Menneskerettigheder – nu også i krig - Forsvarsakademiet

FORSVARSAKADEMIET 

Institut for Strategi 

VUT II-L/STK 2011/12 

Kaptajn Tom Elvius-Brisson 

Vejleder: 

Heidi Steffensen Güntelberg 

UKLASSIFICERET 

MENNESKERETTIGHEDER 

- nu også i krig. 

UKLASSIFICERET

TITELSIDE 


Menneskerettigheder – nu også i krig. 

Danske soldater i udlandet er forpligtede til at efterleve menneskerettighedskonventionerne. 

Det er efterhånden slået solidt fast af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 

Strasbourg. Men hvilke regler, hvornår og hvordan? Og hvordan bliver dette indarbejdet i 

Forsvaret, således at den enkelte soldat er i stand til at udføre dette job på steder som i 

Afghanistan uden at blive forvirret over, hvilke regler han nu skal følge? 


1

ABSTRACT 

Human rights – now also in war. 


The aim of this paper is to discuss the influence of human rights on military operations at 

the tactical level and how Danish army officers are educated in human rights. 

The paper looks at the European Convention on Human Rights (ECHR) Article 2 on the 

right to life and Article 8 on the right to respect one's "private and family life and his home”. 

This paper concludes that ECHR becomes lex specialis to the law of armed conflict during 

a non-international armed conflict, which means that military planners have a responsibility 

to protect human rights if the state holds jurisdiction over the area of operations. The paper 

also concludes that using the military to conduct searches on civilians is not an option 

unless you have a court order. 

Currently Danish army officers are only educated in the law of armed conflict and not in 

human rights. The consequence of this is that human rights become a matter for military 

legal advisors to ensure that human rights are complied with. In the finishing discussion, 

the paper looks at the potential risks that this lack of education creates. 


2

RESUMÉ 


Specialet er overordnet inddelt i fire dele. En indledning, en del om hvilken betydning 

menneskerettighederne har for det taktiske/operative niveau i rammen af fuldspektrum 

operationer, en del om hvilken uddannelsesmæssige tiltag inden for menneskerettigheder, 

der er behov for forud for udsendelse af en bataljonskampgruppe BTNKG og afslutningsvis 

en perspektivering. 

Indledning: 

I indledningen afgrænses specialet til at omfatte Den Europæiske Menneskerettigheds 

Konvention (EMRK) artikel 2, som omhandler retten til liv og artikel 8, som omhandler ret 

til respekt for privatliv og familieliv. Specialet afgrænses tillige til kun at fokusere på USA i 

forbindelse med menneskerettighedernes betydning i forbindelse med samarbejde under 

internationale operationer. Derudover beskrives også problemformuleringen, metode, teori, 

empiri og specialets design. Specialets problemformulering er: 

• Hvilken betydning har EMRK artikel 2, omhandlende retten til liv, og artikel 8, omhandlende 

ret til respekt for privatliv og familieliv for det taktiske niveau i rammen af fuldspektrumoperationer? 

• Hvilken uddannelsesmæssige tiltag inden for menneskerettigheder er der behov for i 

forhold til stabsofficeren forud for udsendelse af en bataljonskampgruppe? 

Hvilken betydning har menneskerettighederne for det taktiske niveau i rammen af 

fuldspektrum operationer: 

I specialet er denne del benævnt del 1, og består af kapitlerne 2 til og med 6. I denne del 

gennemføres en analyse af, hvornår menneskerettighederne er gældende i forbindelse 

med internationale væbnede konflikter og ikke-internationale væbnede konflikter. Analysen 

fastlår, at menneskerettighederne primært får betydning i forbindelse med ikkeinternationale 

væbnede konflikter, idet menneskerettighederne her bliver at betragte som 

lex speciales over for krigens love. Krigens love er derimod lex specialis under internationale 

væbnede konflikter, hvorfor menneskerettighederne under denne type konflikt får 

mindre betydning. 

I forhold til ikke-internationale konflikter får både EMRK artikel 2 og artikel 8 meget stor 

betydning for den måde, hvorpå militære operationer planlægges og gennemføres. EMRK 

artikel 2 betyder bl.a., at offensive operationer bliver næsten umulige at gennemføre. 

EMRK artikel 8 får den betydning, at danske styrker skal overholde den danske retsplejelov 

i forbindelse med gennemførelsen af Militær Search/ransagning. 

EMRK betydning forstærkes yderligere af, at den danske regering har menneskerettighederne 

som en af deres mærkesager, hvilket betyder, at danske styrker bl.a. er udsendt for 

at fremme overholdelsen af disse i verdens brændpunkter. 

USA’s tilgang til menneskerettighederne er ikke den samme som den danske, hvilket, i 

situationer hvor styrker fra de to lande skal samarbejde, giver et behov for at der på militær 

strategisk niveau er udarbejdet Rules of Engagement (ROE). I disse ROE skal landenes 


3


caveats indarbejdes, således at cheferne i operationsområdet har klarhed over, hvad de 

må anvende de forskellige styrker til. 

Hvilken uddannelsesmæssige tiltag inden for menneskerettigheder er der behov for 

forud for udsendelse af en BTNKG: 

Der gennemføres i denne del af specialet, som i specialet er benævnt del 2, en analyse af 

hvilken uddannelse inden for menneskerettighederne, der gennemføres i forbindeles med 

officersuddannelsen og i forbindelse med den missionsforberedende uddannelse. Der 

gennemføres ligeledes en analyse af, hvilket uddannelsesbehov der er inden for menneskerettighederne. 

Denne analyse tager udgangspunkt i hovedkonklusionerne fra specialets 

del 1. 

Konklusionen er, at der i det danske forsvar næsten ikke gennemføres uddannelse i menneskerettigheder. 

Sammenholdt med, at menneskerettighederne har stor betydning for 

den måde, hvorpå militære operationer kan gennemføres, efterlader det et stort behov for 

at påbegynde uddannelse inden for området. Det anbefales derfor bl.a. at menneskerettighederne 

bliver en del af alle officersuddannelser på lige fod med den uddannelse, der i 

dag gennemføres i krigens love. Uddannelsen skal differentieres mellem de forskellige 

officersniveauer, og der bør udarbejdes en uddannelsesplan således, at der dannes en 

rød tråd i uddannelsen på tværs af Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole. 

Perspektivering: 

Afslutningsvis perspektiveres betydningen af den manglende undervisning, i forhold til de 

konsekvenser som dette kan have for Danmark som stat, forsvaret som myndighed, og 

chefen for en enhed udsendt i en mission. 

Spørgsmålet er, om politikerne og forsvarets øverste ledelse kan leve med den risiko, som 

den manglende uddannelse medfører. Hvis ikke er det tid til at ændre uddannelsen således, 

at vi ikke kun uddanner i det, som vi er forpligtet til i henhold til Tillægsprotokol I og 

NATO STANAG, men også uddanner i det, som har betydning i den type missioner, som 

vi deltager i. 


4


INDHOLDSFORTE GNELSE 

Titelside ............................................................................................................................... 1 

Abstract ................................................................................................................................ 2 

Resumé ............................................................................................................................... 3 

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................. 5 

Forkortelsesliste. .................................................................................................................. 7 

1. Kapitel, Indledning ........................................................................................................... 8 

1.1. Motivation. ................................................................................................................. 8 

1.2. Opgavediskussion. .................................................................................................... 9 

1.3. Problemformulering. ................................................................................................ 10 

1.4. Afgrænsning. ........................................................................................................... 10 

1.5. Metode. ................................................................................................................... 13 

1.6. Formalia. ................................................................................................................. 16 

Del 1: Hvilken betydning har menneskerettighederne for det taktiske niveau i rammen af 

fuldspektrumoperationer? .................................................................................................. 17 

Kapitel 2, Redegørelse ...................................................................................................... 17 

2.1. Væbnede konflikter. ................................................................................................ 17 

2.2. Konventioner og love. .............................................................................................. 18 

2.3. Menneskerettigheder. .............................................................................................. 19 

2.4. Dansk tolkning af menneskerettighederne. ............................................................. 28 

Kapitel 3, Analyse .............................................................................................................. 29 

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2. ................................... 29 

3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. ................................... 32 

3.3. Sammenfatning. ...................................................................................................... 35 


4.1. International Covenant on Civil and Political Rights. ............................................... 36 

4.2. USA’s syn på menneskerettighederne. ................................................................... 37 

4.3. Konklusion. .............................................................................................................. 39 


5.1. Indledning. ............................................................................................................... 40 

5.2. Forskelligheder. ....................................................................................................... 40 

5.3. Konklusion. .............................................................................................................. 41 

Kapitel 6, Konklusion ......................................................................................................... 42 

6.1. Indledning. ............................................................................................................... 42 

6.2. Konklusion. .............................................................................................................. 42 



5


Del 2: Hvilken uddannelsesmæssige tiltag, inden for menneskerettigheder, er der behov 

for forud for udsendelse af en BTNKG? ............................................................................. 46 


7.1. Indledning. ............................................................................................................... 46 

7.2. Missionsforberedende uddannelse.......................................................................... 48 

7.3. Officersuddannelserne. ........................................................................................... 48 



8.1. Indledning. ............................................................................................................... 53 

8.2. Emner. ..................................................................................................................... 53 

8.3. Uddannelsesbehov. ................................................................................................. 53 

Kapitel 9, Konklusion ......................................................................................................... 55 

9.1. Uddannelseskrav i henhold til Tillægsprotokol I. ..................................................... 55 

9.2. Sammenligning........................................................................................................ 55 

9.3. Diskussion. .............................................................................................................. 56 

9.4. Anbefaling. .............................................................................................................. 58 

Kapitel 10, Perspektivering ................................................................................................ 59 

10.1. Indledning. ............................................................................................................. 59 

10.2. Manglende uddannelse. ........................................................................................ 59 

10.3. Mulige konsekvenser. ............................................................................................ 60 

10.4. Fremtiden. ............................................................................................................. 61 

Litteraturliste ...................................................................................................................... 62 


6

FORKORTELSESLISTE. 


Forkortelse Forklaring 

BTNKG Bataljonskampgruppe 

CAT Committee Against Torture 

COIN Counterinsurgency 

DIS Danish Institute for Study Abroad 

ECHR European Convention on Human Rights 

EMD Den Europæiske Menneskeretsdomstol 

EMRK Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 

FN Forenede Nationer 

GRO Grundofficersuddannelsen 

ICCPR International Covenant on Civil and Political Rights 

ICESCR International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights 

ISAF International Security Assistance Force 

HOK Hærens Operative Kommando 

MJUR Militærjurist 

NATO North Atlantic Treaty Organization 

ROE Rules of Engagement 

UNSC United Nations Security Council 

VUT Videreuddannelsestrin 


7

1. KAPITEL, INDLEDNING 


1.1. Motivation. 

Menneskerettigheder er ikke noget nyt begreb. Danmark ratificerede Den Europæiske 

Menneskerettighedskonvention (EMRK) den 31. marts 1953. 1 

Hvad er det så, der gør dette 

studies titel interessant, og hvorfor er der løbende kommet mere fokus på menneskerettigheder 

generelt, og specielt i forhold til krig. Det er denne undren, der ligger til grund for 

at denne opgave kigger dybere ind i dette emne. Jo dybere jeg med specialet er kommet 

ned i materien, jo mere har en ellers ukendt verden af konventioner, traktater, definitioner 

og tolkninger udfoldet sig. 

Titlen ”Menneskerettigheder – nu også i krig”, kunne indikerer, at der var kommet ændringer 

til menneskerettighedskonventionerne inden for nyere tid. Det er der også, men disse 

ændringer har kun været i form af protokoller og tillægsprotokoller. Hvad har så ændret 

sig? 

For det første kæmpes der i dag en anden type af krig rundt omkring i verden. Mange af 

disse krige er ikke længere stat mod stat, men er mere en form for støtte til interne væbnede 

konflikter. For det andet har Danmark valgt at være bannerfører inden for menneskerettigheder 

generelt, hvilket tydeligt kommer til udtryk via blandt anden en gennemgang af 

udenrigsministeriets hjemmeside 2 samt diverse politiske taler. Den tale, der tydeligst fastslår, 

at menneskerettighederne er noget som Danmark kæmper for og sætter højt, er Forsvarsministerens 

100 dages tale på Center for Militære Studier. 3 

I denne tale udtaler ministeren 

blandt andet, ”Det er ikke nemt at være ude i verden og kæmpe for menneskerettigheder 

og de værdier, som er vores”. Man kan dermed konkludere, at ministeren ser 

menneskerettighederne som noget af det udsendte soldater kæmper for overholdelse af 

ude i verdenen. Derudover udtaler Ministeren, ”Og så ingen kan misforstå det: De værdier, 

vi tager ud og kæmper for, er ikke alene målet – de er en afgørende del af målet. Målet 

helliger ikke midlet. Kampen for folkeret og menneskerettigheder kræver, at vi lever op til 

dem, også i kampen for at nå dem.” Med andre ord, danske styrker skal overholde menneskerettighederne 

og krigens love. 

Som professionel soldat og officer med flere udsendelser bag mig og mere end 15 års tjeneste, 

heraf syv år på forsvarets skoler, må jeg konstatere, at mit kendskab til menneskerettighederne 

var meget sparsomt og specielt i forhold til, hvad de betyder for mit virke 

som planlægger af militære operationer, da jeg gik i gang med dette speciale. 

Det er ovenstående der har givet mig modet, til at begive mig ud i dette for mig helt ukendte 

område, for herigennem at skabe klarhed over de muligheder og begrænsninger, der 

eksisterer for at gennemføre operationer samt, hvad der kan gøres uddannelsesmæssigt 

inden for området. Dette med henblik på at andre, der planlægger militære operationer 

skal kende til betydningen af menneskerettighederne. 

1 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, 3. udgave, Jurist- 

og Økonomforbundets forlag 2011, side 1. 

2 http://um.dk. 

3 Forsvarsministerens 100 dages tale ved Center for Militære Studier, januar 2012. 


8


1.2. Opgavediskussion. 

Den traditionelle opfattelse har tidligere været, at menneskerettigheder og den humanitære 

folkeret har været to regelsæt, der har fundet anvendelse forskelligt. Den humanitære 

folkeret i forbindelse med væbnede konflikter og menneskerettighederne i fredstid. Som 

hovedtitlen på denne opgave antyder, er der rykket på denne opfattelse. For at klarlægge 

hvornår hvilke menneskerettigheder finder anvendelse, vil specialet blive indledt med en 

redegørelse for hvilke konventioner og love, der finder anvendelse under væbnede konflikter. 

Væbnede konflikter kan opdeles i internationale- og ikke-internationale væbnede konflikter. 

I forbindelse med redegørelsen for hvornår de forskellige konventioner og regler er 

gældende, vurderes det nødvendigt at kigge på, hvad det betyder for en tredje part, der på 

den ene eller anden måde inddrages i konflikten. En sådanne tredje part kunne være 

Danmark i forbindelse med vores internationale engagementer, hvorfor denne opgave 

dermed bliver af stor relevans for dansk forsvar. 

Hvilken regler, der finder anvendelse, har blandt andet betydning for det operative og taktiske 

niveau i forhold til muligheder, begrænsninger og ansvar i forbindelse med planlægning 

af militære operationer. Dette bør have betydning for den måde, hvorpå danske soldater 

uddannes forud for udsendelse til internationale operationer. Specialet opdeles derfor 

i to dele. Første del omhandler menneskerettighedernes betydning for operationer internationalt, 

og anden del omhandler uddannelse forud for udsendelse i forhold til menneskerettigheder. 

I forhold til menneskerettighedernes betydning for operationer er det ikke nok kun at se på 

den danske tolkning af menneskerettighederne, idet vi internationalt arbejder bredt sammen 

med andre lande. Det vurderes derfor af stor betydning for operationers gennemførelse, 

hvordan andre lande ser på menneskerettighederne i forbindelse med operationer, 

samt hvilken betydning/afsmitning deres tolkning kan have for Danmark. 

