Økologisk forsøgsprojekt i Eriksgade-karréen - Erhvervsstyrelsen
Økologisk forsøgsprojekt i Eriksgade-karréen - Erhvervsstyrelsen
Økologisk forsøgsprojekt i Eriksgade-karréen - Erhvervsstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Økologisk</strong> <strong>forsøgsprojekt</strong> i<br />
<strong>Eriksgade</strong>-<strong>karréen</strong><br />
arbejdsrapport<br />
april 2001
December 2000<br />
Arbejdsrapport<br />
<strong>Økologisk</strong> <strong>forsøgsprojekt</strong><br />
i<br />
<strong>Eriksgade</strong>-<strong>karréen</strong>
ØKOLOGISK FORSØGSPROJEKT<br />
I ERIKSGADE-KARRÉEN<br />
UDARBEJDET FOR BY- OG BOLIGMINISTERIET DECEMBER 2000<br />
AF WISSENBERG A/S, RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I<br />
Valdemarsgade 14, 1665 København V<br />
Telefon: 3386 3486<br />
Projektleder: Max Kjellerup<br />
Projektmedarbejdere: Merete Ploug Hansen<br />
Ole Lund
Basisoplysninger<br />
Ejendom<br />
<strong>Eriksgade</strong> 1/Gasværksvej 26 matr. nr. 664 UK<br />
<strong>Eriksgade</strong> 7 - 9 matr. nr. 716 UK<br />
<strong>Eriksgade</strong> 11 - 13 matr. nr. 717 UK<br />
<strong>Eriksgade</strong> 2 - 4/Gasværksvej 24 matr. nr. 680 UK<br />
<strong>Eriksgade</strong> 8 - 10 matr. nr. 679 UK<br />
<strong>Eriksgade</strong> 12 - 14 matr. nr. 649 UK<br />
<strong>Eriksgade</strong> 16 - 18/Eskildsgade 31 matr. nr. 651 UK<br />
Udenbys Vester Kvarter København.<br />
Ejendommens ejer<br />
Københavns Kommune<br />
v/Byfornyelse København<br />
H. C. Andersens Boulevard 40<br />
1553 København V<br />
Økonomisk tilskudsgivere<br />
By- og Boligministeriet v/Bolig- og Byggestyrelsen.<br />
Den grønne Fond (til fællesvaskeri med recirkulationsanlæg).<br />
Organisation<br />
Bygherre: Byfornyelse København, Chr. Duch/Mads Jensen<br />
Tlf. 3376 6000. E-mail: mj@byforny.dk<br />
Arkitekter: Kooperativ Byggeindustri, (nu Ai - gruppen).<br />
Ingeniør og Wissenberg a/s, Rådgivende Ingeniører F.R.I, Max Kjellerup<br />
økologirådgiver: Tlf. 3386 3486. E-mail: office@wissenberg.com
Indhold<br />
Baggrund for projektet samt anlægsøkonomiske og ressourcemæssige forudsætninger...........................2<br />
Varmegenvinding fra kontroludsugning med indblæsning i trapperum og kælder...................................4<br />
Tagvæksthus.............................................................................................................................................7<br />
Glaspåbygning........................................................................................................................................10<br />
Solvægge ................................................................................................................................................12<br />
Grønt fællesvaskeri.................................................................................................................................14<br />
Bilag:<br />
Systemdiagram, varmegenvinding fra kontroludsugning med indblæsning i trapperum og kld. ..Bilag 1<br />
Målinger vedrørende trapperum .................................................................................................. Bilag 2<br />
Temperaturmålinger ved gulv i kælder, <strong>Eriksgade</strong> 13 og 14 ........................................................Bilag 3<br />
Temperaturmålinger ved loft i kælder, <strong>Eriksgade</strong> 13 og 14..........................................................Bilag 4<br />
Fugtighedsmålinger ved gulv og loft i kælder, <strong>Eriksgade</strong> 13 og 14..............................................Bilag 5<br />
Tagvæksthus, opstalt, plan og snit ..................................................................................Bilag 6 - bilag 8<br />
Systemdiagram, tagvæksthus........................................................................................................Bilag 9<br />
Målinger vedrørende tagvæksthuset .............................................................................Bilag 10 - bilag 12<br />
Glaspåbygning, opstalt og plan.................................................................................. Bilag 13 og bilag 14<br />
Målinger vedrørende glaspåbygning.............................................................................................Bilag 15<br />
Solvægge, snit og plan............................................................................................... Bilag 16 og bilag 17<br />
Samlet energiforbrug, energiprofiler............................................................................................. Bilag 18<br />
Kælderplan, fremtidige forhold ....................................................................................................Bilag 19<br />
Principdiagram, recirkulationsanlæg............................................................................................. Bilag 20<br />
Vandanalyse..................................................................................................................................Bilag 21<br />
Litteratur .......................................................................................................................................Bilag 22<br />
1
Baggrund for demonstrationsprojektet samt anlægsøkonomiske og ressourcemæssige<br />
forudsætninger<br />
Borgerrepræsentationen i København vedtog i april 1993 en byfornyelsesbeslutning for <strong>Eriksgade</strong>karreen,<br />
i alt 7 ejendomme, som skulle totalmoderniseres og -renoveres som råde-over ejendomme.<br />
I tilknytning til den almindelige modernisering og renovering af ejendommene er udført særlige<br />
økologiske foranstaltninger som et <strong>forsøgsprojekt</strong> i henhold til byfornyelseslovens § 69.<br />
Renoveringsarbejderne blev påbegyndt i 1995 og afsluttet i 1997. Måleprogrammet startede i<br />
sommeren 1997 og er afsluttet i september 1998. Målinger i forbindelse med tagvæksthus og trapperum/kælder<br />
er udført med bistand fra DTI Energi v/Mads Lange. Efterfølgende har Wissenberg udført<br />
diverse kontrolmålinger af luftmængder og bistået ved justeringer af teknikken i fællesvaskeriet m.v.<br />
I oktober 1999 blev gennemført en række spotmålinger af lufthastigheder over indblæsningsarmaturer i<br />
kælder og trapperum. Målingerne gav ikke anledning til korrektioner.<br />
Afrapporteringen af <strong>forsøgsprojekt</strong>et er gennemført i to faser:<br />
1. En rapport fra oktober 1998 med titlen "Måleprogram for renoverede etageejendomme i <strong>Eriksgade</strong>".<br />
Rapporten er udført af DTI Energi af Mads Lange i samarbejde med Wissenberg og<br />
behandler alene energirelaterede forhold. Rapporten er udført under Energistyrelsens Forskningsprogram<br />
(se nærmere under litteratur, bilag 22).<br />
2. Nærværende rapport om <strong>forsøgsprojekt</strong>et i <strong>Eriksgade</strong> uddyber Energistyrelsens rapport med<br />
supplerende oplysninger og konklusioner og et omfattende bilagsmateriale. Endvidere er der<br />
udarbejdet et selvstændigt afsnit i rapporten om fællesvaskeriet.<br />
Forsøgsprojektet i <strong>Eriksgade</strong> omfatter følgende foranstaltninger:<br />
· Varmegenvindingsanlæg fra kontroludsugning<br />
<strong>Eriksgade</strong> 2-4/Gasværksvej 24, <strong>Eriksgade</strong> 8-10, <strong>Eriksgade</strong> 12-14, <strong>Eriksgade</strong> 11-13 og<br />
<strong>Eriksgade</strong> 16-18/Eskildsgade 31.<br />
· Tagvæksthus, <strong>Eriksgade</strong> 11-13.<br />
· Glaspåbygning, <strong>Eriksgade</strong> 7-9.<br />
· Solvægge, <strong>Eriksgade</strong> 1/Gasværksvej 26.<br />
· Grønt fællesvaskeri, <strong>Eriksgade</strong> 7-9.<br />
