Økologisk forsøgsprojekt i Eriksgade-karréen - Erhvervsstyrelsen

Økologisk forsøgsprojekt i
Eriksgade-karréen
arbejdsrapport
april 2001

December 2000
Arbejdsrapport
Økologisk forsøgsprojekt
i
Eriksgade-karréen

ØKOLOGISK FORSØGSPROJEKT
I ERIKSGADE-KARRÉEN
UDARBEJDET FOR BY- OG BOLIGMINISTERIET DECEMBER 2000
AF WISSENBERG A/S, RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I
Valdemarsgade 14, 1665 København V
Telefon: 3386 3486
Projektleder: Max Kjellerup
Projektmedarbejdere: Merete Ploug Hansen
Ole Lund

Basisoplysninger
Ejendom
Eriksgade 1/Gasværksvej 26 matr. nr. 664 UK
Eriksgade 7 - 9 matr. nr. 716 UK
Eriksgade 11 - 13 matr. nr. 717 UK
Eriksgade 2 - 4/Gasværksvej 24 matr. nr. 680 UK
Eriksgade 8 - 10 matr. nr. 679 UK
Eriksgade 12 - 14 matr. nr. 649 UK
Eriksgade 16 - 18/Eskildsgade 31 matr. nr. 651 UK
Udenbys Vester Kvarter København.
Ejendommens ejer
Københavns Kommune
v/Byfornyelse København
H. C. Andersens Boulevard 40
1553 København V
Økonomisk tilskudsgivere
By- og Boligministeriet v/Bolig- og Byggestyrelsen.
Den grønne Fond (til fællesvaskeri med recirkulationsanlæg).
Organisation
Bygherre: Byfornyelse København, Chr. Duch/Mads Jensen
Tlf. 3376 6000. E-mail: mj@byforny.dk
Arkitekter: Kooperativ Byggeindustri, (nu Ai - gruppen).
Ingeniør og Wissenberg a/s, Rådgivende Ingeniører F.R.I, Max Kjellerup
økologirådgiver: Tlf. 3386 3486. E-mail: office@wissenberg.com

Indhold
Baggrund for projektet samt anlægsøkonomiske og ressourcemæssige forudsætninger...........................2
Varmegenvinding fra kontroludsugning med indblæsning i trapperum og kælder...................................4
Tagvæksthus.............................................................................................................................................7
Glaspåbygning........................................................................................................................................10
Solvægge ................................................................................................................................................12
Grønt fællesvaskeri.................................................................................................................................14
Bilag:
Systemdiagram, varmegenvinding fra kontroludsugning med indblæsning i trapperum og kld. ..Bilag 1
Målinger vedrørende trapperum .................................................................................................. Bilag 2
Temperaturmålinger ved gulv i kælder, Eriksgade 13 og 14 ........................................................Bilag 3
Temperaturmålinger ved loft i kælder, Eriksgade 13 og 14..........................................................Bilag 4
Fugtighedsmålinger ved gulv og loft i kælder, Eriksgade 13 og 14..............................................Bilag 5
Tagvæksthus, opstalt, plan og snit ..................................................................................Bilag 6 - bilag 8
Systemdiagram, tagvæksthus........................................................................................................Bilag 9
Målinger vedrørende tagvæksthuset .............................................................................Bilag 10 - bilag 12
Glaspåbygning, opstalt og plan.................................................................................. Bilag 13 og bilag 14
Målinger vedrørende glaspåbygning.............................................................................................Bilag 15
Solvægge, snit og plan............................................................................................... Bilag 16 og bilag 17
Samlet energiforbrug, energiprofiler............................................................................................. Bilag 18
Kælderplan, fremtidige forhold ....................................................................................................Bilag 19
Principdiagram, recirkulationsanlæg............................................................................................. Bilag 20
Vandanalyse..................................................................................................................................Bilag 21
Litteratur .......................................................................................................................................Bilag 22
1

Baggrund for demonstrationsprojektet samt anlægsøkonomiske og ressourcemæssige
forudsætninger
Borgerrepræsentationen i København vedtog i april 1993 en byfornyelsesbeslutning for Eriksgadekarreen,
i alt 7 ejendomme, som skulle totalmoderniseres og -renoveres som råde-over ejendomme.
I tilknytning til den almindelige modernisering og renovering af ejendommene er udført særlige
økologiske foranstaltninger som et forsøgsprojekt i henhold til byfornyelseslovens § 69.
Renoveringsarbejderne blev påbegyndt i 1995 og afsluttet i 1997. Måleprogrammet startede i
sommeren 1997 og er afsluttet i september 1998. Målinger i forbindelse med tagvæksthus og trapperum/kælder
er udført med bistand fra DTI Energi v/Mads Lange. Efterfølgende har Wissenberg udført
diverse kontrolmålinger af luftmængder og bistået ved justeringer af teknikken i fællesvaskeriet m.v.
I oktober 1999 blev gennemført en række spotmålinger af lufthastigheder over indblæsningsarmaturer i
kælder og trapperum. Målingerne gav ikke anledning til korrektioner.
Afrapporteringen af forsøgsprojektet er gennemført i to faser:
1. En rapport fra oktober 1998 med titlen "Måleprogram for renoverede etageejendomme i Eriksgade".
Rapporten er udført af DTI Energi af Mads Lange i samarbejde med Wissenberg og
behandler alene energirelaterede forhold. Rapporten er udført under Energistyrelsens Forskningsprogram
(se nærmere under litteratur, bilag 22).
2. Nærværende rapport om forsøgsprojektet i Eriksgade uddyber Energistyrelsens rapport med
supplerende oplysninger og konklusioner og et omfattende bilagsmateriale. Endvidere er der
udarbejdet et selvstændigt afsnit i rapporten om fællesvaskeriet.
Forsøgsprojektet i Eriksgade omfatter følgende foranstaltninger:
· Varmegenvindingsanlæg fra kontroludsugning
Eriksgade 2-4/Gasværksvej 24, Eriksgade 8-10, Eriksgade 12-14, Eriksgade 11-13 og
Eriksgade 16-18/Eskildsgade 31.
· Tagvæksthus, Eriksgade 11-13.
· Glaspåbygning, Eriksgade 7-9.
· Solvægge, Eriksgade 1/Gasværksvej 26.
· Grønt fællesvaskeri, Eriksgade 7-9.
Endvidere indgår gård og gade i det økologiske demonstrationsprojekt.
Gade: Retablering af brosten, markering af fællesvaskeri med søjle i fortovsareal (signalværdi),
facadegrønt, alternativ gadebelysning (nærlys), nettilsluttet solcelleanlæg med solcellepaneler på tværs
af gaderum.
Gård: Affaldssortering, tørreplads, legeplads, semipermeable belægninger, regnvandsanlæg (rekreativt)
med bassin og solcelleanlæg.
Nærværende rapportering omhandler alene foranstaltninger i forbindelse med bygningerne.
Der er i karreen lagt vægt på at kombinere tekniske og sociale foranstaltninger, f.eks. det grønne fællesvaskeri,
som forbinder gade og gård, tagvæksthus for beboerne og sorteringsstation til affald m.v. i
gården.
2