Som tidligere beskrevet er der behov for, at der gennemføres uddannelse i menneskerettighedernes 

betydning i forhold til operationer, da det ellers ikke er muligt for stabsofficererne 

at medinddrage dette i forbindelse med planlægning. Der er derfor behov for en redegørelse 

for hvad og hvordan, der gennemføres uddannelse inden for området forud for 

udsendelse. For at kunne konkludere om det nuværende uddannelsesniveau er tilfredsstillende, 

eller om der er behov for ændringer, gennemføres en analyse af området. Analysen 

tager udgangspunkt i konklusionerne fra afsnittet om menneskerettighedernes betydning 

for operationer med henblik på at fastlægge inden for hvilken områder, der er behov for 

uddannelse og på hvilket niveau. Dette med henblik på at se om der er sammenfald mellem 

den uddannelse, der gennemføres og behovet for uddannelse. Som afrunding på 

sammenligningen af behovet for uddannelse kontra den gennemførte uddannelse konkluderes 

hvilke uddannelsesmæssige tiltag, der er behov for at indføre. 

Afslutningsvis perspektiveres konklusionerne fra de to dele af specialet med henblik på at 

operationalisere dem i forhold til dansk forsvar. 


9


1.3. Problemformulering. 

På baggrund af ovenstående er det følgende problemformulering, der danner grundlag for 

specialet: 

• Hvilken betydning har Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2, omhandlende 

retten til liv, og artikel 8, omhandlende ret til respekt for privatliv og familieliv 

for det taktiske niveau i rammen af fuldspektrumoperationer? 

• Hvilken uddannelsesmæssige tiltag inden for menneskerettigheder er der behov for i 

forhold til stabsofficeren forud for udsendelse af en bataljonskampgruppe (BTNKG)? 

1.4. Afgrænsning. 

Jeg vil her beskrive de afgrænsninger, der af hensyn til specialets omfang har været nødvendige 

at gennemføre. Afgrænsningerne er forsøgt gennemført således, at specialets 

relevans ikke er kompromitteret samtidigt med, at specialet indeholder en tilfredsstillinde 

dybde. 

Som beskrevet i problemdiskussionen og i problemformuleringen er det operationer på det 

taktiske niveau, der fokuseres på. På det taktiske niveau gennemføres alle landoperationer 

som fuldspektrumoperationer. Det indebærer, at alle operationer, uanset mandat, 

kampagnetema med videre, gennemføres ved samtidig og/eller sekventiel udførelse af 

indsættelser inden for tre operationsformer: Støtteoperationer, Stabiliseringsoperationer og 

Kampoperationer. I forbindelse med operationer er det betydningen for planlægningen, der 

analyseres på, og ikke hvilken betydning det måtte have for den enkelte soldat i forbindelse 

med gennemførelse af en operation. Der fokuseres på operationer gennemført på land 

af hærenheder. At rammen sættes til at være fuldspektrumoperationer betyder for analysen, 

at der skal fokuseres på samtlige operationsformer med tilhørende indsættelsesformer. 

4 Specialet afgrænses her til kun at omfatte operationsformer. Det operative niveau er 

fravalgt til fordel for det taktiske, idet de enheder Danmark udsender størrelsesmæssigt 

aldrig vil komme til at agere på det operative niveau, idet det taktiske niveau omfatter en 

styrkestruktur til og med Land Component Comand. 5 

Som i forbindelse med analysen af menneskerettighedernes betydning for operationer vil 

der i forbindelse med analysen af de uddannelsesmæssige behov udelukkende blive fokuseret 

på hærenheder. Fokusen vil ligge på BTNKG niveau, idet det er den største hærenhedstype 

udsendt af Danmark, og den største enhedsstørrelse som Danmark jf. forsvarsforliget 

fremadrettet skal kunne udsende. 6 

Fokus for tiltagene på uddannelsesområdet er 

igen som i forbindelse med menneskerettighedernes betydning for operationer, stabsniveauet 

som planlægger og gennemfører operationerne. 

Hvor der skal gennemføres sammenligninger med andre lande og deres tolkning af menneskerettighederne 

og disses betydning for måden at gennemføre operationer på, fokuseres 

udelukkende på USA. Storbritannien ville som tidligere samarbejdspartner have været 

oplagt at fokusere på, da de gennem en længere årrække har været dem, som vi har ar- 

4 

HRN 010-001, Feltreglement I, punkt 1.1.4.3. 

5 

Ibid. Forord. 

6 

Forsvarsforliget 2010-2014. 


10


bejdet sammen med i forbindelse med internationale operationer. Dette er blandt andet 

sket i forbindelse med Irak og Afghanistan missionerne. Danmark har tidligere også samarbejdet 

med Frankrig i forbindelse med missionerne i Kosovo og Albanien. Hvem der bliver 

vores næste samarbejdspartner i forbindelse med en kommende internationale mission, 

er derfor svært at gætte på. Men en eventuel europæisk samarbejdspartner som 

Frankrig, Storbritannien eller Italien vil alle være omfattet af EMRK. Det, at en samarbejdspartner 

på samme måde som Danmark er bundet af EMRK, betyder dog ikke, at det 

enkelte land tolker på samme måde som Danmark eller, at de sætter menneskerettighederne 

lige så højt, som Danmark gør. Denne forskellige tilgang til menneskerettighederne 

blandt de europæiske lande kommer også til udtryk i domme fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol 

(EMD). Af lande med mange domme fra EMD kan blandt andet nævnes 

Storbritannien og Tyrkiet. At andre europæiske lande har en mere lempelig tilgang til 

EMRK vurderes dog ikke at rokke ved den danske tilgang til, at denne skal overholdes ud 

fra dansk tolkning, når det gælder danske styrker. Der er derfor ikke fokuseret på andre 

europæiske lande i denne opgave, når der gennemføres sammenligning med andre lande. 

USA er valgt ud fra den betragtning, at de højst sandsynligt vil være en del af de missioner, 

den danske stat deltager i, grundet deres monopol på for nærværende at være supermagt. 

De vil derfor som ofte indtage en ledende rolle i koalitioner, hvorfor deres tilgang 

til menneskerettighederne bliver interessant. Et andet interessant aspekt ved USA er, at 

de ikke er omfattet af EMRK men af International Covenant on Civil and Political Rights 

(ICCPR). 

International Humanitarian Law (IHL) er ”overlæggeren” der rummer gældende regler i 

forbindelse med internationale væbnede konflikter og ikke-internationale væbnede konflikter. 

Internationale væbnede konflikter reguleres af de fire Genéve-konventioner, Tillægsprotokol 

I samt af Haager-konventionerne. 7 Ikke-internationale væbnede konflikter er reguleret 

af den fælles artikel 3 i Genéve-konventionerne og til dels tillægsprotokol II, såfremt 

den er ratificeret af det pågældende land. 8 For begge typer af væbnede konflikter gælder 

også den humanitære folkerets sædvaneret. 9 

IHL dækker også over menneskerettighederne, 

og det er disse dette speciale omhandler. 

I forbindelse med behandling af menneskerettighederne vil der i forhold til Danmark blive 

anvendt EMRK. Det vil ligeledes være domme fra EMD, der vil blive anvendt som retskilder. 

For USA vil det være ICCPR, der vil blive anvendt som grundlag. ICCPR er også 

gældende for Danmark, men da EMRK krav er højere og den har sin egen domstol i form 

af EMD, vil den blive anvendt for Danmark. De højere krav i EMRK kontra ICCPR kommer 

til udtryk gennem en mere detaljeret beskrivelse af beskyttelsen, som den yder i forhold til 

det enkelte individ. Som eksempel kan nævnes, at EMRK i sin artikel 2, omhandlende retten 

til liv, opstiller kriterier for, hvornår liv kan tages. Det gør ICCPR ikke i dens artikel 6, 

som også omhandler retten til liv. Det er dog de samme menneskerettigheder, selv om de 

fremgå af forskellige artikler, som der kan derogeres 10 

fra henholdsvis EMRK og ICCPR. 

7 

Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter 

Veddel Kessing, side 105. 

8 

Ibid. side 106. 

9 


10 

Derogere: ophæve, navnlig hvor der ikke foreligger en fuldstændig ophævelse; derfor 

ofte = at ændre. Jf. Juridisk ordbog, 12 udgave. 


11


Menneskerettigheder er en meget bred betegnelse som dækker alt lige fra retten til liv 11 

over forsamlings- og foreningsfrihed 12 til forbud mod diskriminering 13 

. Af samme grund er 

der 59 artikler og en række protokoller og tillægsprotokoller i EMRK. Da ikke alle disse 

artikler/menneskerettigheder vurderes at have operativ betydning for måden, hvorpå operationer 

planlægges og af hensyn til omfanget af specialet, udvælges derfor to af disse 

menneskerettigheder. 

Retten til liv jf. EMRK artikel 2 vurderes at være essentiel i forhold til, hvilke muligheder der 

kan opstilles i forbindelse med planlægning af en operation. Retten til liv bliver derfor den 

ene af de menneskerettigheder, der arbejdes videre med i denne opgave. Grunden til at 

retten til liv vurderes at være essentiel er, at der ofte i forbindelse med militær magtanvendelse 

vil være risiko for situationer, hvor folk bliver slået ihjel. 

I de operationer som danske styrker har gennemført siden krigen i det tidligere ex. Jugoslavien, 

og som de stadig gennemfører i Afghanistan, har Militær Search i form af blandt 

andet husundersøgelser været en stor del. Jeg vil derfor rette opmærksomhed på EMRK 

artikel 8, som omhandler ret til respekt for privatliv og familieliv. EMRK artikel 8 omhandler 

flere faktorer, der kunne have betydning for operationer, herunder eksempelvis indsamling 

af biometriske data. Fokus i forbindelse med artiklens betydning for operationers planlægning 

vil dog ligge på mulighederne for at gennemføre husundersøgelser. 

Det vurderes, at EMRK artikel 8 på samme måde som EMRK artikel 2 vil have stor indflydelse 

på planlægningen af operationer. Det betyder, at når der fremadrettet i denne opgave 

anvendes betegnelsen menneskerettigheder, er det retten til liv og retten til respekt for 

privatliv og familieliv, der henvises til. 

I forhold til internationale væbnede konflikter er krigens love at betragte som lex speciales. 

14 At krigens love er lex speciales i forhold til menneskerettighederne betyder ikke, at 

menneskerettighederne ikke har betydning i internationale væbnede konflikter. Samspillet 

kan udmønte sig på tre måder 15 

: 

1. Visse forhold (”rights”) reguleres alene af den humanitære folkeret. 

2. Visse reguleres af menneskeretten. 

3. Visse reguleres af begge regelsæt. 

I forbindelse med redegørelsen i kapitel 2 omkring hvilke regler og konventioner, der er 

gældende, vil ovenstående, mulige samspil blive uddybet og sammenholdt med de udvalgte 

menneskerettigheder. I forbindelse med redegørelsen i kapitel 2, bliver begreberne 

jurisdiktion og effektiv kontrol vitale, hvorfor de behandles i kapitlet. 

11 

EMRK, Artikel 2. 

12 


13 


14 



15 



12


Jurisdiktionskompetence kan overordnet i forbindelse med folkeretten opdeles i tre typer; 

lovgivende, udøvende og dømmende. 16 En stat har på eget territorium, med meget få undtagelser, 

fuld og ubegrænset jurisdiktionskompetence. Der er ved flere domme ved EMD 

slået fast, at effektiv kontrol med et område er at sidestille med, at området er en stats territorium, 

hvilket vil betyde at staten har jurisdiktion over området. 17 

Det bliver derfor af vital 

betydning om en stat har effektiv kontrol med et område eller ej. Hvad der skal til for, at en 

stat de facto har effektiv kontrol med et område, har over tid ændret sig. Denne ændring vil 

blive belyst i kapitel 2 gennem tre sager, hvor EMD har udtalt sig om dette. Disse tre sager 

er; Bankovic-sagen, Issa-sagen og Loizidou-sagen. 

For ikke-internationale væbnede konflikter er der ikke tvivl om at menneskerettighederne 

er gældende. 18 

Spørgsmålet bliver imidlertid, hvordan samspillet med krigens love udmønter 

sig. Dette behandles i specialets del 1. 

1.5. Metode. 

I forbindelse med behandling af juridiske problemstillinger anvendes den juridiske metode. 

Valget er faldet på denne metode grundet emnets karakter. Ved den juridiske metode forstås 

den fremgangsmåde som domstolene og andre, der skal tage stilling til en juridisk 

problemstilling, følger. Metoden er visualiseret i nedenstående figur. 

Valg af regel. 

- Beskrivelse af den valgte regel. 

Analyse. 

- Sammenlign fakta med reglens krav. 

- Vælg konklusion på baggrund af fakta. 

Figur 1: Den juridiske metode. 19 

Metoden bringes i anvendelse i forbindelse med redegørelserne og analyserne om menneskerettighedernes 

betydning for operationer, hvilket er del 1 af denne opgave. 

Den resterende del af specialet gennemføres som en vekslen mellem redegørelser og 

komparative analyser. 

16 



17 


18 


19 

Danish Institute for Study Abroad (DIS), kursusbeskrivelse for kurset: War Crimes and 

Human Rights, 2012. 


Valg af fakta. 

- Beskrivelse af fakta relevant for 

spørgsmålet der skal besvares. 

13


Hver enkelt redegørelse og analyse samt indledning og perspektivering gives deres eget 

kapitel. En beskrivelse af de enkelte kapitler fremgår af punkt 1.5.3. 

1.5.1. Teori. 

Den teoretiske baggrund for specialet bliver primært de af artikel 38 i Statutten for den Internationale 

Domstol listede retskilder, EMRK med kommentarer 20 , ICCPR 21 og Terrorbekæmpelse 

og menneskeret af Peter Veddel Kessing 22 

. Det bliver med udgangspunkt i disse, 

at de forskellige analyser kommer til at tage udgangspunkt. 

1.5.2. Empiri. 

Specialet baserer sig på åbne kilder i form af bøger, artikler samt hjemmesider. I forbindelse 

med hvilken uddannelser, der gennemføres forud for udsendelse, anvendes den opstillende 

brigades uddannelsesdirektiv. Derudover anvendes officersskolernes uddannelsesdirektiver 

for Grundofficersuddannelsen (GRO), Videreuddannelsestrin I (VUT I) og Videreuddannelsestrin 

II (VUT II) for herigennem at afdække, hvilken undervisning officererne 

får i forbindelse med disse uddannelser. Tillægsprotokol I stiller krav til den uddannelse, 

der skal gennemføres i forbindelse med uddannelse af soldater med henblik på at skabe 

kendskab til krigens love og menneskerettigheder. 

Der vil i forbindelse med specialet endvidere blive anvendt domstolsafgørelser fra relevante 

domstole for herigennem at kunne drage paralleller til betydningen af konventionerne 

for Danmark. 

1.5.3. Design. 

Specialet opdeles i to dele, som hver især besvarer et af de to spørgsmål i problemformuleringen. 

Del 1 omhandler menneskerettighedernes betydning for det taktiske niveau. Del 

2 fokuserer på uddannelse i forhold til menneskerettigheder. Del 2 bygger på hovedkonklusionerne 

fra del 1. Hver af specialets dele består af en række redegørelser og analyser 

med henblik på at nå frem til en konklusion. Specialet afsluttes med en perspektivering. 

På baggrund af ovenstående er specialet bygget op over følgende kapitelinddeling med 

tilhørende overskrifter. 

Kapitel 1, Indledning 

Dette kapitel tager afsæt i motivation, opgaveanalyse, problemdiskussion, hvorefter specialet 

afgrænses, og der foretagers teori- og empirivalg. Herefter operationaliseres dette i 

analysemodellen. 

