Håndbog om Sundhedsberedskab, 2007 - Nordhels

More documents

Recommendations

Info

• Er der planlagt for CBRN-hændelser inkl. personlige værnemidler, herunder retningslinier for udsendelse af personale og udpeget afdelinger der kan modtage eksponerede og syge personer? • Er der planlagt for udpegning af karantænefaciliteter og isolationsmuligheder? • Er der stillet specifikke krav til sundhedspersoners uddannelse og træning? • Er der lavet aftaler om, hvilke sygehuse der skal udsende KOOL, læge eller udrykningshold? 1.7 Kommunernes sundhedsberedskabsplan Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og vedtage en samlet plan for kommunens sundhedsberedskab. Planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Vedtagne planer og planændringer indsendes til Sundhedsstyrelsen og til den region, kommunen er beliggende i. Forud for kommunalbestyrelsens behandling af sundhedsberedskabsplan skal kommunalbestyrelsen indhente Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens rådgivning, ligesom der skal indhentes udtalelser over forslaget fra regionsrådet i den region kommunen er beliggende i, og kommunalbestyrelserne i de i regionen øvrige beliggende kommuner. Kommunen kan indhente embedslægernes rådgivning i forbindelse med sundhedsplanlægningen. Planlægningen skal omfatte den del af den primære sundhedstjeneste, som kommunerne har ansvaret for dvs. hjemmepleje, hjemmesygepleje, plejecentre, psykologer og sundhedspleje for børn og unge. Beredskabsplanlægningen bør tage udgangspunkt i kommunernes daglige beredskab, og nøgleordet for planlægningen er fleksibilitet. Kommunerne skal planlægge for en udvidelse af det daglige beredskab, således at kommunernes samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. Planen udarbejdes på baggrund af nationale trusselsvurderinger og en lokal risiko- og sårbarhedsvurderinger efter reglerne jf. afsnit 1.3.2 og skal beskrive kommunens målsætning for sundhedsberedskabet herunder for: • Indsats overfor ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem. • Samarbejde med regionen og omkringliggende kommuner om sundhedsberedskabet. • Kommunikation mellem personer, der deltager i sundhedsberedskabet, herunder regionens aktører. For kommunens vedkommende drejer det sig bl.a. om de praktiserende læger. • Aktivering af kommunens sundhedsberedskab, herunder samarbejdet med Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). • Kvalitet og kvalitetssikring. • Kommunens uddannelses- og øvelsesvirksomhed på sundhedsberedskabsområdet, evt. i samarbejde med region og tilgrænsende kommuner. Der bør i planerne foreligge klare og entydige aftaler om aktivering af kommunens sundhedsberedskab, herunder bør det sikres, at der ved alarmering af kommunens sundhedsberedskab på hvilket som helst tidspunkt af døgnet hurtigt kan etableres beslutningskompetence. Håndbog om sundhedsberedskab – vers. 2.0 24
Planen skal afspejle de almindelige principper for beredskabsplanlægning jf. afsnit 1.1.1 og 1.1.2, herunder en glidende overgang fra dagligdag til øget beredskab, og derved give kontinuitet med dagligdagen. Den, der løser opgaven til daglig, bør også være den der løser tilsvarende opgaver i en beredskabssituation. Planen skal koordineres med kommunens øvrige planlægning på beredskabsområdet, herunder planer for det kommunale redningsberedskab, med regionsrådets plan for sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab, samt med de omkringliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner. Kommunen kan evt. inddrage sundhedskoordinationsudvalget i koordineringen af kommunens sundhedsberedskabsplan med regionens sundhedsberedskabsplan og sundhedsberedskabsplanerne i de i regionen øvrige