Ud over ovennævnte foranstaltninger og aktiviteter er der i projekterne for ejendommene flere ”skjulte”
bygningsøkologiske foranstaltninger, specielt på det installationstekniske område, med henblik på at
reducere driftsomkostningerne og vedligeholdelsen.
Bl.a. kan nævnes:
”Nær” varmeinstallationer pr. ejendom med måleinstallation og specialveksler til opvarmning af
brugsvand og rørinstallationer i rustfri stål.
Lavtemperaturcentralvarmeanlæg med radiatorer i boligerne og gulvvarme i fællesvaskeri.
Generelle vandbesparende foranstaltninger.
Beboerrelaterede forhold:
Forhold i forbindelse med råde-over-ejendomme gør det vanskeligt for teknikerne at få en kommunikation
og dialog med beboerne, som ellers er ønskeligt og vigtigt for et godt resultat på brugersiden.
Kun et fåtal af de oprindelige beboere i forsøgsejendommene i Eriksgade har fået en bolig i gaden efter
byfornyelsen.
Flere lejligheder i de byfornyede ejendomme blev brugt som "beboerhotel". Dette forhold medførte
selvfølgelig, at disse beboere ikke havde den optimale interesse i at deltage i ejendommens "fælles liv".
Ovenstående kan være medvirkende til, at indretningen af tagvæksthuset i Eriksgade 11-13 og brugen
af enkelte glasudestuer i Eriksgade 7-9 ikke udnyttes som planlagt.
Indflytningen af beboerne har strakt sig over en længere periode og er muligvis årsag til, at målinger af
temperaturer m.v. i trapperum og kælder er blevet forstyrret af åbne døre og vinduer.
Anlægsøkonomiske og ressourcemæssige forudsætninger:
Alle priser er indekserede til juni 1999-priser, og alle priser er incl. moms.
Fjernvarmeprisen er sat til kr. 0,50/kWh.
Vandprisen er kr. 27,00 pr. m³.
3

Varmegenvinding fra kontroludsugning med indblæsning i trapperum og kælder
Indledning
De traditionelle anlæg til udsugning fra køkken og bad udbygges med et genvindingsaggregat, således
at afkastningsluftens varmeindhold kan udnyttes til indblæsning for oven i trapperum, i kælder og til
indblæsning af friskluft i tagvæksthuset. Ventilationsaggregater er placeret i tagrum.
I trapperum med indblæsning udlignes overtrykket fra indblæsningen via friskluftventiler i vinduespartier,
hvor kun de nederste 2 stk. er åbne. I kælder er fræset luftspalter i karm af vinduespartier til udligning
af overtryk fra indblæsningen.
Af primært anlægsøkonomiske årsager er udsugnings- og indblæsningsventilatorer i Eriksgades lige
numre udført som en standard-unit med fælles akse. Da udsugningsluftmængderne er væsentlig større
end det, der er muligt at indblæse via genvindingsaggregater, er der udført en kanal til recirkulation.
Eksempelvis for anlægget i Eriksgade 12-14 er udsugningsluftmængden fra køkkener og badeværelser
1.146 m³/h og den indblæste luft til hovedtrapper (2 x 70 m³/h), til bagtrapper (2 x 30 m³/h) og til
kælder (3 x 30 m³/h), i alt 290 m³/h. Forskellen mellem de to luftmængder - 856 m³/h - recirkuleres. Det
gennemsnitlige, teoretiske luftskifte i hovedtrappe via indblæsning er ca. 0,46 l/h, i bagtrappe ca. 0,49
l/h og i kælder ca. 0,36 l/h.
Da mulighederne for opnåelse af energibesparelser i eksisterende etageejendomme er begrænsede og
normalt kun omfatter energiglas i vinduespartier, isolering af tag og brystninger bag radiatorer, er
udnyttelse af afkastningsluftens energiindhold en oplagt energibesparende foranstaltning, og med det
simple indblæsningssystem er anlægsudgifterne relativt beskedne. Se systemdiagram, bilag 1.
Med etablering af genvindingsanlæggene opnås to væsentlige fordele:
1. En energibesparelse og komfortforbedring.
2. En forbedring af fugtforholdene i kælder/trapper er sikret ved en stabil ventilering med tør,
forvarmet luft. Herved forebygges mod fremtidige fugtskader.
Målinger
Varmegenvinding fra kontroludsugning til indblæsning i trapperum:
Ved varmegenvindingsanlæggene fra kontroludsugning, med indblæsning via eksisterende skorstene i
kælder i Eriksgade 12 og 14, er der målt temperatur og relativ fugtighed på fortrappe og bagtrappe i
ejendommen.
Måleperioderne har været fra 6. til 25. november 1997 og fra 2. december 1997 til 7. januar 1998. I måleperioderne
har varmegenvindingsanlægget været ude af drift ca. halvdelen af hver periode. Årsagen
hertil var forskellige indkøringsproblemer - tilsnavsede filtre m.v.
Resultaterne af målingerne er vist på bilag 2.
Temperatur- og fugtforholdene på hovedtrapperne har næsten været uforandrede med eller uden drift af
varmegenvindingsanlæggene. Årsagen hertil er ikke klarlagt, men kan skyldes, at døre og vinduer har
været åbne i perioder på grund af indflytning m.v.
På bagtrapperne er der markant forskellige temperatur- og fugtforhold med og uden drift af varmegenvindingsanlæggene.
Forskellene er praktisk taget ens for de to opgange og for de to måleperioder:
Temperaturen på bagtrappen stiger ca. 8 o C (fra 11 o C til i snit ca. 18 o C), og den relative fugtighed er
reduceret fra 70% til 40% RF, når trapperummet er tilsluttet varmegenvindingsanlægget.
4

Udetemperaturerne for perioderne har gennemsnitligt været mellem 2,5 o C og 6,1 o C. Disse variationer i
udetemperaturen har tilsyneladende kun en meget beskeden indflydelse på effekten af drift med varmegenvindingsanlæggene.
Driften af varmegenvindingsanlægget har medført en markant forbedring af komforten og den relative
fugtighed, tydeligst registreret på bagtrapperne.
Målinger
Varmegenvinding fra kontroludsugning til indblæsning i kælder:
I forbindelse med varmegenvindingsanlæggene fra kontroludsugning med indblæsning i trapperum og
kælder er der i Eriksgade 14 målt temperatur og relativ luftfugtighed i kælderen fra den 12. februar
1999 til den 21. marts 1999. Tilsvarende målinger er foretaget i samme periode i Eriksgade 13 som
reference, hvor der ikke er indblæsning i kælderen.
Målingerne viser på bilag 3, at der er en temperaturstigning på ca. 3°C til 3,5°C ved gulv og på bilag 4,
at der er en temperaturstigning på ca. 2,5°C til 3°C ved loft, hvilket er med til at give en komfortmæssig
forbedring i kælderen. På bilag 5 er vist målingerne over den relative fugtighed. Kurverne ligger oven i
hinanden og viser derfor ikke nogen nævneværdig forskel. Der planlægges supplerende målinger for at
undersøge dette forhold.
Økonomi og energibesparelser
Mer-anlægsudgiften til indblæsning af forvarmet luft i trapperum og kælder:
Anlægsudgifter Besparelser
Eriksgade 2-4/Gasværksvej 24 (- 27 boliger, 6 etager) kr. 12.600 kr. 2.950
Eriksgade 8-10 (18 boliger, 3 etager) kr. 27.300 kr. 2.035
Eriksgade 12-14 (18 boliger, 6 etager) kr. 27.300 kr. 2.035
Eriksgade 16-18, Eskildsgade 31 (- 20 boliger, 5 etager) kr. 34.000 kr. 1.895
Mer-anlægsudgiften omfatter levering og montering af indblæsningsventilator, genvindingsaggregat,
filtre og spjæld, automatik, kanaler, lydsluser og indblæsningsarmaturer, isolering af kanaler,
afløbsinstallationer for kondens, el-installation samt nødvendige bygningsarbejder.
Generelt forekommer priserne i underkanten af kalkulerede erfaringspriser. Specielt mer-anlægsudgiften
for Eriksgade 2-4, Gasværksvej 24 er lav, og denne anlægsudgift bør derfor ikke benyttes som
reference.
På baggrund af aktuelle beregninger, udført i forbindelse med kvartersløftprojekt Holmbladsgade, er en
vejledende mer-anlægspris for en tilsvarende ejendom som Eriksgade 12-14 med 18 boliger kr. 36.000-
45.000.
Besparelsen er beregnet ud fra en gennemsnitlig opnået temperaturvirkningsgrad på 60%. I besparelsen
er ikke korrigeret for strømforbrug til ventilator.
Driftsomkostningerne er primært rensning af filtre, og der er indgået en serviceringsaftale om dette.
Hovedformålene med anlæggenes etablering har været at stabilisere fugtforholdene i trapperum og i
kælder og sikre mod råd og svamp.
Konklusion
Målingerne viser klare forbedringer af temperatur- og fugtforholdene i bagtrapper med indblæsning.
Effekten af indblæsning af forvarmet og tør luft i hovedtrapper og kældre er tilsyneladende marginal.
Årsagerne kan være brugerindflydelse (åbne vinduer og døre) og for kældrenes vedkommende specielt
fugtophobning i konstruktioner og varierende grundfugtbelastning i øvrigt.
5