Endvidere indgår gård og gade i det økologiske demonstrationsprojekt.<br />
Gade: Retablering af brosten, markering af fællesvaskeri med søjle i fortovsareal (signalværdi),<br />
facadegrønt, alternativ gadebelysning (nærlys), nettilsluttet solcelleanlæg med solcellepaneler på tværs<br />
af gaderum.<br />
Gård: Affaldssortering, tørreplads, legeplads, semipermeable belægninger, regnvandsanlæg (rekreativt)<br />
med bassin og solcelleanlæg.<br />
Nærværende rapportering omhandler alene foranstaltninger i forbindelse med bygningerne.<br />
Der er i karreen lagt vægt på at kombinere tekniske og sociale foranstaltninger, f.eks. det grønne fællesvaskeri,<br />
som forbinder gade og gård, tagvæksthus for beboerne og sorteringsstation til affald m.v. i<br />
gården.<br />
2
Ud over ovennævnte foranstaltninger og aktiviteter er der i projekterne for ejendommene flere ”skjulte”<br />
bygningsøkologiske foranstaltninger, specielt på det installationstekniske område, med henblik på at<br />
reducere driftsomkostningerne og vedligeholdelsen.<br />
Bl.a. kan nævnes:<br />
”Nær” varmeinstallationer pr. ejendom med måleinstallation og specialveksler til opvarmning af<br />
brugsvand og rørinstallationer i rustfri stål.<br />
Lavtemperaturcentralvarmeanlæg med radiatorer i boligerne og gulvvarme i fællesvaskeri.<br />
Generelle vandbesparende foranstaltninger.<br />
Beboerrelaterede forhold:<br />
Forhold i forbindelse med råde-over-ejendomme gør det vanskeligt for teknikerne at få en kommunikation<br />
og dialog med beboerne, som ellers er ønskeligt og vigtigt for et godt resultat på brugersiden.<br />
Kun et fåtal af de oprindelige beboere i forsøgsejendommene i <strong>Eriksgade</strong> har fået en bolig i gaden efter<br />
byfornyelsen.<br />
Flere lejligheder i de byfornyede ejendomme blev brugt som "beboerhotel". Dette forhold medførte<br />
selvfølgelig, at disse beboere ikke havde den optimale interesse i at deltage i ejendommens "fælles liv".<br />
Ovenstående kan være medvirkende til, at indretningen af tagvæksthuset i <strong>Eriksgade</strong> 11-13 og brugen<br />
af enkelte glasudestuer i <strong>Eriksgade</strong> 7-9 ikke udnyttes som planlagt.<br />
Indflytningen af beboerne har strakt sig over en længere periode og er muligvis årsag til, at målinger af<br />
temperaturer m.v. i trapperum og kælder er blevet forstyrret af åbne døre og vinduer.<br />
Anlægsøkonomiske og ressourcemæssige forudsætninger:<br />
Alle priser er indekserede til juni 1999-priser, og alle priser er incl. moms.<br />
Fjernvarmeprisen er sat til kr. 0,50/kWh.<br />
Vandprisen er kr. 27,00 pr. m³.<br />
3
Varmegenvinding fra kontroludsugning med indblæsning i trapperum og kælder<br />
Indledning<br />
De traditionelle anlæg til udsugning fra køkken og bad udbygges med et genvindingsaggregat, således<br />
at afkastningsluftens varmeindhold kan udnyttes til indblæsning for oven i trapperum, i kælder og til<br />
indblæsning af friskluft i tagvæksthuset. Ventilationsaggregater er placeret i tagrum.<br />
I trapperum med indblæsning udlignes overtrykket fra indblæsningen via friskluftventiler i vinduespartier,<br />
hvor kun de nederste 2 stk. er åbne. I kælder er fræset luftspalter i karm af vinduespartier til udligning<br />
af overtryk fra indblæsningen.<br />
Af primært anlægsøkonomiske årsager er udsugnings- og indblæsningsventilatorer i <strong>Eriksgade</strong>s lige<br />
numre udført som en standard-unit med fælles akse. Da udsugningsluftmængderne er væsentlig større<br />
end det, der er muligt at indblæse via genvindingsaggregater, er der udført en kanal til recirkulation.<br />
Eksempelvis for anlægget i <strong>Eriksgade</strong> 12-14 er udsugningsluftmængden fra køkkener og badeværelser<br />
1.146 m³/h og den indblæste luft til hovedtrapper (2 x 70 m³/h), til bagtrapper (2 x 30 m³/h) og til<br />
kælder (3 x 30 m³/h), i alt 290 m³/h. Forskellen mellem de to luftmængder - 856 m³/h - recirkuleres. Det<br />
gennemsnitlige, teoretiske luftskifte i hovedtrappe via indblæsning er ca. 0,46 l/h, i bagtrappe ca. 0,49<br />
l/h og i kælder ca. 0,36 l/h.<br />
Da mulighederne for opnåelse af energibesparelser i eksisterende etageejendomme er begrænsede og<br />
normalt kun omfatter energiglas i vinduespartier, isolering af tag og brystninger bag radiatorer, er<br />
udnyttelse af afkastningsluftens energiindhold en oplagt energibesparende foranstaltning, og med det<br />
simple indblæsningssystem er anlægsudgifterne relativt beskedne. Se systemdiagram, bilag 1.<br />
Med etablering af genvindingsanlæggene opnås to væsentlige fordele:<br />
1. En energibesparelse og komfortforbedring.<br />
2. En forbedring af fugtforholdene i kælder/trapper er sikret ved en stabil ventilering med tør,<br />
forvarmet luft. Herved forebygges mod fremtidige fugtskader.<br />
Målinger<br />
Varmegenvinding fra kontroludsugning til indblæsning i trapperum:<br />
Ved varmegenvindingsanlæggene fra kontroludsugning, med indblæsning via eksisterende skorstene i<br />
kælder i <strong>Eriksgade</strong> 12 og 14, er der målt temperatur og relativ fugtighed på fortrappe og bagtrappe i<br />
ejendommen.<br />
Måleperioderne har været fra 6. til 25. november 1997 og fra 2. december 1997 til 7. januar 1998. I måleperioderne<br />
har varmegenvindingsanlægget været ude af drift ca. halvdelen af hver periode. Årsagen<br />
hertil var forskellige indkøringsproblemer - tilsnavsede filtre m.v.<br />
Resultaterne af målingerne er vist på bilag 2.<br />
Temperatur- og fugtforholdene på hovedtrapperne har næsten været uforandrede med eller uden drift af<br />
varmegenvindingsanlæggene. Årsagen hertil er ikke klarlagt, men kan skyldes, at døre og vinduer har<br />
været åbne i perioder på grund af indflytning m.v.<br />
På bagtrapperne er der markant forskellige temperatur- og fugtforhold med og uden drift af varmegenvindingsanlæggene.<br />
Forskellene er praktisk taget ens for de to opgange og for de to måleperioder:<br />
Temperaturen på bagtrappen stiger ca. 8 o C (fra 11 o C til i snit ca. 18 o C), og den relative fugtighed er<br />
reduceret fra 70% til 40% RF, når trapperummet er tilsluttet varmegenvindingsanlægget.<br />
4
Udetemperaturerne for perioderne har gennemsnitligt været mellem 2,5 o C og 6,1 o C. Disse variationer i<br />
udetemperaturen har tilsyneladende kun en meget beskeden indflydelse på effekten af drift med varmegenvindingsanlæggene.<br />
Driften af varmegenvindingsanlægget har medført en markant forbedring af komforten og den relative<br />
fugtighed, tydeligst registreret på bagtrapperne.<br />
Målinger<br />
Varmegenvinding fra kontroludsugning til indblæsning i kælder:<br />
I forbindelse med varmegenvindingsanlæggene fra kontroludsugning med indblæsning i trapperum og<br />
kælder er der i <strong>Eriksgade</strong> 14 målt temperatur og relativ luftfugtighed i kælderen fra den 12. februar<br />
1999 til den 21. marts 1999. Tilsvarende målinger er foretaget i samme periode i <strong>Eriksgade</strong> 13 som<br />
reference, hvor der ikke er indblæsning i kælderen.<br />
Målingerne viser på bilag 3, at der er en temperaturstigning på ca. 3°C til 3,5°C ved gulv og på bilag 4,<br />
at der er en temperaturstigning på ca. 2,5°C til 3°C ved loft, hvilket er med til at give en komfortmæssig<br />
forbedring i kælderen. På bilag 5 er vist målingerne over den relative fugtighed. Kurverne ligger oven i<br />
hinanden og viser derfor ikke nogen nævneværdig forskel. Der planlægges supplerende målinger for at<br />
undersøge dette forhold.<br />
Økonomi og energibesparelser<br />
Mer-anlægsudgiften til indblæsning af forvarmet luft i trapperum og kælder:<br />