Del 1: Hvilken betydning har menneskerettighederne for det taktiske niveau i rammen af 

fuldspektrum operationer? 

20 

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets 

forlag 2011, af Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen, Nina Holst-Christensen, 

Peter Veddel Kessing, Sten Schaumburg-Hansen og Jens Vedsted-Hansen. 

21 

Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights’ hjemmeside, 

www2.ohchr.org/english/law/ccpr.htm. 

22 


Veddel Kessing. 


14


Kapitel 2, Redegørelse 

Der gennemføres i dette kapitel en redegørelse for hvilken konventioner og love, der er 

gældende under forskellige typer af væbnede konflikter herunder også EMRK artikel 2 og 

artikel 8. I forbindelse med redegørelsen for artikel 2 og artikel 8, gennemføres dette med 

henblik på anvendelse som ”beskrivelse af regel” i relation til den juridiske metode. Der 

redegøres ligeledes for Danmarks tolkning af disse artikler. 

Kapitel 3, Analyse 

I dette kapitel gennemføres en analyse af EMRK artikel 2 og artikel 8 betydning for operationer 

på det taktiske/operative niveau. Analysen gennemføres ud fra den juridiske metode. 


I dette kapitel gennemføres en redegørelse af USA’s tolkning af menneskerettighedernes 

betydning i væbnede konflikter. 


Gennem en analyse med udgangspunkt i konklusionerne fra kapitel 3 og kapitel 4, analyseres 

forskellighederne i Danmarks og USA’s tolkning af menneskerettighederne med 

henblik på vurdering af betydningen i forbindelse med samarbejde om operationer. 

Kapitel 6, Konklusion 

Med udgangspunkt i analyserne og redegørelserne besvares følgende spørgsmål i dette 

kapitel: Hvilken betydning har menneskerettighederne for det taktiske niveau i rammen af 


Del 2: Hvilken uddannelsesmæssige tiltag inden for menneskerettigheder, er der behov for 

forud for udsendelse af en BTNKG? 


Kapitlets redegørelse skal beskrive de danske uddannelsestiltag inden for menneskerettigheder 

i forbindelse med uddannelsen til internationale operationer. I forbindelse med 

redegørelsen ses også på den uddannelse, som officererne har fået gennem deres uddannelsesforløb. 


På baggrund af konklusionerne i del 1 af specialet, analyseres i dette kapitel, hvilket behov 

for uddannelse inden for menneskerettigheder, dette medfører. 

Kapitel 9, Konklusion 

Kapitlet omfatter en sammenligning af de uddannelsesmæssige tiltag fra kapitel 7 som 

sammenholdes med uddannelsesbehovene fra kapitel 8 og kravene til uddannelse fra tillægsprotokol 

I. På baggrund af sammenligningen kommes med anbefalinger til justeringer 

af uddannelsen. 

Kapitel 10, Perspektivering 

Gennemføres med henblik på at operationalisere hovedkonklusionerne fra del 1 og del 2 i 

forhold til disses betydning for dansk forsvar. 


15


Nedenstående figur visualiserer ovenstående kapitelinddeling og forløbet i specialet: 

Figur 2: Visualisering af specialets forløb. 

1.6. Formalia. 

Specialet er udarbejdet i overensstemmelse med Forsvarsakademiets vejledning 23 samt 

Forsvarskommandoens bestemmelse for dokumenters udformning 24 

. Fodnoter angiver 

referencer og i enkelte tilfælde yderligere forklaringer. En mere udførelig beskrivelse af 

referencerne i fodnoterne fremgår af litteraturlisten. 

Specialet er uklassificeret. For at bevare denne klassificering er der ikke vedlagt dokumenter 

fra forsvaret som bilag, da mange af disse er klassificeret til tjenestebrug, hvilket ville 

have betydet, at hele specialet skulle opklassificeres. 

23 

Vejledning i udarbejdelse af speciale, FAK, 5. september 2011. 

24 

FKOBST 305-1 2004-02. 


16


DEL 1: HVILKEN BETYDNING HAR MENNESKERETTIGHEDERNE FOR DET 

TAKTISKE NIVEAU I RAMMEN AF FULDSPEKTRUMOPERATIONER? 

KAPITEL 2, REDEGØRELSE 

Der gennemføres i dette kapitel en redegørelse for hvilken konventioner og love, der er 

gældende under forskellige typer af væbnede konflikter, herunder også EMRK artikel 2 og 

artikel 8. I forbindelse med redegørelsen for artikel 2 og artikel 8 gennemføres dette med 

henblik på anvendelse som ”beskrivelse af regel” i relation til den juridiske metode. Der 

redegøres ligeledes for Danmarks tolkning af disse artikler. 

2.1. Væbnede konflikter. 

Krig er ikke et begreb, der længere anvendes i folkeretslig terminologi. I folkeretslig terminologi 

anvendes begrebet væbnet konflikt. Som beskrevet i kapitel 1 opdeles væbnede 

konflikter i internationale væbnede konflikter og i ikke-internationale væbnede konflikter. 

En nagelfast definition på begrebet væbnede konflikt findes ikke, men et bud kunne være: 

At en væbnet konflikt eksisterer i alle tilfælde, hvor der anvendes væbnet magt mellem 

stater eller langvarig væbnet voldsanvendelse mellem regeringsmyndigheder og organiserede 

væbnede grupper eller mellem sådanne grupper inden for en stat. 25 

Internationale væbnede konflikter omfatter konflikter, hvor en krig er erklæret, eller hvor 

der i øvrigt de facto er opstået en væbnet konflikt mellem to eller flere stater, selv om 

krigs- eller konflikttilstanden ikke anerkendes af den ene eller begge parter. Reglerne om 

internationale væbnede konflikter gælder endvidere i alle tilfælde af hel eller delvis besættelse 

af en anden stats territorium, uanset om besættelsen møder væbnet modstand eller 

ej. 26 

Ikke-internationale væbnede konflikter omfatter enhver væbnet konflikt af ikke-international 

karakter, der opstår på en af de deltagende staters territorium. 27 

2.1.1. Danmark og væbnede konflikter. 

Danmark har deltaget og deltager i dag i væbnede konflikter. 

Følgende eksempler på dansk deltagelse i internationale væbnede konflikter kan opstilles: 

28 

• Kosovo i 1999. 

• Afghanistan i 2002. 

25 

Den Humanitære Folkeret og Danmark, Dansk Røde Kors, januar 2007, side 21. 

26 

Ibid. 

27 

Ibid. 

28 

Forsvarsministeriets hjemmeside: 

http://www.fmn.dk/videnom/Pages/Krigvaebnetkonflikt.aspx 


17


Følgende eksempler på dansk deltagelse i ikke-internationale væbnede konflikter kan opstilles: 

29 

• Det nuværende engagement i Afghanistan. 

Ovenstående eksempler dækker på ingen måde alle de væbnede konflikter, som Danmark 

har deltaget i. De skal derfor kun ses, som det de er, nemlig eksempler, hvor det er forholdsvis 

klart at skelne mellem international væbnet konflikt og ikke-international konflikt. 

Derfor er blandt andet Irak og Libyen ikke sat på listen, idet en analyse af de to missioner 

med henblik på at fastslå typen af konflikt ikke ligger inde for dette speciale. 

2.2. Konventioner og love. 

Den humanitære folkeret er gældende for både internationale væbnede konflikter og ikkeinternationale 

væbnede konflikter. 30 

Internationale væbnede konflikter reguleres af de fire Genéve-konventioner, Tillægsprotokol 

I samt af Haager-konventionerne. 31 Ikke-internationale væbnede konflikter er reguleret 

af den fælles artikel 3 i Genéve-konventionerne og til dels tillægsprotokol II, såfremt den er 

ratificeret af det pågældende land. 32 Disse konventioner og tillægsprotokoller betegnes 

ofte som krigens love eller krigens folkeret. For begge typer af væbnede konflikter gælder 

også den humanitære folkerets sædvaneret. 33 

(Krigens love) 

Internationale væbnede 

konflikter: 

1907 Hague 

1949 Geneve 

Konventioner 

1977 Tillægsprotokoller 

Våbenkonventioner 

Kulturkonventioner 

IHL 

(Krigens love) 

Ikke internationale 

væbnede konflikter: 

Fællesartikel 3 

Tillægsprotokol II, i 

nogle tilfælde 

Figur 3: Grov visualisering af IHL. 

29 

Forsvarsministeriets hjemmeside: 

http://www.fmn.dk/videnom/Pages/Krigvaebnetkonflikt.aspx 

30 

Den Humanitære Folkeret og Danmark, Dansk Røde Kors, januar 2007, side 21. 

31 



32 


33 



Menneskerettigheder: 

ICCPR 

EMRK 

ICESCR 

CAT 

mm. 

18


Som det fremgår af figur 3 er menneskerettigheder også en del af IHL. Da denne opgaves 

fokus ligger inden for menneskerettighederne, vil der i dette kapitel blive redegjort for deres 

gyldighed i forbindelse med internationale væbnede konflikter og ikke-internationale 

væbnede konflikter. 

2.2.1. Lex specialis. 

Krigens love er som udgangspunkt lex specialis i forhold til menneskerettighederne. Lex 

specialis indebærer, at en speciel regel går forud for en generel regel. Det betyder ikke, at 

menneskerettighederne ikke har nogen betydning i forbindelse med væbnede konflikter af 

den ene eller den anden slags. 

Den juridiske litteratur har gennem tiden drøftet denne problemstilling og er nået frem til, at 

samspillet mellem krigens folkeret og menneskerettighederne overordnet kan udmønte sig 

på tre måder: 34 

1. Krigens love er lex specialis til menneskerettighederne, når forholdet reguleres af begge, 

og krigens folkeret er mere detaljeret og præcis. 

2. Det vil være i situationer, hvor krigens love ikke regulerer spørgsmålet eller kun gør det 

overordnet og udetaljeret. I disse situationer kan det med definitionen på lex specialis 

in mente være mere korrekt at tale om, at menneskerettighederne bliver lex specialis til 

krigens love. 

3. Der kan også være situationer, hvor menneskerettighederne og krigens love skal anvendes 

parallelt. Det betyder, at stater skal leve op til både krigens love og menneskerettighederne, 

hvilket vil sige, at der bliver tale om sideløbende forpligtigelser. 

Med udgangspunkt i ovenstående konkluderer jeg, at samspillet mellem menneskerettighederne 

og krigens love må bero på en konkret, individuel vurdering fra sag til sag. 

2.3. Menneskerettigheder. 

Som det fremgår af figur 3 under søjlen med menneskerettigheder, er disse opdelt såvel 

geografisk som interessemæssigt, hvilket de forskellige navne er et godt udtryk for. Det 

bliver derfor vigtigt at fastlægge, hvorvidt et land har ratificeret den enkelte menneskerettighedskonvention 

for herigennem at fastlægge, hvad der er gældende for det enkelte 

land. 

Som beskrevet i kapitel 1, vil der i dette speciale blive fokuseret på EMRK i relation til 

Danmark, idet denne vurderes at være mest restriktiv, samt det at den er i besiddelse af 

egen domstol. 

EMRK blev underskrevet i Rom den 4. november 1950. Dens fulde navn er: “Konventionen 

til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder”. Konventionen 

trådte i kraft den 3. september 1953, hvilket er ganske få måneder før grundlovsrevisionen 

af 1953. Grundloven indeholder en række menneskerettigheder og relaterede 

34 


Veddel Kessing, side 402 - 404. 


19


rettigheder såsom: Ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, ejendomsrettens 

ukrænkelighed, ret til arbejde og erhverv, personlig frihed (kun for danske 

statsborgere), boligens ukrænkelighed, undervisning, forsørgelse, prøvelsesretten, dommeres 

uafhængighed, samt ligebehandling uanset trosbekendelse. 35 

EMRK er det hidtil eneste menneskeretlige dokument, som er inkorporeret i dansk ret, ved 

lov nr. 285 af 29. april 1992, og er således en del af gældende dansk lovgrundlag på 

samme måde som krigens love. 36 

Som beskrevet under punktet om lex specialis er der flere muligheder for samspil mellem 

menneskerettighederne og krigens love. 

I forbindelse med internationale væbnede konflikter er der, som det fremgår af figur 3 og 

som beskrevet i punkt 2.2., ingen tvivl om at krigens love er meget omfangsrige og detaljerede, 

hvorfor krigens love som oftest vil være lex specialis i forhold til menneskerettighederne. 

Men som beskrevet i punktet om lex speciales betyder det ikke, at menneskerettighederne 

ikke kan finde anvendelse. 

Under ikke-internationale væbnede konflikter er krigens love mere sparsomme og upræcise, 

som det også fremgår af figur 3, i særlig grad når det kommer til anvendelsen af militære 

magtmidler. Samspillet med krigens love skal igen ske ud fra en konkret, individuel 

vurdering i den enkelte sag. Man kan tale om, at menneskerettighederne som udgangspunkt 

går hen og bliver lex specialis og dermed den regel, der kommer til at finde anvendelse. 

Det kan til at underbygge dette også fremhæves, at det fremgår af præamblen til 

Tillægsprotokol II, at ”international instruments relating to human rights offer a basic protection 

to the human person.” 37 Jeg vil derfor konkludere, at menneskerettighederne i forbindelse 

med ikke-internationale konflikter vil være den regulerende faktor, eventuelt suppleret 

af krigens love på særlige områder og situationer så som egentlige kampsituationer. 

38 Dette underbygges også af Isayeva-sagen og Bazorkina-sagen, hvor der er tale om 

ikke-international væbnede konflikter, men hvor EMD udelukkende baserer sine vurderin- 

39 og 40 

ger på menneskeretslige standarder. 

På baggrund af ovenstående kan følgende grove konklusion udledes: Under internationale 

væbnede konflikter vil krigens love være det primære, regulerende regelsæt suppleret af 

menneskerettighederne, hvorimod det under ikke-internationale væbnede konflikter vil være 

menneskerettighederne, der er det primære, regulerende regelsæt suppleret af krigens 

love. 

35 Institut for Menneskerettigheders hjemmeside: 

http://menneskeret.dk/menneskerettigheder/danmark+og+menneskerettigheder/menneske 

rettighedernes+gennemf%C3%B8relse+i+dansk+ret 

36 Ibid. 

37 Terrorbekæmpelse og menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2009 af Peter 


38 Ibid. 

39 Ibid. 

40 For en mere detaljeret gennemgang af sagerne: William Abresch, A Human Rights Law 

of International Armed Conflict. 


20


2.3.1. United Nations Security Council resolution. 

Ordrene ”all necessary means” fremgår af mange sikkerhedsresolutioner fra de Forenede 

Nationer (FN), når der gives mandat til at løse konflikter rundt omkring i verdenen. Betyder 

det så, at menneskerettighederne er sat ud af kraft? 

Som eksempel på resolutioner hvor formuleringen ”all necessary means” er brugt, kan 

nævnes Security Council Resolution 687 fra 1991 mod Irak og Security Council Resolution 

1973 fra 2011 mod Libyen, men der kunne nævnes mange andre, da det er en meget 

brugt formulering. 

Resolutionerne, som sikkerhedsrådet i FN udarbejder, er juridisk bindende jf. FN-pagtens 

artikel 25, hvoraf det fremgår; Medlemmerne af FN går ind på at anerkende og udføre sikkerhedsrådets 

beslutninger i overensstemmelse med nærværende pagt. 41 

Derudover 

fremgår det af FN-pagtens artikel 103; I tilfælde af konflikt mellem de forpligtelser, der påhviler 

FN medlemmer ifølge denne pagt, og deres forpligtelser ifølge enhver anden mellemfolkelig 

overenskomst, går deres forpligtelser ifølge denne pagt forud for de sidstnævnte. 

