed for at skrive blogs – en
mulighed vi vil gøre mere ud af i det kommende år.
Vi har øget vores indsats på Pensionatets Facebook-side og vil
gøre mere ved det i det kommende år.
Den årlige sommerfest i haven i maj forløb i fint om end lidt koldt
vejr. En måneds tid senere kunne vi Sankt Hansaften varme os ved
bålet efter grillmaden. Begge festaftener gik godt, og flere af Husets
venner deltog også.
Beboere og Husets venner har sammen med medarbejdere i lighed
med tidligere år været på udflugter. Vi har også arrangeret
to små ferierejser for hver sin målgruppe i sommerhalvåret. Ud
over fodboldturene (læs mere under afsnittet om Opkvalificering
under opholdet i Pensionatet, side 11) var en busfuld på miniferie
på Bornholm, en anden gruppe har været i Bogense, og 18 deltog i
en sommerudflugt til Nordsjælland.
Bornholmerturen var noget af en udfordring for deltagerne. De
fik tilbud om rappelling på de stejle klippevægge ved Opalsøen på
Hammerknuden og en tur med svævebanen hen over og ned i søen
samt andre, mere ekstreme øvelser. Der var cykelture rundt på øen
på mountainbike, og der var tid til de mere dybdegående samtaler
om det, beboerne har på hjertet. Nætterne tilbragte de i hytter ved
Hasle. Deltagerne havde en rigtig god tur og fik overvundet sig
selv på flere fronter og flyttet grænser. De var af sted i seks dage.
En anden gruppe, der ikke er så fysisk aktive, var af sted i en
lille uge på Fyn. Med Bogense som udgangspunkt besøgte de bl.a.
Egeskov slot, H. C. Andersens hus, og et museum, hvor man kan få
indtryk af frihedskampen under 2. verdenskrig.
Den sidste søndag i august gik den årlige sommerudflugt til Tegners
Museum ved Dronningmølle og videre til Fredensborg Falkonergård
og til sidst aftensmad i Rågeleje. 18 personer var af sted på
en dejlig dag med godt vejr og god stemning.
Ved årets begyndelse, i februar, deltog ni af Pensionatets beboere
og Husets venner den årlige nytårskur, som Dansk Røde Kors og
hjem løseorganisationen SAND holder på Christiansborg. Her deltog
også folketingsmedlemmer og erhvervsfolk.

Målene for 2011 – hvad nåede vi
Det er vores ambition, at vi ikke ”blot” er rådgivere for beboerne,
men at vi også kan hjælpe dem videre i livet ved at bistå
dem med at erkende og bearbejde egne handle mønstre
og strategier og derved give dem mulighed for at vælge andre
mønstre og strategier. Det er det, vi med ét ord kalder mestringsstrategier.
Det er en arbejdsmetode, vi begyndte at arbejde med i 2009 i samarbejde
med Søren Kronberg, og som vi har arbejdet videre med
siden. Med mestringsstrategier som en af vores muligheder – som
et værktøj – kan vi være med til at udvikle en beboers personlige
og sociale kompetencer. Det er vores mål, at vi også på den måde
bidrager til at opkvalificere Pensionatets tilbud til beboerne.
Det kræver viden og indsigt at klarlægge et andet menneskes mestringsstrategier
og rela tions mønstre og dernæst at arbejde med at
få vedkommende til selv at ville ændre på det. Vi har derfor brugt
en god del af den afsatte kompetenceudviklingstid i 2011 på at arbejde
med at anvende mestringsstrategier som redskab, og i hverdagen
er metoden afprøvet af kontaktpersonerne.
Udgangspunktet for arbejdet med mestringsstrategier er at klarlægge
de tilknyt nings muligheder, beboerne har haft tidligere i deres
liv og dermed også få et over blik over, hvordan beboerne har
følt, at de bedst kunne varetage egne behov.
Kompetenceudvikling
Mestringsstrategier
Vi udvikler
kontakt -
personernes
faglige
kompetence
for at udvikle
beboernes
sociale
kompetence
9

Samarbejdet
i personalegruppen
og JTI
10
”Kan man
mestre sine
strategier, kan
man bryde
barndommens
mønstre”
I metoden arbejdes med fire tilknytningsmønstre i barndommen:
• Den sikre tilknytning, hvor forventningen er, at ”den anden”
er forudsigelig og hjælpsom.
• Den ængstelige og afvisende og undgående, hvor forventningen
er, at ”den anden” er utilgængelig.
• Den ængstelige og ambivalente, hvor forventningen er, at
”den anden” er inkonsekvent.
• Den ængstelige og disorganiserede og desorienterede, hvor
forventningen er, at ”den anden” er uforudsigelig.
Det tilknytningsmønster, der har været gældende i barndommen,
tages med op i voksenlivet. I de tilfælde, hvor tilknytningsmønstret
stiller sig hindrende i vejen for en beboers udvikling, kan det være
værd at sætte ind på at få ændret de gamle mestringsstrategier, eller
som et minimum få beboeren til at turde afbøje eller nuancere
sin måde at udtrykke sin afhængighed/uafhængighed på.
Medarbejdernes opgave er i deres møde med beboer ne præget
af en stadig tillids afprøvning med en skepsis udadtil og indadtil,
og måske også iblandet følelser af skyld og skam. Der stilles derfor
store krav til medarbejdernes evne til at skabe og fastholde kontakt
og til at holde den rigtige balance mellem at være givende og modtagende.
I de tilfælde, hvor en kontaktperson mener, at det kan være til
inspiration for og udvikling af en beboer, tilbyder kontaktpersonen
beboeren, at de kan ar bejde med den udvikling.
Hvis beboeren er indforstået, interviewer kontaktpersonen beboeren
ud fra et stan dardiseret skema. På baggrund af svarene udarbejder
kontaktpersonen bagefter – i enrum – forslag til konkrete
handlemuligheder, beskriver dilemmaer i kontakten, visionen, mål
og praksis.
Dette fremlægges for kollegaer og drøftes, inden beboeren får det
forelagt. Beboeren får dernæst tid til at reflektere over det, og det er
muligt for beboeren og kontakt personen at arbejde videre med det.
I det videre arbejde med mestringsstrategier bliver kontaktpersonen
proces konsu lent i samtalerne med beboeren i stedet for alene
at være rådgiver. Samtalerne bliver strukturerede og fokuseret på
handlinger og på løsninger, og der bliver fulgt op på emner, som
kontaktpersonen og beboeren har talt om tidligere.
Vi har bygget videre på JTI-modellen for samarbejdet i medarbejdergruppen
i det forløbne år, og har brugt modellen til at tydeliggøre
medarbejdernes præferencer. Fokus har ligget på den enkeltes
ansvar for egne arbejdsopgaver, og på at helheden kun fungerer
optimalt, når alle påtager sig dette ansvar.
Vi har derfor på en del af personalemøderne og på det årlige internatskursus
koncentreret os om at videreudvikle den enkeltes
forståelse af ansvar for egne opgaver samtidig med, at alle skal
fungere i en helhed.
I ledelsen må vi konstatere, at Blå Kors Pensionat fortsat er en
arbejdsplads med et fantastisk godt personale med høj faglighed,
selvstændighed og ansvarsfølelse og en vilje til at fællesskabet skal
fungere.