Anlægsudgifter Besparelser<br />
<strong>Eriksgade</strong> 2-4/Gasværksvej 24 (- 27 boliger, 6 etager) kr. 12.600 kr. 2.950<br />
<strong>Eriksgade</strong> 8-10 (18 boliger, 3 etager) kr. 27.300 kr. 2.035<br />
<strong>Eriksgade</strong> 12-14 (18 boliger, 6 etager) kr. 27.300 kr. 2.035<br />
<strong>Eriksgade</strong> 16-18, Eskildsgade 31 (- 20 boliger, 5 etager) kr. 34.000 kr. 1.895<br />
Mer-anlægsudgiften omfatter levering og montering af indblæsningsventilator, genvindingsaggregat,<br />
filtre og spjæld, automatik, kanaler, lydsluser og indblæsningsarmaturer, isolering af kanaler,<br />
afløbsinstallationer for kondens, el-installation samt nødvendige bygningsarbejder.<br />
Generelt forekommer priserne i underkanten af kalkulerede erfaringspriser. Specielt mer-anlægsudgiften<br />
for <strong>Eriksgade</strong> 2-4, Gasværksvej 24 er lav, og denne anlægsudgift bør derfor ikke benyttes som<br />
reference.<br />
På baggrund af aktuelle beregninger, udført i forbindelse med kvartersløftprojekt Holmbladsgade, er en<br />
vejledende mer-anlægspris for en tilsvarende ejendom som <strong>Eriksgade</strong> 12-14 med 18 boliger kr. 36.000-<br />
45.000.<br />
Besparelsen er beregnet ud fra en gennemsnitlig opnået temperaturvirkningsgrad på 60%. I besparelsen<br />
er ikke korrigeret for strømforbrug til ventilator.<br />
Driftsomkostningerne er primært rensning af filtre, og der er indgået en serviceringsaftale om dette.<br />
Hovedformålene med anlæggenes etablering har været at stabilisere fugtforholdene i trapperum og i<br />
kælder og sikre mod råd og svamp.<br />
Konklusion<br />
Målingerne viser klare forbedringer af temperatur- og fugtforholdene i bagtrapper med indblæsning.<br />
Effekten af indblæsning af forvarmet og tør luft i hovedtrapper og kældre er tilsyneladende marginal.<br />
Årsagerne kan være brugerindflydelse (åbne vinduer og døre) og for kældrenes vedkommende specielt<br />
fugtophobning i konstruktioner og varierende grundfugtbelastning i øvrigt.<br />
5
Det er vigtigt, at filtrene i ventilationsanlæggene rengøres/udskiftes med faste intervaller. Snavsede<br />
filtre gav anledning til driftsproblemer i måleperioden og kan i værste fald totalt blokere for<br />
luftstrømmen.<br />
Det planlægges at udføre nye og mere detaljerede målinger, idet fugt- og temperaturforhold m.v. ca. 2<br />
år efter indflytning må forudsættes stabiliseret. Målinger bør udvides til at omfatte sporgasmålinger, en<br />
vurdering af antallet af ventiler i vinduespartier og deres placering (røggasmåling), betydningen af<br />
indblæsningsarmaturets placering, specielt i kælderrum af hensyn til luftfordelingen m.v.<br />
Ventilationssystemet (aggregater) vil kunne forbedres på forskellig måde:<br />
· Varmeveksleren kan erstattes af en veksler med bedre virkningsgrad.<br />
· Indblæsnings- og udsugningsventilatorer adskilles, så de yder de konkrete luftmængder, hvorved<br />
den nuværende recirkulation undgås.<br />
Indblæsningsluftmængden kan muligvis reduceres afhængig af resultaterne af mere detaljerede<br />
målinger. Herved kan anlæggene billiggøres.<br />
6
Tagvæksthus<br />
Indledning<br />
I <strong>Eriksgade</strong> 11-13 indrettes tagrummet til et fælles beboerlokale, hvor en betragtelig del af taget består<br />
af glas. Den eksisterende tagkonstruktion var totalt udslidt og skulle under alle omstændigheder<br />
udskiftes. Lokalet samt birum har et areal på ca. 115 m², og glasdækningen omfatter begge tagflader,<br />
orienteret henholdsvis sydøst og nordvest. Se bilag 6, 7 og 8 (opstalt, plan og snit).<br />
Beboerlokalet er i princippet uopvarmet, og glaspartierne er med 1 lag glas. For at sikre en effektiv udtørring<br />
af lokalet (modvirke kondensation) indblæses forvarmet luft via et mindre genvindingsanlæg<br />
tilsluttet ejendommens udsugningsanlæg for køkken/bad. Kombinationen med indblæsning af forvarmet<br />
luft og udnyttelse af passiv solvarme i den glasoverdækkede del af beboerlokalet sparer energi og<br />
forbedrer komforten og udvider i øvrigt sæsonen for brugen af lokalet. Se systemdiagram, bilag 9.<br />
Der er ikke etableret en solafskærmning.<br />
Ud over beboerlokalet er etableret et toilet, et tekøkken og et mindre depot- og teknikrum.<br />
Etagedækket er isoleret med mineraluld og er sikret mod brand og støj, så arrangementer i lokalet kan<br />
foregå uden støjgener for underboerne.<br />
Tagvæksthuset skal tjene som forsøg til belysning af, hvorledes fælleslokaler kan fungere socialt i<br />
karreen. Tagvæksthuset kan således være til fælles benyttelse for beboerne i flere ejendomme. Mest<br />
nærliggende vil det være at gøre tagvæksthuset fælles for beboerne i <strong>Eriksgade</strong> 11-13 og <strong>Eriksgade</strong> 7-9.<br />
Forsøget skal således også belyse, hvordan forhold vedrørende fælles råderet for flere ejendomme kan<br />
organiseres, blandt andet i forbindelse med drift og vedligehold.<br />
Tagvæksthusets interiør set mod den nordvest-orienterede tagflade.<br />
Målinger (temperaturer)<br />
Indetemperaturen er målt i perioden 1. september 1997 til 24. september 1998.<br />
Måleresultaterne er vist i figurerne bilag 10 til bilag 12.<br />
Der er her tale om timeværdier for hver måned:<br />
Rumtemperaturen i tagvæksthuset er i graferne, bilag 12, fremstillet som varighedskurver for antal<br />
timer i måleperioden, hvor temperaturen er højere end en given temperatur:<br />
Sammenfattende om temperaturen i tagvæksthuset kan anføres:<br />
Rumtemperaturen har på årsbasis været ca. 6 o C højere end udetemperaturen.<br />
Rumtemperaturen har været over 18 o C i dag- og aftentimerne i perioden marts til september. Den<br />
højeste temperatur har været 36,7 o C. Temperaturen har været over 25 o C i ca. 1000 timer.<br />
7
Der har været en temperatur på mellem 15 o C og 25 o C i ca. 3600 timer. I alt har der således været opholdstemperatur<br />
i ca. halvdelen af året. Vinduerne har været lukket.<br />
Overtemperaturen i tagvæksthuset i forhold til udetemperaturen er afhængig af solindfaldet.<br />
Sammenholdes timeværdier, vil sammenhængen blive uklar, idet solindfaldet i stor udstrækning<br />
akkumuleres i væksthuset, og overtemperaturen bliver størst i eftermiddagstimerne.<br />
På månedsbasis er der dog en rimelig sammenhæng ved anvendelse af gennemsnitsværdier.<br />
o C<br />
25,00<br />
20,00<br />
15,00<br />
10,00<br />
5,00<br />
0,00<br />
Sep.<br />
97<br />
Okt.<br />
97<br />
Nov.<br />
97<br />
Dec.<br />
97<br />
Jan.<br />
98<br />
Feb.<br />
98<br />
Mar.<br />
98<br />
Måned<br />
Figuren viser sammenhængen for månedlige gennemsnitsværdier.<br />
Månedlige gennemsnit for temperaturer i teknikrum (Modul), tagvæksthus (Glasrum) og ude (Friskluft)<br />
samt solindfald på vandret (Sol).<br />
Målinger (varmegenvinding)<br />
Varmegenvindingsanlæg fra kontroludsugning til indblæsning i tagvæksthus.<br />
I <strong>Eriksgade</strong> 11-13 genvindes en del af energiindholdet i afkastluften fra kontroludsugning fra køkken<br />
og bad via en krydsvarmeveksler til indblæsning af friskluft i tagvæksthuset. Den indblæste luftmængde<br />
er ca. 300 m³/time, svarende til et teoretisk luftskifte i tagvæksthuset på ca. 1 gang pr. time.<br />
I ca. halvdelen af måleperioden var varmegenvindingsanlægget i drift uden tilførsel af afkastluft til<br />
anlægget. Dette medførte en meget ringe virkningsgrad, der blev afsløret i forbindelse med<br />
gennemførelse af måleprogrammet.<br />
Årsagen var en lukket ventil i kanalforbindelsen. Ventilen er manuelt betjent og kan anvendes i sommerperioden<br />
med henblik på at reducere overtemperaturen i tagvæksthuset. Styringen af anlægget er<br />