På baggrund af ovenstående tekst fra FN-pagten kunne man foranlediges til at drage den 

konklusion, at menneskerettighederne kan sættes ud af kraft, når man handler i henhold til 

en FN sikkerhedsråds resolution. Ifølge Marco Sassóli 42 skal teksten i FN sikkerhedsråds 

resolutionen tolkes i sammenhæng med IHL. 43 Denne tolkning er i tråd med EMD dom i 

sagen Al-Jedda mod Storbritannien. 44 

Af denne dom fremgår det, at Storbritannien i forbindelse 

med tilbageholdelsen af en engelsk statsborger i Irak ikke kunne tilsidesætte 

EMRK artikel 5, selv om der i FN sikkerhedsråds resolution 1546 var brugt formuleringen 

”all necessary means”. 

EMD afsluttende bemærkning i dommen er følgende: 

In conclusion, the Court considered that United Nations Security Council (UNSC) Resolution 

1546 authorised the UK to take measures to contribute to the maintenance of security 

and stability in Iraq. However, neither Resolution 1546 nor any other UNNSC Resolution 

explicitly or implicitly required the UK to place an individual whom its authorities considered 

to constitute a risk to the security of Iraq into indefinite detention without charge. In 

those circumstances, in the absence of binding obligation to use internment, there was no 

conflict between the UK’s obligations under the UN Charter and its obligations under Article 

5 § 1. Given that the provisions of Article 5 § 1 were not displaced and non of the 

grounds for detention set out in Article 5 § 1 applied, Mr Al-Jedda’s detention was in violation 

of Article 5 § 1. 45 

41 

FN pagten: http://www.unric.org/da/fn-pagten. 

42 

Professor and director of the Department of international law and international organisation 

of the University of Geneva. 

43 

The International Legal Framework for Stability Operations: When may International 

Forces Attack or Detain Someone in Afghanistan?, Marco Sassóli, side 187-189. 

44 

European Court of Human Rights: Tree-year internment of Iraqi civilian by British forces 

in Iraq violated the European Convention on Human Rights, Press Release issued by the 

Registrar of the Court, 07.07.2011. 

45 

Ibid. side 4. 


21


På baggrund af ovenstående konkluderer jeg, at EMRK er gældende for Danmark, selv 

om vi opererer i henhold til en FN sikkerhedsråds resolution, hvoraf det, ”all necessary 

means” fremgår. 

2.3.2. Effektiv kontrol. 

Som det fremgår af EMRK artikel 1, skal staten sikre rettigheder til enhver person, som er 

under statens jurisdiktion. 46 

Med andre ord, en stat skal have jurisdiktion over et område, 

før konventionen er gældende. En stat har, som beskrevet i kapitel 1, med meget få undtagelser 

fuld og ubegrænset jurisdiktionskompetence over eget territorium. Da dette speciale 

tager udgangspunkt i menneskerettighedernes betydning i forbindelse med væbnede 

konflikter, bliver det interessant at se på, hvad der skal til før, man kan tale om, at en stat 

får jurisdiktionskompetence over et andet territorium end sit eget. 

For at opnå jurisdiktionskompetence over et andet territorium end sit eget, skal en stat udøve 

effektiv kontrol med et område. Men hvad er effektiv kontrol, og hvornår udøves dette? 

Dette spørgsmål har været rejst flere gange ved domstolen, men indtil videre har domstolen 

kun i to tilfælde fundet, at der har været tale om, at en stat har udøvet en sådan effektiv 

kontrol. 47 

Domstolen har dog i forbindelse med domme, hvor der jf. domstolen ikke 

har været tale om at udøve effektiv kontrol, kommenteret på, hvad den anser der skal til 

før der er tale om udøvelse af effektiv kontrol. 

Set i et tidsmæssigt perspektiv er det min vurdering, at domstolen har ændret sin holdning 

til, hvad der skal til for at udøve effektiv kontrol. Denne holdningsændring, samt hvad der 

skal til for at udøve effektiv kontrol, vil jeg belyse gennem en kort gennemgang af tre sager. 

Disse tre sager er; Loizidou-sagen, Bankovic-sagen og Issa-sagen. 

2.3.2.1. Loizidou-sagen. 

I Loizidou-sagen, som omhandler Tyrkiets tilstedeværelse på Cypern med en styrke på 

mere en 30.000 mand, konkluderede domstolen i sin afgørelse i 1996, at Tyrkiet ydede 

effektiv kontrol over området i det nordlige Cypern. 48 

På baggrund af denne dom kan det konkluderes, at effektiv kontrol kan ydes gennem det 

at have tropper på jorden i et sådan antal, at man de facto besidder området. Dommen 

siger ikke noget om, at man skal varetage de forpligtigelser, som en regering normalt ville 

varetage. 

2.3.2.2. Bankovic-sagen. 

I Bankovic-sagen fandt domstolen i 2001 ikke, at North Atlantic Treaty Organization 

(NATO) landene der havde gennemført bombninger over det tidligere Jugoslavien udøvede 

effektiv kontrol over de personer, der blev dræbt som følge af bombningerne. 49 

46 



Peter Veddel Kessing, Sten Schaumburg-Hansen og Jens Vedsted-Hansen, side 81. 

47 

Loizidou-sagen og Issa-sagen. 

48 




22


Sagen vedrørte NATO’s bombning af en Serbisk radio- og tv-stations hovedkontor i Beograd 

som led i NATO’s luftangreb under Kosovo konflikten. Som følge af bombningerne 

blev 16 personer såret og 16 personer blev dræbt. 

Domstolens begrundelse for at afvise, at der var tale om effektiv kontrol var, at der ikke 

blev ydet effektiv kontrol over det relevante territorium og dets indbyggere. Domstolen 

præciserede endvidere at effektiv kontrol med et område krævede, at der blev udøvet visse 

af de beføjelser, som en regering normalt ville udøve på området. 50 

I forhold til Loizidou-sagen må afgørelsen i Bankovic-sagen ses som en skærpelse i forhold 

til, hvad der er påkrævet for at udøve effektiv kontrol med et område. På baggrund af 

Bankovic-sagen kan det konkluderes, at effektiv kontrol med et område nu også kræver, at 

man udøver visse af de beføjelser, som en regering normalt ville varetage over området. 

2.3.2.3. Issa-sagen. 

Sagen vedrører drabet på syv irakiske fårehyrder i det nordlige Irak. Der var ikke enighed 

mellem klageren og den indklagede stat, Tyrkiet, om sagens faktiske omstændigheder. 

Ifølge klagerne forlod fårehyrderne deres landsby tæt på den tyrkiske grænse om morgenen 

den 2. april 1994 for at lede deres fåreflok op i bjergene. Kort tid efter mødte de en 

gruppe tyrkiske soldater, som på daværende tidspunkt gennemførte militæroperationer i 

området. Da de tyrkiske tropper den efterfølgende dag forlod området fandt landsbyens 

beboere de syv fårehyrder dræbt og lemlæstede. Ifølge klageren havde tyrkerne ca. 

35.000 mand i området, som var støttet af kampvogne, helikoptere og fly. 51 

Den tyrkiske stat bekræftede, at Tyrkiet havde gennemført grænseoverskridende operationer 

i det pågældende område i perioden fra den 19. marts til den 16. april 1995. Operationen 

blev gennemført med henblik på at eliminere terrorister, som søgte tilflugt i området. 

Ifølge det tyrkiske militær havde de ikke været tilstede på det pågældende sted den pågældende 

dag. Området lå ifølge dem ti kilometer syd for den zone, hvori militæret havde 

opereret. 52 

Domstolen udtalte i 2004 angående effektiv kontrol, at den ikke kunne udelukke, at Tyrkiet 

midlertidigt i den pågældende periode kunne have udøvet effektiv kontrol i det bestemte 

område i det nordlige Irak. Domstolen sammenligner herefter Issa-sagen med Loizidousagen. 

Domstolen lagde i dens sammenligning vægt på den tidsperiode, tropperne havde 

været tilstede samt udbredelsen af området. 53 

49 




50 



51 




52 

Ibid. 

53 


Veddel Kessing, side 320-321. 


23


Domstolen fandt ikke, at Tyrkiet ydede den samme grad af effektiv kontrol i området, som 

de havde gjort i den nordlige del af Cypern, men de fandt dog at de have udøvet effektiv 

kontrol begrænset til perioden og i det begrænsede operationsområde. 54 

I forhold til Bankovic-sagen må denne afgørelse ses som en lempelse i forhold til, hvad der 

er påkrævet for at udøve effektiv kontrol med et område. Effektiv kontrol kræver nu ikke, at 

man udøver visse af de beføjelser, som en regering normalt ville varetage over området. 

Derudover kan der nu også være tale om at udøve effektiv kontrol i en midlertidig periode. 

2.3.2.4. Sammenfatning. 

EMRK finder anvendelse, når en stat udøver effektiv kontrol over et område på en anden 

stats territorium. 55 

Marc Sassoli opstiller følgende fire parameter til vurdering af, om man besidder effektiv 

kontrol over et område: 56 

1. Antallet af soldater i området. 

2. Områdets størrelse. 

3. Graden af kontrol, der udøves. 

4. Udstrækningen (tidsmæssigt), hvori der udøves kontrol. 

Disse parametre er dem, han mener, en stat bør vægte før en konklusion om, hvorvidt der 

udøves effektiv kontrol over et område. Der findes dog ikke noget præcist svar til hver enkelt 

parameter i hans artikel, og dette fremgår heller ikke af ovenstående domme. Specielt 

punkt fire angående udstrækning kan være svært at analysere forud for en mission. 

Med udgangspunkt i ovenstående tre sager og Marco Sassólis parametre kan det konkluderes, 

at effektiv kontrol afhænger af størrelsen på det område, der gennemføres operationer 

i, tidsrummet for operationens udstrækning samt antallet af styrker i det pågældende 

område. Det kan ligeledes konkluderes, at en stat ikke skal varetage de funktioner i et område, 

som en regering normalt ville varetage, før der er tale om effektiv kontrol. Hvorvidt 

der udøves effektiv kontrol kommer dog til at bero på konkrete, individuelle vurderinger fra 

domstolen. 

54 



55 

Ibid. 

56 

The International Legal Framework for Stability Operations: When may International 

Forces Attack or Detain Someone in Afghanistan?, Marco Sassóli, side 183. 


24


2.3.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2. 

EMRK artikel 2, omhandler retten til liv. Jeg vil i dette afsnit gennemgå artiklen med henblik 

på dens betydning i forbindelse med militære operationer under internationale væbnede 

konflikter og ikke-internationale væbnede konflikter. 

Artikel 2 

Stk. 1. Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov. Ingen må forsætligt berøves 

livet undtagen ved fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde, hvor der 

ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende forbrydelse. 

Stk. 2 Berøvelse af livet betragtes ikke som sket i modstrid med denne artikel, når den er 

en følge af magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige: 

a) for at forsvare nogen mod ulovlig vold; 

b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig frihedsberøvelse; 

c) for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand. 

Figur 4: Den Europæiske menneskerettighedskonventions artikel 2. 57 

Det er et grundlæggende ønske i hele IHL, det være sig krigens love eller menneskerettighederne, 

at beskytte menneskers liv. 

Som det fremgår af artiklen, bliver det at tage liv ikke umuliggjort for en stat. Artiklen opstiller 

dog visse restriktioner, som skal opfyldes førend, dette kan gennemføres. Artiklen kan 

under ingen omstændigheder gøres til genstand for derogation i tilfælde af krig eller anden 

offentlig faretilstand, der truer nationens eksistens, undtagen ved død som følge af lovlige 

krigshandlinger, jf. EMRK artikel 15, stk. 2. 58 

I forbindelse med internationale væbnede 

konflikter er det krigens love, der er gældende jf. figur 3 og punkt 2.2.1. omhandlende lex 

specialis. 

Det kan med udgangspunkt i ovenstående konkluderes, at artiklens anvendelse i forhold til 

dette speciale, primært bliver interessant i forhold til ikke-internationale væbnede konflikter, 

idet krigens love er lex specialis på dette område i forhold til internationale væbnede 

konflikter. 

Forbuddet mod derogation har blandt andet medført, at UK ikke kunne påberåbe sig derogation 

i forhold til artikel 2 i forbindelse med deres operationer i Nordirland, som var en 

ikke-international væbnet konflikt. 

I artiklen er nævnt fire situationer, hvor retten til liv kan tilsidesættes: 

1. Fuldbyrdelse af en lovlig idømt dødsstraf. 

2. I selvforsvar eller til forsvar af andre. 

57 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets 



58 Ibid. side 103. 


25


3. For at gennemføre en lovlig anholdelse eller forhindre flugt. 

4. For at undertrykke optøjer eller en opstand. 

Artiklen indeholder således en negativ forpligtigelse for statslige aktører, herunder blandt 

andet militæret, til ikke at berøve personer livet medmindre en af de fire undtagelser kan 

retfærdigøre det. 

EMD har desuden fastslået, at artiklen også indeholder en positiv forpligtigelse, hvilket 

betyder, at staten også skal tage positive skridt til at beskytte enhver inden for statens jurisdiktion 

mod livstruende adfærd. Denne forpligtigelse er bekræftet gennem en lang række 

sager ved domstolen. 59 

Udgangspunktet bliver herefter, at soldater i situationer, hvor EMRK anses for at være lex 

specialis, hvilket vil sige i ikke-internationale konflikter, hvor staten yder effektiv kontrol 

over et område, kun må anvende dødelig væbnet magt, hvis det er absolut nødvendigt for 

at redde eget eller andres liv eller for at iværksætte en arrest. 60 

Der har været en række sager, hvor domstolen har set på soldaters anvendelse af dødelig 

væbnet magt i forbindelse med ikke-internationale væbnede konflikter. Domstolen har i 

disse sager skelnet mellem, hvorvidt den dødelige væbnede magt har været anvendt mod 

personer, der tager direkte del i kamphandlinger, eller om det har været mod civile. Domstolen 

har ikke fundet, at anvendelsen af dødelig væbnet magt under aktive kamphandlinger 

mod oprørere, der direkte deltager i kamphandlingerne, er i strid med artiklen. Derimod 

lægger domstolen stor vægt på, om civile, der ikke tager direkte del i kamphandlingerne, 

bliver dræbt. Personer, der har deltaget i direkte væbnede kamphandlinger, eller som er 

medlem af en væbnet gruppe, men som ikke længere deltager aktivt i igangværende 

kamphandlinger, nyder efter praksis ved domstolen fuld beskyttelse. 61 

Domstolen har i forhold til planlægning og gennemførelse af militære operationer udtalt, at 

disse i forbindelse med væbnede konflikter, internationale som ikke-internationale, skal 

planlægges og gennemføres således, at civiles ret til liv beskyttes bedst muligt. Dette vurderes 

at være i tråd med standarderne i krigens love. 62 

Domstolen fastslår ligeledes, at en stat i henhold til artiklen har en forpligtigelse til ikke at 

overføre en person til en anden stats varetægt, hvis personen risikerer tortur og/eller 

dødsstraf. Dette er også gældende i forbindelse med ikke-internationale væbnede konflikter. 

63 

59 



Peter Veddel Kessing, Sten Schaumburg-Hansen og Jens Vedsted-Hansen, side 117-118. 

60 


61 

Ibid. side 162-170. 

62 

Ibid. side 171-173. 

63 



26


2.3.4. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. 

EMRK artikel 8, omhandler ret til respekt for privatliv og familieliv. Jeg vil i dette afsnit på 

samme måde som i forrige afsnit gennemgå artiklen med henblik på dens betydning i forbindelse 

med militære operationer under internationale væbnede konflikter og ikkeinternationale 


Artikel 8 

Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. 

Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre 

det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af 

hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, 

for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden 

eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. 

Figur 5: Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. 64 

Artiklen anses for at være den mest betydningsfulde materielle konventionsrettighed. Artiklen 

dækker et meget bredt område, hvoraf langt fra alle har relevans for dette speciale. 