beliggende kommuner. I visse situationer vil der opstå et behov for samarbejde og koordination af forskellige kommuners og regioners ressourcer. Så vidt muligt bør sådanne problemstillinger løses på forhånd ved gensidige frivillige aftaler. Man kan i den forbindelse forestille sig en begrænset suverænitetsafgivelse fra en kommune til en region af hensyn til koordination af indsatsen på den primære sundhedstjenestes område. Regionerne har den koordinerende rolle i forhold til planlægningen af beredskabet i den primære sundhedstjeneste i kommunalt regi. Håndbog om sundhedsberedskab – vers. 2.0 25
Page 1 and 2: 2007 HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB
Page 3 and 4: Forord Sundhedsberedskabet er sundh
Page 5 and 6: 3.3 Ansvar og kompetence 36 3.3.1 K
Page 7 and 8: 6.7 Hygiejne, desinfektion, rengør
Page 9 and 10: 1.1.2 Formålet med sundhedsberedsk
Page 11 and 12: Regionsrådet skal nedsætte et sun
Page 13 and 14: led i koordineringen skulle samordn
Page 15 and 16: Sundhedsvæsenets opmærksomhed på
Page 17 and 18: eller tilpasses til sundhedsberedsk
Page 19 and 20: lægningsfasen koordineres med bere
Page 21: 1.5.3 AMK samarbejde og koordinatio
Page 25 and 26: Endvidere bør det fremgå af plane
Page 27 and 28: Observation og behandling af de mod
Page 29 and 30: ler tilskadekomst, til vedkommende
Page 31 and 32: der, hændelsernes karakter og det
Page 33 and 34: En del patienter, hvis planlagte be
Page 35 and 36: 3.3.1 Koordination og ledelse via A
Page 37 and 38: 3.4 Tjekliste til plan for beredska
Page 39 and 40: nogle ikke eller kun i ringe grad h
Page 41 and 42: • At planlægge et lægemiddelber
Page 43 and 44: Faktaboks 4.3.b Giftlinjen og Kemik
Page 45 and 46: Faktaboks 4.3.d Statens Institut fo
Page 47 and 48: Det bør bemærkes, at blodposer ik
Page 49 and 50: med opioider. Ved forgiftning af ma
Page 51 and 52: Faktaboks 4.5.b Speciallagre Enkelt
Page 53 and 54: Sygehusapotek vurderer fx følgende
Page 55 and 56: pulverbreve i en postterminal, elle
Page 57 and 58: 5.4 Præhospital indsats ved CBRN-h
Page 59 and 60: Politiet har pligt til at foretage
Page 61 and 62: Det bør sikres, at der i laborator
Page 63 and 64: Det vurderes ikke nødvendigt at si
Page 65 and 66: Formålet med karantæne er at hind
Page 67 and 68: Faktaboks 5.9b Udvidelse af isolati
Page 69 and 70: ioniserende stråling kan være liv
Page 71 and 72: Der bør foreligge en plan for løb
Page 73 and 74:
Læger i primærsektoren bør være
Page 75 and 76:
• Er der planlagt for hvilke læg
Page 77 and 78:
Kapitel 6 Pandemisk influenza bered
Page 79 and 80:
en af beredskabsmæssige hensyn kan
Page 81 and 82:
Uge Influenzatilfælde pr. 100.000
Page 83 and 84:
Region Syddanmark Indb.: 1.166.783
Page 85 and 86:
6.5.1 Øvrige konsekvenser af influ
Page 87 and 88:
6.7.5 Bestik og service Bestik og s
Page 89 and 90:
Der er stor forskel på, hvilke rea
Page 91 and 92:
i information til offentligheden he
Page 93 and 94:
7.4 Planlægning og ansvarsområder
Page 95 and 96:
ulykker. Herudover er der tilknytte
Page 97 and 98:
Det bør sikres, at der forefindes
Page 99 and 100:
Udviklings- og fokusområder: • D
Page 101 and 102:
Kapitel 8 Uddannelser og øvelser 8
Page 103 and 104:
eksempelvis gældende for en 5-åri
Page 105 and 106:
Appendiks 1: Styregruppe og undergr
Page 107 and 108:
Overlæge Peter Jacobsen, Giftinfor
Page 109 and 110:
Antidoter Apoteksfilial Apoteksudsa
Page 111 and 112:
Epidemi Epidemikommission Evakuerin
Page 113 and 114:
Krise Krisestøtte KSN KST Lokale b
Page 115 and 116:
Præhospital lægestøtte Psykosoci
Page 117 and 118:
Teknisk ledelse Triage Trussel Udry
show all

Håndbog om Sundhedsberedskab, 2007 - Nordhels

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?