manuel. Driftsstrategien er således, at der både spares på elforbruget til ventilatorerne (250 W<br />
installeret effekt) og sker en reduktion af overtemperaturen ved drift i sommerperioden uden<br />
varmegenvinding.<br />
Apr.<br />
98<br />
Maj<br />
98<br />
Jun.<br />
98<br />
Jul.<br />
98<br />
Aug<br />
98<br />
Sep.<br />
98<br />
W/m 2<br />
250,00<br />
200,00<br />
150,00<br />
100,00<br />
50,00<br />
0,00<br />
8<br />
Modul<br />
Glasrum<br />
Friskluft<br />
Sol
80,0%<br />
60,0%<br />
40,0%<br />
20,0%<br />
0,0%<br />
sep-<br />
97<br />
Varmegenvindingsanlæggets temperaturvirkningsgrad i måleperioden. Gennemsnit på månedsbasis.<br />
Det fejlbetjente spjæld blev åbnet i februar 1998. Herefter har virkningsgraden været ca. 60%.<br />
Under forudsætning af korrekt funktion ville der have været genvundet ca. 3.600 kWh på årsbasis.<br />
Ventilatorerne har en samlet, installeret effekt på ca. 250 W, svarende til et årligt elforbrug på ca. 2.200<br />
kWh ved konstant drift.<br />
Økonomi og energibesparelser<br />
Mer-anlægsudgiften dækker den totale indretning af tagetagen, det vil sige incl. nyt dæk, tag og glas,<br />
toilet, køkken m.v. samt teknikrum og varmegenvindingsudstyr.<br />
Anlægsudgift kr. 546.400<br />
Energibesparelse kr. 6.000<br />
jan-98<br />
Måned<br />
maj-<br />
98<br />
sep-<br />
98<br />
Virkningsgrad<br />
Konklusion<br />
Det har vist sig vanskeligt at få beboerne til at benytte tagvæksthuset - f.eks. til forskellige arrangementer<br />
- fødselsdage eller møder i ejendommen. Dette skyldes bl.a., at lokalet var umøbleret, og at beboerne<br />
formentlig havde nok at gøre med indflytning og jobs.<br />
Først medio 1999 (dvs. knap 2 år efter indflytning) er lokalet blevet møbleret i nogen grad.<br />
Forhåbentlig er det kun et spørgsmål om tid, før tagvæksthuset kan benyttes som forudsat.<br />
Efter diverse indkøringsvanskeligheder har varmegenvindingsanlægget fungeret perfekt og med den<br />
forventede temperaturvirkningsgrad på 60%.<br />
Selv med 1 lag glas er der ikke på noget tidspunkt konstateret kondens på glaspartierne mod det fri.<br />
Under hensyntagen til dette kunne den indblæste luftmængde - og dermed luftskiftet (1 l/h) - eventuelt<br />
reduceres. Men personbelastningen skal naturligvis også indgå i overvejelserne ved at reducere<br />
luftskiftet.<br />
9
Glaspåbygning<br />
Indledning<br />
På gårdsiden af <strong>Eriksgade</strong> 7-9 mellem 2 trappetårne er udført en glaspåbygning dækkende beboelsesetagerne<br />
1. til 5. sal, i alt 10 lejligheder ud af 20 lejligheder. Arkitektonisk indgår glaspåbygningen desuden<br />
med en udbygning i stueetagen, hvor der er indrettet et grønt fællesvaskeri (se efterfølgende).<br />
Hver udestue med glasdækning er på ca. 4,5 m², i alt 45 m² etageareal. Lejlighedernes etageareal er<br />
hver ca. 70 m² excl. trapper og udestue.<br />
Glasdækningen er med 1 lag glas fra 1. sal til 5. sal, og udestuerne er uopvarmede. Facaden er orienteret<br />
mod syd/øst, som er ideelt med hensyn til udnyttelse af passiv solenergi.<br />
Udestuerne, stueetagens vaskeri og glaskarnapperne på trappetårnenes ydersider indgår i en samlet<br />
arkitektonisk og byggeteknisk helhed. Ved udformningen af "hattene" på trappetårnene er der tilstræbt<br />
en arkitektonisk sammenhæng med tagvæksthuset på naboejendommen <strong>Eriksgade</strong>11-13.<br />
Se bilag 13 og 14.<br />
Glasinddækningen består af skydeglas med op til 75% oplukkelighed. Når glassene er i den lukkede<br />
position, er der de fornødne utætheder til, at friskluften kan passere via glasudestuen og forvarmes<br />
inden luften tilføres de bagvedliggende opholdsstuer m.v.<br />
Drivtrykket sker primært via den mekaniske udsugning fra køkken og bad.<br />
Målinger<br />
Målingerne har omfattet måling af temperatur og relativ fugtighed i udestuer og i boligen bag udestuer.<br />
Resultaterne af målingerne er vist på bilag 15.<br />
Effekten af de glasdækkede udestuer i <strong>Eriksgade</strong> 7-9 er<br />
dels en forbedring af brugsværdien, dels et reduceret<br />
varmetab fra den bagvedliggende facade.<br />
Der er gennemført målinger for temperatur og relativ<br />
fugtighed i udestuer og de bagvedliggende stuer i en<br />
vintermåned og en sommermåned.<br />
I vintermåneden var temperaturen på den<br />
glasinddækkede udestue ca. 3,3 o C højere end<br />
udetemperaturen.<br />
Dette stemmer med måleresultater gennemført i andre<br />
tilsvarende bebyggelser med glasinddækkede udestuer.<br />
10
Økonomi og besparelser<br />
Antages det, at denne overtemperatur i glasudestuen er generel for opvarmningssæsonen, er der ca.<br />
40.000 gradtimer fra stuen til den glasinddækkede altan.<br />
Varmetabet fra den bagvedliggende facade er herved ca. 67% i forhold til, at glasinddækningen var<br />
udeladt.<br />
Ved beregning af energibesparelsen er forudsat, at der ikke er nogen skyggevirkning fra nabobygninger<br />
m.v. Nabobebyggelsen mod vest skygger imidlertid for glasudestuerne - specielt i de nederste etager.<br />
Besparelserne gælder derfor for de øverste, skyggefrie glasaltaner.<br />
Ved beregning af energibesparelsen efter påbygning af uopvarmet udestue er benyttet data fra BPSpublikation<br />
120 - Bygningsintegreret solenergi.<br />
Energibesparelsen er fastlagt til ca. 15 kWh/år/m². Arealet, der refereres til, er lejlighedens etageareal<br />
excl. trapper og udestuer.<br />
Måleresultaterne fra juli 1997 viser, at temperatur og fugtighed er meget ens på altanen og den<br />
bagvedliggende stue. Dette har formentlig baggrund i, at vinduer og døre har været åbne mod det fri, en<br />
typisk sommersituation.<br />
Mer-anlægsudgiften til etablering af glasudestuerne er kr. 212.000 svarende til kr. 4.700 pr. m²<br />
etageareal i glasudestuen. Energibesparelsen er beregnet til 10.500 kWh eller i alt kr. 5.250 pr. år.<br />
Ud over den opnåede energibesparelse vil de fremtidige vedligeholdelsesudgifter på facaden være<br />
reducerede.<br />
Konklusion<br />
Effekten af de 10 glasdækkede altaner er dels en forbedring af brugsværdien, dels et varmetilskud til<br />
boligen.<br />
Målingerne har været forstyrret af diverse indflytninger mv., og det har ikke været muligt i detaljer at<br />
sikre, at beboerne har benyttet glasudestuerne korrekt med hensyn til betjening af døre og vinduer. De<br />
fleste glasudestuer er taget i brug, men ikke alle. 2 år efter ibrugtagning er 7 glasudestuer helt eller<br />
delvis møblerede, 3 stk. benyttes som pulterrum, heraf 1 stk. med åbne glaspartier i december 1999.<br />
Erfaringsmæssigt tager det altid en vis tid, før beboerne lærer at udnytte udestuen optimalt.<br />
Om sommeren har skydeglassene været benyttet til fuld opluk. De gode udluftningsmuligheder har<br />
formentlig været medvirkende til, at ingen af beboerne har monteret skyggegardiner eller lignende.<br />
Glasudestuernes brystningspartier er 100% transparente og giver selvfølgelig et godt lysindfald, men<br />
hvad der er inde bag ved glasbrystningen, afsløres tydeligt. I stedet kunne foreslås brug af matteret glas<br />
eller glas med silketryk.<br />
Glasinddækningen af udestuerne kræver minimal vedligeholdelse, og det er nemt at komme til at<br />
rengøre glaspartierne.<br />
11
Solvægge<br />
Indledning<br />
På gårdfacaden af <strong>Eriksgade</strong> 1/Gasværksvej 26 er brystningspartierne under vinduerne i bygningens<br />
hjørne mod syd udformet som en såkaldt solvæg med 1 lag glas, som erstatter den traditionelle yderbeklædning.<br />
Solvæggen udnytter solenergien (direkte og diffus) til forvarmning af friskluften til boligen.<br />
