NR. 4 . JULI . 2007 . 31 ÅRGANG - DcH Hjørring

More documents

Recommendations

Info

24 LEDERSKAB Ordet lederskab er svært at defi nere og misbruges ofte med det resultat at træner og hundefører forsøger at straffe sig ud af et problem med en hund. Egentlig burde det ikke være så svært at forstå. Vi skal bare tænke på, hvilken type mennesker vi selv opfatter som ledere, modsat de som kun er chefer: Trukket lidt skarpt op er chefen én, der selv tager rollen. Chefen giver ordrer og stiller krav, men er ikke særlig god til at rose, og uddelegerer ikke ansvar og opgaver, men vil selv have kontrol. Lederen derimod har et samarbejde med sin stab i tillid til de enkeltes evner og kompetencer. Der bliver ikke ført ”opsyn” og holdt kontrol med den enkeltes arbejde, men lederen er der altid, hvis der er brug for hjælp. Lederen har det overordnede ansvar for ”gruppen”, men tager ikke ansvaret for de enkelte opgaver. Lederen interesserer sig for sine stabsmedlemmers velbefi ndende, og respekterer samtidig den enkeltes personlige grænser. Oversat til vores menneske-hund fl okke (lad os for nemheds skyld kalde det familien), hvor mennesket gerne ser sig selv som leder (men sjældent er det), betyder det, at vi – som ledere – skal se på hvilke egenskaber vores fl okmedlemmer (her specifi kt hunden) har, og give den opgaver og ansvar, der passer til, samt tilfredsstiller og udvikler dens evner. Vi skal naturligvis også drage omsorg for dens psykiske og fysiske velbefi ndende, dvs. sørge for at den trives, får den rigtige mad, tilstrækkelig kontakt, aktivering osv. SPORET JULI 2007 Endelig skal vi selvfølgelig også sætte grænser. Det kan sammenlignes med en tur i haven. PÅ matriklen må hunden være hvor den vil, men dem må IKKE krydse matriklens grænse. Her er tale om en helt fysisk grænse. Eksempler på ikke-fysiske grænser kan være bidehæmning i forbindelse med leg; hvor vild må hunden blive? Hvor hårdt må den bide? Det kan også være regler for hvad man MÅ og IKKE må jage: pinde, bolde, apportbukke er ok; cyklister, harekillinger og naboens kat er IKKE ok! Hvordan etablerer vi så disse grænser? 1. Vi roser og belønner hunden HVER GANG den gør noget, vi gerne vil have. Husk at belønningen kun er en belønning, hvis HUNDEN bryder sig om den. 2. Vi indlærer en ”STOP-komman do” – det er ofte ”nej” - så vi kan stoppe hunden, når den gør ting, vi ikke ønsker. HUSK at for at få succes, er det vigtigt at begge punkter gennemføres med konsekvens! Det vil sige, at samme handling fra hundens side, møder
samme reaktion fra vores side HVER GANG! Konsekvens har altså INTET med hårdhed og straf at gøre, men betyder kun, at hunden kan stole 110% på, at det der er godt og rigtigt og roses nu, det er godt og rigtigt resten af livet, og at det, den ikke må nu, det må den heller ikke senere; med andre ord: ”En gang ja, altid ja” og ”En gang nej, altid nej”. Husk OGSÅ at hvis noget mislykkes, er det ikke din hund, der er umulig, men dig der har ”overset” noget. Det kan være du ikke træner nok. Det kan være, du har en selvstændig race, så det tager længere tid. Det kan også være, din hund er syg, har ondt eller er stresset, så den ikke kan tage imod indlæring og indtryk på den helt rigtige måde. Din hund gør i hvert fald ikke noget forkert for at genere dig, men derimod fordi den tror, den handler optimalt i situationen, hvilket vi mennesker burde kunne forstå. Vi gør også tit ting, som bagefter virker ”mystiske”, men som vi vurderede til a være det bedste i den givne situation. To metoder til indlæring af nej: 1. Tyskeren (fra Matador): Hold en godbid hen til hunden. Når den prøver at få fat i godbidden, siger du nej og fjerner hånden/godbidden. Bliv ved indtil hunden sidder stille og venter. Beløn da. Gør øvelsen sværere, efterhånden som hunden bedre forstår den: læg godbidden på gulvet, men i en afstand så du kan nå at lægge hånden over den, hvis hunden ikke reagerer på dit nej. Når hunden reagerer fl ot på nej øges afstanden, indtil du kan kaste godbidder og bremse hunden i at tage dem. 2. Landmine: Placer en skål med godbidder og gå forbi den med hunden i snor. I starten skal hunden være på ydersiden. Når hunden vil gå hen til skålen, siger du nej. Hvis hunden tager kontakt til dig, skal du belønne den. Hvis hunden ikke reagerer på nej, stoppes den fysisk (f.eks. ved at du tager fat i halsbåndet, eller går imod den, så den viger). Du afl eder nu hunden fra fristelsen. Bliv ved, indtil hunden reagerer på dit nej og tager kontakt med dig. Næste trin er, at hunden skal gå forbi skålen på indersiden. Endelig kan du gå hen over skålen eller sprede godbidder i græsset, og gå igennem ”feltet” mens hunden holder kontakt til dig. Husk at linen skal være slap! Trin 1: SKÅL F H Trin 2 SKÅL H F SPORET JULI 2007 25
Page 1: NR. 4 . JULI . 2007 . 31 ÅRGANG
Page 4 and 5: 4 Hejsa..... NYT FRA BLADUDVALGET H
Page 6: 6 Vi har afholdt store trænermøde
Page 9 and 10: Månedens side 9 er ved at være en
Page 11 and 12: Når man laver dogdancing, så lave
Page 13 and 14: TRÆNERGERNINGEN - HVAD ER DET? Vi
Page 15 and 16: A-KLASSEN-oprykning 260 p. NAVN HUN
Page 17 and 18: Den store eksamen - uha!! hvis nu v
Page 19 and 20: TZU ETROLD OG HYGGEHUND trold og hy
Page 21 and 22: Af Mika Povlsen SÅ ER DER ALLIGEVE
Page 23: SPORET JULI 2007 23
Page 27 and 28: TEST DIN HUND Her er en lille test,
Page 29 and 30: AUT. EL-INSTALLATØR orla christens
Page 31 and 32: Hilsen Hilsen fr fr a en forsøgska
Page 33 and 34: Dato Frist Sted Arrangør Dommer 1
Page 35 and 36: Henry Mikkelsen Jordudvalget Inge L

NR. 4 . JULI . 2007 . 31 ÅRGANG - DcH Hjørring

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?