Det er vigtigt, at filtrene i ventilationsanlæggene rengøres/udskiftes med faste intervaller. Snavsede
filtre gav anledning til driftsproblemer i måleperioden og kan i værste fald totalt blokere for
luftstrømmen.
Det planlægges at udføre nye og mere detaljerede målinger, idet fugt- og temperaturforhold m.v. ca. 2
år efter indflytning må forudsættes stabiliseret. Målinger bør udvides til at omfatte sporgasmålinger, en
vurdering af antallet af ventiler i vinduespartier og deres placering (røggasmåling), betydningen af
indblæsningsarmaturets placering, specielt i kælderrum af hensyn til luftfordelingen m.v.
Ventilationssystemet (aggregater) vil kunne forbedres på forskellig måde:
· Varmeveksleren kan erstattes af en veksler med bedre virkningsgrad.
· Indblæsnings- og udsugningsventilatorer adskilles, så de yder de konkrete luftmængder, hvorved
den nuværende recirkulation undgås.
Indblæsningsluftmængden kan muligvis reduceres afhængig af resultaterne af mere detaljerede
målinger. Herved kan anlæggene billiggøres.
6

Tagvæksthus
Indledning
I Eriksgade 11-13 indrettes tagrummet til et fælles beboerlokale, hvor en betragtelig del af taget består
af glas. Den eksisterende tagkonstruktion var totalt udslidt og skulle under alle omstændigheder
udskiftes. Lokalet samt birum har et areal på ca. 115 m², og glasdækningen omfatter begge tagflader,
orienteret henholdsvis sydøst og nordvest. Se bilag 6, 7 og 8 (opstalt, plan og snit).
Beboerlokalet er i princippet uopvarmet, og glaspartierne er med 1 lag glas. For at sikre en effektiv udtørring
af lokalet (modvirke kondensation) indblæses forvarmet luft via et mindre genvindingsanlæg
tilsluttet ejendommens udsugningsanlæg for køkken/bad. Kombinationen med indblæsning af forvarmet
luft og udnyttelse af passiv solvarme i den glasoverdækkede del af beboerlokalet sparer energi og
forbedrer komforten og udvider i øvrigt sæsonen for brugen af lokalet. Se systemdiagram, bilag 9.
Der er ikke etableret en solafskærmning.
Ud over beboerlokalet er etableret et toilet, et tekøkken og et mindre depot- og teknikrum.
Etagedækket er isoleret med mineraluld og er sikret mod brand og støj, så arrangementer i lokalet kan
foregå uden støjgener for underboerne.
Tagvæksthuset skal tjene som forsøg til belysning af, hvorledes fælleslokaler kan fungere socialt i
karreen. Tagvæksthuset kan således være til fælles benyttelse for beboerne i flere ejendomme. Mest
nærliggende vil det være at gøre tagvæksthuset fælles for beboerne i Eriksgade 11-13 og Eriksgade 7-9.
Forsøget skal således også belyse, hvordan forhold vedrørende fælles råderet for flere ejendomme kan
organiseres, blandt andet i forbindelse med drift og vedligehold.
Tagvæksthusets interiør set mod den nordvest-orienterede tagflade.
Målinger (temperaturer)
Indetemperaturen er målt i perioden 1. september 1997 til 24. september 1998.
Måleresultaterne er vist i figurerne bilag 10 til bilag 12.
Der er her tale om timeværdier for hver måned:
Rumtemperaturen i tagvæksthuset er i graferne, bilag 12, fremstillet som varighedskurver for antal
timer i måleperioden, hvor temperaturen er højere end en given temperatur:
Sammenfattende om temperaturen i tagvæksthuset kan anføres:
Rumtemperaturen har på årsbasis været ca. 6 o C højere end udetemperaturen.
Rumtemperaturen har været over 18 o C i dag- og aftentimerne i perioden marts til september. Den
højeste temperatur har været 36,7 o C. Temperaturen har været over 25 o C i ca. 1000 timer.
7

Der har været en temperatur på mellem 15 o C og 25 o C i ca. 3600 timer. I alt har der således været opholdstemperatur
i ca. halvdelen af året. Vinduerne har været lukket.
Overtemperaturen i tagvæksthuset i forhold til udetemperaturen er afhængig af solindfaldet.
Sammenholdes timeværdier, vil sammenhængen blive uklar, idet solindfaldet i stor udstrækning
akkumuleres i væksthuset, og overtemperaturen bliver størst i eftermiddagstimerne.
På månedsbasis er der dog en rimelig sammenhæng ved anvendelse af gennemsnitsværdier.
o C
25,00
20,00
15,00
10,00
5,00
0,00
Sep.
97
Okt.
97
Nov.
97
Dec.
97
Jan.
98
Feb.
98
Mar.
98
Måned
Figuren viser sammenhængen for månedlige gennemsnitsværdier.
Månedlige gennemsnit for temperaturer i teknikrum (Modul), tagvæksthus (Glasrum) og ude (Friskluft)
samt solindfald på vandret (Sol).
Målinger (varmegenvinding)
Varmegenvindingsanlæg fra kontroludsugning til indblæsning i tagvæksthus.
I Eriksgade 11-13 genvindes en del af energiindholdet i afkastluften fra kontroludsugning fra køkken
og bad via en krydsvarmeveksler til indblæsning af friskluft i tagvæksthuset. Den indblæste luftmængde
er ca. 300 m³/time, svarende til et teoretisk luftskifte i tagvæksthuset på ca. 1 gang pr. time.
I ca. halvdelen af måleperioden var varmegenvindingsanlægget i drift uden tilførsel af afkastluft til
anlægget. Dette medførte en meget ringe virkningsgrad, der blev afsløret i forbindelse med
gennemførelse af måleprogrammet.
Årsagen var en lukket ventil i kanalforbindelsen. Ventilen er manuelt betjent og kan anvendes i sommerperioden
med henblik på at reducere overtemperaturen i tagvæksthuset. Styringen af anlægget er
manuel. Driftsstrategien er således, at der både spares på elforbruget til ventilatorerne (250 W
installeret effekt) og sker en reduktion af overtemperaturen ved drift i sommerperioden uden
varmegenvinding.
Apr.
98
Maj
98
Jun.
98
Jul.
98
Aug
98
Sep.
98
W/m 2
250,00
200,00
150,00
100,00
50,00
0,00
8
Modul
Glasrum
Friskluft
Sol

