Lobsang Rampa Lægen fra Lhasa

sort hul midt i søen, mens der ovenover dannes tætte hvide skyformationer. Mellem det sorte hul og de
I skyer kan man se et billede af fremtiden.
I det mindste een gang i sit liv kommer Dalai Lama her. Han opholder sig i en nærliggende
pavillon og betragter søen. Han ser vigtige hændelser i sit fremtidige liv, og ikke mindst vigtigt
tidspunktet for hans død og måden, han skal dø på. På disse områder har søen aldrig taget fejl.
Vi kan ikke alle drage til denne sø, men de fleste af os med lidt tålmodighed og tro kan bruge en
krystalkugle. For læserne i den vestlige verden foreslås her en metode. Ordet "krystal" dækker
begreberne klippekrystal, glas, sorte spejle og vandkuglen.
I en uge må man være særligt omhyggelig med sit helbred. I den uge må man (så vidt det er
muligt i denne verden med all dens daglige besvær) prøve at undgå ærgrelser og vrede. Spis spartansk
og ikke sovser og stegte ting. Omgås krystallet så meget som muligt uden at forsøge at "se." Det vil
overføre noget af din personlige magnetisme til kuglen og gøre dig helt kendt med følelsen af at være i
kontakt med den. Husk at tildække kuglen hver gang, du ikke bruger den. Hvis det er muligt, så
opbevar den i en kasse, som kan aflåses. Så forhindrer du andre i at lege med den, når du ikke selv er
tilstede. Som bekendt bør direkte sollys undgås.
Bring så efter syv dages forløb kuglen med dig til et fredfyldt værelse, helst et der vender mod
nord. Aftenen er det bedste tidspunkt til forsøget, fordi sollyset da ikke svinger i styrke, når skyerne
driver henover det.
Sid i den stilling, du finder behageligst, med ryggen mod lyset. Tag krystalkuglen i hænderne og
læg mærke til enhver refleks i dens overflade. Disse må udelukkes, enten ved at du trækker gardinerne
for vinduet eller skifter stilling.
Når disse ting er i orden, hold så kuglen mod det midterste i pande nogle få sekunder og fjern den
langsomt. Omslut iglen med hænderne, hvis yderside gerne må hvile i dit skød.
Stir så afslappet på kuglens overflade og koncentrer der dit blik om dens midte, som du må
forestille dig er en intethedens zone. Gør din hjerne blank. Lad være med at prøve at tvinge dig selv til
at se noget.
Den første aften er ti minutter nok. Forøg gradvist tidslengden, til du sidst på ugen kan nå op på
en halv time. Den næste uge må du gøre din hjerne blank så hurtigt, det muligt. Stir blot ind i
intetheden i kuglens indre. Du vil føle dens omrids skælve. Det kan synes, som om hele kuglen ser,
eller man føler måske, man falder forover. Sådan skal det være. Gør IKKE et spjæt af forskrækkelse,
for det vil forhindre dig i at "se" resten af aftenen. Det giver et sæt i gennemsnitsmennesket, der "ser"
for første gang, omtrent som når man pludseligt vågner af sin søvn.
Med lidt mere øvelse synes du krystalkuglen vokser sig stor. En aften opdager du at du ser ind i
noget strålende, fyldt med hvid røg. Røgsløret letter - forudsat det ikke giver et sæt i dig - og (normalt)
vil du modtage det første syn fra fortiden. Det bliver noget, der har forbindelse med dig selv, for
kuglen har kun været i din varetægt.
Koncentrer synet om det, der angår dig. Når du når til at kunne lade din vilje bestemme, hvad du
ser, må du samle dig om det, du ønsker at vide noget om. Den bedste måde er at sige til sig selv fast og
højt: "I aften får jeg det-og-det at se." Hvis du tror på det, VIL du få at se, hvad du ønsker. Så enkelt er
det.
Hvis man vil vide noget om fremtiden, må man ordne kendsgerningerne. Saml alle data, du kan få
fat i. "Spørg" så krystalkuglen og sig til dig selv, at nu vil du få det at se, som du ønsker at vide noget
om.
Her må jeg bringe en advarsel. Man kan ikke bruge krystalkuglen til personlig vinding, til at få
forhåndsviden om resultatet af et hestevæddeløb eller til skade for et andet menneske. Der eksisterer