Der kan derogeres fra denne artikel under de i artikel 15 nævnte betingelser. Det betyder, 

at en stat kan derogere, når der foreligger en offentlig faretilstand, der truer nationens interesse. 

For at opfylde kriterierne for at derogere skal nedenstående tre betingelser være 

opfyldt: 65 

1. Indgrebet skal være foreskrevet ved lov/have hjemmel i lov. 

2. Indgrebet skal varetage et eller flere af de opregnede hensyn, herunder at beskytte 

den nationale sikkerhed og forebygge uro eller forbrydelser. 

3. Indgrebet skal være nødvendigt i et demokratisk samfund. 

Når en stat derogerer, er den ikke længere bundet af artiklen, men frigøres helt fra at leve 

op til denne. 66 

Et eksempel på en plausibel derogerering kunne være erklæring af undtagelsestilstand. 

Artiklen beskytter både fysiske og juridiske personer. Juridiske personer defineres eksempelvis 

som firmaer og deres besiddelser. 67 

64 




65 



66 

Ibid., side 299-300. 

67 





27


Som beskrevet i kapitel 1 under punktet ”afgrænsninger” er det artikel 8’s begrænsninger i 

forhold til muligheden for at gennemføre husundersøgelser, der fokuseres på i dette speciale. 

Husundersøgelser eller Militær Search, som det ofte kaldes i militæret, er jf. artikel 8 

at sidestille med ransagninger. Som det fremgår af stykke 2 til artikel 8, som er at betragte 

som proportionalitetsprincippet, skal indgreb gennemføres i overensstemmelse med gældende 

lov. 68 

Gældende dansk lov for ransagning er Retsplejelovens kapitel 73. Af teksten i kapitlet 

fremgår det, at det er politiet, der kan gennemføre ransagninger. Det vurderes dog, at nogle 

typer af militære enheder vil kunne sidestilles med politiet i væbnede konflikter, som ikke 

foregår i Danmark. Disse militære enheder vil således kunne ransage andre genstande 

samt lokaliteter uden for husrum; 69 

• Såfremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er 

undergivet offentlig påtale. 70 

• Såfremt ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen. 

71 

Ransagning af boliger og andre husrum, dokumenter, papirer og lignende samt indholdet 

af aflåste genstande vil kræve en retskendelse. 72 

Der forelægger dog en mulighed for at gennemføre ransagning uden en retskendelse, såfremt 

øjemed vil forspildes, dersom retskendelsen skulle afventes. 73 

Såfremt ransagningen 

gennemføres med denne begrundelse uden en retskendelse, skal sagen senest 24 

timer efter forelægges for retten. 

2.4. Dansk tolkning af menneskerettighederne. 

Den danske tolkning af EMRK artikel 2 og artikel 8 vurderes at være i tråd med ovenstående, 

idet ovenstående bygger på den danske udgave af EMRK med kommentarer. 

I tilfælde, hvor der er flere tolkninger, vurderes den danske tilgang at være den mest restriktive, 

hvilket betyder at menneskerettighederne skal overholdes under ikkeinternationale 

væbnede konflikter, også selv om der ikke ydes effektiv kontrol over et område. 

Denne vurdering bygger blandt andet på de udmeldinger, som den danske regering 

er kommet med på området. Dette bakkes yderligere op af Udenrigsministeriets hjemmeside. 

74 

68 




69 

Retsplejelovens kapitel 73, §793. 

70 

Ibid. §794. 

71 

Ibid. 

72 

Ibid. §796, stk. 2. 

73 

Ibid. §796, stk. 3. 

74 

Udenrigsministeriets hjemmeside, http://um.dk/da/politik-ogdiplomati/retsorden/menneskerettigheder/ 


28


KAPITEL 3, ANALYSE 

I dette kapitel gennemføres en analyse af EMRK artikel 2 og artikel 8 betydning for operationer 

på det taktiske niveau. Analysen gennemføres ud fra den juridiske metode. 

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2. 

3.1.1. Valg af regel. 

Som overskriften i punkt 3.1. viser er reglen der er valgt til denne analyse EMRK artikel 2. 

Den valgte regel er beskrevet i kapitel 2 i denne opgave. 

3.1.2. Valg af fakta. 75 

På det taktiske niveau gennemføres alle landoperationer som fuldspektrumoperationer. 

Det indebærer, at alle operationer, uanset mandat, kampagnetema med videre gennemføres 

ved samtidig og/eller sekventiel udførelse af indsættelser inden for tre operationsformer: 

Støtteoperationer, Stabiliseringsoperationer og Kampoperationer. 

Figur 6: Fuldspektrumoperationer. 76 

Støtteoperationer omfatter primært den militære hjælp til støtte for civile myndigheder. 

Disse operationer er primært relateret til interstatslige forhold. 

75 Baseret på HRN 010-001, Feltreglement I, kapitel 1. 

76 HRN 010-001, Feltreglement I, side 110. 


29


Stabiliseringsoperationer har tidligere været betegnet som fredsstøttende operationer. 

Operationerne dækker over en række militære opgaver, som alle har til formål at fremme 

og sikre overholdelse af internationale aftaler. 

Kampoperationer har til hensigt at fremtvinge en afgørelse eller skabe forudsætning for en 

senere afgørelse. Kampoperationer består af offensive og defensive operationer samt mellemfaldende 

faser. 

Hæroperationer er kendetegnet ved, at landstyrker: 

• Normalt er det eneste middel, der kan nedkæmpe modstanderens landstyrker og irregulære 

styrker. 

• Er det eneste middel, der kan tage og fastholde terræn herunder bebyggede områder. 

• Har den største interaktion med og indflydelse på civilbefolkningen i operationens 

landområde. Soldater, der opererer blandt civilbefolkningen, har stor indflydelse på situationen 

og lang tids tilstedeværelse af landstyrker er normalt forudsætning for skabelse 

af stabilitet på længere sigt. 

Da hæroperationer gennemføres på landjorden, og en stor del af operationerne vil være 

relateret til at støtte opbygningen af eller bevare bæredygtige stater eller samfund, vil de 

som udgangspunkt skulle gennemføres blandt civilbefolkningen. Operationerne vil ofte 

påvirke civilsamfundet, og bevidsthed omkring denne påvirkning vil være væsentlig for 

operationernes succes, da kampen i mange tilfælde netop vil stå om civilbefolkningens 

velvilje. 

Operationer imod irregulære styrker vil i denne sammenhæng stille særlige krav til gennemførelsen, 

da irregulære styrker vil udnytte civilsamfundets installationer som basis for 

deres operationer. 

Vigtigheden af civilbefolkningens støtte kan indebære, at førere på alle niveauer må acceptere, 

at gunstige operative muligheder, der kunne føre til kortsigtede taktiske succeser, 

ikke forfølges grundet de mere langsigtede muligheder for at opnå operationens End- 

State. 

Operationer vil ofte være uforudsigelige og vanskelige at kontrollere. Førerne skal ofte 

træffe beslutninger baseret på en omfattende mængde af både informationer og efterretninger, 

som ofte vil være ufuldstændige, upræcise og modsatrettede. Dette kombineret 

med fare, friktion og stress medfører, at operationerne er karakteriseret ved en høj grad af 

kompleksitet. Denne kompleksitet gør, at planer skal udvikles på en enkel og fleksibel måde, 

og det i forbindelse med planlægning og gennemførelse skal udvises villighed og mod 

til at tage kalkulerede risici. 

Asymmetri er et af de grundlæggende begreber for definitionen af de vilkår, hvorunder 

operationer gennemføres. Asymmetri opstår, når en part uanset årsag ikke kæmper på 

samme præmisser som modparten for herved at undgå modstanderens styrker og udnytte 

hans svagheder. 


30


Planlægning af militære operationer på det taktiske niveau gennemføres med udgangspunkt 

i Feltreglement III. 77 

Af denne fremgår det blandt andet, at militær planlægning på 

det taktiske niveau gennemføres som stabsarbejde. I forbindelse med dette stabsarbejde 

opstilles som oftest flere løsningsmuligheder til den opgave, der skal løses. I forbindelse 

med chefens valg af, hvilken løsningsmulighed han ønsker at arbejde videre med, træffes 

denne beslutning ud fra nogle opstillede kriterier. 

3.1.3. Analyse. 

I forbindeles med planlægning af en militær operation bliver det vigtigt indledningsvis at 

fastslå, hvilken type konflikt der er tale om for herigennem at fastlægge, hvilken regler der 

er gældende. Det bliver ligeledes af vital betydning, såfremt der er tale om en ikke international 

konflikt, at fastslå om man har effektiv kontrol over et område. Vurderingen omkring 

status med kontrol over området er en vurdering, der skal foregå løbende, specielt såfremt 

de indledningsvise analyser har vist, at man ikke har effektiv kontrol over området. Grunden 

hertil er, at der kan ske en udvikling over tid i forbindelse med situationens og antallet 

af styrker i området. 

I forbindelse med redegørelsen for den valgte regel blev det konstateret, at artikel 2 omhandlende 

retten til liv primært var interessant i forhold til militæroperationer under ikkeinternationale 

væbnede konflikter. Da tilgangen til militære operationer i denne opgave 

tager udgangspunkt i fuldspektrumoperationer, betyder det, at selv om der er tale om ikkeinternationale 

konflikter vil alle operationsformer kunne komme i spil. Naturen i de enkelte 

operationsformer betyder, at risikoen for at komme til at tage liv primært vil fremkomme 

under stabiliseringsoperationer og kampoperationer. 

Den positive forpligtigelse i artikel 2 med henblik på at tage positive skridt til at beskytte 

personer inden for statens jurisdiktion mod livstruende adfærd kan blive aktuel under alle 

operationsformerne, såfremt militæret besidder et område, hvor det kan hævdes, at den 

danske stat har opnået effektiv kontrol og dermed jurisdiktion over området. 

I forbindelse med operationsplanlægning bliver de fire situationer, hvorunder retten til liv 

kan tilsidesættes af stor interesse. Som oftest vil disse være indarbejdet i de gældende 

Rules of Engaments (ROE), men derfor bliver de stadig af vital betydning. ROE udarbejdes 

mellem de enkelte lande, som er involveret i den pågældende mission. De enkelte 

lande vil i forbindelse med udarbejdelsen af ROE have mulighed for at komme med nationale 

caveates, hvilket for Danmarks vedkommende vurderes meget relevant i forhold til 

den danske tilgang til menneskerettighedernes betydning. 78 

ROE tilsidesætter dog ikke 

behovet for kendskab til den humanitære folkeret, idet ROE er udarbejdet på baggrund af 

IHL, hvorfor denne derfor skal anvendes for at tolke betydningen af de muligheder og begrænsninger, 

der opstilles. 

Med udgangspunkt i disse situationer, hvorunder retten til liv kan tilsidesættes, dog kun de 

tre af dem, idet der ses bort fra fuldbyrdelsen af en lovlig idømt dødsstraf, bliver kampoperationer 

svære at planlægge/gennemføre. Specielt den offensive del af kampoperationer 

får her pålagt store begrænsninger, idet muligheden for at være den initierende part ikke 

77 HRN 810-001, Feltreglement III, april 1999. 



31


ses forenelig med artikel 2. Er en operation derimod i gang og modstanderen initierer, at 

kamphandlinger kommer til at foregå, opstiller artiklen ikke nogen begrænsninger for at 

nedkæmpe denne modstander, dog under hensyntagen til krigens love. Modstandere, der 

har deltaget i kamphandlinger, må dog ikke efter disses ophør, eller såfremt modstanderen 

ikke længere vælger at deltage aktivt i kamphandlingerne, fratages livet. 

I forbindelse med planlægning og gennemførelse af militære operationer fastslår artiklen, 

at disse skal planlægges og gennemføres således, at civiles ret til liv beskyttes bedst muligt. 

Denne bedst mulige beskyttelse af civile kan bruges som et kriterium i forbindelse med 

afvejningen af, hvilken løsningsmulighed til den givne opgave, der skal vælges. Dette kan 

meget vel medføre, at det ikke er den bedste militære løsning, der vælges, idet retten til liv 

går forud for dette. 

3.1.4. Konklusion. 

Der skal i forbindelse med operationsplanlægning - dette gælder på alle niveauer - analyseres, 

hvilket juridisk grundlag der ligger til grund for planlægningen og gennemførelsen. 

Det juridiske grundlag skal kontinuerligt opdateres. 

I forhold til menneskerettighederne bliver det en vurdering af, om man har effektiv kontrol 

med området i forhold til de af EMD opstillede kriterier, idet det afgør om disse er gældende. 

Artiklen gør det næsten umuligt at gennemføre offensive kampoperationer, idet naturen i 

disse vil betyde, at vi vil skulle skyde først. 

Det er stadig muligt at planlægge militære styrker indsat under alle operationsformer, dog 

med de nævnte begrænsninger under kampoperationer. 

Under kamphandlinger er det tilladt at tage modstanderens liv, men når denne vælger ikke 

længere at deltage i kamphandlingerne, er han igen beskyttet af artiklen. 

Liv må kun tages i selvforsvar eller til forsvar af andre, for at gennemføre en lovlig anholdelse 

eller forhindre flugt samt for at undertrykke optøjer eller en opstand. 

Planlægning og gennemførelse af militære operationer skal planlægges og gennemføres 

således, at civiles ret til liv beskyttes bedst muligt. 

3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. 

3.2.1. Valg af regel. 

Som overskriften i punkt 3.2. viser, er reglen der er valgt til denne analyse EMRK artikel 8. 

Den valgte regel er beskrevet i kapitel 2 i dette speciale. 

3.2.2. Valg af fakta. 

Alle de fakta der er nævnt under punkt 3.1.2. er også gældende for dette punkt, idet de 

beskriver kendetegn og karakteristika ved militære operationer på det taktiske niveau. Jeg 

vil derfor i dette punkt fokusere på fakta omkring militære operationer, hvori Militær Search 

indgår. 


32


Inden for den militære verden anvendes begrebet Militær Search synonymt for husundersøgelser 

eller ransagninger. Militær Search består i at undersøge, eftersøge og finde gemte 

personer eller genstande. Hvilket niveau af Militær Search, der gennemføres, sker på 

baggrund af en trusselsvurdering i indsættelsesområdet. 

Begrebet Militær Search dækker over niveauerne Basic Search, Basic Offensiv Search, 

Intermediate Search og Advanced Search. 79 Basic Search skal alle enheder uanset våbenart 

kunne gennemføre i forbindelse med deres opgaveløsning. 80 Basic Offensiv Search 

er en dansk betegnelse, som ikke fremgår af NATO STANAG. 81 Basic Offensiv Search 

gennemføres af kamp- og militærpolitienheder med deres organisatoriske udstyr. 82 

Intermediate Search og Advanced Search gennemføres primært af ingeniørenheder støttet 

af militærpolitienheder. Genstandene, der eftersøges, kan være alt lige fra våben, 

sprængstof, dele til fremstilling af Improvised Explosive Divices, narkotika med mere. 

I forhold til operationsformerne vil Militær Search primært være en opgavetype, der bliver 

planlagt og løst under stabiliseringsoperationer og støtteoperationer. Det vil dog ikke kunne 

udelukkes at Militær Search vil kunne gennemføres i forbindelse med kampoperationer. 

3.2.3. Analyse. 

Da der kan derogeres fra EMRK artikel 8, skal en evt. derogering overvejes inden planlægning 

af en militær operation. Hvorvidt der skal derogeres eller ej vurderes ikke at være 

en beslutning, der træffes på det taktiske niveau, ej heller på det operative eller militær 

stratigiske niveau. Beslutningskompetencen vurderes at ligge på det politiske niveau, men 

eventuel anbefaling om at derogere kan komme nedefra. Da Danmark som beskrevet i 

kapitel 1 kun udsender enheder på det taktiske niveau, vil en sådan anbefaling kunne 

komme fra dette niveau. Da det at derogere fra denne artikel er en meget omfangsrig beslutning, 

vurderes det ikke som den mest oplagte mulighed, hvilket understøttes af, at 

denne praksis ikke har været bragt i anvendelse. 