80,0%
60,0%
40,0%
20,0%
0,0%
sep-
97
Varmegenvindingsanlæggets temperaturvirkningsgrad i måleperioden. Gennemsnit på månedsbasis.
Det fejlbetjente spjæld blev åbnet i februar 1998. Herefter har virkningsgraden været ca. 60%.
Under forudsætning af korrekt funktion ville der have været genvundet ca. 3.600 kWh på årsbasis.
Ventilatorerne har en samlet, installeret effekt på ca. 250 W, svarende til et årligt elforbrug på ca. 2.200
kWh ved konstant drift.
Økonomi og energibesparelser
Mer-anlægsudgiften dækker den totale indretning af tagetagen, det vil sige incl. nyt dæk, tag og glas,
toilet, køkken m.v. samt teknikrum og varmegenvindingsudstyr.
Anlægsudgift kr. 546.400
Energibesparelse kr. 6.000
jan-98
Måned
maj-
98
sep-
98
Virkningsgrad
Konklusion
Det har vist sig vanskeligt at få beboerne til at benytte tagvæksthuset - f.eks. til forskellige arrangementer
- fødselsdage eller møder i ejendommen. Dette skyldes bl.a., at lokalet var umøbleret, og at beboerne
formentlig havde nok at gøre med indflytning og jobs.
Først medio 1999 (dvs. knap 2 år efter indflytning) er lokalet blevet møbleret i nogen grad.
Forhåbentlig er det kun et spørgsmål om tid, før tagvæksthuset kan benyttes som forudsat.
Efter diverse indkøringsvanskeligheder har varmegenvindingsanlægget fungeret perfekt og med den
forventede temperaturvirkningsgrad på 60%.
Selv med 1 lag glas er der ikke på noget tidspunkt konstateret kondens på glaspartierne mod det fri.
Under hensyntagen til dette kunne den indblæste luftmængde - og dermed luftskiftet (1 l/h) - eventuelt
reduceres. Men personbelastningen skal naturligvis også indgå i overvejelserne ved at reducere
luftskiftet.
9

Glaspåbygning
Indledning
På gårdsiden af Eriksgade 7-9 mellem 2 trappetårne er udført en glaspåbygning dækkende beboelsesetagerne
1. til 5. sal, i alt 10 lejligheder ud af 20 lejligheder. Arkitektonisk indgår glaspåbygningen desuden
med en udbygning i stueetagen, hvor der er indrettet et grønt fællesvaskeri (se efterfølgende).
Hver udestue med glasdækning er på ca. 4,5 m², i alt 45 m² etageareal. Lejlighedernes etageareal er
hver ca. 70 m² excl. trapper og udestue.
Glasdækningen er med 1 lag glas fra 1. sal til 5. sal, og udestuerne er uopvarmede. Facaden er orienteret
mod syd/øst, som er ideelt med hensyn til udnyttelse af passiv solenergi.
Udestuerne, stueetagens vaskeri og glaskarnapperne på trappetårnenes ydersider indgår i en samlet
arkitektonisk og byggeteknisk helhed. Ved udformningen af "hattene" på trappetårnene er der tilstræbt
en arkitektonisk sammenhæng med tagvæksthuset på naboejendommen Eriksgade11-13.
Se bilag 13 og 14.
Glasinddækningen består af skydeglas med op til 75% oplukkelighed. Når glassene er i den lukkede
position, er der de fornødne utætheder til, at friskluften kan passere via glasudestuen og forvarmes
inden luften tilføres de bagvedliggende opholdsstuer m.v.
Drivtrykket sker primært via den mekaniske udsugning fra køkken og bad.
Målinger
Målingerne har omfattet måling af temperatur og relativ fugtighed i udestuer og i boligen bag udestuer.
Resultaterne af målingerne er vist på bilag 15.
Effekten af de glasdækkede udestuer i Eriksgade 7-9 er
dels en forbedring af brugsværdien, dels et reduceret
varmetab fra den bagvedliggende facade.
Der er gennemført målinger for temperatur og relativ
fugtighed i udestuer og de bagvedliggende stuer i en
vintermåned og en sommermåned.
I vintermåneden var temperaturen på den
glasinddækkede udestue ca. 3,3 o C højere end
udetemperaturen.
Dette stemmer med måleresultater gennemført i andre
tilsvarende bebyggelser med glasinddækkede udestuer.
10

Økonomi og besparelser
Antages det, at denne overtemperatur i glasudestuen er generel for opvarmningssæsonen, er der ca.
40.000 gradtimer fra stuen til den glasinddækkede altan.
Varmetabet fra den bagvedliggende facade er herved ca. 67% i forhold til, at glasinddækningen var
udeladt.
Ved beregning af energibesparelsen er forudsat, at der ikke er nogen skyggevirkning fra nabobygninger
m.v. Nabobebyggelsen mod vest skygger imidlertid for glasudestuerne - specielt i de nederste etager.
Besparelserne gælder derfor for de øverste, skyggefrie glasaltaner.
Ved beregning af energibesparelsen efter påbygning af uopvarmet udestue er benyttet data fra BPSpublikation
120 - Bygningsintegreret solenergi.
Energibesparelsen er fastlagt til ca. 15 kWh/år/m². Arealet, der refereres til, er lejlighedens etageareal
excl. trapper og udestuer.
Måleresultaterne fra juli 1997 viser, at temperatur og fugtighed er meget ens på altanen og den
bagvedliggende stue. Dette har formentlig baggrund i, at vinduer og døre har været åbne mod det fri, en
typisk sommersituation.
Mer-anlægsudgiften til etablering af glasudestuerne er kr. 212.000 svarende til kr. 4.700 pr. m²
etageareal i glasudestuen. Energibesparelsen er beregnet til 10.500 kWh eller i alt kr. 5.250 pr. år.
Ud over den opnåede energibesparelse vil de fremtidige vedligeholdelsesudgifter på facaden være
reducerede.
Konklusion
Effekten af de 10 glasdækkede altaner er dels en forbedring af brugsværdien, dels et varmetilskud til
boligen.
Målingerne har været forstyrret af diverse indflytninger mv., og det har ikke været muligt i detaljer at
sikre, at beboerne har benyttet glasudestuerne korrekt med hensyn til betjening af døre og vinduer. De
fleste glasudestuer er taget i brug, men ikke alle. 2 år efter ibrugtagning er 7 glasudestuer helt eller
delvis møblerede, 3 stk. benyttes som pulterrum, heraf 1 stk. med åbne glaspartier i december 1999.
Erfaringsmæssigt tager det altid en vis tid, før beboerne lærer at udnytte udestuen optimalt.
Om sommeren har skydeglassene været benyttet til fuld opluk. De gode udluftningsmuligheder har
formentlig været medvirkende til, at ingen af beboerne har monteret skyggegardiner eller lignende.
Glasudestuernes brystningspartier er 100% transparente og giver selvfølgelig et godt lysindfald, men
hvad der er inde bag ved glasbrystningen, afsløres tydeligt. I stedet kunne foreslås brug af matteret glas
eller glas med silketryk.
Glasinddækningen af udestuerne kræver minimal vedligeholdelse, og det er nemt at komme til at
rengøre glaspartierne.
11