Solvæggene i <strong>Eriksgade</strong> 1 omfatter brystningssolvægge i facaden mod gården i alt 4 stk. til boligerne på<br />
1., 2., 3. og 4. sal. Brystningsvæggene dækker i alt ca. 11 m², og de bagvedliggende rum er til ophold i<br />
forbindelse med køkkener.<br />
Den luft, som passerer solvæggen, forvarmes, og kan<br />
efter ønske eftervarmes via et ventilarrangement bag<br />
radiatoren i det bagvedliggende rum. Drivtrykket fås<br />
primært fra den mekaniske udsugning fra boligen.<br />
Solvæggen er (set udefra) opbygget af 1 lag 6 mm<br />
hærdet energiglas, en luftspalte på 3 cm og en<br />
perforeret sort-eloxeret aluminiumsabsorber. På<br />
bagsiden af absorberpladen er påført en filt, som<br />
sikrer, at der ikke slipper mineraluldsfibre fra den<br />
bagvedliggende bygningsmæssige isolering ind i<br />
friskluftstrømmen. Se bilag 16 og 17.<br />
I luftindtaget til det fri er monteret et filter i form af et<br />
snefang. Herved sikres mod større urenheder og mod,<br />
at fugle kan bevæge sig ind i solvæggen.<br />
Betjeningsgrebene til regulering af lufttilførslen er<br />
placeret meget synligt i vindueskarmen (2 stk. pr.<br />
solvæg) for at få beboerne - også nye beboere - til at<br />
udnytte solvæggens muligheder.<br />
På siderne af solvæggene er monteret ventiler, så det<br />
om sommeren er muligt at ventilere solvæggen til det<br />
fri. Derved sikres mod uønskede overtemperaturer.<br />
Generelt giver solvæggen en øget komfort, og der<br />
spares energi til boligens luftskifte ved passiv<br />
solvarmeudnyttelse.<br />
Målinger<br />
Der er målt indetemperatur og relativ fugtighed i køkkenet bag facaden med solvæggene.<br />
Måleperioderne har været fra 17. juni til 1. august 1997 og fra 2. december 1997 til 8. januar 1998.<br />
Det er ikke muligt ud fra de gennemførte målinger at konkludere solvæggenes energimæssige effekt.<br />
Økonomi og besparelser<br />
Generelt må energibesparelsen vurderes at være beskeden set i lyset af solvæggens placering i<br />
gårdfacaden, hvor der i varmesæsonen er væsentlige skygger fra naboejendommene. Hertil kommer, at<br />
der i måleperioden også var skygger fra stillads i forbindelse med renoveringen af naboejendommen.<br />
Mer-anlægsudgiften har været kr. 21.800,00, og den teoretiske energibesparelse er anslået til ca. 2.000<br />
kWh/år under optimale forhold. Herved opnås en energibesparelse på kr. 1.000/år og en<br />
tilbagebetalingstid på ca. 22 år.<br />
12
Konklusion<br />
Solvæggene indgår i en integreret alu-facadeløsning og anlægsprisen forventes at kunne reduceres med<br />
ca. 30% via en produktudvikling og ved et større stykantal.<br />
Forvarmningen af friskluften i solvæggen og den trækfri indføring af friskluft i vindueskarm fungerer<br />
efter hensigten.<br />
Ved en besigtigelse af solvæggen udefra er ikke konstateret større mængder snavs i filter, og absorberpladerne<br />
ser rene ud.<br />
Beboerne er øjensynligt tilfredse med solvæggens funktion, idet der ikke har været modtaget nogen<br />
klager fra beboerne. Og de få tilkendegivelser, det har været muligt at få fra beboerne, har været<br />
positive.<br />
13
Grønt fællesvaskeri<br />
Indledning<br />
I kælderetagen til <strong>Eriksgade</strong> 7-9 er der indrettet et fællesvaskeri for hele <strong>karréen</strong> (ca. 200 boliger). Der<br />
er indgang til vaskeriet fra gade og gård. På gårdsiden er der en glasudestue til ophold med<br />
plantekummer.<br />
Som led i <strong>forsøgsprojekt</strong>et og med henblik på bl.a. vandbesparelser er vaskeriet forsynet med et recirkulationsanlæg,<br />
som renser skyllevandet og genbruger dette. Anlægget er den første af sin art i Danmark.<br />
Det er en fordel ved anlægget, at de tekniske installationer ikke optager meget plads i kælderen.<br />
Specielt i byfornyelsesejendomme er pladsforholdene i kældrene meget trange.<br />
Desuden er der udført et mindre anlæg til udnyttelse af regnvand, som giver yderligere en vandbesparelse<br />
og kan spare sæbe til tøjvasken.<br />
Regnvandet opsamles fra tagfladen mod gården <strong>Eriksgade</strong> 7-9 og <strong>Eriksgade</strong> 11-13.<br />
Der er gennemført målinger af vandforbrugene samt udført vaskestatistik. Efterfølgende er måleresultatet<br />
behandlet.<br />
Teknisk beskrivelse<br />
Vaskeriet:<br />
Vaskeriet er bestykket med i alt 5 vaskemaskiner af fabrikat Vascandia, og vaskeriet er forberedt til<br />
installering af yderligere 3 maskiner. Vaskemaskinerne er forsynet med 2 vandtilslutninger for henholdsvis<br />
vandværksvand og genbrugsvand samt 2 afløbskoblinger, der leder til kloak og recirkulationsanlæg.<br />
Se kælderplan, bilag 19, hvor teknikrum også omfatter ejendommens varmecentral.<br />
Genvindingsaggregaterne optager ca. 5 m 2 gulvareal.<br />
Maskinerne er programmeret således:<br />
Der anvendes genbrugsvand til forvask og klarvask og vandværksvand til skylning.<br />
Afløb fra 2. og 3. skyl føres til recirkulationsanlæg.<br />
Recirkulationsanlægget:<br />
Recirkulationsanlægget er opbygget af følgende elementer:<br />
1. Opsamlingstank.<br />
2. Filtreringsanlæg.<br />
3. Hygiejniseringsanlæg.<br />
4. Trykforøgeranlæg.<br />
5. Regnvandsanlæg.<br />
Se principdiagram, bilag 20.<br />
Opsamlingstank:<br />
Opsamlingstanken er udført som en betonbrønd. Brønden har tilløb fra vaskemaskinernes 2. og 3. hold<br />
skyllevand. Endvidere har brønden tilløb fra regnvandsanlæg. Der er anbragt vandmåler til registrering<br />
af tilført regnvandsmængde. I brønden er udført et groft posefilterarrangement, der tilbageholder<br />
tøjfibre fra skyllevandet. Brønden er forsynet med overløb til kloak.<br />
Filtreringsanlæg:<br />
Filtreringsanlægget er en del af en systemleverance fra firmaet ReClean og består af en selvrensende<br />
filterenhed med fuldautomatisk returskyl samt en fødepumpe. Filtret har en maskestørrelse på 30 γm.<br />
Fødepumpen tager vandet fra opsamlingstanken og trykker det gennem filteret. Når modtrykket bliver<br />
for stort - snavset filter - startes automatisk en returskylleproces via anlæggets egen returskyllepumpe.<br />
Efter endt returskylleproces kobles tilbage til normal drift.<br />
14
Hygiejniseringsanlæg:<br />
Hygiejniseringsanlægget er en del af systemleverancen fra firmaet ReClean og består af ozoneringsanlæg<br />
og reaktortanke. Fra filtreringsanlægget ledes genbrugsvandet til reaktortankene. Mellem tankene<br />
er udført et internt cirkulationsanlæg med egen pumpe. Cirkulationsanlægget et forbundet til en ozoninjektor,<br />
der injicerer ozon til vandet. Ozontilførslen reguleres via pH-føler i reaktortankene.<br />
Tankanlægget er via luftgab tilsluttes normal vandforsyning (vandværksvand), der benyttes, når der<br />
ikke er tilstrækkelig genbrugsvand til vaskeriet, eller når anlægget er ude af drift. Anlægget er forsynet<br />
med overløb til kloak. Der er er anbragt vandmåler til registrering af tilført vandværksvand.<br />
Tankanlægget er lukket mod opstillingsrummet via vandlåse, og rummet er mekanisk ventileret til det<br />
fri.<br />
Trykforøgeranlæg:<br />
Trykforøgeranlægget er en del af en systemleverance fra firmaet ReClean og består af trykforøgerpumpe,<br />
trykekspansionsbeholder og slutfiltreringsanlæg. Trykforøgeranlægget forsyner vaskeriet med genbrugsvand.<br />
Slutfiltreringsanlægget, der består af i alt 4 filtre, sørger for sidste filtrering inden tilledning<br />
til vaskemaskinerne. Der er anbragt vandmåler til registrering af tilledning til vaskeriet.<br />
Regnvandsanlæg:<br />
Der er tilknyttet et regnvandsanlæg til vaskeriet. Regnvandet fra tagfladen mod gården ledes til regnvandstank<br />