Danske styrker kan være indsat i en støtteoperation eller stabiliseringsoperation, hvor den 

pågældende stat, der støttes har erklæret undtagelsestilstand eller derogeret fra artiklen. 

Betyder det, at en stat som Danmark støtter og som har derogeret, at Danmark også er 

omfattet af denne derogering? Svaret til dette spørgsmål vurderes på baggrund af 

Sassólis artikel at være et nej. 83 

Grunden hertil skal blandt andet findes i, at det bliver 

svært at leve op til EMRK artikel 15’s muligheder for at derogere, når man som nation kan 

vælge at tage hjem fra det område, man opererer i. Betingelserne for at derogere er tidligere 

behandlet i punkt 2.3.3. Sassólis pointe er, at en nation under operationer i et andet 

land ikke kan være udsat for en situation, der truer den offentlige faretilstand eller truer 

nationens interesse. Derudover fastslår Sassólis, hvilket underbygges af EMRK artikel 15, 

at en stat ikke kan derogere på vegne af en anden stat. 

79 HRN 555-047, Militær Search, kapitel 1. 

80 Ibid. kapitel 1, punkt 1.1. 

81 NATO STANAG 2293, Military Search. 

82 HRN 555-047, Militær Search, kapitel 1, punkt 1.2. 

83 The International Legal Framework for Stability Operations: When may International 



33


Har Danmark ikke derogeret i et tilfælde, hvor vi har effektiv kontrol med et område, så 

gælder artiklen med sine begrænsninger for muligheden for at gennemføre Militær Search. 

Da udgangspunktet er Retsplejeloven, vil det være muligt at planlægge og gennemføre 

Militær Search operationer af andre genstande samt lokaliteter uden for husrum, dog kun 

såfremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er 

undergivet offentlig påtale, og såfremt det må antages at være af væsentlig betydning for 

efterforskningen. Da de eneste militære enheder i det danske forsvar, som gennemfører 

efterforskning, er militærpolitienheder, vil de være de eneste, der planlægningsmæssigt vil 

kunne tildeles at gennemføre denne type af Militær Search. Militærpolitiet vil så kunne 

støttes af specialister som eksempelvis Explosive Ordance Disposal (EOD) enheder eller 

Improvised Explosive Devices Disposal (IEDD) enheder. 

De resterende muligheder for at gennemføre Militær Search jf. Retsplejeloven kræver en 

retskendelse. Men hvilken ret skal tage stilling til det? Er det en dommer, der sidder i 

Danmark, eller er det en lokal dommer? Alt efter hvordan situationen er i det pågældende 

indsættelsesområde, kan den ene eller den anden løsning bruges. For den militære planlægning 

bliver det essentielle at forstå tidsrammen for muligheden for at få denne retskendelse, 

samt at tilvejebringe den mængde af efterretninger, der skal ligge til grund for at 

opnå en retskendelse. 

Muligheden for at gennemføre Militær Serach uden en retskendelse for dermed ikke at 

miste øjemed, er for dette speciale ikke relevant, idet planlægningshorisonten på BTNKG 

niveauet er så langsigtet, at det ikke vil kunne forsvares at tale om, at øjemed forspildes. 


Muligheden for at anbefale det politiske niveau at derogere fra artiklen skal overvejes på et 

meget tidligt tidspunkt og helst forud for indsættelsen. Muligheden for at derogere, bør 

henset til kompleksiteten i det at derogere, ikke anvendes som et planlægningsparameter. 

Anbefalingen bør tillige kun ske, såfremt den stillede militære opgave ikke vil kunne løses 

uden, at der derogeres. 

Såfremt styrkerne er indsat i en støtteoperation eller en stabiliseringsoperation, kan det 

land, hvis territorium vi opererer på have derogeret fra artiklen. Det betyder dog ikke, at 

artiklen ikke gælder for vores styrker. 

Muligheden for at gennemføre Militær Search er meget begrænset, idet den danske Retsplejelov 

er gældende. 

De eneste enheder, der planlægningsmæssigt kan anvendes til Militær Search af andre 

genstande samt lokaliteter uden for husrum, er militærpolitienheder. Disse kan kun gøre 

det uden en retskendelse såfremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en 

lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og såfremt det må antages at være af 

væsentlig betydning for efterforskningen. 

En retskendelse bliver nødvendig såfremt der ønskes at gennemføre Militær Search af 

andet end genstande samt lokaliteter uden for husrum. En retskendelse kan komme fra en 

dansk dommer eller fra en lokal, såfremt en sådanne findes. Planlægningsmæssigt bliver 

dette et paramter, der skal indarbejdes i stabens planlægning. 


34


3.3. Sammenfatning. 

På baggrund af ovenstående kan det helt overordnet konkluderes, at det bliver af stor betydning 

at analysere sig frem til, hvilken type af konflikt man agerer i, for derigennem at 

kunne fastslå hvilken love og konventioner, der er gældende. 

EMRK artikel 2 og artikel 8 opsætter en række begrænsninger af stor betydning for muligheden 

for at planlægge og gennemføre militære operationer. Betydningen er størst under 

ikke internationale operationer, men også under internationale væbnede konflikter, hvor 

krigens love er lex specialis, har menneskerettighederne betydning. 


35



I dette kapitel gennemføres en redegørelse for USA’s tolkning af menneskerettighedernes 

betydning i væbnede konflikter. 

4.1. International Covenant on Civil and Political Rights. 

Som beskrevet i kapitel 1, vil der i forbindelse med USA og menneskerettighederne blive 

taget udgangspunkt i ICCPR. Der fokuseres også her på retten til liv og ret til respekt for 

privatliv og familieliv. Artiklen, der omhandler retten til liv i resolution 2200A (XXI) fra 

ICCPR, er artikel 6. Ret til respekt for privatliv og familieliv er under ICCPR opdelt på flere 

artikler. Den artikel, der omhandler ret til respekt for privatliv og familieliv i forhold til den 

tolkning, som denne opgave tager udgangspunkt i med henblik på search/ransagning, er 

artikel 17. Resolutionen trådte i kraft i marts 1976. 84 USA ratificerede ICCPR i 1992, det 

første menneskerettighedsdokument USA har ratificeret. 85 

Resolutionen fastslår på samme måde som EMRK, at den er gældende/yder beskyttelse 

for alle individer inden for en stats jurisdiktionskompetence. 86 

ICCPR besidder ikke nogen domstol, men der er etableret en komite, som refererer til de 

FN jf. resolutionens part IV. 

4.1.1. Artikel 6. 

Teksten i figurerne herunder er ordlyden af artikel 6 i resolution 2200A fra ICCPR. 

Article 6 

1. Every human being has the inherent right to life. This right shall be protected by law. No 

one shall be arbitrarily deprived of his life. 

2. In countries which have not abolished the death penalty, sentence of death may be imposed 

only for the most serious crimes in accordance with the law in force at the time of 

the commission of the crime and not contrary to the provisions of the present Covenant 

and to the Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide. This 

penalty can only be carried out pursuant to a final judgment rendered by a competent 

court. 

3. When deprivation of life constitutes the crime of genocide, it is understood that nothing 

in this article shall authorize any State Party to the present Covenant to derogate in any 

way from any obligation assumed under the provisions of the Convention on the Prevention 

and Punishment of the Crime of Genocide. 

Figur 7A: Resolution 2200A from International Covenant on Civil and Political Rights, article 

6. 87 

84 

International Covenant on Civil and Political Rights hjemmeside: 

http://www2.ohchr.org/english/law/ccpr.htm#part1. 

85 

Operational Law Handbook, The Judge Advocate General’s Legal Center & School, 

U.S. Army, 2010, side 46. 

86 

Ibid. 

87 




36


Article 6 

4. Anyone sentenced to death shall have the right to seek pardon or commutation of the 

sentence. Amnesty, pardon or commutation of the sentence of death may be granted in all 

cases. 

5. Sentence of death shall not be imposed for crimes committed by persons below eighteen 

years of age and shall not be carried out on pregnant women. 

6. Nothing in this article shall be invoked to delay or to prevent the abolition of capital punishment 

by any State Party to the present Covenant. 

Figur 7B: Resolution 2200A from International Covenant on Civil and Political Rights, article 

6. 88 

Ved sammenligning af teksten i EMRK artikel 2 og resolutionens artikel 6 ser man, at de to 

artikler ikke er ens. Der ligger stadig en beskyttelse af retten til liv i artikel 6, og der kan 

heller ikke derogeres fra resolutionens artikel 6, hvilket fremgå af resolutionens artikel 4. 

4.1.2. Artikel 17. 

Teksten i kassen herunder er ordlyden af artikel 17 i resolution 2200A fra ICCPR. 

Article 17 

1. No one shall be subjected to arbitrary or unlawful interference with his privacy, family, 

home or correspondence, nor to unlawful attacks on his honour and reputation. 

2. Everyone has the right to the protection of the law against such interference or attacks. 

Figur 8: Resolution 2200A fra International Covenant on Civil and Political Rights, article 

17. 89 

Artiklen er ikke lige så bred som artikel 8 i EMRK. Dette skyldes, at ICCPR har valgt at 

dele det op på flere artikler. Artikel 17 er den artikel, der omhandler de ting, som blev behandlet 

tidligere i kapitel 2 i forbindelse med EMRK artikel 8. 

Som i forbindelse med EMRK artikel 8 er der i resolutionen også åbnet for, at der kan 

derogeres fra artiklen. Dette fremgår af ICCPR artikel 4. Betingelserne for at kunne derogere 

vurderes at være sammenfaldende med dem i EMRK artikel 15. 

4.2. USA’s syn på menneskerettighederne. 

Udgangspunktet for, hvad der er USA’s syn på menneskerettighederne i forhold til operationer, 

er primært den amerikanske Operational Law Handbook. 90 

I denne bog, som er en 

manual til amerikanske militærjurister på ca. 592 sider, beskrives blandt andet, hvad den 

amerikanske tilgang til menneskerettighederne i forbindelse med militære operationer er. 

USA har også indarbejdet menneskerettighederne i andre af deres manualer/reglementer. 

88 



89 

Ibid. 

90 


U.S. Army, 2010. 


37


Her kan blandt andet nævnes deres Counterinsurgency (COIN) manual. 91 

Men da der 

ikke er nogle manualer, der er nyere, eller hvor den amerikanske holdning er bedre beskrevet 

end Operational Law Handbook, er den udgangspunktet. 

I forhold til hvor menneskerettighederne er gældende, har USA valgt at anlægge en meget 

snæver tolkning. Denne tolkning går i retning af, at de kun er gældende på statens territo- 

92 og 93 

rium. 

USA har en meget traditionel tilgang til samspillet mellem krigens love og menneskerettighederne. 

Holdningen er, at krigens love i forbindelse med væbnede konflikter er lex 

specialis i forhold til menneskerettighederne. Denne holdning underbygges af, at de anser 

menneskerettigheder, som noget mellem en stat og dens indbyggere og som tidligere beskrevet 

kun på denne stats territorium. 94 

USA anerkender, at der er nogle menneskerettigheder, der er grundlæggende. 95 Disse 

grundlæggende menneskerettigheder er gældende for amerikanske styrker i forbindelse 

med alle opgaver, men kun fordi disse grundlæggende menneskerettigheder anses for at 

være en del af amerikansk lov. Hvad, der anses for at være disse grundlæggende menneskerettigheder, 

er ikke klart defineret og noget der ændrer sig over tid. Der opstilles dog 

følgende eksempler på mulige emner for disse grundlæggende menneskerettigheder: 96 

• Folkedrab. 

• Mord. 

• Tortur. 

• Gidseltagning. 

• Straf uden forudgående retfærdig rettergang. 

Læser man i den amerikanske COIN manual angående menneskerettigheder, står man 

tilbage med den tanke, at de mere ser menneskerettigheder, som noget man skal tænke 

på for ikke at sætte sig selv i et dårligt lys i pressen. Der beskrives dog udførligt, at personer 

(modstandere), der har gennemført brud på menneskerettighederne, skal retsforfølges. 

91 

FM-3-24, Counterinsurgency, Department of the Army, December 2006. 

92 

Non-extraterritoriality. 

93 


U.S. Army, 2010, side 46. 

94 


95 

Beskrevet som Customary International Law. 

96 


U.S. Army, 2010, side 44-45. 


38


Den amerikanske tilgang fordrer, at menneskerettighederne vil være indarbejdet i de gældende 

ROE. Amerikanske styrker på det taktiske niveau vil ikke kunne planlægge eller 

gennemføre en mission uden at kende deres ROE. 

4.3. Konklusion. 

Den amerikanske tilgang til menneskerettighedernes gyldighedsområde er den, at menneskerettighederne 

kun er gyldige på deres eget territorium og ikke i forbindelse med væbnede 

konflikter. 

USA anser krigens love for at være lex specialis i forbindelse med væbnede konflikter, det 

være sig internationale eller ikke-internationale, og de ser ikke på samme måde som tidligere 

beskrevet i forbindelse med tolkningen af EMRK, at der er et muligt samspil mellem 

krigens love og menneskerettighederne. 

De anser dog nogle af menneskerettighederne for grundlæggende, da disse anses for at 

være en del af amerikansk lov. 

Den amerikanske tilgang til området er meget situationsbestemt, og anses for at tage udgangspunkt 

i, hvad der er bedst for deres muligheder i den enkelte situation. USA er meget 

styret af ROE. Det betyder at de menneskerettigheder, som bringes i anvendelse vil 

være indarbejdet i disse ROE. 


39



Gennem en analyse med udgangspunkt i konklusionerne fra kapitel 3 og kapitel 4 analyseres 

forskellighederne i Danmarks og USA’s tolkning af menneskerettighederne med 

henblik på vurdering af betydningen i forbindelse med samarbejde om operationer. 

5.1. Indledning. 

Danmark og USA er forpligtet forskelligt i forhold til menneskerettighederne. Danmark er 

forpligtet gennem EMRK, og USA igennem ICCPR. Danmark er også bundet af ICCPR, 

men da EMRK er mere restriktiv har udgangspunktet for specialet været EMRK. 

Menneskerettigheder er af stor betydning for den danske regering og anses for at være en 

grundlæggende bestanddel af den danske kultur. Dette ses blandt andet gennem Danmarks 

ratificering af EMRK tilbage i 1953. EMRK er indarbejdet i dansk lov herunder også 

i grundloven. Til sammenligning ratificerede USA første gang et menneskerettighedsdokument 

i 1992. 

Noget kunne dog tale for, at menneskerettighederne også i den amerikanske administration 

under Præsident Obama er blevet tillagt mere betydning. Administrationen har blandt 

andet gennemført et opgør med den tidligere administrations lemfældige holdning til anvendelse 

af tortur samt proklameret, at fængslet på Guantanamo skal lukkes, og at alle 

fanger skal have en retfærdig rettergang. 

5.2. Forskelligheder. 

Der fokuseres her udelukkende på de områder, hvor der er forskelligheder. Områder, hvor 

der er lighed, har stadig betydning for militære operationer generelt, men ikke i forhold til 

gennemførelse af fælles operationer de to lande imellem. 

5.2.1. Danmark vs. USA. 

Den danske tilgang til menneskerettighedernes gyldighedsområde er; 

• At krigens love vil være lex specialis i forbindelse med internationale væbnede konflikter, 

men at der vil være et samspil med menneskerettighederne. 

• At menneskerettighederne er gældende under ikke-internationale væbnede konflikter, 

såfremt man yder effektiv kontrol over et territorium. 

• Under ikke-internationale væbnede konflikter vil menneskerettighederne være gældende 

for danske styrker, også selvom der ikke ydes effektiv kontrol over et territorium. 97 

Til sammenligning er den amerikanske holdning til menneskerettighederne; 

• Krigens love er lex specialis i forhold til menneskerettighederne i forbindelse med væbnede 

konflikter, og der ses ikke et samspil med menneskerettighederne, idet menneskerettighederne 

anses for at være et anliggende mellem en stat og dens indbyggere 

på statens territorium. 



