Høring vedr. vejledning om svimmelhed - Region Hovedstaden
Høring vedr. vejledning om svimmelhed - Region Hovedstaden
Høring vedr. vejledning om svimmelhed - Region Hovedstaden
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Non-farmakologisk behandling har til hensigt at øge det centrale blodvolumen eller øge den perifere<br />
modstand:<br />
Rigelig væskeindtagelse: Daglig indtagelse af rigelig væske (mindst 2 l), bedst s<strong>om</strong> koldt vand. Hvert<br />
hovedmåltid bør ledsages af 0,5 l helst koldt vand. Salttilskud: Fremmer væskeretensionen. Tilskud gives s<strong>om</strong><br />
salttabletter eller s<strong>om</strong> saltrige fødemidler. (U-Na over 150 mM, kræver 3-15 g/dag)<br />
Fysiske modforholdsregler: Stand med krydsede ben, stand med den ene fod på skammel, siddende med<br />
korslagte ben. K<strong>om</strong>pressionsbenklæder: K<strong>om</strong>primerer ben og abd<strong>om</strong>en til brystkassens nedre del er velegnede.<br />
Meget store underekstremitetsvaricer, s<strong>om</strong> opfyldes af store blodmængder når patienten rejser sig op, og<br />
således medfører ortostatisk <strong>svimmelhed</strong>, behandles med støttestrømper og/eller operation. Desuden bør<br />
hurtige stillingsskift undgås – et godt råd er f.eks. at sidde på sengekanten 30-60 sek inden man rejser sig fuldt<br />
op. Natlig tilt: Hele sengen eleveres 15-20 cm i hovedenden. Den natlige trykpåvirkning af vener i benene øger<br />
den perifere modstand. Samtidig mindskes eventuel natlig polyuri ved at mindske trykket i nyrearterier og den<br />
liggende hypertension påvirker i mindre grad det cerebrale kredsløb.<br />
Farmakologisk behandling (specialistbehandling) er rettet mod at øge det centrale blodvolumen eller øge<br />
den perifere modstand:<br />
Fludrocortison (Florinef®): Mineralocortikoid. Førstevalgspræparat. I høje doser aldosteronlignende<br />
virkning med volumenøgning. I mindre doser (under 0,2 mg/dag) øges føls<strong>om</strong>heden af den alfaadrenerge<br />
receptorer. Der startes med 0,05 mg 2x dagl. (ex. kl. 7 og 14). Øgning til 0,1-0,3 mg 2x dgl.<br />
Der bør kontrolleres for ændring i P-natrium og P-kalium. Der er påvist effekt i små og flere<br />
ukontrollerede forsøg ved Addisons sygd<strong>om</strong> og adrenogenitalt syndr<strong>om</strong>. Bivirkningerne er forhøjet Snatrium<br />
(og lavt S-kalium), ofte med væskeophobning, hypertension og hjerteinsufficiens. Gutron har<br />
nogenlunde de samme bivirkninger, dog ikke elektrolytforstyrrelser. En ulempe er, at midlet helst ikke<br />
skal tages senere end 4 timer før, man sover, og man må ikke ligge ned i løbet af dagen, hvilken<br />
tydeligt er fremhævet i <strong>vejledning</strong>en.<br />
Midodrine (Gutron®): Alfa-1-adrenerg agonist, s<strong>om</strong> ikke krydser blod-hjerte-barrieren. Andetvalgs<br />
præparat ved bivirkninger eller manglende/utilstrækkelig effekt af fludrocortison, eller i k<strong>om</strong>bination<br />
hermed. Virker bedst ved arteriel dysfunktion (ortostatisk hypotension). Der startes med 2,5 mg 3 x<br />
dagl. og øges til maksimalt 40 mg dagligt. Gives kl. 8-12-16 men ikke før natten pga risiko for<br />
liggende hypertension. Man må ikke ligge ned i løbet af dagen. Før og under behandling bør patienten<br />
følges med liggende blodtryksmåling og vippelejetest for at vurdere behandlingseffekten. Brugen af<br />
dette lægemiddel kræver udleveringstilladelse, da det ikke er markedsført i Danmark.<br />
2.5. Kardielle årsager til <strong>svimmelhed</strong><br />
Svimmelheden skyldes oftest et fald cerebral hypoperfusion s<strong>om</strong> følge af hypotension og/eller arytmi. Hyppigst<br />
er bradyarytmier (syg sinusknude syndr<strong>om</strong>, AV blok), supraventrikulære og ventrikulære takyarytmier,<br />
aortastenose og hjertesvigt (oftest i forbindelse med medicinering for hjertesvigt). Sjældnere AMI, pulmonal<br />
hypertension, perikardietamponade m.m.<br />
Ved den objektive undersøgelse fokuseres på puls og blodtryk, hjertestetoskopi, vurdering af halsvenestase<br />
(hovedgærdet i 45 gr, se efter v. jugularis interna) samt EKG. Er EKG’et helt normalt er sandsynligheden for<br />
betydende strukturel hjertesygd<strong>om</strong> meget lille. Er EKG’et ikke normalt eller der i anamnesen og/eller ved den<br />
objektive undersøgelse er mistanke <strong>om</strong> udiagnosticeret strukturel hjertesygd<strong>om</strong> henvises til kardiologisk<br />
afdeling mhp. videre undersøgelse der. Er der et eller flere af de tidligere under anamnesen nævnte faretegn til<br />
stede, overvejes indlæggelse/kardiologisk tilsyn – specielt hvis der tillige er synkoper i anamnesen.<br />
Den kardiologiske vurdering indebærer vurdering af EKG og, såfremt der er mistanke <strong>om</strong> strukturel<br />
hjertesygd<strong>om</strong>, ekkokardiografi. Der kan alt efter sympt<strong>om</strong>atologien være indikation for andre undersøgelser,<br />
s<strong>om</strong> f.eks. arbejdstest ved anstrengelsesudløst <strong>svimmelhed</strong> eller koronararteriografi ved samtidige brystsmerter.<br />
Findes strukturel hjertesygd<strong>om</strong> s<strong>om</strong> årsag til <strong>svimmelhed</strong> er der indikation for behandling i form af kirurgi eller<br />
medicinjustering – f.eks. tilrådes operation ved sympt<strong>om</strong>givende valvulær aortastenose.<br />
Svimmelhed- udredning og behandling Version 6, udkast Side 7 ud af 17