udført som nedgravet betonbrønd i gården på 1,5 m 3 . I brønden er placeret 2 dykkede<br />
regnvandspumper. Den ene leder regnvand til samletanken. Den anden leder overskydende regnvand til<br />
kloak. Pumperne styres af niveaukontroller i regnvandstank og samletanken.<br />
Målinger<br />
Der er udført målinger af vandkvaliteten og vandforbrug.<br />
Med henblik på at vurdere, om vandkvaliteten er anvendelig til vaskeprocessen, er der udført analyser<br />
på vandkvaliteten. Resultaterne fremgår af bilag 21. Analysen giver ikke anledning til særlige bemærkninger<br />
i forbindelse med anvendelse til vaskeprocessen.<br />
Med henblik på vurdering af vandforbrug, besparelser og effektivitet er der monteret en række målere.<br />
Disse er blevet aflæst løbende. Derudover er antallet af vaske på de enkelte vaskemaskiner blevet<br />
registreret.<br />
Der er placeret følgende målere:<br />
Måler nr. 8 Spædevandsmåler.<br />
Måler nr. 9 Regnvandsmåler.<br />
Måler nr. 10 Spæde-, regn-, og genbrugsvand.<br />
Måler V1 Vandværksvand til vaskemaskiner.<br />
Måler V2 Vandværksvand til vaskemaskiner.<br />
Målerplaceringen fremgår af bilag 20.<br />
Med den indstilling der er på vaskemaskinerne, kan der opstilles følgende vandbalance pr. maskine:<br />
Tilledning: Afløb:<br />
Genbrug 20 liter forvask ➜ maskine ➜ forvask kloak<br />
Genbrug 20 liter klarvask ➜ maskine ➜ klarvask kloak<br />
Vandværk 20 liter 1. skyl ➜ maskine ➜ 1. skyl kloak<br />
Vandværk 20 liter 2. skyl ➜ maskine ➜ 2. skyl genbrug<br />
Vandværk 20 liter 3. skyl ➜ maskine ➜ 3. skyl genbrug<br />
Vandværk 20 liter 4. skyl ➜ maskine ➜ 4. skyl kloak<br />
15
På baggrund af ovenstående kan der forventes følgende teoretiske besparelser:<br />
Besparelser med forvask:<br />
33%<br />
67%<br />
Vandforbrug Genvindingsbesparelse<br />
Total forbrug: 120 liter.<br />
Genbrug: 40 liter.<br />
Besparelse: 40/120 x100 ≅ 33%.<br />
Besparelser uden forvask:<br />
20%<br />
80%<br />
Vandforbrug Genvindingsbesparelse<br />
Total forbrug: 100 liter.<br />
Genbrug: 20 liter.<br />
Besparelse: 20/100 x100 ≅ 20%.<br />
Teoretisk opnåelig besparelse:<br />
24%<br />
76%<br />
Vandforbrug Genvindingsbesparelse<br />
Erfaringsmæssigt er det kun ca. 30% af vaskene, der kører med forvask. Medtages denne erfaring,<br />
bliver besparelsen følgende:<br />
30% x 33% + 70% x 20% = 24%.<br />
Det gennemsnitlige vandforbrug bliver: 30% x 120 + 70% x 100 = 106 liter.<br />
16
Den gennemsnitlige teoretiske besparelse pr. vask er således 24% ved et gennemsnitlig vandforbrug på<br />
106 liter pr. vask.<br />
Måleresultater:<br />
Der har været en del driftsforstyrrelser på anlægget. Nedenstående målinger er fra en periode, hvor<br />
anlægget har været i nogenlunde uforstyrret drift.<br />
Måleraflæsning er i m 3 .<br />
Perioden er fra den 20.01.99 til den 10.06.99.<br />
Aflæsning: nr. 8 nr. 9 nr. 10 V1 V2<br />
20.01.99 471 12 488 641 1169<br />
10.06.99 563 17 621 832 1475<br />
Forbrug 92 5 133 191 306<br />
Beregning af vandbesparelsen:<br />
Samlet vandforbrug i vaskeri A = måler V1 + måler V2 + måler 10.<br />
A / døgn = A / med antallet af døgn i vaskeperioden.<br />
Summen af genbrugsvand + regnvand E = måler 10 - måler 8.<br />
E / døgn = E / med antallet af døgn i vaskeperioden.<br />
Vandbesparelsen = E / A x 100 = (måler 10 - måler 8 / måler V1 + måler V2 + måler 10) x 100.<br />
I perioden fra den 18.01.99 til 08.06.99 er der registreret 3.309 vaske på 140 døgn. Denne periode er<br />
næsten identisk med måleraflæsningsperioden. Det har dog ikke været muligt at registrere antal vaske<br />
med forvask.<br />
A = 191 + 306 + 133 = 630 m 3 .<br />
Dette er 630 / 3309 = 0,19 m 3 ≅ 190 liter pr. vask.<br />
E = 133 - 92 = 41 m 3 ≅ 41 / 3309 = 0,0124 ≅ 12,4 liter pr. vask.<br />
Vandbesparelsen = A / E x 100 = 41 / 630 x 100 ≅ 7% som er 29% af den potentielle besparelse.<br />
Vandbesparelse i vaskeri<br />
17%<br />
7%<br />
76%<br />
Vandforbrug Ikke opnået besparelse Opnået besparelse<br />
17
Økonomi og besparelser<br />
Håndværkerudgifterne til anlægget har været kr. 581.000,- heraf har recirkuleringsenheden kostet<br />
404.000,-. Fra registreringerne kan antallet af vaske opgøres til ca. 8.630. Med 190 liter pr. vask svarer<br />
det til et vandforbrug på 1.640 m 3 pr. år.<br />
Den beregnede vandbesparelse:<br />
Den beregnede vandbesparelse på 24% svarer til i alt 394 m 3 /år. Med en vandpris pr. m 3 på kr. 27,-<br />
bliver besparelsen ca. kr. 11.000,-.<br />
Simpel tilbagebetalingstid: 55 år.<br />
Ved beregning af tilbagebetalingstiden er der ikke taget hensyn til el-forbrug og øvrige driftsudgifter.<br />
Konklusion<br />
Der er opnået ca. 29% af den mulige besparelse og vandforbruget til den enkelte vask har været større<br />
end forudsat. Anlægget har da også været plaget af en hel del driftsforstyrrelser og regnvandsanlægget<br />
har ikke leveret meget vand til vaskeriet. Efterfølgende nævnes nogle af de forhold, der har givet<br />
anledning til problemer.<br />
Vandforbrug:<br />
Der har været et gennemsnitligt vandforbrug pr. vask på 190 liter, hvor der var forudsat 106 liter. Det er<br />
ikke umiddelbart til at vurdere, hvad indflydelse det har haft på den procentvise besparelse. Det kan<br />
ikke afgøres, i hvilke dele af vaskeprocessen, der har brugt for meget vand. Hvis alle delprocesserne har<br />
haft lige stort merforbrug, har det eksempelvis ingen indflydelse haft. Der bør under alle omstændigheder<br />
gennemføres en efterjustering af maskinernes vandforbrug af maskinleverandøren.<br />
Driftsforstyrrelser:<br />
Den overvejende del af driftsproblemerne skyldes tøjfibrene i skyllevandet. Fødepumpen til filtreringsanlægget<br />
er meget følsom herfor. På grund af den høje trykydelse er der valgt en flerkammerpumpe.<br />
Disse pumpetyper har relativt snævre vandveje, og tilstopning af pumpen har givet en del driftsstop.<br />
Det er en omstændig proces at rense pumpen.<br />
Forsøg med filtrering af skyllevandet inden tilløb til brønden har resulteret i en løsning med filterpose<br />
af den type, der anvendes i nedløbsbrønde. Det har vist sig nødvendig at skifte disse poser 2-3 gange<br />
om ugen.<br />
En vigtig erfaring er at tøjfibre i vaskevandet skal ofres stor opmærksomhed, og det skal arbejdes med<br />
sikre løsninger til størst mulig udskillelse heraf. En anden erfaring var, at der kan genereres urenheder i<br />
selve reaktoranlægget. Der var adskillige driftsfejl på vaskemaskinerne, der skyldes snavs i vandforsyningen.<br />
Det resulterede i montering af slutfiltrene. Disse har fungeret fint og kræver kun sjældent<br />
rensning.<br />
Regnvand:<br />
Regnvandsanlægget har ikke ydet særlig meget. Driftsstrategien var således, at hvis der kun var mangel<br />
på skyllevand, ville der blive ført regnvand til anlægget. Studeres vandbalancen ses det, at der er<br />
rigeligt skyllevand til rådighed for vaskeprocessen. Dette medførte, at regnvandstilledningen kun<br />
sjældent blev aktiveret.<br />
Driftsstrategien ændres nu således, at regnvand får førsteprioritet frem for skyllevand. Dette medfører,<br />
at skyllevandet, med den store koncentration af tøjfibre, fortyndes, og recirkulationsanlægget skal ikke<br />
udskille så mange tøjfibre. Overskydende skyllevand ledes direkte til kloak via anlæggets overløb.<br />
Regnvandet er derudover velegnet til vaskeprocessen, fordi det er ”blødt” og kan give en væsentlig<br />
sæbebesparelse.<br />
18
Afslutningsvis kan det noteres, at de økonomiske resultater ikke har været særlig attraktive, men der er<br />
dog sparet 115 m 3 vand pr. år, der med justering kan bringes op på ca. 394 m 3 og endnu mere ved<br />
justering af maskinernes vandforbrug.<br />