40


• Der er menneskerettigheder, der er så grundlæggende, at de anses for at være universelle, 

disse er indarbejdet i amerikansk lov og i deres ROE. 


Der er meget store forskelle mellem den danske opfattelse af menneskerettighedernes 

gyldighedsområde og den amerikanske tilgang til dette. Det springende punkt opstår i forbindelse 

med et samarbejde under ikke-internationale væbnede konflikter, da dette område 

ikke er særligt restriktivt reguleret af krigens love. Regulering af planlægning af militære 

operationer indenfor denne type af konflikter, vil være den fælles artikel 3 i Genévekonventionerne, 

tillægsprotokol II, såfremt den er ratificeret af det pågældende land samt 

den humanitære folkerets sædvaneret. 98 Det skal her nævnes, at USA ikke har ratificeret 

tillægsprotokol II, ej heller tillægsprotokol I. 99 

Denne store forskel mellem, hvad der er gældende ret, kan gå hen og få stor betydning. 

Dette er set ved flere lejligheder under missionen i Afghanistan, hvor det ikke har været 

muligt at gennemføre operationer sammen grundet de meget forskellige tilgange til reglerne, 

og som er udmøntet i de enkelte landes ROE og mandat. 

Skal Danmark samarbejde med USA i en mission, bliver det vitalt med et fælles sæt ROE. 

Grundet den forskellige tilgang kan disse ROE nemt blive laveste fællesnævner, hvortil der 

kommer til at høre en række specifikke fravigelser (caveat), idet Danmark forventeligt ikke 

vil gå på kompromis med deres tolkning, og USA ikke vil pålægges restriktioner i deres 

mulighed for at gennemføre operationer. 

98 



99 


U.S. Army, 2010, side 14. 


41


KAPITEL 6, KONKLUSION 

Med udgangspunkt i redegørelserne og analyserne besvares følgende spørgsmål i dette 

kapitel: Hvilken betydning har menneskerettighederne for det taktiske niveau i rammen af 



Del 1 i dette speciale har gennem en række af kapitler arbejdet sig frem imod at besvare 

den ene del af specialets problemformulering. Dette er gjort gennem en række redegørelser 

og analyser. Specialet har berørt andre aspekter inden for IHL end blot menneskerettighederne. 

Dette er gennemført med henblik på at afklare samspillet mellem menneskerettighederne 

og krigens love, samt fastlægge, hvornår disse er gældende i forbindelse 

med væbnede konflikter. Tilgangen til væbnede konflikter har været en opdeling i internationale 

væbnede konflikter og ikke-internationale væbnede konflikter. 

Udgangspunktet inden for menneskerettighederne gennem hele del 1 af specialet har være 

EMRK artikel 2 omhandlende retten til liv og artikel 8 omhandlende ret til respekt for 

privatliv og familieliv. I forbindelse med artikel 8 har været anlagt en snæver tilgang, hvilket 

har betydet, at der kun har været fokuseret på den del, der har haft betydning for mulighederne 

for at gennemføre Militær Search (husundersøgelser – ransagninger). 


Hvilken betydning har menneskerettighederne for det taktiske niveau i rammen af fuldspektrumoperationer? 

Dette spørgsmål fra problemformuleringen vil blive besvaret i forhold til internationale 

væbnede konflikter, ikke-internationale væbnede konflikter og samarbejde med andre lande. 

6.2.1. Internationale væbnede konflikter. 

I forbindelse med internationale væbnede konflikter kommer krigens love til at fremstå som 

lex specialis i forhold til menneskerettighederne. For det taktiske niveau i rammen af fuldspektrumoperationer 

betyder det, at de militære operationer skal gennemføres i henhold til 

de fire Genéve-konventioner, Tillægsprotokol I samt Haager-konventionerne og den humanitære 

folkerets sædvaneret. 100 

Menneskerettighederne kan dog få betydning i forbindelse med internationale væbnede 

konflikter, idet der kan blive tale om situationer, hvor menneskerettighederne kan komplementere 

krigens love. Det vil være i situationer, hvor krigens love ikke regulerer spørgsmålet 

eller kun gør det overordnet og udetaljeret. I disse situationer kan det med definitionen 

på lex specialis in mente, være mere korrekt at tale om, at menneskerettighederne bliver 

lex specialis til krigens love. Der kan også være situationer, hvor menneskerettighederne 

og krigens love skal anvendes parallelt. Det betyder, at stater skal leve op til både krigens 

love og menneskerettighederne, hvilket vil sige, at der bliver tale om sideløbende forpligtigelser. 

100 




42


Artikel 2 vurderes ikke at komme i anvendelse under internationale væbnede konflikter, 

idet området omkring retten til liv er udførligt reguleret i krigens love. 

Artikel 8 kan komme i anvendelse idet denne er mere detaljeret på området end krigens 

love. Men da der er tale om internationale væbnede konflikter, vil der med stor sandsynlighed 

være derogeret fra denne artikel i henhold til EMRK artikel 15. 

Det kan derfor konkluderes, at EMRK artikel 2 og artikel 8’s betydning for det taktiske niveau 

i rammen af fuldspektrumoperationer i forbindelse med internationale væbnede konflikter 

er lille. 

6.2.2. Ikke-internationale væbnede konflikter. 

I forbindelse med ikke-internationale væbnede konflikter bliver ”effektiv kontrol” et vigtigt 

begreb. For herigennem afgøres det, om menneskerettighederne finder anvendelse. Såfremt 

betingelserne for effektiv kontrol over et område opfyldes, opnår en stat jurisdiktion, 

og dermed finder menneskerettighederne anvendelse. 

Da der fra den danske regerings side er stor fokus på menneskerettighederne, vurderes 

det, at der fra politisk hold vil være et krav om, at menneskerettighederne overholdes, selv 

om der ikke ydes effektiv kontrol over et område. Denne konklusion underbygges af Forsvarsministerens 

100 dages tale, som er citeret i kapitel 1. 101 

Med ovenstående in mente får menneskerettighederne følgende betydning for det taktiske 

niveau i rammen af fuldspektrumoperationer. 

6.2.2.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 2. 

Der kan ikke planlægges og gennemføres offensive kampoperationer, da naturen i offensive 

kamoperationer fordrer, at der tages liv. Artiklen forhindrer ikke det at tage liv, men 

det må kun ske i forbindelse med selvforsvar eller til forsvar af andre, for at gennemføre en 

lovlig anholdelse eller forhindre flugt samt for at undertrykke optøjer eller en opstand. 

Udover ovenstående begrænsninger i kampoperationer vil det stadig være muligt at indsætte 

styrker i alle tre operationsformer. 

I forbindeles med operationsplanlægning bliver situationerne for, hvorunder retten til liv 

kan tilsidesættes af stor betydning. Dette fordi, såfremt en operation ikke falder ind under 

en af de fire situationer, hvorunder retten til liv kan tilsidesættes, skal dette indarbejdes i 

planen således, at risikoen mindskes. 

Der skal ligeledes i forbindelse med planlægning og gennemførelse af operationer træffes 

sådanne foranstaltninger, at civiles ret til liv beskyttes bedst muligt, også selv om det medfører, 

at den militære løsning ikke bliver den optimale. Dette vil kunne komme til at indgå 

som et vigtigt parameter i forbindelse med chefens valg af de mulige løsninger, som staben 

er kommet frem til. 



43


Såfremt der opstår kamphandlinger, bortfalder artiklens beskyttelse for de involverede. 

Personer, der har deltaget i kamphandlinger, men afstår fra disse, er igen beskyttet. I forbindelse 

med kamphandlinger gælder beskyttelsen stadig for civile. Personer, der er medlem 

af grupper, som har forbindelse til kamphandlinger, er også beskyttet af artiklen. 

Endelig foreligger der i artiklen en positiv forpligtigelse til at tage skridt til at beskytte personer 

mod livstruende adfærd. Dette kan blive en omfangsrig opgave på en irregulær 

kampplads. 

6.2.2.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 8. 

Idet artiklen indeholder en mulighed for at derogere, vil det for det taktiske niveau være en 

mulighed at anbefale det politiske niveau at gøre dette. Derogation kan dog kun ske, såfremt 

de i artikel 15 opstillede kriterier opfyldes. Med udgangspunkt i den danske regerings 

holdning til menneskerettighedernes betydning, som udtrykt af Forsvarsministerens 100 

dages tale, vurderes en dansk derogation ikke at komme på tale. 102 

Såfremt styrken er indsat til støtte for en anden stat, som stadig har jurisdiktion over sit 

territorium, vil denne kunne derogere fra artiklen. Denne derogation vil dog ikke være gældende 

for den danske styrke i staten. 103 

Muligheden for at gennemføre Militær Search er meget begrænset, idet den danske Retsplejelov 

er gældende. 

De eneste enheder der planlægningsmæssigt, kan anvendes til Militær Search af andre 

genstande samt lokaliteter uden for husrum, er militærpolitienheder. Disse kan kun gøre 

det uden en retskendelse, såfremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en 

lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og såfremt det må antages, at være af 

væsentlig betydning for efterforskningen. 

En retskendelse bliver nødvendig, såfremt der ønskes at gennemføre Militær Search af 

andet end genstande samt lokaliteter uden for husrum. En retskendelse kan komme fra en 

dansk dommer eller fra en lokal, såfremt en sådan findes. Planlægningsmæssigt bliver 

dette et paramter, der skal indarbejdes i stabens planlægning. Dansk forsvar har anvendt 

en lokal dommer i forbindelse med Irak missionen til at udstede retskendelser. Dette medførte, 

at dommeren måtte have beskyttelse, idet nogle grupperinger i konflikten, så ham 

som et mål. Risikoen for en lokal dommers liv og helbred skal derfor tages med i overvejelserne, 

når det vurderes, om der skal anvendes en dansk eller en lokal dommer. 

6.2.3. Samarbejde med andre lande. 

Da der kan være stor forskel på hvilke love og konventioner en eventuel samarbejdspartner 

har ratificeret, bliver det for det taktiske niveau vitalt med ROE, da det af disse vil 

fremgå hvilket fælles grundlag, der arbejdes ud fra. I situationer, hvor danske enheder 

samarbejder med andre lande, vil der kunne opstå situationer, hvor den ene nation kan 

gennemføre operationer, som den anden ikke kan. Dette vil fremgå af de nationale caveats 

angående anvendelse af enheder i en international koalition. 


103 The International Legal Framework for Stability Operations: When may International 



44


For at kunne forstå ROE bliver uddannelse af de stabsofficerer, der skal planlægge og 

gennemføre operationerne vital, idet de gennem denne uddannelse gives en forståelse for 

den danske tolkning af krigens love og menneskerettighederne, samt hvilken tyngde det 

har i forhold til de holdninger, som den danske stat ønsker, at der skal kæmpes for. 


Menneskerettighederne har, som det fremgår af ovenstående, sammen med den resterende 

del af IHL stor betydning for den måde, hvorpå der kan planlægges og gennemføres 

militære operationer. 

Denne vigtighed i forhold til indflydelsen på militære operationer danner grobund for del 2 

af denne opgave omhandlende uddannelse inden for området. For hvis ikke den enkelte 

officer, der planlægger de militære operationer, har kendskab til betydningen af menneskerettighederne, 

så får de ingen betydning og bliver ikke overholdt med deraf hørende 

konsekvenser. 


45


DEL 2: HVILKEN UDDANNELSESMÆSSIGE TILTAG, INDEN FOR 

MENNESKERETTIGHEDER, ER DER BEHOV FOR FORUD FOR UDSENDELSE AF EN 

BTNKG? 


Kapitlets redegørelse skal beskrive de danske uddannelsestiltag inden for menneskerettigheder 

i forbindelse med uddannelsen til internationale operationer. I forbindelse med 

redegørelsen ses også på den uddannelse, som officererne har fået gennem deres uddannelsesforløb. 

Konklusionerne i kapitlet gennemføres i forhold til, hvorvidt der gennemføres uddannelse 

inden for menneskerettighederne. Der gennemføres ikke en diskussion af kvaliteten af 

uddannelsen, idet det forudsættes at uddannelserne lever op til det, der er beskrevet i diverse 

uddannelsesplaner. Der gennemføres ej heller en diskussion af, om det er det rigtige, 

der uddannes i på de enkelte niveauer. Grunden hertil er, at dette speciale udelukkende 

forholder sig til den uddannelse, der gennemføres. I forbindelse med perspektiveringen 

behandles blandt andet konsekvenserne af den måde, uddannelsen gennemføres på. 


Fokus i specialet er på officersniveauet, idet det er disse, der skal planlægge og lede militære 

operationer. Det må derfor kunne forventes, at disse personer har kendskab til konventioner 

og love, der regulerer væbnede konflikter. 

Forsvarskommandoen udstedte i 1995 et direktiv for den generelle fredstidsuddannelse i 

krigens folkeret. 104 

I henhold til dette direktiv skal alt fast tjenestegørende personel i forsvaret 

samt personel med designeringsfunktion modtage instruktion i krigens folkeret (krigens 

love) i overensstemmelse med deres grad. Formålet er at sikre, at Danmark lever op 

til sine folkeretlige forpligtelser. Direktivet fra 1995 er stadig gældende. Direktivet omhandler 

krigens love og nævner ikke menneskerettighederne. 

Forsvarskommandoen udgav i 2006 et direktiv omhandlende forbud mod tortur og anden 

grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, 105 hvilket senere er 

blevet erstattet af et nyt direktiv i 2008. 106 

Direktivet har til formål at indskærpe over for alt 

personel, som er tjenestegørende i forsvaret, at der gælder et absolut forbud mod tortur og 

anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Endvidere er 

formålet at fastlægge retningslinjer for forsvarets myndigheder og personel, der sikrer, at 

forsvarets personel ikke handler i strid med dette. Direktivet refererer til EMRK, men behandler 

ikke dette yderligere. Der refereres heller ikke til EMRK artikel 3, som ellers omhandler 

dette område. Det er min vurdering, at direktiverne skal ses som en direkte udløber 

af de forfærdelige handlinger, som der skete i Abu Ghraib fængslet i Irak mellem 2004 

og 2006. Handlinger som det danske forsvar og den danske regering ikke ønskede at se 

104 

FKODIR PS. 180-0, NOV 1995, Direktiv for den generelle fredstidsuddannelse i krigens 

love. 

105 

FKODIR OP 005-0, 2006-12, Forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller 

nedværdigende behandling eller straf. 

106 

FKODIR 005-01, 2008-09, Forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller 



46


danske soldater gennemføre. Direktiverne fremstår dermed reaktive, da det er udarbejdet 

på baggrund af episoder, der har fundet sted. Direktivet er derfor ikke et udtryk for, at 

menneskerettighederne er blevet opprioriteret, idet direktiverne så ville have adresseret 

flere aspekter af menneskerettighederne. 

Forsvarsministeriet er for nærværende i gang med at udarbejde en militær manual med 

henblik på at styrke forsvarets uddannelse i og anvendelse af den humanitære folkeret, 

hvilket også omfatter menneskerettighederne. Beslutningen om at udarbejde en militærmanual 

for dette område, blev besluttet i forbindelse med indgåelsen af forsvarsforliget for 

2010 til 2014. Hvornår manualen kan forventes færdig, vides ikke, lige som det heller ikke 

vides i detaljer, hvad den kommer til at indeholde. 

Officersuddannelsesforløbet gennemføres på følgende måde: 

• Første uddannelse er Grundofficersuddannelsen. Grundofficersuddannelsen har en 

varighed på 4 år, og ved afslutning udnævnes til premierløjtnant med henblik på at 

kunne varetage funktioner som delingsfører og lette stabsfunktioner på bataljonsniveau. 