Solvægge
Indledning
På gårdfacaden af Eriksgade 1/Gasværksvej 26 er brystningspartierne under vinduerne i bygningens
hjørne mod syd udformet som en såkaldt solvæg med 1 lag glas, som erstatter den traditionelle yderbeklædning.
Solvæggen udnytter solenergien (direkte og diffus) til forvarmning af friskluften til boligen.
Solvæggene i Eriksgade 1 omfatter brystningssolvægge i facaden mod gården i alt 4 stk. til boligerne på
1., 2., 3. og 4. sal. Brystningsvæggene dækker i alt ca. 11 m², og de bagvedliggende rum er til ophold i
forbindelse med køkkener.
Den luft, som passerer solvæggen, forvarmes, og kan
efter ønske eftervarmes via et ventilarrangement bag
radiatoren i det bagvedliggende rum. Drivtrykket fås
primært fra den mekaniske udsugning fra boligen.
Solvæggen er (set udefra) opbygget af 1 lag 6 mm
hærdet energiglas, en luftspalte på 3 cm og en
perforeret sort-eloxeret aluminiumsabsorber. På
bagsiden af absorberpladen er påført en filt, som
sikrer, at der ikke slipper mineraluldsfibre fra den
bagvedliggende bygningsmæssige isolering ind i
friskluftstrømmen. Se bilag 16 og 17.
I luftindtaget til det fri er monteret et filter i form af et
snefang. Herved sikres mod større urenheder og mod,
at fugle kan bevæge sig ind i solvæggen.
Betjeningsgrebene til regulering af lufttilførslen er
placeret meget synligt i vindueskarmen (2 stk. pr.
solvæg) for at få beboerne - også nye beboere - til at
udnytte solvæggens muligheder.
På siderne af solvæggene er monteret ventiler, så det
om sommeren er muligt at ventilere solvæggen til det
fri. Derved sikres mod uønskede overtemperaturer.
Generelt giver solvæggen en øget komfort, og der
spares energi til boligens luftskifte ved passiv
solvarmeudnyttelse.
Målinger
Der er målt indetemperatur og relativ fugtighed i køkkenet bag facaden med solvæggene.
Måleperioderne har været fra 17. juni til 1. august 1997 og fra 2. december 1997 til 8. januar 1998.
Det er ikke muligt ud fra de gennemførte målinger at konkludere solvæggenes energimæssige effekt.
Økonomi og besparelser
Generelt må energibesparelsen vurderes at være beskeden set i lyset af solvæggens placering i
gårdfacaden, hvor der i varmesæsonen er væsentlige skygger fra naboejendommene. Hertil kommer, at
der i måleperioden også var skygger fra stillads i forbindelse med renoveringen af naboejendommen.
Mer-anlægsudgiften har været kr. 21.800,00, og den teoretiske energibesparelse er anslået til ca. 2.000
kWh/år under optimale forhold. Herved opnås en energibesparelse på kr. 1.000/år og en
tilbagebetalingstid på ca. 22 år.
12

Konklusion
Solvæggene indgår i en integreret alu-facadeløsning og anlægsprisen forventes at kunne reduceres med
ca. 30% via en produktudvikling og ved et større stykantal.
Forvarmningen af friskluften i solvæggen og den trækfri indføring af friskluft i vindueskarm fungerer
efter hensigten.
Ved en besigtigelse af solvæggen udefra er ikke konstateret større mængder snavs i filter, og absorberpladerne
ser rene ud.
Beboerne er øjensynligt tilfredse med solvæggens funktion, idet der ikke har været modtaget nogen
klager fra beboerne. Og de få tilkendegivelser, det har været muligt at få fra beboerne, har været
positive.
13

Grønt fællesvaskeri
Indledning
I kælderetagen til Eriksgade 7-9 er der indrettet et fællesvaskeri for hele karréen (ca. 200 boliger). Der
er indgang til vaskeriet fra gade og gård. På gårdsiden er der en glasudestue til ophold med
plantekummer.
Som led i forsøgsprojektet og med henblik på bl.a. vandbesparelser er vaskeriet forsynet med et recirkulationsanlæg,
som renser skyllevandet og genbruger dette. Anlægget er den første af sin art i Danmark.
Det er en fordel ved anlægget, at de tekniske installationer ikke optager meget plads i kælderen.
Specielt i byfornyelsesejendomme er pladsforholdene i kældrene meget trange.
Desuden er der udført et mindre anlæg til udnyttelse af regnvand, som giver yderligere en vandbesparelse
og kan spare sæbe til tøjvasken.
Regnvandet opsamles fra tagfladen mod gården Eriksgade 7-9 og Eriksgade 11-13.
Der er gennemført målinger af vandforbrugene samt udført vaskestatistik. Efterfølgende er måleresultatet
behandlet.
Teknisk beskrivelse
Vaskeriet:
Vaskeriet er bestykket med i alt 5 vaskemaskiner af fabrikat Vascandia, og vaskeriet er forberedt til
installering af yderligere 3 maskiner. Vaskemaskinerne er forsynet med 2 vandtilslutninger for henholdsvis
vandværksvand og genbrugsvand samt 2 afløbskoblinger, der leder til kloak og recirkulationsanlæg.
Se kælderplan, bilag 19, hvor teknikrum også omfatter ejendommens varmecentral.
Genvindingsaggregaterne optager ca. 5 m 2 gulvareal.
Maskinerne er programmeret således:
Der anvendes genbrugsvand til forvask og klarvask og vandværksvand til skylning.
Afløb fra 2. og 3. skyl føres til recirkulationsanlæg.
Recirkulationsanlægget:
Recirkulationsanlægget er opbygget af følgende elementer:
1. Opsamlingstank.
2. Filtreringsanlæg.
3. Hygiejniseringsanlæg.
4. Trykforøgeranlæg.
5. Regnvandsanlæg.
Se principdiagram, bilag 20.
Opsamlingstank:
Opsamlingstanken er udført som en betonbrønd. Brønden har tilløb fra vaskemaskinernes 2. og 3. hold
skyllevand. Endvidere har brønden tilløb fra regnvandsanlæg. Der er anbragt vandmåler til registrering
af tilført regnvandsmængde. I brønden er udført et groft posefilterarrangement, der tilbageholder
tøjfibre fra skyllevandet. Brønden er forsynet med overløb til kloak.
Filtreringsanlæg:
Filtreringsanlægget er en del af en systemleverance fra firmaet ReClean og består af en selvrensende
filterenhed med fuldautomatisk returskyl samt en fødepumpe. Filtret har en maskestørrelse på 30 γm.
Fødepumpen tager vandet fra opsamlingstanken og trykker det gennem filteret. Når modtrykket bliver
for stort - snavset filter - startes automatisk en returskylleproces via anlæggets egen returskyllepumpe.
Efter endt returskylleproces kobles tilbage til normal drift.
14

