Økologisk forsøgsprojekt i Eriksgade-karréen - Erhvervsstyrelsen

Økonomi og besparelser
Antages det, at denne overtemperatur i glasudestuen er generel for opvarmningssæsonen, er der ca.
40.000 gradtimer fra stuen til den glasinddækkede altan.
Varmetabet fra den bagvedliggende facade er herved ca. 67% i forhold til, at glasinddækningen var
udeladt.
Ved beregning af energibesparelsen er forudsat, at der ikke er nogen skyggevirkning fra nabobygninger
m.v. Nabobebyggelsen mod vest skygger imidlertid for glasudestuerne - specielt i de nederste etager.
Besparelserne gælder derfor for de øverste, skyggefrie glasaltaner.
Ved beregning af energibesparelsen efter påbygning af uopvarmet udestue er benyttet data fra BPSpublikation
120 - Bygningsintegreret solenergi.
Energibesparelsen er fastlagt til ca. 15 kWh/år/m². Arealet, der refereres til, er lejlighedens etageareal
excl. trapper og udestuer.
Måleresultaterne fra juli 1997 viser, at temperatur og fugtighed er meget ens på altanen og den
bagvedliggende stue. Dette har formentlig baggrund i, at vinduer og døre har været åbne mod det fri, en
typisk sommersituation.
Mer-anlægsudgiften til etablering af glasudestuerne er kr. 212.000 svarende til kr. 4.700 pr. m²
etageareal i glasudestuen. Energibesparelsen er beregnet til 10.500 kWh eller i alt kr. 5.250 pr. år.
Ud over den opnåede energibesparelse vil de fremtidige vedligeholdelsesudgifter på facaden være
reducerede.
Konklusion
Effekten af de 10 glasdækkede altaner er dels en forbedring af brugsværdien, dels et varmetilskud til
boligen.
Målingerne har været forstyrret af diverse indflytninger mv., og det har ikke været muligt i detaljer at
sikre, at beboerne har benyttet glasudestuerne korrekt med hensyn til betjening af døre og vinduer. De
fleste glasudestuer er taget i brug, men ikke alle. 2 år efter ibrugtagning er 7 glasudestuer helt eller
delvis møblerede, 3 stk. benyttes som pulterrum, heraf 1 stk. med åbne glaspartier i december 1999.
Erfaringsmæssigt tager det altid en vis tid, før beboerne lærer at udnytte udestuen optimalt.
Om sommeren har skydeglassene været benyttet til fuld opluk. De gode udluftningsmuligheder har
formentlig været medvirkende til, at ingen af beboerne har monteret skyggegardiner eller lignende.
Glasudestuernes brystningspartier er 100% transparente og giver selvfølgelig et godt lysindfald, men
hvad der er inde bag ved glasbrystningen, afsløres tydeligt. I stedet kunne foreslås brug af matteret glas
eller glas med silketryk.
Glasinddækningen af udestuerne kræver minimal vedligeholdelse, og det er nemt at komme til at
rengøre glaspartierne.
11