Opkvalificering af opholdet i Pensionatet
Vi må erkende, at de fleste af vores beboere ikke føler sig fysisk
godt tilpas, navn lig ikke i begyndelsen af deres ophold i Pensionatet.
Derfor satte vi i det tidlige forår gang i et forsøg med at tilbyde
fysiske træning til beboerne. Det skal hjælpe dem til at komme i
bedre form og samtidig få en bedre fornemmelse af deres krop.
Hver fredag formiddag kommer en instruktør fra et Fitnesscenter
og er med til at forberede beboerne på det for løb, de kort efter
skal tage del i på selve fitnesscentret. In struktøren tager også med
tilbage til Pensionatet, så hun kan fornemme, hvordan bebo erne
klarer det. Det er langt fra alle beboere, som ønsker at deltage, men
der har været tilstrækkeligt mange med et tilstrækkeligt stort antal
gange til, at vi tør sige, at det har været en succes.
En anden fysisk aktivitet, vi har gjort mere ud af end tidligere, er
fodboldtræning. Sidste vinter trænede vores hold hver torsdag
aften i en gymnastiksal, og da det blev
muligt at spille udendørs, begyndte vores
hold at træne sammen med et hold
fra Ombold. Det kom i stand efter at vores
hold havde deltaget i Ombolds Københavns-mesterskaber.
Ombold er en delvist frivillig, selvejende
institution, som arrangerer og sørger
for, at hjemløse og andre socialt udsatte
kan dyrke idræt og spille fodbold, specielt
gade fodbold, på lige fod med andre
mennesker. Ombold står også for landsdækkende
fodboldstævner.
Pensionatet kunne derfor i sommer
sende en busfuld beboere, Husets venner
og et par medarbejdere til Ålborg
til DM i hjemløsefodbold. De kom hjem
med en pokal for 1.pladsen i B­finalen
og havde haft en fantastisk tur. Sidst i
august deltog vores hold i en turnering
på Lindegården i Roskilde, og her kom
spillerne stolte hjem med sejrspokalen.
Vi har altså på alle måder haft stor glæde
af fodboldtræningen og af at være
med i Ombold.
Vi er gået i dialog med Høje-Taastrup Kommune om at få teaterprojektet
realiseret, således at projektet også kan blive et sted, hvor
vores beboere og Husets venner kan komme i jobtræning, fleksjob
eller få en jobtilskudsordning. Det vil slå mange fluer med et
smæk, når projektet realiseres, fordi det samtidig vil give de beboere,
som bliver omfattet af det, en fornyet livskvalitet og et fælles
mål at arbejde på.
Fysisk træning
Fodbold
Teaterprojekt
11

Efterværnsarbejdet
12
En væsentlig
opgave er,
at beboerne
får et rart og
velfungerende
hjem
Det i forvejen ret omfattende efterværnsarbejde er blevet yderligere
forbedret. Vi har systematiseret vores indsats ved at udarbejde
nogle nye og mere omfattende afkryds ningsskemaer (huskesedler)
til de enkelte dele af arbejdet, når en beboer har fået til budt en lejlighed,
så vi er sikre på at yde hjælp til alle dele af den opgave, det
er for en beboer at skulle flytte fra Pensionatet til et liv i egen bolig.
Der er et afsnit i huskelisten om selve det at se på lejligheden,
skrive kontrakt, søge om lån til indskud og sørge for de øvrige
praktiske ting i forbindelse med at få en bolig. Et andet afsnit handler
om det, beboeren skal huske før indflytningen, f. eks. aftaler
med banken, tilmelding til forsikring, licens, elforsyning o. lign.
Vi spørger til behovet for hjælp med at indrette lejligheden, f.eks.
ting, der skal bru ges boremaskine til. Beboeren skal også huskes på
adresseændring i Folke registret og flyttemeddelelse til læge, tandlæge,
familie og andre.
Før udflytningen taler vi desuden med beboeren om behov for
hjemmehjælp eller hjemmepleje, vaskeordning eller madordning
og om de tilbud, vi kan give i forbindelse med vores efterværn.
(Se Huskeskemaet, bilag 22).
De fleste af vores beboere har hverken møbler eller køkkengrej,
og de har heller ikke penge til at købe noget. De kan dog i reglen
få en etableringsydelse fra kommunen, så de kan anskaffe en seng
og måske en stol og et bord. Men resten mangler. Og da vi ser det
som en væsentlig opgave at hjælpe beboerne til at få et så rart og
velfungerende hjem som muligt, har vi sendt en ansøgning til en
række fonde om midler til at indkøbe startpakker til beboere. Startpakkerne
skal indeholde de meste basale ting såsom dyne, pude,
sengetøj, håndklæder, viskestykker og karklude, gryde, pande, tallerkener,
glas og bestik og tilsvarende nødvendigt udstyr. Vi har
regnet ud, at vi kan sammensætte en startpakke med det allermest
nødvendige for 2.000 kr.
På nuværende tidspunkt har vi kun hørt fra en fond, som gav
afslag.
Efter udflytningen holder vi fortsat kontakt med beboerne, og
kontaktpersonerne fungerer stadig som kontakt person for dem,
hvis de ønsker det. De tidligere beboere, som vi ikke har set eller
hørt noget til igennem et stykke tid, ringer vi til for at høre, hvordan
det går.
I det omfang, vi hører om det, rykker vi ud og hjælper beboere,
som er ved at miste deres lejlighed. Det kan være, at de ikke har
fået betalt huslejen. Så hjælper vi dem til at få en ordning med kommunen
og/eller udlejer, så de kan beholde boligen.
Bliver en af vores tidligere beboere alvorligt syg, træder vi til og
hjælper med det, den syge ikke selv magter at klare, f.eks. i forhold
til kontakt til kommunen. Vi kan også tilbyde et restituerende ophold
i Pensionatet af fire ugers varighed.
Pensionatets dør står åben for de tidligere beboere, kaldet Husets
venner. De kan komme på besøg og deltage i måltider mod betaling,
og de kan deltage i vores udflugter og arrangementer, inkl.
ferieture. Vi hjælper dem med at passe på sig selv, og husker dem
på at blive klippet og lignende. Vi giver dem omsorg ved at sende

