Økologisk forsøgsprojekt i Eriksgade-karréen - Erhvervsstyrelsen

Økonomi og besparelser
Håndværkerudgifterne til anlægget har været kr. 581.000,- heraf har recirkuleringsenheden kostet
404.000,-. Fra registreringerne kan antallet af vaske opgøres til ca. 8.630. Med 190 liter pr. vask svarer
det til et vandforbrug på 1.640 m 3 pr. år.
Den beregnede vandbesparelse:
Den beregnede vandbesparelse på 24% svarer til i alt 394 m 3 /år. Med en vandpris pr. m 3 på kr. 27,-
bliver besparelsen ca. kr. 11.000,-.
Simpel tilbagebetalingstid: 55 år.
Ved beregning af tilbagebetalingstiden er der ikke taget hensyn til el-forbrug og øvrige driftsudgifter.
Konklusion
Der er opnået ca. 29% af den mulige besparelse og vandforbruget til den enkelte vask har været større
end forudsat. Anlægget har da også været plaget af en hel del driftsforstyrrelser og regnvandsanlægget
har ikke leveret meget vand til vaskeriet. Efterfølgende nævnes nogle af de forhold, der har givet
anledning til problemer.
Vandforbrug:
Der har været et gennemsnitligt vandforbrug pr. vask på 190 liter, hvor der var forudsat 106 liter. Det er
ikke umiddelbart til at vurdere, hvad indflydelse det har haft på den procentvise besparelse. Det kan
ikke afgøres, i hvilke dele af vaskeprocessen, der har brugt for meget vand. Hvis alle delprocesserne har
haft lige stort merforbrug, har det eksempelvis ingen indflydelse haft. Der bør under alle omstændigheder
gennemføres en efterjustering af maskinernes vandforbrug af maskinleverandøren.
Driftsforstyrrelser:
Den overvejende del af driftsproblemerne skyldes tøjfibrene i skyllevandet. Fødepumpen til filtreringsanlægget
er meget følsom herfor. På grund af den høje trykydelse er der valgt en flerkammerpumpe.
Disse pumpetyper har relativt snævre vandveje, og tilstopning af pumpen har givet en del driftsstop.
Det er en omstændig proces at rense pumpen.
Forsøg med filtrering af skyllevandet inden tilløb til brønden har resulteret i en løsning med filterpose
af den type, der anvendes i nedløbsbrønde. Det har vist sig nødvendig at skifte disse poser 2-3 gange
om ugen.
En vigtig erfaring er at tøjfibre i vaskevandet skal ofres stor opmærksomhed, og det skal arbejdes med
sikre løsninger til størst mulig udskillelse heraf. En anden erfaring var, at der kan genereres urenheder i
selve reaktoranlægget. Der var adskillige driftsfejl på vaskemaskinerne, der skyldes snavs i vandforsyningen.
Det resulterede i montering af slutfiltrene. Disse har fungeret fint og kræver kun sjældent
rensning.
Regnvand:
Regnvandsanlægget har ikke ydet særlig meget. Driftsstrategien var således, at hvis der kun var mangel
på skyllevand, ville der blive ført regnvand til anlægget. Studeres vandbalancen ses det, at der er
rigeligt skyllevand til rådighed for vaskeprocessen. Dette medførte, at regnvandstilledningen kun
sjældent blev aktiveret.
Driftsstrategien ændres nu således, at regnvand får førsteprioritet frem for skyllevand. Dette medfører,
at skyllevandet, med den store koncentration af tøjfibre, fortyndes, og recirkulationsanlægget skal ikke
udskille så mange tøjfibre. Overskydende skyllevand ledes direkte til kloak via anlæggets overløb.
Regnvandet er derudover velegnet til vaskeprocessen, fordi det er ”blødt” og kan give en væsentlig
sæbebesparelse.
18