Der er høstet en del værdifulde erfaringer under opførelsen og driften af anlægget. Især omkring de<br />
vanskeligheder, der har været forårsaget af tøjfibre. Det er vigtigt, at der arbejdes videre med filterproblematikken.<br />
Eventuelt ved forbedring af forfilteret i opsamlingstanken. En anden vej at gå kan være at<br />
øge filtreringsanlæggets filterareal, eventuelt ved at opdele processen i 2 dele, hvor der ved den ene del<br />
kan anvendes en pumpetype, der ikke er så følsom for fibre.<br />
Det er vigtigt, at der arbejdes videre med denne type kompakte anlæg og at optimere funktionen og<br />
derved forbedre anlæggets rentabilitet. Der ligger et væsentligt vandbesparelsespotentiale ved tøjvask,<br />
og med dette anlæg er vi nået et stykke i udviklingen.<br />
Det grønne fællesvaskeri har desuden en vigtig social funktion som et fælles mødested for beboerne.<br />
19
BILAG
Varmegenvinding fra kontroludsugning Bilag 1-5<br />
med indblæsning i trapperum og kælder
Bilag 1
o C<br />
o C<br />
o C<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Målinger i <strong>Eriksgade</strong> 14<br />
6.<br />
Nove<br />
mber<br />
1997<br />
12.<br />
Nove<br />
mber<br />
1997<br />
18.<br />
Nove<br />
mber<br />
1997<br />
23.<br />
Nove<br />
mber<br />
1997<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
Målinger i <strong>Eriksgade</strong> 12<br />
6.<br />
Nove<br />
mber<br />
1997<br />
12.<br />
Nove<br />
mber<br />
1997<br />
17.<br />
Nove<br />
mber<br />
1997<br />
22.<br />
Nove<br />
mber<br />
1997<br />
o C<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
2.<br />
Dece<br />
mber<br />
1997<br />
12.<br />
Dece<br />
mber<br />
Dato<br />
Dato<br />
1997<br />
22.<br />
Dece<br />
mber<br />
Dato<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
%RH<br />
Målinger i <strong>Eriksgade</strong> 14<br />
2.<br />
Dece<br />
mber<br />
1997<br />
12.<br />
Dece<br />
mber<br />
1997<br />
23.<br />
Dece<br />
mber<br />
1997<br />
3.<br />
Januar<br />
y 1998<br />
21:00<br />
Dato<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
%RH<br />
Målinger i <strong>Eriksgade</strong> 12<br />
1997<br />
2.<br />
Janu<br />
ary<br />
1998<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
%RH<br />
%RH<br />
Udetemperatur<br />
Fortrappe Temperatur<br />
Bagtrappe Temperatur<br />
Fortrappe %RH<br />
Bagtrappe %RH<br />
Udetemperatur<br />
Fortrappe Temperatur<br />
Bagtrappe Temperatur<br />
Fortrappe %RH<br />
Bagtrappe %RH<br />
Udetemperatur<br />
Fortrappe Temperatur<br />
Bagtrappe Temperatur<br />
Fortrappe %RH<br />
Bagtrappe %RH<br />
Udetemperatur<br />
Fortrappe Temperatur<br />
Bagtrappe Temperatur<br />
Fortrappe %RH<br />
Bagtrappe %RH<br />
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Tagvæksthus Bilag 6-12
Bilag 6
Bilag 7
Bilag 8
Bilag 9
o C<br />
o C<br />
o C<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
1. maj<br />
1998<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
3. juni<br />
1998<br />
1. juli<br />
1998<br />
6. maj<br />
1998<br />
8. juni<br />
1998<br />
6. juli<br />
1998<br />
11. maj<br />
1998<br />
13. juni<br />
1998<br />
11. juli<br />
1998<br />
Dato<br />
18. juni<br />
1998<br />
Dato<br />
16. juli<br />
1998<br />
Dato<br />
23. juni<br />
1998<br />
21. juli<br />
1998<br />
29. juni<br />
1998<br />
26. juli<br />
1998<br />
31. juli<br />
1998<br />
Glasrum<br />
Friskluft<br />
Glasrum<br />
Friskluft<br />
o C<br />
Glasrum<br />
Friskluft<br />
o C<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
1.<br />
august<br />
1998<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
1.<br />
septemb<br />
er 1998<br />
8.<br />
august<br />
1998<br />
9.<br />
septemb<br />
er 1998<br />
16.<br />
august<br />
1998<br />
Dato<br />
17.<br />
septemb<br />
er 1998<br />
Dato<br />
23.<br />
august<br />
1998<br />
Bilag 10<br />
31.<br />
august<br />
1998<br />
Glasrum<br />
Friskluft<br />
Glasrum<br />
Friskluft
o C<br />
o C<br />
o C<br />
o C<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
1.<br />
septem<br />
ber<br />
1997<br />
9.<br />
septem<br />
ber<br />
1997<br />
17.<br />
septem<br />
ber<br />
1997<br />
26.<br />
septem<br />
ber<br />
1997<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
1.<br />
oktober<br />
1997<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
-2<br />
1.<br />
novemb<br />
er 1997<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
-2<br />
-4<br />
1.<br />
decemb<br />
er 1997<br />
8.<br />
oktober<br />
1997<br />
8.<br />
decemb<br />
er 1997<br />
Dato<br />
16.<br />
oktober<br />
1997<br />
Dato<br />
17.<br />
novemb<br />
er 1997<br />
Dato<br />
16.<br />
decemb<br />
er 1997<br />
Dato<br />
24.<br />
oktober<br />
1997<br />
25.<br />
novemb<br />
er 1997<br />
24.<br />
decemb<br />
er 1997<br />
Glasrum<br />
Friskluft<br />
Glasrum<br />
Friskluft<br />
Glasrum<br />
Friskluft<br />
Glasrum<br />
Friskluft<br />
o C<br />
o C<br />
o C<br />
o C<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
-2<br />
-4<br />
-6<br />
-8<br />
1.<br />
januar<br />
1998<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
-10<br />
1.<br />
februar<br />
1998<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
1. marts<br />
1998<br />
1. april<br />
1998<br />
6. april<br />
1998<br />
8.<br />
januar<br />
1998<br />
8.<br />
februar<br />
1998<br />
8. marts<br />
1998<br />
11. april<br />
1998<br />
16.<br />
januar<br />
1998<br />
Dato<br />
16.<br />
februar<br />
1998<br />
Dato<br />
16.<br />
marts<br />
1998<br />
Dato<br />
16. april<br />
1998<br />
Dato<br />
24.<br />
januar<br />
1998<br />
24.<br />
februar<br />
1998<br />
24.<br />
marts<br />
1998<br />
21. april<br />
1998<br />
27. april<br />
1998<br />
Bilag 11<br />
31.<br />
marts<br />
1998<br />
Glasrum<br />
Friskluft<br />
Glasrum<br />
Friskluft<br />
Glasrum<br />
Friskluft<br />
Glasrum<br />
Friskluft
o C<br />
o C<br />
Fordeling af temperatur i glasrum, timer<br />
med en temperatur på over 3,7 o C<br />
15<br />
10<br />
9,00<br />
8,00<br />
7,00<br />
6,00<br />
5,00<br />
4,00<br />
3,00<br />
2,00<br />
1,00<br />
0,00<br />
5<br />
0<br />
4682<br />
5215<br />
5748<br />
6281<br />
6814<br />
Timer<br />
7347<br />
7880<br />
8413<br />
Temperatur<br />
Målinger i <strong>Eriksgade</strong>, overtemperatur i glasrum,<br />
månedsværdier<br />
0,00 50,00 100,00 150,00 200,00 250,00<br />
Solindfald, W/m 2<br />
o C<br />
Overtemperatur,<br />
sept.- feb.<br />
Overtemperatur,<br />
marts. - sept.<br />
Lineær<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Bilag 12<br />
Fordeling af temperatur i glasrum, timer<br />
med en temperatur på over 20 o C<br />
1<br />
o C<br />
331<br />
20<br />
15<br />
10<br />
661<br />
991<br />
1321<br />
1651<br />
Timer<br />
1981<br />
2311<br />
2641<br />
Temperatur<br />
Fordeling af temperatur i glasrum, timer med<br />
en temperatur på over 15 o C<br />
5<br />
0<br />
2834<br />
3022<br />
3210<br />
3398<br />
3586<br />
3774<br />
Timer<br />
3962<br />
4150<br />
4338<br />
4526<br />
Temperatur
Glaspåbygning Bilag 13-15
Bilag 13
Bilag 14
oC<br />
oC<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
1.<br />
Decem<br />
ber<br />
1997<br />
17.<br />
June<br />
1997<br />
14.<br />
Decem<br />
ber<br />
1997<br />
25.<br />
June<br />
1997<br />
2. July<br />
1997<br />
Målinger i <strong>Eriksgade</strong> 7<br />
27.<br />
Decem<br />
ber<br />
1997<br />
Dato<br />
Målinger i <strong>Eriksgade</strong> 7<br />
9. July<br />
1997<br />
Dato<br />
9.<br />
Januar<br />
y 1998<br />
04:29<br />
16.<br />
July<br />