dem hilsner til jul og fødselsdag, og vi inviterer dem til jule- og
nytårsaften og til at fejre deres fødselsdage, ligesom de også altid
er inviteret med til Pensionatets sommerfest i haven.
Tilsynet kommer i begyndelsen af 2012, men vi har i 2011 fortsat
vores dialog med Tilsynet om, hvorvidt vi gør nok for at lære beboerne
almin delig daglig livsførelse, ADL. Tilsynet anbefalede i sin i
øvrigt flotte rapport i 2010, at Pensionatet holder madlavningskurser
eller -øvelser. Det har vi tidligere gjort, men der var meget få og
til sidst ingen beboere, som deltog.
Vores vurdering er, at beboerne synes, det er pinligt at indrømme,
at de ikke aner, hvordan man laver mad. Det er et nederlag, de
ikke har brug for, og som vi ikke ønsker at påføre dem. Vi prøver
derfor at give dem en håndsrækning på anden vis:
Dels giver vi beboere en sund og nærende kost, som gerne skulle
give dem lyst til og interesse for god mad. Og dels giver vi de beboere,
som flytter i egen bolig, en koge bog med letforståelige opskrifter
til én person som en indflytningsgave (Det er den kogebog, der
er skrevet specielt til hjemløse på initiativ af Pensionatet). Endelig
kan tidligere beboere komme og spise hos os for en billig penge.
Derudover har vi en række aktiviteter og øvelser som et led i
ADL-træningen, og vi rådgiver og guider om personlig hygiejne.
Når det er nødvendigt, hjælper vi beboer ne til at lære at vaske tøj.
ADL­træningen omfatter:
- Rengøring af fælles arealer
- Rengøring af eget værelse
- Rengøring og opvask i køkkenet
Beboerne går desuden til hånde i køkkenet med forefaldende
arbejde i det omfang, som kokken finder muligt inden for rammerne
af reglerne for hygiejne i et institu tions køk ken. Det giver beboerne
en mulighed for at orientere sig lidt om, hvad der foregår i et
køkken, uden at deres mangel på viden udstilles for andre.
Af de mere udadvendte færdigheder hjælper vi beboerne med:
- at købe tøj og andre fornødenheder
- at gå i banken og at få styr på økonomen herunder at
indgå afdragsordninger og få gældsrådgivning.
Beboere, som ønsker det, kan få hjælp af Pensionatets bogholderi
til at administrere deres økonomi.
Når Pensionatet har fitness, motion og fodboldtræning som en
del af tilbuddene i hver dagen, er det ikke kun for, at beboerne kan
få styrket musklerne og komme i bedre form, fysisk og psykisk.
Det er i høj grad også for at styrke deres egenomsorg.
Før beboerne flytter til egen bolig, bliver det nøje drøftet, hvordan
de gerne vil have en hverdag til at fungere, når de er flyttet, og de
får råd og vejledning om, hvordan de kan nå deres mål. Beboerne
får desuden hjælp til indretningen af deres egen bolig.
Det er meget individuelt, hvad den enkelte beboer har behov for,
eftersom hjemløs hed opstår på baggrund af mangeartede problematikker.
Vi lægger derfor stor vægt på, at det også er individuelle
løsninger, som fremgår af den enkeltes beboers ”pæda gogisk forandringsplan”.
Derfor er det også meget individuelt, hvor og hvordan
personalet guider de enkelte beboere og på hvilke områder.
Tilsyn – og hvad
vi gør for
ADL-træning
Det skal
styrke
egenomsorgen
13

Jobkonsulent
Service og
omdømme
Dokumentation af vores arbejde
Akkreditering
Danmark
14
Et
rygeforbud
vil sende de
fleste ud af
huset
Vi mener, at Pensionatet gør et stort arbejde for at afdække beboernes
ADL- færdig heder, og at vi har mange forskelligartede tiltag,
som imødekommer beboernes be hov for at lære disse færdigheder.
Vi mener derfor, at Pensionatet allerede lever op til det, som Tilsynet
efter lyste med sin anbefaling.
Tilsynet gjorde desuden en bemærkning om, at vi burde gøre
Pensionatet røgfrit. Det ville desværre nok sende de fleste beboere
uden for huset en stor del af tiden. Vi har derfor skrevet til Tilsynet,
at vi har valgt en rygepolitik, der ligger inden for lovens rammer,
og har benyttet lovens mulighed for undtagelser og indrettet den
ene tv-stue med en kraftig udsugning.
Her kan beboere, som ønsker at ryge, have mulighed for det. Beboere,
som ikke øn sker at sidde i røg, kan samles i den anden stue,
hvor der også er et tv. Personalet yder desuden i overensstem melse
med vores sundhedspolitik støtte og vejledning til beboere, som
ønsker at holde op med at ryge, ligesom professio nelle evt. kan
inddrages ved ønske om rygestop.
Vi har stadig et ønske om, at Pensionatet kunne ansætte en jobkonsulent.
Vi må erkende, at selvom vi stadig har beboere, som ønsker
at komme i arbejde, er beboergruppen generelt i en mere ringe forfatning,
end den var for bare nogle år siden.
Men konjunkturerne er heller ikke gunstige for folk, der søger
arbejde uden at have så meget at byde på. Vi mener dog, at vi ville
kunne hjælpe flere, hvis vi havde vores egen jobkonsulent, som
målrettet kunne arbejde med vores beboeres jobmuligheder.
Med breve til sagsbehandlere i kommunerne har vi forsøgt at sprede
information om den behandling, vi kan tilbyde borgere, der flytter
ind i Pensionatet. Men der er ingen tvivl om, at vi kan gøre mere
for at gøre Pensionatet kendt i offentligheden, både som et sted,
hvor mennesker kan få det bedre, og som et sted der arbejder seriøst
på at dokumentere det sociale arbejde.
Informationsarbejde er ofte underprioriteret, fordi det ikke er en
primær opgave. Man skal dog ikke undervurdere betydningen af
at skabe sig et godt ry i offentlig heden, for mens et dårligt rygte
kan komme helt af sig selv, kræver det en aktiv indsats i forhold
til omverdenen at skabe et godt ry.
Pensionatet har nu været akkrediteret hos Akkreditering Danmark
i mere end to år. En af de mange gevinster ved denne kvalitetsmærkning
er, at medarbejdernes daglige indsats bliver synliggjort,
fordi vi nu er tvunget til at sætte ord på handlinger og beslut nin ger
i Pensionatet. Det bliver derved også synliggjort på skrift, at vi har
en yderst motiveret og engageret gruppe medarbejdere.
Til trods for, at akkrediteringen har pålagt os nye arbejdsopgaver
ud over, at vi i de senere år i forvejen har iværksat en stribe nye
undersøgelser, og at vi har sat i gang i nye aktiviteter, bliver arbejdsopgaverne
mødt med velvilje og entusiasme, uanset at alt det
nye giver medarbejderne nye udfordringer. Medarbejderne giver

