Håndbog om Sundhedsberedskab, 2007 - Nordhels

• Praktiserende psykologer der via henvisning fra egen læge kan yde et antal psykologsamtaler
bl.a. til personer, som har været udsat for dødsfald eller sygdom hos
nærtstående, eller som selv har fået en akut sygdom i forbindelse med en større hændelse.
• Rigshospitalets Krise- og Katastrofepsykiatriske Center, se afsnit 7.4.3.
• Falck der har et tilbud om psykologisk krisehjælp som en del af mange private abonnementsordninger.
Endvidere har nogle regioner indgået en aftale med Falck om at
yde krisehjælp efter mindre ulykker.
• Praktiserende læger der ofte vil være den primære kontakt for personer, som har været
udsat for potentielt traumatiserende situationer. De praktiserende læger rådgiver,
diagnosticerer og videreformidler til videre behandling.
7.7 Information til offentligheden
På regionalt og kommunalt plan bør der arbejdes med at forberede Internet til brug ved en
større hændelse eller lignende.
Der bør planlægges for et tæt samarbejde med pressen via AMK eller regionens ledelse. I
et samarbejde med pressen kan tilstræbes, at offentligheden får korrekte oplysninger om
skadens omfang og mulige eftervirkninger samt om den indsats, der gøres. Dette bør indgå
i planlægningen, da et tæt samarbejde med pressen give mulighed for at gøre opmærksom
på den risiko for retraumatisering af ofrene, en ukritisk pressedækning af begivenheden
kan indebære.
7.8 Kvalitetsudvikling i relation til krisestøtte mv.
Sammenhæng og kontinuitet i det kriseterapeutiske beredskab i forbindelse med mindre
og større hændelser i samfundet fordrer med andre ord både systemernes indbyrdes koordinering
og en vellykket kommunikation med den kriseramte person. I forhold til forløbet
i relation til psykisk traumatiserende større hændelser og ulykker, hvor målet er, at den
berørte undgår udvikling af PTSD eller andre psykiske sygdomme, er der behov for et
organiseret samarbejde mellem sundhedsvæsenet (fx skadestue og egen læge), politi- og
brandfolk, idet der initialt skal ydes krisestøtte herunder uddeles skriftlig informationsmateriale
om krisens stadier og muligheder for hjælp hos egen praktiserende læge eller
ved den lokale psykiatrisk skadestue.
Kvalitetsmålingsinstrumenter kan anvendes til at vurdere hvor den enkelte person befinder
sig i forhold til en ønsket udvikling. Måleinstrumenterne kan anvendes som inspiration
i det videre arbejde, målingsresultaterne indgår derudover i den generelle informationsvirksomhed
vedrørende kvaliteten af krisestøtten.
Et forløb for en person som har været udsat for en traumatiserende begivenhed kan beskrives
som de aktiviteter, kontakter og hændelser, der forekommer i forbindelse med
dennes møde med sundhedsvæsenet. Sammenhængende forløb skal sikre kontinuitet i
krisestøtten og evt. videre behandling og pleje. Der skal være tilstrækkelig information,
korte ventetider og glidende overgange, når behandlingsansvaret flyttes fra fx primær til
sekundær sundhedssektor.
Håndbog om sundhedsberedskab – vers. 2.0
100