Hygiejniseringsanlæg:
Hygiejniseringsanlægget er en del af systemleverancen fra firmaet ReClean og består af ozoneringsanlæg
og reaktortanke. Fra filtreringsanlægget ledes genbrugsvandet til reaktortankene. Mellem tankene
er udført et internt cirkulationsanlæg med egen pumpe. Cirkulationsanlægget et forbundet til en ozoninjektor,
der injicerer ozon til vandet. Ozontilførslen reguleres via pH-føler i reaktortankene.
Tankanlægget er via luftgab tilsluttes normal vandforsyning (vandværksvand), der benyttes, når der
ikke er tilstrækkelig genbrugsvand til vaskeriet, eller når anlægget er ude af drift. Anlægget er forsynet
med overløb til kloak. Der er er anbragt vandmåler til registrering af tilført vandværksvand.
Tankanlægget er lukket mod opstillingsrummet via vandlåse, og rummet er mekanisk ventileret til det
fri.
Trykforøgeranlæg:
Trykforøgeranlægget er en del af en systemleverance fra firmaet ReClean og består af trykforøgerpumpe,
trykekspansionsbeholder og slutfiltreringsanlæg. Trykforøgeranlægget forsyner vaskeriet med genbrugsvand.
Slutfiltreringsanlægget, der består af i alt 4 filtre, sørger for sidste filtrering inden tilledning
til vaskemaskinerne. Der er anbragt vandmåler til registrering af tilledning til vaskeriet.
Regnvandsanlæg:
Der er tilknyttet et regnvandsanlæg til vaskeriet. Regnvandet fra tagfladen mod gården ledes til regnvandstank
udført som nedgravet betonbrønd i gården på 1,5 m 3 . I brønden er placeret 2 dykkede
regnvandspumper. Den ene leder regnvand til samletanken. Den anden leder overskydende regnvand til
kloak. Pumperne styres af niveaukontroller i regnvandstank og samletanken.
Målinger
Der er udført målinger af vandkvaliteten og vandforbrug.
Med henblik på at vurdere, om vandkvaliteten er anvendelig til vaskeprocessen, er der udført analyser
på vandkvaliteten. Resultaterne fremgår af bilag 21. Analysen giver ikke anledning til særlige bemærkninger
i forbindelse med anvendelse til vaskeprocessen.
Med henblik på vurdering af vandforbrug, besparelser og effektivitet er der monteret en række målere.
Disse er blevet aflæst løbende. Derudover er antallet af vaske på de enkelte vaskemaskiner blevet
registreret.
Der er placeret følgende målere:
Måler nr. 8 Spædevandsmåler.
Måler nr. 9 Regnvandsmåler.
Måler nr. 10 Spæde-, regn-, og genbrugsvand.
Måler V1 Vandværksvand til vaskemaskiner.
Måler V2 Vandværksvand til vaskemaskiner.
Målerplaceringen fremgår af bilag 20.
Med den indstilling der er på vaskemaskinerne, kan der opstilles følgende vandbalance pr. maskine:
Tilledning: Afløb:
Genbrug 20 liter forvask ➜ maskine ➜ forvask kloak
Genbrug 20 liter klarvask ➜ maskine ➜ klarvask kloak
Vandværk 20 liter 1. skyl ➜ maskine ➜ 1. skyl kloak
Vandværk 20 liter 2. skyl ➜ maskine ➜ 2. skyl genbrug
Vandværk 20 liter 3. skyl ➜ maskine ➜ 3. skyl genbrug
Vandværk 20 liter 4. skyl ➜ maskine ➜ 4. skyl kloak
15

På baggrund af ovenstående kan der forventes følgende teoretiske besparelser:
Besparelser med forvask:
33%
67%
Vandforbrug Genvindingsbesparelse
Total forbrug: 120 liter.
Genbrug: 40 liter.
Besparelse: 40/120 x100 ≅ 33%.
Besparelser uden forvask:
20%
80%
Vandforbrug Genvindingsbesparelse
Total forbrug: 100 liter.
Genbrug: 20 liter.
Besparelse: 20/100 x100 ≅ 20%.
Teoretisk opnåelig besparelse:
24%
76%
Vandforbrug Genvindingsbesparelse
Erfaringsmæssigt er det kun ca. 30% af vaskene, der kører med forvask. Medtages denne erfaring,
bliver besparelsen følgende:
30% x 33% + 70% x 20% = 24%.
Det gennemsnitlige vandforbrug bliver: 30% x 120 + 70% x 100 = 106 liter.
16

Den gennemsnitlige teoretiske besparelse pr. vask er således 24% ved et gennemsnitlig vandforbrug på
106 liter pr. vask.
Måleresultater:
Der har været en del driftsforstyrrelser på anlægget. Nedenstående målinger er fra en periode, hvor
anlægget har været i nogenlunde uforstyrret drift.
Måleraflæsning er i m 3 .
Perioden er fra den 20.01.99 til den 10.06.99.
Aflæsning: nr. 8 nr. 9 nr. 10 V1 V2
20.01.99 471 12 488 641 1169
10.06.99 563 17 621 832 1475
Forbrug 92 5 133 191 306
Beregning af vandbesparelsen:
Samlet vandforbrug i vaskeri A = måler V1 + måler V2 + måler 10.
A / døgn = A / med antallet af døgn i vaskeperioden.
Summen af genbrugsvand + regnvand E = måler 10 - måler 8.
E / døgn = E / med antallet af døgn i vaskeperioden.
Vandbesparelsen = E / A x 100 = (måler 10 - måler 8 / måler V1 + måler V2 + måler 10) x 100.
I perioden fra den 18.01.99 til 08.06.99 er der registreret 3.309 vaske på 140 døgn. Denne periode er
næsten identisk med måleraflæsningsperioden. Det har dog ikke været muligt at registrere antal vaske
med forvask.
A = 191 + 306 + 133 = 630 m 3 .
Dette er 630 / 3309 = 0,19 m 3 ≅ 190 liter pr. vask.
E = 133 - 92 = 41 m 3 ≅ 41 / 3309 = 0,0124 ≅ 12,4 liter pr. vask.
Vandbesparelsen = A / E x 100 = 41 / 630 x 100 ≅ 7% som er 29% af den potentielle besparelse.
Vandbesparelse i vaskeri
17%
7%
76%
Vandforbrug Ikke opnået besparelse Opnået besparelse
17

Økonomi og besparelser
Håndværkerudgifterne til anlægget har været kr. 581.000,- heraf har recirkuleringsenheden kostet
404.000,-. Fra registreringerne kan antallet af vaske opgøres til ca. 8.630. Med 190 liter pr. vask svarer
det til et vandforbrug på 1.640 m 3 pr. år.
Den beregnede vandbesparelse:
Den beregnede vandbesparelse på 24% svarer til i alt 394 m 3 /år. Med en vandpris pr. m 3 på kr. 27,-
bliver besparelsen ca. kr. 11.000,-.
Simpel tilbagebetalingstid: 55 år.
Ved beregning af tilbagebetalingstiden er der ikke taget hensyn til el-forbrug og øvrige driftsudgifter.
Konklusion
Der er opnået ca. 29% af den mulige besparelse og vandforbruget til den enkelte vask har været større
end forudsat. Anlægget har da også været plaget af en hel del driftsforstyrrelser og regnvandsanlægget
har ikke leveret meget vand til vaskeriet. Efterfølgende nævnes nogle af de forhold, der har givet
anledning til problemer.
Vandforbrug:
Der har været et gennemsnitligt vandforbrug pr. vask på 190 liter, hvor der var forudsat 106 liter. Det er
ikke umiddelbart til at vurdere, hvad indflydelse det har haft på den procentvise besparelse. Det kan
ikke afgøres, i hvilke dele af vaskeprocessen, der har brugt for meget vand. Hvis alle delprocesserne har
haft lige stort merforbrug, har det eksempelvis ingen indflydelse haft. Der bør under alle omstændigheder
gennemføres en efterjustering af maskinernes vandforbrug af maskinleverandøren.
Driftsforstyrrelser:
Den overvejende del af driftsproblemerne skyldes tøjfibrene i skyllevandet. Fødepumpen til filtreringsanlægget
er meget følsom herfor. På grund af den høje trykydelse er der valgt en flerkammerpumpe.
Disse pumpetyper har relativt snævre vandveje, og tilstopning af pumpen har givet en del driftsstop.
Det er en omstændig proces at rense pumpen.
Forsøg med filtrering af skyllevandet inden tilløb til brønden har resulteret i en løsning med filterpose
af den type, der anvendes i nedløbsbrønde. Det har vist sig nødvendig at skifte disse poser 2-3 gange
om ugen.
En vigtig erfaring er at tøjfibre i vaskevandet skal ofres stor opmærksomhed, og det skal arbejdes med
sikre løsninger til størst mulig udskillelse heraf. En anden erfaring var, at der kan genereres urenheder i
selve reaktoranlægget. Der var adskillige driftsfejl på vaskemaskinerne, der skyldes snavs i vandforsyningen.
Det resulterede i montering af slutfiltrene. Disse har fungeret fint og kræver kun sjældent
rensning.
Regnvand:
Regnvandsanlægget har ikke ydet særlig meget. Driftsstrategien var således, at hvis der kun var mangel
på skyllevand, ville der blive ført regnvand til anlægget. Studeres vandbalancen ses det, at der er
rigeligt skyllevand til rådighed for vaskeprocessen. Dette medførte, at regnvandstilledningen kun
sjældent blev aktiveret.
Driftsstrategien ændres nu således, at regnvand får førsteprioritet frem for skyllevand. Dette medfører,
at skyllevandet, med den store koncentration af tøjfibre, fortyndes, og recirkulationsanlægget skal ikke
udskille så mange tøjfibre. Overskydende skyllevand ledes direkte til kloak via anlæggets overløb.
Regnvandet er derudover velegnet til vaskeprocessen, fordi det er ”blødt” og kan give en væsentlig
sæbebesparelse.
18