udtryk for, at de er tilfredse med at være medinddragede og medansvarlige
for vores arbejds opgaver i Pensionatet.
Vi har fået svar på vores fornyede skriftlige forespørgsler hos sagsbehandlere
og andre eksterne samar bejds partnere om, hvordan de
oplever Pensionatet. Vi anses i følge de allerfleste svar for at være
en god samar bejds part ner.
Vi ser det som vores rolle at sikre dialogen og kommunikationen
mellem beboer og kom mune. Der ud fra må vi reagere og sikre, at
vi får afstemt forventningerne mel lem sagsbehandlere og os. Vi må
gøre det helt klart, hvem der gør hvad. Sagsbehand lere har én rolle,
og vi i Pensiona tet har en anden rolle, der også er defineret af, at vi
går sammen med beboerne hver dag. Vi skal være dem, der hele
vejen igennem har overskuddet til at gå ind og få beboere og kommune
til at tale sammen på en kon struk tiv måde.
Siden 2009 har kontaktpersonerne udfyldt et udviklingsskema
for hver bebo er til brug for en kort lægning af beboernes udvikling.
Under hele opholdet bliver hver beboer jævnligt spurgt af sin
kontakt person om sin egen oplevelse af den udvik ling, han eller
hun har gennemgået, mens de har boet i Pensio na tet.
Både beboere og kontaktpersoner svarer på de samme spørgsmål
om, hvordan de hver især synes, at det går for beboeren. Spørgsmålene
kommer ret vidt omkring fra alment velbe fin den de til drikketrang,
tandproblemer og muligheder for at få et arbejde.
Formålet med udviklingsskemaet har primært været at få et
materiale, som på længere sigt skulle dokumentere virkningen af
vores arbejde. På kort sigt har skemaet imidlertid vist sig at være
et glimrende udgangspunkt for en jævnlig dialog mellem beboer
og kontaktperson om beboerens udvikling med det pæda gogiske
sigte at få beboeren til at indse og ændre uhensigtsmæssig ad færd.
Den del af arbejdet har vi skullet gøre os nogle erfaringer med, før
vi nu for alvor kan tage det til os som et nyt pædagogisk redskab.
Vi har også haft visse begyndervanskeligheder med spørgeskemaet,
som var for langt, og som havde nogle spørgsmål, det var
svært at svare entydigt på. Efter disse begyn dervanskeligheder anvender
vi nu et revideret skema.
Det har vist sig, at skemaerne giver os et meget spændende materiale.
De viser hurtigt et mønster for den enkelte, og når man ser
på skemaerne samlet, giver de et godt overblik over, hvor problemerne
mere generelt ligger.
Det betyder, at vi vil kun ne bruge statistikken i skemaerne til at
videreudvikle pædagogikken.
F. eks. ved vi fra besvarelserne på udviklingsskemaerne, at ca.
halvdelen af bebo erne drikker inden for de første 14 dage. Og når
vi nu ved, at en beboer sikkert får drikketrang, kan vi bruge vores
viden pædagogisk ved at spør ge: ”Hvis nu du får trang til at
drikke, hvad kan du så gøre i stedet for?”
Hidtil har vi ikke sat så målrettet ind så hurtigt efter beboerens
ind flyt ning, fordi vi ikke var klar over, at mange af beboerne regnede
det for en selvfølge, at de ville drikke forholdsvis kort efter
Spørgeskema til
samarbejdspartnere
Resultater af
udviklingsskemaet
Fra statistik
til pædagogik
15

16
indflytningen. Med en hurtigere indsats får vi en stør re chance for
at hjælpe beboe ren til et rusfrit, eller i hvert fald mindre belastet liv.
Udviklingsskemaerne har også givet os en forståelse af hvilket
ord valg, vi kommer længst med i vores arbejde. F.eks. er alle beboere
klar til at sige, at de føler sig stressede, mens de næppe ville
sige, at de følte sig urolige. De er også klar til at tale om, at de føler
sig frustrerede. Det er altså ud fra ord som stress og frustreret, at
vi kan arbejde videre. Og måske oplever beboerne mere, at de er
stressede, end at de f.eks. er bange, mens kontaktpersonen har den
oplevelse, at beboeren er bange. Måske oplever beboerne det som
et luksusproblem at være bange.
Det foreløbige dokumentationsmateriale har desuden givet os en
ny forståelse af, hvor vi skal sætte mere ind med støtte, og hvor
vi skal passe på med ikke blot at være et spejl af hinanden eller
af kommunens sagsbehandlere. F. eks. er der
en tendens til, at beboerne overvurderer deres
egen indflydelse på deres aktivering, og at de,
som tiden går, er tilbøjelige til at opfatte kommunens
indsats for at få dem i aktivering som
en tvang.
Kontaktpersonerne har derimod haft en tendens
til at overvurdere beboernes evne til eller
ønske om at samarbejde med kommunen om
deres aktivering. Og kontakt personerne har
haft en overvejende positiv holdning til beboernes
mulig heder for med tiden at kunne udføre
en eller anden form for arbejde. Det kan
have betydet, at kontaktpersonerne måske
mere eller mindre bevidst har taget parti for
kommu nen i forhold til aktivering.
Beboerne kan have følt kommunens forventninger
om parathed til aktivering som et alt for
stort forventningspres. Ofte vil beboerne opleve
det som alt for forplig ten de at skulle ud i
et akti veringsforløb. Måske har beboerne også
følt sig ladt lidt i stikken, fordi de har fornemmet
en opbakning fra kontakt personen til
kom mu nens ønske.
Her er altså en forskel i opfattelse og holdning,
som kontaktpersonerne nu er op mærksomme
på og kan handle ud fra, bl.a. ved at orientere kommunen
om vores viden, når de deltager i møder mellem kommunen og
beboere. Det er urealistisk at stille krav om, at vores beboere skal
være parate til at påtage sig faste forpligtelser. De magter det ganske
enkelt ikke efter så mange års med omsorgssvigt, mang len de
nære relationer og tillid til andre mennesker samt misbrug.
At det kan være et utaknemmeligt arbejde at hjælpe andre mennesker,
har udvik lingsskemaerne også tydeliggjort. Vi kan se ud af
besvarelserne, at beboerne f.eks. ikke tror på betydningen af den
hjælp, de får til at få styr på døgnrytmen.
Når beboerne har været i Pensionatet i et stykke tid, svarer de, at