1997<br />
23.<br />
July<br />
1997<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Bilag 15<br />
Glashus Temperatur<br />
Stue Temperatur<br />
Ude Temperatur<br />
Glashus %RH<br />
Stue %RH<br />
Glashus Temperatur<br />
Stue Temperatur<br />
Ude Temperatur<br />
Glashus %RH<br />
Stue %RH
Solvægge Bilag 16-17
Bilag 16
Bilag 17
Samlet energiforbrug, energiprofiler Bilag 18
Samlede energiforbrug, energiprofiler<br />
Ved vurdering af det samlede energiforbrug er anvendt følgende fremgangsmåde:<br />
Bilag 18.1<br />
Periodeopgørelser af forbrug baseret på ugentlige registreringer af hovedmåler for fjernvarme er sammenholdt<br />
med den gennemsnitlige udetemperatur for samme periode. Herefter er forbruget omregnet<br />
til middeleffekt pr. m 2 (W/ m 2 ) og præsenteret grafisk som en “Energiprofil”. Ved en linier regression<br />
af sammenhængen kan forbruget beskrives ved en linie på formen: y = Ax + B, hvor A er hældningen<br />
(et effektivt specifikt varmeforbrug (W/m 2 K)) og B er forbruget, når udetemperaturen er 0 o C.<br />
Denne præsentationsform gør det let at beregne et forventet energiforbrug i normalåret samt at sammenligne<br />
forskellige bygninger.<br />
Hvis det beregnede forbrug præsenteres på tilsvarende måde, er det kun nødvendigt at have kendskab<br />
til nogle få ugers forbrug ved forskellige udetemperaturer for en vurdering af, hvad det årlige forbrug<br />
kan forventes at blive i normalåret.<br />
Middeleffekt, W/m 2<br />
2<br />
Middeleffekt, W/m<br />
35,0<br />
30,0<br />
25,0<br />
20,0<br />
15,0<br />
10,0<br />
30,0<br />
25,0<br />
20,0<br />
15,0<br />
10,0<br />
Målinger i <strong>Eriksgade</strong> nr. 1, Energiprofil<br />
5,0<br />
0,0<br />
y = -1,5148x + 26,731<br />
-10 0 10 20<br />
5,0<br />
Udetemperatur, o C<br />
Målinger i <strong>Eriksgade</strong> nr. 7 - 9, Energiprofil<br />
Middeleffekt<br />
Lineær (Middeleffekt)<br />
y = -1,0775x + 21,652<br />
0,0<br />
-10 -5 0 5 10 15 20<br />
Udetemperatur C<br />
Middeleffekt<br />
Lineær<br />
(Middeleffekt)
Middeleffekt, W/m 2<br />
40,0<br />
35,0<br />
30,0<br />
25,0<br />
20,0<br />
15,0<br />
10,0<br />
5,0<br />
0,0<br />
Målinger i <strong>Eriksgade</strong> nr. 11 - 13, Energiprofil<br />
-5,0<br />
-10 -5 0 5 10 15 20<br />
Udetemperatur, oC Det beregnede forbrug, med indtegning af de tre profiler er herefter sammenlignet:<br />
Sammenligning af registrerede forbrug med beregning for en af<br />
bygningerne.<br />
I beregningerne er anvendt data fra bygningens konstruktioner (Uværdier),<br />
et luftskifte svarende til krav til kontrolventilation , et<br />
skønnet varmetab fra installationer samt en indetemperatur på<br />
18,5 o C.<br />
Den beregnede energiprofil er ikke en helt ret linie og beskriver<br />
nærmest et område, som de registrerede forbrug kan forventes at<br />
ligge indenfor. Dette beror hovedsageligt på forskelligheder i<br />
sammenhængen mellem solindfald og udetemperatur. I forhold til<br />
udetemperaturen er der større solindfald i forårsmånederne end i<br />
efterårsmånederne.<br />
Bilag 18.2<br />
Sammenfaldet mellem beregningerne og registreringerne for <strong>Eriksgade</strong> 11-13 er overbevisende. Dette<br />
sammenfald bekræfter- at bygningens drift er i overensstemmelse med det forventede samt, at brugeradfærden<br />
er rimelig.<br />
Det samlede energiforbrug i normalåret er herefter beregnet til:<br />
<strong>Eriksgade</strong> 1: 135 kWh/m 2<br />
<strong>Eriksgade</strong> 7-9: 119 kWh/m 2<br />
<strong>Eriksgade</strong> 11-13: 112 kWh/m 2<br />
Middeleffekt<br />
Lineær (Middeleffekt)<br />
y = -1,4815x + 23,871<br />
Energiprofiler for <strong>Eriksgade</strong><br />
0<br />
-5 0 5 10 15 20<br />
Udetemperatur<br />
hvor det er antaget, at forbruget til rumopvarmning er 0, når udetemperaturen er over 15 o C. I sommerperioden<br />
er der alene regnet med et forbrug til varmt brugsvand og varmetab fra tekniske installationer.<br />
Sammenlignes profilerne for <strong>Eriksgade</strong> 1 og <strong>Eriksgade</strong> 11-13 er hældningen på kurverne ens, men<br />
med en forskydning på ca. 3 W/m 2 . Dette antyder, at varmtvandsforbrug og/eller varmetab fra<br />
installationer er lidt større i nr. 1 i forhold til nr. 11-13. Forskellen må betragtes som beskeden.<br />
I <strong>Eriksgade</strong> 7-9 er hældningen noget mindre og sommerforbruget noget større end for de andre bygninger.<br />
Dette beror formentligt på, at der i <strong>Eriksgade</strong> 7-9 er glasinddækning af altaner (mindre specifikt<br />
varmetab).<br />
Middeleffekt, W/m2<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
Beregnet, Nr. 11 - 13<br />
<strong>Eriksgade</strong> 1<br />
<strong>Eriksgade</strong> 7-9<br />
<strong>Eriksgade</strong> 11-13
Bilag 18.3<br />
Der er her tale om forbrug ”an hus” til både rumopvarmning, varmt brugsvand og varmetab fra installationer.<br />
Antallet af beboere har været varierende i måleperioden og er ikke kendt i detaljer. Det gennemsnitlige<br />
målte forbrug af varmt brugsvand er 1,32 liter/m 2 pr. dag. Hvis der regnes med gennemsnitlig<br />
én beboer pr. 30 m 2 svarer forbruget til 40 liter varmt vand pr. dag pr. beboer.<br />
Energiforbruget til varmt brugsvand bliver herefter ca. 20 kWh/m 2 pr. år. Skønsmæssigt må der<br />
tillægges ca. 50% af energiforbrug til dækning af varmetab fra installationer.<br />
Herefter bliver det årlige nettoforbrug til rumopvarmning:<br />
<strong>Eriksgade</strong> 1: 105 kWh/m 2<br />
<strong>Eriksgade</strong> 7-9: 89 kWh/m 2<br />
<strong>Eriksgade</strong> 11-13: 82 kWh/m 2<br />
Disse energiforbrug er i god overensstemmelse med de beregnede forbrug.
Grønt fællesvaskeri Bilag 19-21
Bilag 19
Bilag 20
Bilag 21
Litteratur Bilag 22
Litteratur<br />
Måleprogram for renoverede etageejendomme i <strong>Eriksgade</strong><br />
Mads Lange, DTI Energi og<br />
Max Kjellerup, Wissenberg, rådgivende ingeniører F.R.I.<br />
Energistyrelsens Forskningsprogram, EFP-lavenergiprogram 1990-2000.<br />
Journal nr. 1213/94-0003. 16 sider. Oktober 1998.<br />
Byfornyelse og energibesparende foranstaltninger<br />
Mads Lange, Peter Steensen, DTI Energi og Max Kjellerup, rådgivende ingeniør.<br />
Energistyrelsens Forskningsprogram, Energianvendelse i bygninger.<br />
Journal nr. 22411-403-04-01 og 1353/86-7. 149 sider. September 1990.<br />
Markedsøkonomi i bygningsøkologien<br />
BUR temadag 92. 101 sider. Januar 1993.<br />
Vandbesparende foranstaltninger<br />
Max Kjellerup og Anne Margrethe Hansen.<br />
Teknisk Forlag. 96 sider. 1994.<br />
Passiv solvarme, eksempler og komponenter<br />
DTI Energi og Ulla Falck’s Tegnestue. 137 sider. 1992.<br />
Nye glastilbygninger i ældre etageboligbyggeri<br />
Ole Svensson og Kim B. Wittchen.<br />
SBI-rapport 286, Statens Byggeforskningsinstitut. 129 sider. 1998.<br />
Miljøorienteret bygningsfornyelse og nybyggeri<br />
Københavns Kommune. 22 sider. 1999.<br />
Bygningsintegreret solenergi<br />
BPS-publikation 120. 110 sider. Juni 1996.<br />
Bilag 22
arbejdsrapport økologisk <strong>forsøgsprojekt</strong> i eriksgade-<strong>karréen</strong><br />
rapporten er udarbejdet for by- og boligministeriet af:<br />
wissenberg a/s, rådgivende ingeniører f.r.i.<br />
rapporten kan bestilles hos by- og boligministeriet og<br />
endvidere hentes på internettet via by- og boligministeriets<br />
hjemmeside: www.bm.dk<br />
eftertryk er tilladt, men kun med kildeangivelse<br />
april 2001<br />
oplag: 100<br />
pris: kr. 100.-<br />
tryk: internt tryk<br />
by- og boligministeriet<br />
slotsholmsgade 1, 3. sal<br />
dk-1216<br />
københavn k<br />
tlf 33 92 61 00<br />
fax 33 92 61 04<br />
www.bm.dk