Økologisk forsøgsprojekt i Eriksgade-karréen - Erhvervsstyrelsen
Økologisk forsøgsprojekt i Eriksgade-karréen - Erhvervsstyrelsen
Økologisk forsøgsprojekt i Eriksgade-karréen - Erhvervsstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Varmegenvinding fra kontroludsugning med indblæsning i trapperum og kælder<br />
Indledning<br />
De traditionelle anlæg til udsugning fra køkken og bad udbygges med et genvindingsaggregat, således<br />
at afkastningsluftens varmeindhold kan udnyttes til indblæsning for oven i trapperum, i kælder og til<br />
indblæsning af friskluft i tagvæksthuset. Ventilationsaggregater er placeret i tagrum.<br />
I trapperum med indblæsning udlignes overtrykket fra indblæsningen via friskluftventiler i vinduespartier,<br />
hvor kun de nederste 2 stk. er åbne. I kælder er fræset luftspalter i karm af vinduespartier til udligning<br />
af overtryk fra indblæsningen.<br />
Af primært anlægsøkonomiske årsager er udsugnings- og indblæsningsventilatorer i <strong>Eriksgade</strong>s lige<br />
numre udført som en standard-unit med fælles akse. Da udsugningsluftmængderne er væsentlig større<br />
end det, der er muligt at indblæse via genvindingsaggregater, er der udført en kanal til recirkulation.<br />
Eksempelvis for anlægget i <strong>Eriksgade</strong> 12-14 er udsugningsluftmængden fra køkkener og badeværelser<br />
1.146 m³/h og den indblæste luft til hovedtrapper (2 x 70 m³/h), til bagtrapper (2 x 30 m³/h) og til<br />
kælder (3 x 30 m³/h), i alt 290 m³/h. Forskellen mellem de to luftmængder - 856 m³/h - recirkuleres. Det<br />
gennemsnitlige, teoretiske luftskifte i hovedtrappe via indblæsning er ca. 0,46 l/h, i bagtrappe ca. 0,49<br />
l/h og i kælder ca. 0,36 l/h.<br />
Da mulighederne for opnåelse af energibesparelser i eksisterende etageejendomme er begrænsede og<br />
normalt kun omfatter energiglas i vinduespartier, isolering af tag og brystninger bag radiatorer, er<br />
udnyttelse af afkastningsluftens energiindhold en oplagt energibesparende foranstaltning, og med det<br />
simple indblæsningssystem er anlægsudgifterne relativt beskedne. Se systemdiagram, bilag 1.<br />
Med etablering af genvindingsanlæggene opnås to væsentlige fordele:<br />
1. En energibesparelse og komfortforbedring.<br />
2. En forbedring af fugtforholdene i kælder/trapper er sikret ved en stabil ventilering med tør,<br />
forvarmet luft. Herved forebygges mod fremtidige fugtskader.<br />
Målinger<br />
Varmegenvinding fra kontroludsugning til indblæsning i trapperum:<br />
Ved varmegenvindingsanlæggene fra kontroludsugning, med indblæsning via eksisterende skorstene i<br />
kælder i <strong>Eriksgade</strong> 12 og 14, er der målt temperatur og relativ fugtighed på fortrappe og bagtrappe i<br />
ejendommen.<br />
Måleperioderne har været fra 6. til 25. november 1997 og fra 2. december 1997 til 7. januar 1998. I måleperioderne<br />
har varmegenvindingsanlægget været ude af drift ca. halvdelen af hver periode. Årsagen<br />
hertil var forskellige indkøringsproblemer - tilsnavsede filtre m.v.<br />
Resultaterne af målingerne er vist på bilag 2.<br />
Temperatur- og fugtforholdene på hovedtrapperne har næsten været uforandrede med eller uden drift af<br />
varmegenvindingsanlæggene. Årsagen hertil er ikke klarlagt, men kan skyldes, at døre og vinduer har<br />
været åbne i perioder på grund af indflytning m.v.<br />
På bagtrapperne er der markant forskellige temperatur- og fugtforhold med og uden drift af varmegenvindingsanlæggene.<br />
Forskellene er praktisk taget ens for de to opgange og for de to måleperioder:<br />
Temperaturen på bagtrappen stiger ca. 8 o C (fra 11 o C til i snit ca. 18 o C), og den relative fugtighed er<br />
reduceret fra 70% til 40% RF, når trapperummet er tilsluttet varmegenvindingsanlægget.<br />
4