det er dem selv, der styrer det med at stå op om morgenen og gå i
seng om aftenen, hvis det da ikke er tilfældigheder, der afgør det.
Medarbejderne derimod oplever, at beboerne efterhånden får
mere styr på døgn rytmen, men at beboerne også er meget selvbevidste
og måske endda selvover vur derende i det spørgsmål. Beboerne
tilskriver det i hvert fald ikke i særlig grad, at det skulle være
medarbejdernes indsats, der gør, at de efterhånden får en mere
normal døgnrytme.
Men selv om man kan konkludere, at det nogle gange er en utaknemmelig
opgave at hjælpe andre med at hjælpe sig selv, og at der
hverken er ære eller beundring i det, så er det en god konklusion,
fordi beboerne skal have den opfattelse, at de selv har gjort arbejdet
med at komme videre. Klap på skulderen får man af chefen –
ikke af beboerne.
Arbejdet med at klarlægge og videreudvikle resultaterne af
udviklings skemaet fortsætter i det kommende år.
Da vi har en mistanke om, at mange af vores beboere lider af PTSD,
posttraumatisk stresssyndrom, søgte vi i forsommeren Socialministeriet
om støtte til et forskningsprojekt, som ikke blot skulle omfatte
beboere i Pensionatet, men også beboere fra andre bosteder.
Leder af forskningsprojektet skulle være ledende psykolog ved
Rigshospitalets Krisepsykologiske Enhed Anders Korsgaard, som
er landets førende ekspert inden for PTSD-problematikkerne.
Vi fik afslag fra ministeriet, men har bestemt ikke opgivet
projektet. I det kommende år søger vi fonde.
Tre værelser er blevet flot renoveret med gulvafslibning og maling.
Vi vil gerne tage fat på renovering af yderligere nogle værelser,
men det må vente, til vi er sikre på at have råd til det.
Vi har taget et nyt nøglesystem i brug, og det fungerer godt. Det
er et system med en elektronisk brik, der låser dørene op. Vi skal
dog lige vænne os til, at selv om en dør i princippet står åben for
medarbejdere og beboere – f. eks. ind til ledelsens eller bog holderens
kontor – så er den i realiteten låst, så snart den er lukket. Det
er derfor ikke nok at sige ”kom ind”, når nogen banker på. Man
skal rejse sig og lukke døren op. (Se Tilstandsrapport, bilag 23)
Takket være den høje standard har Pensionatets køkken fået tildelt
endnu en smiley af Levnedsmiddelkontrollen i 2011, og vi er derfor
fortsat i kategorien Elite.
For at få Elite-status kræver det, at kokken har godt styr på hygiejnen
i dagligdagen, og at de øvrige medarbejdere tjekker egenkontrollen,
når kokken ikke er til stede. Ud over kokkens høje standard,
kræver det derfor også et samarbejde med de øvrige medarbejdere.
Vi har skærpet vores opmærksomhed på beboernes kost yderligere,
fordi mange af dem lider af B-vitaminmangel og anden uba-
”Klap på
skulderen
får man af
chefen – ikke af
beboerne”
Forsknings projekt
De fysiske rammer
Huset
Køkken og
daglig kost
17

Brandsyn
Høje-Taastrup
Kommune
18
lance i deres krop. Og særligt har vi haft fokus på mennesker med
sukkersyge.
Det årlige brandsyn fandt sted i marts, hvor brandinspektøren gennemgik
huset. Der var ingen bemærkninger.
Pensionatets beboerrådsformand og forstander er kommet med i et
Udsatteråd, som Høje Taastrup kommune har nedsat. Det består af
10 medlemmer.
Samarbejdet med kommunen er i det hele taget blevet tættere.
Den nærmeste chef i kommunen, centerchefen på social- og handicapområdet,
har vist stor interesse for at høre om vores erfaringer.
For at sikre, at vi får det bedste samarbejde om beboerne, har vi
haft besøg af kom munens fremskudte sagsbehandler, som tager
sig af alle hjemløsesager i Høje-Taa strup. Tilsvarende har vi to gange
haft besøg af kommunens Bostøtte­team, som skal støtte nogle
af beboerne, når de flytter i egen bolig.

Analyse af statistikker for 2011
Hovedparten af det statistiske materiale, der er udarbej det
for 2011, er hentet fra det elektro niske journalsystem PCD,
der blev indført i 2003. Derfor vil der i største delen af det
statistiske materiale ikke være sammenlignelige tal længere tilbage
end til 2003. Til gengæld har PCD gjort det muligt at udarbejde
statistik over flere forskellige emner.
De analyser, der behandler indskrivninger i 2011, medtager kun
personer indskrevet i kalen deråret 2011. Det betyder, at de 17 beboere,
der allerede boede på Blå Kors Pensionat ved årets start,
ikke er talt med i indskrivningerne.
De er dog synlige i opgørel sen over udskrivninger, ligesom de er
medtaget i statistikken over antal opholdsdage, fordi det giver det
mest rigtige overblik over antallet af opholdsdage.
Der har været 40 indskrivninger i 2011. Det svarer til en gennemstrømning
på 3,33 nye beboe re hver måned. Eller sagt på en
anden måde, at beboergruppen er udskiftet 2,35 gange i løbet af
2011.
Antallet af indskrivninger er lidt højere end sidste år, men lavere
end tidligere år, fordi bebo er ne har boet i læn gere tid på Pensionatet.
Antallet af beboerne, som har boet på Pensionatet i mere end
6 mdr. og antallet, som har boet her i over et år, er dog blevet procentvis
mindre end året før.
Det skyldes formentlig, at nogle af dem, som har boet her meget
længe, fik andre mu lig heder i løbet af 2011. Men der er mange pa-
Indskrivninger
19