Afslutningsvis kan det noteres, at de økonomiske resultater ikke har været særlig attraktive, men der er
dog sparet 115 m 3 vand pr. år, der med justering kan bringes op på ca. 394 m 3 og endnu mere ved
justering af maskinernes vandforbrug.
Der er høstet en del værdifulde erfaringer under opførelsen og driften af anlægget. Især omkring de
vanskeligheder, der har været forårsaget af tøjfibre. Det er vigtigt, at der arbejdes videre med filterproblematikken.
Eventuelt ved forbedring af forfilteret i opsamlingstanken. En anden vej at gå kan være at
øge filtreringsanlæggets filterareal, eventuelt ved at opdele processen i 2 dele, hvor der ved den ene del
kan anvendes en pumpetype, der ikke er så følsom for fibre.
Det er vigtigt, at der arbejdes videre med denne type kompakte anlæg og at optimere funktionen og
derved forbedre anlæggets rentabilitet. Der ligger et væsentligt vandbesparelsespotentiale ved tøjvask,
og med dette anlæg er vi nået et stykke i udviklingen.
Det grønne fællesvaskeri har desuden en vigtig social funktion som et fælles mødested for beboerne.
19

BILAG

Varmegenvinding fra kontroludsugning Bilag 1-5
med indblæsning i trapperum og kælder

Bilag 1

o C
o C
o C
25
20
15
10
5
0
25
20
15
10
5
0
Målinger i Eriksgade 14
6.
Nove
mber
1997
12.
Nove
mber
1997
18.
Nove
mber
1997
23.
Nove
mber
1997
25
20
15
10
5
0
-5
Målinger i Eriksgade 12
6.
Nove
mber
1997
12.
Nove
mber
1997
17.
Nove
mber
1997
22.
Nove
mber
1997
o C
25
20
15
10
5
0
-5
2.
Dece
mber
1997
12.
Dece
mber
Dato
Dato
1997
22.
Dece
mber
Dato
80
70
60
50
40
30
20
10
0
%RH
Målinger i Eriksgade 14
2.
Dece
mber
1997
12.
Dece
mber
1997
23.
Dece
mber
1997
3.
Januar
y 1998
21:00
Dato
100
80
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
%RH
Målinger i Eriksgade 12
1997
2.
Janu
ary
1998
100
80
60
40
20
0
%RH
%RH
Udetemperatur
Fortrappe Temperatur
Bagtrappe Temperatur
Fortrappe %RH
Bagtrappe %RH
Udetemperatur
Fortrappe Temperatur
Bagtrappe Temperatur
Fortrappe %RH
Bagtrappe %RH
Udetemperatur
Fortrappe Temperatur
Bagtrappe Temperatur
Fortrappe %RH
Bagtrappe %RH
Udetemperatur
Fortrappe Temperatur
Bagtrappe Temperatur
Fortrappe %RH
Bagtrappe %RH
Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Tagvæksthus Bilag 6-12

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

Bilag 9

o C
o C
o C
35
30
25
20
15
10
5
0
1. maj
1998
40
35
30
25
20
15
10
5
0
40
35
30
25
20
15
10
5
0
3. juni
1998
1. juli
1998
6. maj
1998
8. juni
1998
6. juli
1998
11. maj
1998
13. juni
1998
11. juli
1998
Dato
18. juni
1998
Dato
16. juli
1998
Dato
23. juni
1998
21. juli
1998
29. juni
1998
26. juli
1998
31. juli
1998
Glasrum
Friskluft
Glasrum
Friskluft
o C
Glasrum
Friskluft
o C
35
30
25
20
15
10
5
0
1.
august
1998
30
25
20
15
10
5
0
1.
septemb
er 1998
8.
august
1998
9.
septemb
er 1998
16.
august
1998
Dato
17.
septemb
er 1998
Dato
23.
august
1998
Bilag 10
31.
august
1998
Glasrum
Friskluft
Glasrum
Friskluft

o C
o C
o C
o C
35
30
25
20
15
10
5
0
1.
septem
ber
1997
9.
septem
ber
1997
17.
septem
ber
1997
26.
septem
ber
1997
25
20
15
10
5
0
1.
oktober
1997
16
14
12
10
8
6
4
2
0
-2
1.
novemb
er 1997
14
12
10
8
6
4
2
0
-2
-4
1.
decemb
er 1997
8.
oktober
1997
8.
decemb
er 1997
Dato
16.
oktober
1997
Dato
17.
novemb
er 1997
Dato
16.
decemb
er 1997
Dato
24.
oktober
1997
25.
novemb
er 1997
24.
decemb
er 1997
Glasrum
Friskluft
Glasrum
Friskluft
Glasrum
Friskluft
Glasrum
Friskluft
o C
o C
o C
o C
35
30
25
20
15
10
5
0
-5
14
12
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
1.
januar
1998
20
15
10
5
0
-5
-10
1.
februar
1998
25
20
15
10
5
0
-5
1. marts
1998
1. april
1998
6. april
1998
8.
januar
1998
8.
februar
1998
8. marts
1998
11. april
1998
16.
januar
1998
Dato
16.
februar
1998
Dato
16.
marts
1998
Dato
16. april
1998
Dato
24.
januar
1998
24.
februar
1998
24.
marts
1998
21. april
1998
27. april
1998
Bilag 11
31.
marts
1998
Glasrum
Friskluft
Glasrum
Friskluft
Glasrum
Friskluft
Glasrum
Friskluft

o C
o C
Fordeling af temperatur i glasrum, timer
med en temperatur på over 3,7 o C
15
10
9,00
8,00
7,00
6,00
5,00
4,00
3,00
2,00
1,00
0,00
5
0
4682
5215
5748
6281
6814
Timer
7347
7880
8413
Temperatur
Målinger i Eriksgade, overtemperatur i glasrum,
månedsværdier
0,00 50,00 100,00 150,00 200,00 250,00
Solindfald, W/m 2
o C
Overtemperatur,
sept.- feb.
Overtemperatur,
marts. - sept.
Lineær
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Bilag 12
Fordeling af temperatur i glasrum, timer
med en temperatur på over 20 o C
1
o C
331
20
15
10
661
991
1321
1651
Timer
1981
2311
2641
Temperatur
Fordeling af temperatur i glasrum, timer med
en temperatur på over 15 o C
5
0
2834
3022
3210
3398
3586
3774
Timer
3962
4150
4338
4526
Temperatur

Glaspåbygning Bilag 13-15

Bilag 13

Bilag 14

oC
oC
25
20
15
10
35
30
25
20
15
10
5
0
5
0
-5
1.
Decem
ber
1997
17.
June
1997
14.
Decem
ber
1997
25.
June
1997
2. July
1997
Målinger i Eriksgade 7
27.
Decem
ber
1997
Dato
Målinger i Eriksgade 7
9. July
1997
Dato
9.
Januar
y 1998
04:29
16.
July
1997
23.
July
1997
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Bilag 15
Glashus Temperatur
Stue Temperatur
Ude Temperatur
Glashus %RH
Stue %RH
Glashus Temperatur
Stue Temperatur
Ude Temperatur
Glashus %RH
Stue %RH

