Indhold - Get a Free Blog

More documents

Recommendations

Info

Alicja Andersen Projekt 5. semester 7. Januar 2011 Emilie Ny Brockdorff Interpersonel Kommunikation Aalborg Universitet Lonnie Selzer SIV Tina Virenfeldt Kristensen Desto flere troværdighedsdyder man lever op til, desto mere troværdig fremstår man over for modtagerne (Borup & Skov: 2007, 32-‐35). 5.2. Goffman – det givne/afgivne udtryk Erving Goffmans teori om det givne/afgivne udtryk (herefter kaldet ”Goffmans teori”) stammer fra hans første værk ”The Presentation of Self in Everyday Life”. I dette værk be-‐ skriver Goffman den sociale interaktion mellem mennesker, herunder hvordan man præ-‐ senterer sig selv overfor andre. Han benytter sig af begreber som bruges indenfor et skue-‐ spil, hvor der bliver optrådt og hvor publikum bedømmer skuespillerens optræden. Han arbejder med to former for udtryk: de udtryk man giver (expression given) og de ud-‐ tryk man afgiver (expression given off). Det givne udtryk omhandler de udtryk, man selv kan styre og som man bevidst gør brug af, såsom det verbale udtryk og deres substitutter. Det er de udtryk, man bruger til at formid-‐ le et budskab og for at få modtageren til at forstå. på en bestemt måde. Det afgivne udtryk er de ubevidste udtryk, man ikke selv kan styre. Disse udtryk er afsen-‐ der ikke altid klar over at han/hun afgiver, men modtager kan aflæse disse udtryk og til-‐ lægge udtrykkenes betydningen til afsenderens person. Goffmans pointe er, at vi som mennesker ønsker at gøre et bestemt indtryk på andre men-‐ nesker i en social situation og derfor prøver vi at styre det afgivne udtryk så meget som muligt. Det er dog ikke altid muligt at styre det indtryk, andre får af en. Vi har valgt at bruge Goffmans teori, idet vi mener, at man indenfor tekstbaseret kommu-‐ nikation, i højere grad, kan styre det Goffmanske afgivne udtryk, da man har tid til at redi-‐ gere, finpudse, slette og tilføje i kommunikationen og, i denne sammenhæng, sin selvre-‐ præsentation. Dette betyder, at man lettere kan pynte på sandheden eller skjule dele af sandheden i CMC i forhold til FtF og at det gør det sværere at aflæse, om personen ”taler” sandt. Selvom Goffman betegner det afgivne udtryk som værende det nonverbale, mener vi at det alligevel er muligt at finde afgivne udtryk på skrift. Dette fordi vi mener, at posi-‐ tivt og negativt ladede ord, layout og så videre, alt sammen bevidst eller ubevidst er blevet valgt af afsender. 5.3. Den retoriske situation Situationen man taler i, er styrende for det, man siger. Derfor er det vigtigt, at afsender forholder sig og tager hensyn til de forskellige faktorer der ligger i situationen. Grunden til 14
Alicja Andersen Projekt 5. semester 7. Januar 2011 Emilie Ny Brockdorff Interpersonel Kommunikation Aalborg Universitet Lonnie Selzer SIV Tina Virenfeldt Kristensen at det er vigtigt som taler at kende sin retoriske situation er fordi at man for at nå sit mål må tage mange elementer i betragtning. Teorien om den retoriske situation sætter altså fokus på forholdet mellem den retoriske situation og talen, det vil sige konteksten, man taler i og den tale man holder(Gabrielsen & Christiansen: 2010, 44) Vi vil holde os til den model som opstilles af Gabrielsen og Christiansen (2010, 51). Denne model er ikke kun tro overfor nutidens forskere, men også overfor de klasssiske græske og romerske retorikere. Modellen indeholder 5 centrale situationselementer: det retoriske problem, formål, publikum, taleren, omstændigheden. For at et problem er et retorisk problem, skal det kunne løses via tekst, det vil sige man skal kunne påvirke problemet ved at tale om det. Det retoriske problem er altså årsagen til talen. Formålet er det, man ønsker at opnå med talen, det vil sige et slags endemål. Publikum er dem, som taleren henvender sig til, ikke alle dem som hører talen, men dem som er målet for talen, derfor er det også vigtigt at vide, hvem det er, man vil påvirke gen-‐ nem talen. Taleren er den som holder talen og det er vigtigt på forhånd at vide hvilken position, man har som taler i den konkrete situation. Omstændighederne er alle de forhold som ikke er dækket under de første fire situationselementer, så som de fysiske omstæn-‐ digheder og det tidslige aspekt. Ændrer situationen sig, må også talen ændres, hvis den skal være vellykket, samtidig vil ændringen af et situationselement betyde, at også de andre elementer ændres, altså er elementer indbyrdes afhængige. 5.4. De kommunikative grundfunktioner Lingvisten og semiotikeren Roman Jakobson udviklede i 1960 en model indeholdende de seks grundelementer som skaber en kommunikationssituation. Model 1: Kommunikationens grundelementer (Drotner et.al: 2002, 176) Afsender Kontekst Meddelelse Kontakt Kode Modtager 15
Page 1 and 2: Alicja Andersen Projekt 5. semester
Page 13: Alicja Andersen Projekt 5. semester

Indhold - Get a Free Blog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?