Statsborgerskab
Henvist fra
20
Beboerne
kommer,
når de er
motiverede
for
forandring
Aldersfordeling
De fleste har
et alkohol -
misbrug,
men 17,5
pct. har intet
misbrug
Misbrugsproblemer
rametre, som har indflydelse på opholds længden og dermed også
på antal indskrivninger.
(Se Antal opholdsdage, bilag 9,)
Der er 90,24 pct., som har dansk statsborgerskab. Det er et lille fald
i forhold til tidligere år. Der har også været et par beboere, som er
danske statsborgere, men hvis forældre kommer fra ikke-vestlig
kultur.
Det er bemærkelsesværdigt, at antallet, som selv har henvendt sig,
har ligget på over 50 pct., lige siden vi overgik til dette journalsystem,
i enkelte år endda over 70 pct. Det indi kerer, at gruppen er
selvstyrende og i høj grad selv træffer sine beslutninger.
Beboerne kan have hørt om Blå Kors Pensionat mange forskellige
steder, dog især fra tidligere beboere, men de henvender ikke, før
de selv vil og synes, at der er behov – det vil sige, når de er motiverede
for at skabe forandring i deres liv.
Dette kan kun være med til at under støtte, at det var en god beslutning,
Folketinget traf, da selvmøderprincippet blev fastholdt
på hjemløseområdet, og det er vores håb, at Folketinget vil fastholde
beslutningen, selv om der kan være pres fra KL (Kommunernes
Landsforening) for, at kom munerne skal overtage visitationen.
Der ud over har der kun været små ændringer i det hidtidige
mønster. Dog har der ikke tidligere været så mange henvist fra sygehuse,
hvor somatisk og psykiatrisk behandling er slået sammen.
(Se Henvist fra, bilag 10)
Aldersfordelingen har gennem de sidste mange år ligget meget
konstant på en hoved gruppe, der er mellem 35 og 50 år. Og det er
forsat den største gruppe, men der er pro centvis flere, som er mellem
50 og 59 år. I 2011 har der været flere end tidligere under 30 år.
Det er ikke uproblematisk for et ungt menneske på under 30 år,
som er i gang med at forme sin selvstæn dighed, at komme ind i en
gruppe af beboere, som meget velme nende ønsker at hjælpe, men
nogle gange kommer til at overskri de den unges integritet.
Det med at skulle skabe sig en tilværelse, efter at man har overstået
puberteten, er væsentligt for et menneske. Og det kan være
svært, når man bor på et hjemløsetilbud.
Antallet af kvinder ligger på niveau med tidligere år. Men fordi
det samlede antal ind skrivninger ikke var så højt som for år tilbage,
er antallet af indskrevne kvinder steget forholdsmæssigt. Stigningen
har haft den fordel, at kvinderne har haft nogle af eget køn at
skabe relationer til.
(Se Aldersfordeling, bilag 11)
”Misbrugsproblemer ved indskrivningen”, hedder det i statistikken
over beboerne. Men statistik er taknemmelig, for hvordan
define res et misbrug? Og hvordan vil det se ud, hvis der laves en
tilsva rende statistik ved udskrivning? Det er et af de emner, som
er med i Forløbsstudie, som gennemføres i alle Blå Kors-bosteder.
Det har vist sig, at flere beboere i 2011 ikke havde nogen form
for misbrug. Det er en stigning til 17,50 pct., hvilket er det højeste

siden 2003. Det er forsat alkoholmisbruget, som er et problem for
over 50 pct. af beboerne.
(Se Misbrugsproblemer, bilag 12)
Der er et enkelt område, hvor opsvinget fra 2009 er fastholdt: Antallet,
som har fået anvist lejlighed, er fastholdt på omkring 50 pct.
og i 2011, er den oppe på 55 pct. Det ses af statistikken, at kommunerne
har ydet en stor indsat for at anvise lejligheder.
Der er til gengæld ikke de store udsving i statistikken over, hvor
beboerne er indskrevet fra. Dog kan det nævnes, at antallet, som
procentvis kommer fra eget hjem, igen er faldet og kun for tredje
gang over de sidste 9 år er under 40 pct. Det dækker over flere
grupper: Dem som har brug for at flytte ind på Pensionatet for en
kort periode for så igen at flytte hjem i egen lejlighed, og dem som
er kommet i hus lejerestance og bliver opsagt fra lejlig heden.
Nogle af de opsagte har ikke søgt om hjælp til at klare huslejerestancen,
andre har søgt hjælp, men har fået afslag. Det er dog
lykkedes at hjælpe nogle stykker med at kunne bevare lejligheden,
trods huslejerestance. For det er en betydeligt bedre økonomisk
forret ning at betale husleje restancen, da det vil blive betragteligt
dyrere, både for det enkelte menneske og for samfundet, at beboeren
skal flytte ind på Pensionatet (eller et andet hjemløsetilbud)
for så igen at blive etableret i en lejlighed. Det er særdeles positivt,
at de fleste får en lejlighed eller flytter tilbage til egen lejlighed.
Der er færre, som kommer direkte fra gaden, men stigningen i antallet
af de, som kommer fra andre hjemløsetilbud, opvejer faldet.
(Se Indskrevet fra, bilag 13 og Udskrevet til, bilag 14)
Indskrevet fra
- udskrevet til
”Positivt, at
de fleste får
en lejlighed
eller flytter
tilbage
til egen
lejlighed”
21

Udskrivningsmåde
Forsørgelsesgrundlag
Kommunalt
tilhørsforhold
Husets venner
22
Det er vigtigt, at personalet hele tiden er bevidste om at skabe gode
rammer for et ophold og dermed også gode rammer for en udflytning.
Det er vigtigt, at opholdet på Pensionatet får en god afslutning, og
at beboeren kan bruge det som afsæt for at komme videre i sit liv.
I 2009-2011 har der ikke været nogen bortvisninger fra Pensionatet,
hvilket i sig selv er positivt. Og det er særdeles positivt, at der
forsat er over 70 pct., som flytter planmæssigt. Det høje niveau har
det ligget på de sidste 8 år. Men vi skal som personalegruppe hele
tiden arbejde på at få dette tal endnu højere op, og det kræver, at
der arbejdes med en god proces, helt fra indskrivningen og til beboeren
igen flytter. Den vil næppe nå de 100 pct., og det er heller
ikke målet. For så kan man have en begrundet frygt for, at beboerne
under lægger sig personalets ønsker, frem for at udleve egne.
(Se Udskrivningsmåde, bilag 15)
Der har de sidste 3­4 år været talt meget om finanskrisen, og den
har kunnet mærkes mange steder i samfundet. Arbejdsløsheden
stiger, og det ses også af statistikken over forsørgelsesgrundlag
ved udflytning.
Procentvis er lønindkomsten faldet de seneste par år, og den har
ikke tidligere været under 10 pct. Det er en bekræftelse på, at ufaglærte
har sværere ved at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet,
og vi ved fra Brugerundersøgelsen, at hovedparten af beboerne
ikke har en uddannelse.
(Se Forsørgelsesgrundlag ved indflytning, bilag 16, og
Forsørgelsesgrundlag ved udflyt ning, bilag 17)
Kommunerne er opmærksomme på, at de har borgere boende på
Pensionatet. Det er posi tivt ud fra den betragt ning, at kontakt er
positivt frem for ingen kontakt. Ganske få dage efter, at en borger
er flyttet ind på Pensionatet, får kommunen en henvendelse om, at
der ønskes et handleplansmøde og får dermed også en tilkendegivelse
af, at borgeren bor på Pensionatet.
Fordelingen af, hvorfra beboerne kommer, er spredt ud over hele
hovedstadsområdet. Men hovedparten kommer forsat fra Høje-
Taastrup Kommune. Der er 17 pct. færre, der bliver udskrevet til
Høje-Taastrup Kommune, end der bliver indskrevet derfra. Det ser
ud som om, de bliver fordelt over flere andre kommuner.
Der er til stadighed en opmærksomhed på, at Pensionatet skal
promoveres i alle kommu ner i nærheden, for ellers vil antallet af
kommuner, som benytter sig af Pensionatet, blive indskrænket. Vi
har set fra år tilbage, at efter at der har været holdt informationsmøde
med sagsbehandlere i en kommune, bliver Pensionatet benyttet
derfra.
(Se Kommunalt tilhørsforhold, bilag 18)
Tidligere beboere (Husets venner) har været på besøg 3.362 gange
i løbet af 2011. Det er et antal, som har ligget forholdsvis konstant
over mange år. Det svarer til et gennem snitlig dagligt antal besøg
på lidt over ni i 2011.
De mange besøg bekræfter det resultat, som bl.a. kom frem i Ef-

