indholdsfortegnelse 1. indledning - AU Library - Kasernen

More documents

Recommendations

Info

2. ‘THE BLUES’ 2.1 ‘The Myth’ Dette kapitel tager afsæt i Susan McClary, Hazel V. Carby, Maria V. Johnson og Marybeth Hamiltons kritik af de kvindelige bluessangeres positionering inden for blueshistorikken og blandt bluesmusikere. I første del præsenteres Susan McClarys fortolkning af bluesmyten og kvindernes placering inden for denne myte. I anden del problematiserer Maria V. Johnson det autenticitetsbegreb, der ellers er det dominerende inden for blueshistorik og journalistik. I tredje del trækkes - med Richard Middleton som teoretisk referenceramme - et kort historisk vue over udviklingen i forståelsen af blues fra dens opståen tidligt i det 20. århundrede og til starten af 1960erne. Med udgangspunkt i Marybeth Hamiltons teoretiske arbejde analyseres endelig i sidste del, hvordan og hvorfor det til blues knyttede autenticitetsbegreb er opstået. 2.<strong>1.</strong>1 Robert Johnson Susan McClary påpeger i sin bog Conventional Wisdom, at der eksisterer en myte, hovedsageligt opstået i 1960erne, som ud fra en opfattelse af en lige mandlig udviklingslinie i blues/rockhistorien ønsker at forklare blues’ opståen med udgangspunkt i en gruppe mandlige, landlige bluessangere, der indspillede i 1930erne. Denne myte, siger McClary, har en tendens til enten at se bort fra de kvinder, der først gav blues det helt store brede folkelige gennembrud via pladeindustrien i 1920erne eller at anklage dem for at kompromittere den ægte vare med kommerciel populærkultur. På linie hermed skriver Hazel V. Carby: The blues women of the twenties, who recorded primarily in urban centers but who employed and modified the full range of rural and urban blues styles, have come to be regarded as professionalized aberrations who commercialized and adulterated “pure” blues forms. 6 McClary henviser til Simon Frith og Howard Horne, der mener, at forklaringen på denne marginalisering af kvinderne dækker over komplekse, kulturelle spændinger. Blues/rock blev i England associeret med mandighed, og blues kom for britiske rockmusikere til at repræsentere en uangribelig, viril form for maskulinitet, hvor der ikke var rum for anerkendelse af kvinder som en del af kanon. 7 6 Hazel V. Carby: Cultures in Babylon: Black Britain and African America London: Verso 1999, s. 36. 7 Susan McClary: Op. cit., s. 43. 6
En bluesmusiker som Robert Johnson (1911-1938) er af 1960er generationen af britiske rockmusikere (bl.a. The Rolling Stones og Eric Clapton) blevet offer for det George Lipsitz kalder en ’ideologisk mystifikation’. 8 De britiske musikere så Robert Johnson som det autentiske udspring, som andre mere kommercielle genrer sugede kraft ud af. Men Johnsons musik var influeret af både radio og plader. Han lyttede til Bessie Smiths plader, spillede Tin Pan Alley melodier, når han optrådte og var selv aktivt opsøgende i forhold til at få pladekontrakter, og han justerede sine egne sange, så de kom til at passe til 3-minutters grænsen for pladeindspilninger. Han døde i en tidlig alder og fik aldrig det store gennembrud blandt sorte amerikanere i hans egen tid. McClary kommenterer: To hold him as the authentic measure against which to condemn both his successors and female predecessors is to cling to a shredded mythology of Romanticism that ought to be laid to rest. 9 Myten om den mandlige udviklingslinie i blues/rockhistorien henføres således her til en maskulinistisk selvhævdelsesteori sat i forbindelse med 1960ernes britiske rockmusikere, der indbefattede en kvalificering i god/dårlig musik ud fra et autenticitetskriterie. Susan McClary fremhæver forfattere så som Hazel V. Carby, Daphne Duval Harrison og Toni Morrison, som eksempler på skribenter der ikke ser 1920ernes kvindelige bluessangeres jazz- og pop-influerede musik som korrumperet, men som behandler den som en distinkt genre, der tydeligt og præcist skildrer livet for den sorte befolkning og dets første møde med udfordringerne ved en kapitalistisk økonomi. 