Økologisk forsøgsprojekt i Eriksgade-karréen - Erhvervsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Varmegenvinding fra kontroludsugning med indblæsning i trapperum og kælder Indledning De traditionelle anlæg til udsugning fra køkken og bad udbygges med et genvindingsaggregat, således at afkastningsluftens varmeindhold kan udnyttes til indblæsning for oven i trapperum, i kælder og til indblæsning af friskluft i tagvæksthuset. Ventilationsaggregater er placeret i tagrum. I trapperum med indblæsning udlignes overtrykket fra indblæsningen via friskluftventiler i vinduespartier, hvor kun de nederste 2 stk. er åbne. I kælder er fræset luftspalter i karm af vinduespartier til udligning af overtryk fra indblæsningen. Af primært anlægsøkonomiske årsager er udsugnings- og indblæsningsventilatorer i Eriksgades lige numre udført som en standard-unit med fælles akse. Da udsugningsluftmængderne er væsentlig større end det, der er muligt at indblæse via genvindingsaggregater, er der udført en kanal til recirkulation. Eksempelvis for anlægget i Eriksgade 12-14 er udsugningsluftmængden fra køkkener og badeværelser 1.146 m³/h og den indblæste luft til hovedtrapper (2 x 70 m³/h), til bagtrapper (2 x 30 m³/h) og til kælder (3 x 30 m³/h), i alt 290 m³/h. Forskellen mellem de to luftmængder - 856 m³/h - recirkuleres. Det gennemsnitlige, teoretiske luftskifte i hovedtrappe via indblæsning er ca. 0,46 l/h, i bagtrappe ca. 0,49 l/h og i kælder ca. 0,36 l/h. Da mulighederne for opnåelse af energibesparelser i eksisterende etageejendomme er begrænsede og normalt kun omfatter energiglas i vinduespartier, isolering af tag og brystninger bag radiatorer, er udnyttelse af afkastningsluftens energiindhold en oplagt energibesparende foranstaltning, og med det simple indblæsningssystem er anlægsudgifterne relativt beskedne. Se systemdiagram, bilag 1. Med etablering af genvindingsanlæggene opnås to væsentlige fordele: 1. En energibesparelse og komfortforbedring. 2. En forbedring af fugtforholdene i kælder/trapper er sikret ved en stabil ventilering med tør, forvarmet luft. Herved forebygges mod fremtidige fugtskader. Målinger Varmegenvinding fra kontroludsugning til indblæsning i trapperum: Ved varmegenvindingsanlæggene fra kontroludsugning, med indblæsning via eksisterende skorstene i kælder i Eriksgade 12 og 14, er der målt temperatur og relativ fugtighed på fortrappe og bagtrappe i ejendommen. Måleperioderne har været fra 6. til 25. november 1997 og fra 2. december 1997 til 7. januar 1998. I måleperioderne har varmegenvindingsanlægget været ude af drift ca. halvdelen af hver periode. Årsagen hertil var forskellige indkøringsproblemer - tilsnavsede filtre m.v. Resultaterne af målingerne er vist på bilag 2. Temperatur- og fugtforholdene på hovedtrapperne har næsten været uforandrede med eller uden drift af varmegenvindingsanlæggene. Årsagen hertil er ikke klarlagt, men kan skyldes, at døre og vinduer har været åbne i perioder på grund af indflytning m.v. På bagtrapperne er der markant forskellige temperatur- og fugtforhold med og uden drift af varmegenvindingsanlæggene. Forskellene er praktisk taget ens for de to opgange og for de to måleperioder: Temperaturen på bagtrappen stiger ca. 8 o C (fra 11 o C til i snit ca. 18 o C), og den relative fugtighed er reduceret fra 70% til 40% RF, når trapperummet er tilsluttet varmegenvindingsanlægget. 4