fektmåling 2005, nemlig at arbejdet for og med mennesker med
hjem løseproblematikker er langstrakt, og vi tager de mange besøg
som et udtryk for, at der er stort behov for, at Pensionatet har åbne
døre.
Der har ikke været nogen ændringer i antallet af besøg, selvom
der er blevet åbnet et værested i Taastrup, og selv om kommunen
har ansat Bostøtte­ medarbejdere. For det ene behøver ikke at udelukke
det andet. En del vil forsat komme på Pensionatet med den
be grundelse, at det er her, de føler, de har en relation, som betyder,
at de kan komme. Andre vil både benytte sig af Bostøtte­medarbejderne,
komme i værestedet og forsat komme på Pensionatet, fordi
det er et netværk for dem.
(Se Samlet antal besøg af Husets venner, bilag 19)
I 2011 har der været meget fokus på fitness og fodboldtræning. Det
afspejler sig i de aktiviteter og arrangementer, der har været i løbet
af året. For når der bliver fokus på et sted, må der være begrænsninger
på andre områder.
Som det fremgår, har der også været brugt tid og energi på bordtennis.
Pensionatet har nemlig et par gange har deltaget i bordtennisturneringen
på Lindegården i Roskilde. Det har været nogle
hektiske dage med mange puljekampe, og et par stykker gik videre
derfra. Vi måtte også erkende, at der var mange gode bordtennisspillere
med i turneringen.
På Lindegården har Pensionatet også deltaget i fodboldturneringer,
hvoraf det den ene gang lykkedes at komme hjem med pokalen.
En stor sejr for de deltagende.
Der har fortsat været mange deltagere i de månedlige fællesspisninger,
hvor der ofte også er bankospil. Det er til morskab, men
også til den spænding, som naturligt ligger i banko-spillet.
Også i 2011 har Pensionatet været med i Taastrup teaterforening
Hver dag får
vi besøg af
mellem ni og
ti af Husets
venner i
gennemsnit.
Aktiviteter og
arrangementer
Det er vigtigt
at lave
forskellige
arrangementer
23

24
og været til flere forestillinger. Det er en lille fast skare, som holder
meget af at komme i teateret og på den måde blive kulturelt beriget,
ligesom andre bliver beriget af koncerter af forskellige slags.
Som beskrevet tidligere tager Pensionatet også på ture. Der har
været to weekendture til Jylland, hvor der både har været indlagt
noget kulturelt og så en superliga fodboldkamp med holdet fra
Vestegnen. Både lige før og efter sommeren har der været et par
længere ture.
Det har altid været vigtigt for personalet på Pensionatet at lave
forskellige arrangementer. Og ofte arrangementer som beboerne
selv har været med til at finde frem til. Der er stor åbenhed fra
personalets side til at støtte beboerne i at arrangere ting, ligesom
der er nogle helt faste arrangementer, som beboere og husets venner
ved kommer. Det kan være fælles spisningen den sidste fredag
i måneden. Eller teaterturene, som er fast fra år til år. Her har de,
der har lyst, også mulighed for at være med til at bestemme hvilke
teaterstykker, der skal købes billetter til.
Aktiviteterne og arrangementerne er en god adspredelse i en
hverdag, der ofte kan være præget af frustrationer og stress, og de
er med til at gøre, at man kan tænke på noget andet og forhåbentlig
derved kan se på tingene på en anden måde.

Mål for Blå Kors Pensionat i 2012
Pensionatets mål for beboernes opholdstider er fra 2012 formuleret
i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune. Ved
siden af disse mål har Pensionatet sine egne mål for de kommende
år.
Høje-Taastrup Kommunes overordnede målsætning er at begrænse
opholdstiden på forsorgshjem til tre måneder for borgere, der er
parate til at flytte i en bo lig med den fornødne støtte. Høje­Taastrup
Kommune og Blå Kors Pensionat skal samarbejde tæt om at nedbringe
den gennemsnitlige opholdsvarig hed på pensionatet. Opholdstiden
er i øjeblikket i gennemsnit seks måneder.
Pensionatet skal orientere myndighedsteamet i Høje-Taastrup
Kommune inden for en uge, når der indskrives en ny borger. Alle
Høje-Taastrup borgere, der indskrives på Blå Kors Pensionat, skal
umiddelbart efter den første ”lønudbetaling” skrives op til en lejlighed
i mindst to almennyttige boligforeninger. Det er Pensionatets
opgave at sikre, at dette sker, og at indmeldelsesgebyret bliver
betalt.
På samarbejdsmøder drøftes udviklingen løbende i forhold til
den enkelte beboer. I de tilfælde, hvor beboere ikke har nogen penge,
lægger Blå Kors Pensionat ud, og beboeren afdrager beløbet til
Pensionatet de efterfølgende to-tre måneder. Eventuelle merudgifter,
som Pensionatet måtte få i den forbindelse, dækkes af Høje­
Taastrup Kommune ved årets udgang.
Hvis en Høje-Taastrup borger på Blå Kors Pensionat får et rime-
Resultatkrav
25