2.<strong>1.</strong>2 Autenticitet Maria V. Johnson gør i artiklen ”Black Women Electric Guitarists and Authenticity in the Blues” (2007) opmærksom på, at der inden for blueshistorik og - journalistik er en optagethed af ’autenticitet’, og hun påpeger, at der til denne optagethed er knyttet en streng kodeks for, hvad der kan kvalificeres som autentisk. 10 Johnson fremhæver, at tilbage i 1966 diskuterede Charles Keil i sin bog Urban Blues det problem, som han benævnte ’the moldy fig mentality’. Han kunne ikke 8 Ibid. s. 52. 9 Ibid. s. 53. 10 Maria V. Johnson: ”Black Women Electric Guitarists and Authenticity in the Blues” i Eileen M. Hayes og Linda F. Williams: Black Women and Music: More than the Blues, Urbana, Ill.: University of Illinois Press 2007. 7
Page 1 and 2: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING .
Page 3 and 4: 1. INDLEDNING Mamie Smiths indspiln
Page 5: at lukke mændene ude og nedvurdere
Page 9 and 10: Ifølge Davis kan man se minstrels
Page 11 and 12: Paul Oliver til David Evans, Jeff T
Page 13 and 14: Harlem eller den sydlige del af Chi
Page 15 and 16: hævder Evans - grundlæggende er b
Page 17 and 18: Det, der her er interessant, vurder
Page 19 and 20: vaudevillescene var i LaVilla, Flor
Page 21 and 22: agtime-eufori, der for alvor bryder
Page 23 and 24: 2.3 ‘Vaudeville’ Som følge af
Page 25 and 26: were among those born in the nineti
Page 27 and 28: selvstændige erhvervdrivende og be
Page 29 and 30: Ma Rainey tilhører den tidligste b
Page 31 and 32: 3. BESSIE SMITH Som påvist i kapit
Page 33 and 34: Sara Grimes’ bog fokuserer på Be
Page 35 and 36: afrikansk-amerikansk historisk kont
Page 37 and 38: folk i området. I arkiverne er det
Page 39 and 40: samme tidsrum, husker den musik, de
Page 41 and 42: 3.3 ‘Street performance’ Chatta
Page 43 and 44: Smith aktiv del i livet i Chattanoo
Page 45 and 46: 3.4 ’On the Road’ ’On the Roa
Page 47 and 48: Her ser vi, at Smith allerede i 191
Page 49 and 50: Smith and Burton are the curtain ra
Page 51 and 52: Den 29. juli 1916 reporteres Smith
Page 53 and 54: Fishers 16 mands-trup. I en udtalel
Page 55 and 56: St. Louis Blues er den eneste filmo
Page 57 and 58:
hende ’live’, og fordi musikken
Page 59 and 60:
….complicated, contextualized, an
Page 61 and 62:
I det hele taget er der så megen s
Page 63 and 64:
handlingsniveau til et performancen
Page 65 and 66:
syden for rigtigt at kunne forstå
Page 67 and 68:
stadigvæk betragtet som andenrangs
Page 69 and 70:
4.2 Bessie Smith - ’On Stage’ B
Page 71 and 72:
”Oh, Lawdy! Lawdy!” Den unge kv
Page 73 and 74:
Forskellen på Van Vechtens vurderi
Page 75 and 76:
det. Dér blev hun opfattet som ’
Page 77 and 78:
supervision og lederskab og den tre
Page 79 and 80:
emærker i filmen Wild Women Don’
Page 81 and 82:
Ethel Waters pointerer som nævnt i
Page 83 and 84:
uger udtrykket ”de nye præster
Page 85 and 86:
offentlige kanaler for støtte og l
Page 87 and 88:
mellem det materielle og det spirit
Page 89 and 90:
lyd i fællesskab med publikum kan
Page 91 and 92:
3.2 Bessie Smith tilhører den før
Page 93 and 94:
5.2 Perspektivering Filmen St. Loui
Page 95 and 96:
In the circle, the artists/priests
Page 97 and 98:
6. KILDER 6.1 Bøger og videnskabel
Page 99 and 100:
Marybeth Hamilton: In Search of the
Page 101 and 102:
Gunther Schuller: Early Jazz: Its R
Page 103 and 104:
Ma Rainey, et al.: Ma Rainey with L
Page 105 and 106:
8. BILAG Bilag 1: Transkription af
Page 107 and 108:
107
Page 109 and 110:
109
Page 111 and 112:
111
show all

indholdsfortegnelse 1. indledning - AU Library - Kasernen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?