Udetemperaturerne for perioderne har gennemsnitligt været mellem 2,5 o C og 6,1 o C. Disse variationer i udetemperaturen har tilsyneladende kun en meget beskeden indflydelse på effekten af drift med varmegenvindingsanlæggene. Driften af varmegenvindingsanlægget har medført en markant forbedring af komforten og den relative fugtighed, tydeligst registreret på bagtrapperne. Målinger Varmegenvinding fra kontroludsugning til indblæsning i kælder: I forbindelse med varmegenvindingsanlæggene fra kontroludsugning med indblæsning i trapperum og kælder er der i Eriksgade 14 målt temperatur og relativ luftfugtighed i kælderen fra den 12. februar 1999 til den 21. marts 1999. Tilsvarende målinger er foretaget i samme periode i Eriksgade 13 som reference, hvor der ikke er indblæsning i kælderen. Målingerne viser på bilag 3, at der er en temperaturstigning på ca. 3°C til 3,5°C ved gulv og på bilag 4, at der er en temperaturstigning på ca. 2,5°C til 3°C ved loft, hvilket er med til at give en komfortmæssig forbedring i kælderen. På bilag 5 er vist målingerne over den relative fugtighed. Kurverne ligger oven i hinanden og viser derfor ikke nogen nævneværdig forskel. Der planlægges supplerende målinger for at undersøge dette forhold. Økonomi og energibesparelser Mer-anlægsudgiften til indblæsning af forvarmet luft i trapperum og kælder: Anlægsudgifter Besparelser Eriksgade 2-4/Gasværksvej 24 (- 27 boliger, 6 etager) kr. 12.600 kr. 2.950 Eriksgade 8-10 (18 boliger, 3 etager) kr. 27.300 kr. 2.035 Eriksgade 12-14 (18 boliger, 6 etager) kr. 27.300 kr. 2.035 Eriksgade 16-18, Eskildsgade 31 (- 20 boliger, 5 etager) kr. 34.000 kr. 1.895 Mer-anlægsudgiften omfatter levering og montering af indblæsningsventilator, genvindingsaggregat, filtre og spjæld, automatik, kanaler, lydsluser og indblæsningsarmaturer, isolering af kanaler, afløbsinstallationer for kondens, el-installation samt nødvendige bygningsarbejder. Generelt forekommer priserne i underkanten af kalkulerede erfaringspriser. Specielt mer-anlægsudgiften for Eriksgade 2-4, Gasværksvej 24 er lav, og denne anlægsudgift bør derfor ikke benyttes som reference. På baggrund af aktuelle beregninger, udført i forbindelse med kvartersløftprojekt Holmbladsgade, er en vejledende mer-anlægspris for en tilsvarende ejendom som Eriksgade 12-14 med 18 boliger kr. 36.000- 45.000. Besparelsen er beregnet ud fra en gennemsnitlig opnået temperaturvirkningsgrad på 60%. I besparelsen er ikke korrigeret for strømforbrug til ventilator. Driftsomkostningerne er primært rensning af filtre, og der er indgået en serviceringsaftale om dette. Hovedformålene med anlæggenes etablering har været at stabilisere fugtforholdene i trapperum og i kælder og sikre mod råd og svamp. Konklusion Målingerne viser klare forbedringer af temperatur- og fugtforholdene i bagtrapper med indblæsning. Effekten af indblæsning af forvarmet og tør luft i hovedtrapper og kældre er tilsyneladende marginal. Årsagerne kan være brugerindflydelse (åbne vinduer og døre) og for kældrenes vedkommende specielt fugtophobning i konstruktioner og varierende grundfugtbelastning i øvrigt. 5
Page 1 and 2: Økologisk forsøgsprojekt i Eriksg
Page 3 and 4: ØKOLOGISK FORSØGSPROJEKT I ERIKSG
Page 5 and 6: Indhold Baggrund for projektet samt
Page 7: Ud over ovennævnte foranstaltninge
Page 11 and 12: Tagvæksthus Indledning I Eriksgade
Page 13 and 14: 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% sep- 9
Page 15 and 16: Økonomi og besparelser Antages det
Page 17 and 18: Konklusion Solvæggene indgår i en
Page 19 and 20: Hygiejniseringsanlæg: Hygiejniseri
Page 21 and 22: Den gennemsnitlige teoretiske bespa
Page 23 and 24: Afslutningsvis kan det noteres, at
Page 25 and 26: Varmegenvinding fra kontroludsugnin
Page 27 and 28: o C o C o C 25 20 15 10 5 0 25 20 1
Page 29 and 30: Bilag 4
Page 31 and 32: Tagvæksthus Bilag 6-12
Page 37 and 38: o C o C o C o C 35 30 25 20 15 10 5
Page 39 and 40: Glaspåbygning Bilag 13-15
Page 43 and 44: Solvægge Bilag 16-17
Page 47 and 48: Samlede energiforbrug, energiprofil
Page 49 and 50: Bilag 18.3 Der er her tale om forbr
Page 55 and 56: Litteratur Måleprogram for renover

Økologisk forsøgsprojekt i Eriksgade-karréen - Erhvervsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?