Håndbog om Sundhedsberedskab, 2007 - Nordhels

eksempelvis gældende for en 5-årig periode, og skal koordineres med planerne for uddannelse
af de øvrige personalegrupper, der indgår i det samlede sundhedsberedskab.
Øvelser fungerer som praktiske tests af de færdigheder og funktioner, som er tilegnet
gennem uddannelsesvirksomhed og/eller tests af samarbejdsrelationer mellem relevante
personalegrupper og/eller sektorer.
Øvelser vil derfor ofte indgå som et led i uddannelsesvirksomhed. Øvelser kan imidlertid
også anvendes i andre sammenhænge, hvor de typisk har til formål at træne og teste færdighederne
hos én eller flere målgrupper.
En øvelse kan vare få timer eller strække sig over længere tid og kan tage mange forskellige
former. Som eksempel kan nævnes papirøvelser, kommunikationsøvelser, stabsøvelser,
planspiløvelser og fuldskalaøvelser.
Der kan med fordel udpeges én eller flere personer til at forestå planlægning af den øvelsesvirksomhed,
der ønskes gennemført. Det er afgørende, at formålet med øvelsen præciseres
på forhånd. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at nedsætte en arbejdsgruppe, som
har til opgave at komme med et oplæg til den konkrete øvelse. Når oplæget er godkendt,
kan arbejdsgruppen fortsætte med at planlægningsarbejdet og eventuelt forestå afholdelsen
af selve øvelsen.
Typiske opgaver vil være at:
• Udarbejde forslag til formål, mål, øvelsesindhold, deltagerkreds, varighed og dato(er).
• Udarbejde øvelsesoplæg til godkendelse.
• Udarbejde og udsende indbydelser til relevante myndigheder, organisationer, virksomheder
og/eller enkeltpersoner.
• Beskrive øvelsesorganisationen (rollefordeling herunder øvelsesledelse og deltagerkreds
mv.).
• Udarbejde drejebog mv. for aktiviteterne.
• Beskrive arbejdet med evaluering af øvelsen.
En øvelse bør altid følges op af en evaluering. Evalueringen bør holdes op imod de mål
og delmål, der er sat op for øvelsen. Erfaringerne kan både anvendes til planlægning af
fremtidige øvelser og i forhold til kvalitetssikring af eksisterende beredskabsplaner.
Det er således tillige væsentligt at opsætte konkrete kvalitetsmål og udarbejde kvalitetsindikatorer
for de målsætninger, der er opstillet for øvelsen. Evalueringspanelets størrelse
og sammensætning afhænger af øvelsesform og -kompleksitet samt til dels øvelsens varighed,
geografiske placering etc. Der kan evt. udpeges deciderede ”øvelsesdommere”,
der indenfor hvert deres fagområde kan bedømme deltagernes adfærd, færdigheder etc.
Øvelsesdommerne kan afgive mundtlig feedback umiddelbart efter de enkelte øvelsesmomenter
og/eller udarbejde en delrapport vedr. evalueringsresultatet for de enkelte felter,
som senere indgår i udarbejdelsen af en endelig evalueringsrapport. Det anbefales at
anvende eksterne øvelsesdommere/-bedømmere af hensyn til evalueringens uvildighed.
Omfanget af og fokuset for evalueringsarbejdet bør tænkes ind allerede i det planlægningsarbejdet,
der går forud for øvelsesafholdelsen, idet evalueringsprocessen bør betragtes
som en integreret del af al øvelsesaktivitet.
Håndbog om sundhedsberedskab – vers. 2.0
105