Projekt
”Den gode
udflytning”
Kompetenceudvikling
Akkreditering
Huset
26
ligt tilbud om en bolig og afviser dette tilbud, udskriver Pensionatet
beboeren på den dato, vedkom mende ellers skulle være flyttet
i egen bolig. Beboeren henvises i stedet til kom mu nen eller til et
andet herberg.
I praksis vil det dog være yderst sjældent, at det foregår på den
måde. Vores kontakt personer gør et stort arbejde med at informere
og støtte beboerne, når de er på vej ud til egen bolig.
I det kommende år vil Pensionatet sammen med Høje-Taastrup
Kommune arbejde på et fælles projekt ”Den gode udflytning”. Projektet
skal sikre en tydelig forvent nings afstemning og arbejdsdeling
mellem kommunen og Pensionatet ved udflytning af beboere,
og munde ud i fælles retningslinjer.
Blå Kors Pensionat har ansvar for at begynde processen.
Udviklingen af medarbejdernes kompetencer fortsætter i 2012 i
samarbejde med psykolog og supervisor Søren Kronberg. Det, vi
især arbejder med, er at lære at beskrive udvalgte beboeres mestringsstrategi
og at se, hvordan, strategien udleves i mødet med
andre mennesker, heriblandt kontaktpersonen, og derefter håndtere
beboernes måske uhensigtsmæssige strategier og hjælpe dem
til at ændre dem.
Blå Kors Pensionat Taastrup skal ansøge om at blive akkrediteret
igen i 2012, fordi der på det tidspunkt er gået tre siden akkrediteringen
i 2009. En akkrediterings periode er på tre år ad gangen.
Indtil da skal vi fortsat leve op til kravene i en akkreditering. Bl.a.
skal der foreligge dokumentation for vores arbejde, således at Akkreditering
Danmark ved et besøg en hvilken som helst dag på året
kan se og få dokumenteret, at Blå Kors Pensionat
lever op til de krav og standarder, som man er blevet
godkendt på ved akkrediteringen.
En anden følge af akkrediteringen er, at en række
procedurer skal revideres med jævne mellemrum.
Pensionatets værdigrundlag skal således tages op
til revision hvert 3. år, mens beredskabet skal revideres
hvert år. Sundhedspolitik og proceduren for
visitation skal ligeledes revideres hvert år.
For fremtiden vil en evaluering af Pensionatets
politikker og samarbejdsforhold også blive en
formaliseret del af det årlige arbejde, ligesom vi
f. eks. allerede årligt evalue rer forholdet til vore
samarbejdspartnere. Målet for 2012 er derfor, at
akkrediterings kravene forsat er implementeret i
Pensionatets årsrutiner. Og dernæst skal vi opnå
en fornyet akkreditering.
Brandalarmanlægget, som vi har fælles med Behandlingscentret,
skal renoveres eller udskiftes. Der indhentes flere tilbud, som vil
blive vurderet, når de foreligger.
Hvis det på nogen måde er muligt inden for budgettet, vil vi renovere
nogle flere værelser i 2012.

Naturligvis er det målet, at køkkenet fortsat har status af Elite-køkken.
Det er også vores mål, at vores kost følger med den nyeste viden
om rigtig ernæring og Sundhedsstyrelsens vejledning. Det er derfor
helt i tråd med vores hidtidige politik med frugtskål, salatbar
og en lav fedtprocent, at vi nu indfører mere fuld korns pasta og
upolerede ris.
Ligesom søfolk i gamle dage kunne komme til at lide beriberi
– en sygdom, der skyld tes mangel på B-vitamin – har mange af
vore beboere B-vitaminmangel i højere eller mindre alvorlig grad.
De værst ramte får naturligvis B-vitamintilskud, men helt generelt
øger vi kostens naturlige indhold af B-vitaminer med de nyeste tilføjelser
til middagsmaden. Medarbejderne vil under spisningen på
forskellig vis støtte de sundere, men måske ikke helt så populære
råvarer.
Vi indfører også en grøddag ind imellem i den kolde tid af året.
For at give beboerne noget at glæde sig til – og snakke om – har vi
hængt en tavle op i spisestuen, hvor vi skriver, hvad dagens middagsmad
er.
Potentialet i at etablere et teaterprojekt, ”Mulighedernes teater”
undersøges af Høje-Taastrup Kommune og Pensionatet i fællesskab.
Det skal undersøges, om det er økonomisk muligt i regi af Blå
Kors Pensionat at etablere et aktiveringstilbud, som kan anvendes
til beboere på Pensionatet og også til borgere, som ikke er tilknyttet
Pensionatet. Tilbuddet skal i givet fald ses som et alternativ til de
aktiveringstilbud, som kommunen i dag køber hos eksterne leverandører.
Køkken og kost
Mulighedernes
Teater
27

PTSDforsknings
projekt
Taastrup Cup
Ny film
Konference
28
Det er målet, at vi i 2012 får beskrevet PTSD-forskningsprojektet så
grundigt og præcist, at vi kan søge og få fondsmidler til at igangsætte
forskningen. Den skal afdække, om hjemløse er blevet påført
PTSD gennem deres barndom og opvækst.
Da vi er ved at have godt gang i vores fodboldhold, vil vi yderligere
sætte skub på ved at søge at få etableret en Taastrup Cup. Organisationen
for hjemløsefodbold, Ombold, har i forvejen besluttet
at lægge årets Sjællands Mesterskaber i Taastrup.
Taastrup Cup skal spilles på asfalt og ikke på græsbane.
En opfølgning på filmen Stregen er under planlægning. Den vil blive
”skudt” i Pensionatet under kunstnerisk ledelse af Jens Arentzen
og hans medieselskab, Stories Production.
En ny konference, som skal nå et lag dybere ned i vurderingerne af,
hvordan hjemløshed kan forebygges, er planlagt til at blive afholdt
i 2012. Konferencen tænkes igen gennemført på Christiansborg.

Blå Kors Pensionat skal være et hurtigt, effektivt
og kvalificeret tilbud, der udvikler den enkelte beboer
til at komme videre i sit liv.
Blå Kors Pensionat skal være kendt for, at beboerne
oplever, at deres ophold på Pensio natet ændrer
deres liv radikalt og bemærkelsesværdigt. Også
deres pårørende skal have denne oplevelse. Brugere
og pårørende skal efter følgende kunne tale
positivt om Blå Kors Pensionat.
Blå Kors Pensionat skal være et botilbud, der ved,
hvilket socialt arbejde, der virker.
Blå Kors Pensionat skal være et af de sociale tilbud,
som myndigheder, politikere og andre henvender
sig til, når de ønsker særlig viden om behandlingen
af mennesker med hjemløseproblematikker.
Blå Kors Pensionat skal være konkurrencedygtig i
kvalitet og pris sammenlignet med tilsvarende botilbud.
Visioner for de næste 3-5 år
29

30
Blå Kors Pensionat Taastrup,
Ludvig Hegners Allé 2, 2620 Taastrup - Tlf. 4399 8171 - www.taastrup-p.blaakors.dk