Solvægge Bilag 16-17

Bilag 16

Bilag 17

Samlet energiforbrug, energiprofiler Bilag 18

Samlede energiforbrug, energiprofiler
Ved vurdering af det samlede energiforbrug er anvendt følgende fremgangsmåde:
Bilag 18.1
Periodeopgørelser af forbrug baseret på ugentlige registreringer af hovedmåler for fjernvarme er sammenholdt
med den gennemsnitlige udetemperatur for samme periode. Herefter er forbruget omregnet
til middeleffekt pr. m 2 (W/ m 2 ) og præsenteret grafisk som en “Energiprofil”. Ved en linier regression
af sammenhængen kan forbruget beskrives ved en linie på formen: y = Ax + B, hvor A er hældningen
(et effektivt specifikt varmeforbrug (W/m 2 K)) og B er forbruget, når udetemperaturen er 0 o C.
Denne præsentationsform gør det let at beregne et forventet energiforbrug i normalåret samt at sammenligne
forskellige bygninger.
Hvis det beregnede forbrug præsenteres på tilsvarende måde, er det kun nødvendigt at have kendskab
til nogle få ugers forbrug ved forskellige udetemperaturer for en vurdering af, hvad det årlige forbrug
kan forventes at blive i normalåret.
Middeleffekt, W/m 2
2
Middeleffekt, W/m
35,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
Målinger i Eriksgade nr. 1, Energiprofil
5,0
0,0
y = -1,5148x + 26,731
-10 0 10 20
5,0
Udetemperatur, o C
Målinger i Eriksgade nr. 7 - 9, Energiprofil
Middeleffekt
Lineær (Middeleffekt)
y = -1,0775x + 21,652
0,0
-10 -5 0 5 10 15 20
Udetemperatur C
Middeleffekt
Lineær
(Middeleffekt)

Middeleffekt, W/m 2
40,0
35,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
Målinger i Eriksgade nr. 11 - 13, Energiprofil
-5,0
-10 -5 0 5 10 15 20
Udetemperatur, oC Det beregnede forbrug, med indtegning af de tre profiler er herefter sammenlignet:
Sammenligning af registrerede forbrug med beregning for en af
bygningerne.
I beregningerne er anvendt data fra bygningens konstruktioner (Uværdier),
et luftskifte svarende til krav til kontrolventilation , et
skønnet varmetab fra installationer samt en indetemperatur på
18,5 o C.
Den beregnede energiprofil er ikke en helt ret linie og beskriver
nærmest et område, som de registrerede forbrug kan forventes at
ligge indenfor. Dette beror hovedsageligt på forskelligheder i
sammenhængen mellem solindfald og udetemperatur. I forhold til
udetemperaturen er der større solindfald i forårsmånederne end i
efterårsmånederne.
Bilag 18.2
Sammenfaldet mellem beregningerne og registreringerne for Eriksgade 11-13 er overbevisende. Dette
sammenfald bekræfter- at bygningens drift er i overensstemmelse med det forventede samt, at brugeradfærden
er rimelig.
Det samlede energiforbrug i normalåret er herefter beregnet til:
Eriksgade 1: 135 kWh/m 2
Eriksgade 7-9: 119 kWh/m 2
Eriksgade 11-13: 112 kWh/m 2
Middeleffekt
Lineær (Middeleffekt)
y = -1,4815x + 23,871
Energiprofiler for Eriksgade
0
-5 0 5 10 15 20
Udetemperatur
hvor det er antaget, at forbruget til rumopvarmning er 0, når udetemperaturen er over 15 o C. I sommerperioden
er der alene regnet med et forbrug til varmt brugsvand og varmetab fra tekniske installationer.
Sammenlignes profilerne for Eriksgade 1 og Eriksgade 11-13 er hældningen på kurverne ens, men
med en forskydning på ca. 3 W/m 2 . Dette antyder, at varmtvandsforbrug og/eller varmetab fra
installationer er lidt større i nr. 1 i forhold til nr. 11-13. Forskellen må betragtes som beskeden.
I Eriksgade 7-9 er hældningen noget mindre og sommerforbruget noget større end for de andre bygninger.
Dette beror formentligt på, at der i Eriksgade 7-9 er glasinddækning af altaner (mindre specifikt
varmetab).
Middeleffekt, W/m2
30
25
20
15
10
5
Beregnet, Nr. 11 - 13
Eriksgade 1
Eriksgade 7-9
Eriksgade 11-13

Bilag 18.3
Der er her tale om forbrug ”an hus” til både rumopvarmning, varmt brugsvand og varmetab fra installationer.
Antallet af beboere har været varierende i måleperioden og er ikke kendt i detaljer. Det gennemsnitlige
målte forbrug af varmt brugsvand er 1,32 liter/m 2 pr. dag. Hvis der regnes med gennemsnitlig
én beboer pr. 30 m 2 svarer forbruget til 40 liter varmt vand pr. dag pr. beboer.
Energiforbruget til varmt brugsvand bliver herefter ca. 20 kWh/m 2 pr. år. Skønsmæssigt må der
tillægges ca. 50% af energiforbrug til dækning af varmetab fra installationer.
Herefter bliver det årlige nettoforbrug til rumopvarmning:
Eriksgade 1: 105 kWh/m 2
Eriksgade 7-9: 89 kWh/m 2
Eriksgade 11-13: 82 kWh/m 2
Disse energiforbrug er i god overensstemmelse med de beregnede forbrug.

Grønt fællesvaskeri Bilag 19-21

Bilag 19

Bilag 20

Bilag 21

Litteratur Bilag 22

Litteratur
Måleprogram for renoverede etageejendomme i Eriksgade
Mads Lange, DTI Energi og
Max Kjellerup, Wissenberg, rådgivende ingeniører F.R.I.
Energistyrelsens Forskningsprogram, EFP-lavenergiprogram 1990-2000.
Journal nr. 1213/94-0003. 16 sider. Oktober 1998.
Byfornyelse og energibesparende foranstaltninger
Mads Lange, Peter Steensen, DTI Energi og Max Kjellerup, rådgivende ingeniør.
Energistyrelsens Forskningsprogram, Energianvendelse i bygninger.
Journal nr. 22411-403-04-01 og 1353/86-7. 149 sider. September 1990.
Markedsøkonomi i bygningsøkologien
BUR temadag 92. 101 sider. Januar 1993.
Vandbesparende foranstaltninger
Max Kjellerup og Anne Margrethe Hansen.
Teknisk Forlag. 96 sider. 1994.
Passiv solvarme, eksempler og komponenter
DTI Energi og Ulla Falck’s Tegnestue. 137 sider. 1992.
Nye glastilbygninger i ældre etageboligbyggeri
Ole Svensson og Kim B. Wittchen.
SBI-rapport 286, Statens Byggeforskningsinstitut. 129 sider. 1998.
Miljøorienteret bygningsfornyelse og nybyggeri
Københavns Kommune. 22 sider. 1999.
Bygningsintegreret solenergi
BPS-publikation 120. 110 sider. Juni 1996.
Bilag 22

arbejdsrapport økologisk forsøgsprojekt i eriksgade-karréen
rapporten er udarbejdet for by- og boligministeriet af:
wissenberg a/s, rådgivende ingeniører f.r.i.
rapporten kan bestilles hos by- og boligministeriet og
endvidere hentes på internettet via by- og boligministeriets
hjemmeside: www.bm.dk
eftertryk er tilladt, men kun med kildeangivelse
april 2001
oplag: 100
pris: kr. 100.-
tryk: internt tryk
by- og boligministeriet
slotsholmsgade 1, 3. sal
dk-1216
københavn k
tlf 33 92 61 00
fax 33 92 61 04
www.bm.dk