• Næste uddannelsestrin er videreuddannelsestrin I (VUT I). Uddannelsen har en varighed 

på et år, og ved afslutningen udnævnes til kaptajn med henblik på at kunne fungere 

som chef på kompagniniveau samt virke som stabsofficer til og med brigadeniveau. 

• Sidste strukturbestemte uddannelse er videreuddannelsestrin II (VUT II), også benævnt 

Stabskursus. Denne uddannelse gennemføres af ca. 10 procent af officererne i 

forsvaret. Uddannelsen har en varighed af et år, og ved afslutningen udnævnes til major. 

Da det er den sidste strukturbestemte uddannelse, kvalificerer denne uddannelse til 

at varetage cheffunktioner på alle niveauer samt kunne fungere som stabsofficer på alle 

niveauer. 

Uddannelsen af enheder til udsendelse er for hærens vedkommende en opgave, som Hærens 

Operative Kommando (HOK) har ansvaret for. HOK uddelegerer opgaven til en af de 

to brigader, hvilket sker gennem en opstillingsbefaling. For missionen til Afghanistan har 

opgaven ligget ved 1 Brigade siden missionens start. Uddannelsen forud for en mission er 

generelt blevet betegnet som missionsforberedende uddannelse 

Stabens sammensætning i en udsendt BTNKG inden for den sektion, der varetager operationsplanlægning, 

består niveaumæssigt af en major med stabskursus og et antal kaptajner 

med VUT I samt en militærjurist (MJUR). 107 

Der er gennem de senere år set en tendens 

til, at der grundet mangel på visse grader er foretaget midlertidig udnævnelser i forbindelse 

med udsendelser. Det har den betydning, at der i staben kan være premierløjtnanter 

i kaptajnstillinger og kaptajner i majorstillinger. 

107 

HOK organisationsdiagram (HRN L-20) for staben ISAF, hold 14. Dokumentet er klassificeret 

til tjenestebrug. 


47


7.2. Missionsforberedende uddannelse. 

Der er i forbindelse med beskrivelsen af den missionsforberedende uddannelse taget udgangspunkt 

i direktiverne for udsendelse af International Security Assistance Force (ISAF) 

hold 14, da dette er den seneste udsendelse af en dansk BTNKG. 

I forbindelse med den missionsforberedende uddannelse gennemføres der ikke nogen 

uddannelse i menneskerettighederne og disses betydning under missionen. Den eneste 

undervisning der gennemføres, angår human behandling af tilbageholdte jf. FKODIR 005- 

01, 2008-09. 108 

BTNKG råder over en MJUR, og det forventes, at denne råder og vejleder om diverse 

konventioners betydning i forhold til planlagte operationer. MJUR er derfor en del af alt 

stabsarbejde, der gennemføres i forbindelse med den missionsforberedende uddannelse, 

således at denne er en integreret del af staben. 

En MJUR har dyb indsigt i de juridiske aspekter omkring krigens love og menneskerettigheder, 

men har kun en meget begrænset indsigt i planlægning og gennemførelse af militære 

operationer. MJUR kan derfor primært se de juridiske aspekter under stabsarbejdet, 

eller når planen er færdig. Hvilke muligheder og begrænsninger menneskerettighederne 

opstiller for den måde, hvorpå de militære operationer kan planlægges og gennemføres 

på, er ikke et område inden for hvilket, MJUR kan vejlede. 


Der gennemføres ikke nogen uddannelse i menneskerettighedernes betydning i forbindelse 

med den missionsforberedende uddannelse. 

Opgaven med at varetage overholdelse af diverse love og konventioner er givet til MJUR, 

men ansvaret påhviler chefen. MJUR har en begrænset operativ indsigt, hvorfor MJUR har 

begrænset muligheder for at komme med vejledninger i forhold til menneskerettighedernes 

betydning for, hvordan militære operationer kan planlægges og gennemføres. 

7.3. Officersuddannelserne. 

7.3.1. Grundofficersuddannelsen. 

Faget der omhandler dette emne, kaldes på Grundofficersuddannelsen på Hærens Officersskole 

for Krigens Love. Faget er tildelt 22 lektioner, som foregår som en vekslen mellem 

orienteringslektioner og gruppearbejde. Endvidere foregår der integration med fagene 

Taktik og Statskundskab. 109 

Der er til faget udarbejdet en fagplan med tilhørende lektionsplan. 

Krigens love defineres i tilknytning til faget som: Genéve-konventionerne og Haagerkonventionerne 

samt tilhørende Tillægsprotokoller. 

108 

1 BDE uddannelsesdirektiv for ISAF, hold 14, version 090911. Uddannelsesdirektivet 

er klassificeret til tjenestebrug. 

109 

Faggruppe Krigshistorie og Statskundskab på Hærens Officersskole, Læseplan Krigens 

Love med tilhørende læseplan, August 2011. 


48


Uddannelsen omfatter overordnet uddannelse i: 110 

• Krigens folkeret. 

• IV Haag Konvention, 1., 3. og 4. Genevekonvention, 

FN's konvention om sikkerhed 

for FN- og dertil knyttet personel. 

• Internationale menneskerettighedsstandarder 

og deres betydning som en faktor 

i planlægning og udførelse af operationer 

på delings-, underafdelings- og 

afdelingsniveau. 

• Anvendelse af de fordele og muligheder 

krigens love giver under gennemførelse 

af operationer - herunder fredsstøttende 

operationer. 

• Martens-klausulen. 

• Militær nødvendighed. 


• Diskriminationsprincippet. 

• Tilstrækkelighedsprincippet. 

• Proportionalitetsprincippet. 

• Retsgrundlag. 

• Skillelinier mellem militære, civile, beskyttede 

personer og genstande. 

• Kombattantstatus. 

• Krigsfangestatus. 

• Militært mål. 

• Magtanvendelse og tilbageholdelse under 

fredsstøttende operationer. 

Fokus i uddannelsen ligger inden for internationale væbnede konflikter. I de lektioner, der 

gennemføres omhandlende ikke-internationale væbnede konflikter, er udgangspunktet at 

redegøre for hvilke af krigens love, der er gældende. 

I forbindelse med uddannelsen inden for: Internationale menneskerettighedsstandarder og 

deres betydning som en faktor i planlægning og udførelse af operationer på delings-, underafdelings- 

og afdelingsniveau, er det ligeledes krigens love, der tages udgangspunkt i. 

EMRK eller andre menneskeretslige dokumenter fremgår ikke af pensumlisten. 

7.3.1.1. Konklusion. 

Som det fremgår af ovenstående beskrivelse af den uddannelse, der gennemføres i forbindelse 

med Grundofficersuddannelsen på Hærens Officersskole, undervises der ikke i 

menneskerettighederne samt i deres betydning for militære operationer. 

Begreberne internationale væbnede konflikter og ikke-internationale væbnede konflikter 

behandles, men i rammen af krigens love. 

7.3.2. VUT I. 

Ligesom under Grundofficersuddannelsen på Hærens Officersskole betegnes faget på 

VUT I, der omfatter menneskerettighederne, også for Krigens Love. Faget er tildelt 23 lek- 

110 Faggruppe Krigshistorie og Statskundskab på Hærens Officersskole, Læseplan Krigens 


49


tioner til undervisning og gruppearbejde. 111 

Derudover integreres krigens love i faget Taktik 

i forbindelse med udarbejdelse af planer for militære operationer. Der er til faget udarbejdet 

en fagplan med tilhørende lektionsplan. 

Udgangspunktet for undervisningen er på samme måde som for Grundofficersuddannelsen, 

krigens love, dog introduceres begrebet IHL. I forbindelse med IHL fokuseres på det 

faktum, at krigens love ikke fremstår tydeligt som lex specialis i forhold til menneskerettighederne 

i forbindelse med ikke-internationale væbnede konflikter. 

Uddannelsen omfatter overordnet undervisning i: 112 

• Krigens loves konventioner. 

• Beskyttelse af civile. 

• ROE. 

• Krigsfanger og kombattanter. 

• Integration af krigens love i føringsvirksomheden. 

• Integration af Krigens love i stabsarbejde. 


• Krigens love i forbindelse med militære 

operationer. (Internationale væbnede 

konflikter). 

• FKODIR OP 005-1, 2008-09, Forbud 

mod tortur og anden grusom, umenneskelig 

eller nedværdigende behandling 

eller straf. 

• Targeting. 

• Dansk Røde Kors rolle i ikkeinternationale 


• Integration af IHL i stabsarbejde. 

I forbindelse med stabsarbejde gennemføres uddannelse i anvendelse af MJUR, når der 

gennemføres operationsplanlægning. 


Menneskerettighederne og disses betydning i forbindelse med ikke-internationale væbnede 

konflikter introduceres i forbindelse med undervisningen. Menneskerettighedernes indhold 

er ikke en del af undervisningen. 

Begreberne internationale væbnede konflikter og ikke-internationale væbnede konflikter 

behandles i rammen af IHL. I forbindelse med dette diskuteres krigens love kontra menneskerettighederne 

i forhold til begrebet lex specialis, men betydningen af, at menneskerettighederne 

bliver lex specialis i forbindelse med ikke international væbnede konflikt behandles 

ikke. 

7.3.3. Stabskursus. 

Der foreligger ikke noget direktiv for, hvordan integrationen af uddannelse i IHL skal integreres 

i uddannelsen på Stabskursus. Integrationen foregår med udgangspunkt i FKO direktivet 

fra 1995. 

111 Faggruppe Krigshistorie og Statskundskab på Hærens Officersskole, Læseplan Krigens 

Love VUT-I med tilhørende læseplan, September 2011. 

112 Ibid. 

50


Stabskursus har valgt at lægge uddannelsen inden for IHL over to moduler. Disse to moduler 

er strategimodulet afholdt af Institut for Strategi og Militære Operationer modulet afholdt 

af Institut for Militære Operationer. 

Under strategimodulet anvendes 14 lektioner 113 og under militære operationer modulet 

anvendes 3 lektioner 114 

på uddannelse i IHL, alle lektionerne gennemføres som forelæsninger 

i plenum. Derudover bringes det indlærte jf. lektionsplanen i anvendelse i forbindelse 

med stabsarbejde inden for militære operationer. Der er ingen MJUR eller anden kapacitet 

inden for IHL tilstede, når disse stabsarbejder gennemføres, hvorfor der kan stilles 

spørgsmålstegn ved, om der sker en integration af IHL under stabsarbejdet. 

De overordnede emner med dertil hørende krav, der gennemføres uddannelse i inden for 

IHL, fremgår af nedenstående figur: 

Emne Krav/Mål 

Hvad er folkeret? De studerende skal efter lektionen have forståelse for juridisk metode, 

samt opnået kendskab til folkerettens retskilder. 

Jus ad bellum. De studerende skal efter lektionen have forståelse for magtanvendelsesforbuddet 

i FN-pagten, samt de overordnede undtagelser til 

dette. De studerende skal desuden have forståelse for nationale 

danske mandater. 

& 

De studerende skal efter lektionen være i stand til at identificere 

folkeretlige, bindende resolutioner, samt de mest almindelig fejlslutninger 

ved udledningen af mandater. 

Endvidere skal de studerende have kendskab til de politiske overvejelser 

ifm. resolutioner. 

Humanitær folkeret. De studerende skal efter lektionen kunne identificere væbnede 

konflikter og adskille dem fra andre typer af konflikter. 

Rule of law. De studerende skal efter lektionen have forståelse for de forskellige 

holdninger til retsstatsprincipperne, og hvordan det influerer på det 

internationale system. 

& 

De studerende skal efter lektionen have en forståelse for de problemstillinger, 

retsstatsprincipperne giver for stats- og nationsopbygning, 

og hvorledes det påvirker militære operationer. 

Jus in bello. - Apply ”Lex specialis” principle 

- Apply common principels conserning armed Conflict and Human 

rights. 

Figur 9: Uddannelsesemner med tilhørende krav. 115 

113 

Fagplan STK 2011/2012, Institut for Strategi, 3. oktober 2011. 

114 

Lecture plan – Joint Operations & Doctrine Theme, Institut for Militære Operationer, 

November 2011. 

115 

Fagplan STK 2011/2012, Institut for Strategi, 3. oktober 2011 og Lecture plan – Joint 

Operations & Doctrine Theme, Institut for Militære Operationer, November 2011. 


51


Af ovenstående fremgår det ikke, at der gennemføres orientering om menneskerettighedernes 

gyldighedsområde. I forbindelse med denne orientering berøres også jurisdiktion 

og effektiv kontrol. Orienteringen er en del af Jus in bello lektionen. Orienteringens omfang 

var på stabskursus i 2011/12 to slides i PowerPoint, som blev gennemgået på ca. 10 minutter. 


Udgangspunktet for uddannelsen på Stabskursus er IHL forstået som det helt overordnet, 

hvilket er illustreret af figur 3 i denne opgave. Denne tilgang gør, at uddannelsen også 

omhandler menneskerettighederne. 

I forhold til vitale begreber i tilknytning til menneskerettighederne gennemgås; typer af 

væbnede konflikt, krigens love kontra menneskerettighederne (lex specialis) samt retskilderne. 

De enkelte menneskerettigheder, deres gyldighedsområde samt betydning i forbindelse 

med militære operationer, er ikke et område, der gennemføres uddannelse inden for. 

Derudover er det tvivlsomt, om der sker en integration af IHL under stabsarbejderne i forbindelse 

med modulet militære operatoner, idet der ikke er nogen resurseperson til rådighed 

for stabene. 


Der gennemføres ingen uddannelse i forbindelse med den missionsforberedende uddannelse 

af stabsofficerer om menneskerettighederne og disse betydning i forbindelse med 

operationsplanlægning. Stabsofficererne skal derfor trække på den viden, de har opbygget 

gennem deres officersuddannelse. 

Det er kun majorer, der har gennemført uddannelsen på stabskursus, der har modtaget 

uddannelse omkring det forhold, at menneskerettighederne kan have en betydning i forbindelse 

med planlægning og gennemførelsen af militære operationer. Disse majorer 

mangler dog et detaljeret kendskab til de enkelte menneskerettigheder, hvorfor de ikke 

kender den konkrete betydning, og derfor ikke kan inddrage denne i planlægningen. Kaptajners 

kendskab til menneskerettighederne er minimale og er kun i henhold til Forsvarskommandoens 

direktiv omhandlende; forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig 

eller nedværdigende behandling eller straf. 

Varetagelsen af opgaven med at overholde menneskerettighederne i forbindelse med operationsplanlægning 

og disses gennemførelse kommer til at skulle løses af MJUR. 


52



På baggrund af konklusionerne i specialets del 1 analyseres i dette kapitel, hvilket behov 

for uddannelse inden for menneskerettigheder dette medfører. 


Del 1 i dette speciale har fokuseret på EMRK artikel 2 og artikel 8. Såfremt menneskerettighederne 

skal kunne anvendes i forbindelse med operationsplanlægning på lige fod med 

krigens love, bør der undervises indenfor følgende emner. 

8.2. Emner. 

Følgende er de emner, der bør gennemføres uddannelse inden for, såfremt menneskerettighederne 

skal kunne anvendes i forbindelse med operationsplanlægning på lige fod med 

anvendelsen af krigens love. Emnerne er udledt på baggrund af kapitel 6 i dette speciale: 

• Væbnede konflikter; herunder opdelingen i internationale væbnede konflikter og ikkeinternationale 

konflikter. Uddannelse inden for dette vil sætte den enkelte officer i stand 

til at vurdere, hvilken regler inden for IHL den militære operation skal gennemføres under. 

• Menneskerettighedernes gyldighedsområde; herunder jurisdiktion med en gennemgang 

af begrebet effektiv kontrol. Dette skal gennemføres med henblik på, at give officererne 

kendskab til begreberne således, at de sættes i stand til at kunne vurdere om 

der gennemføres effektiv kontrol over et område i forbindelse med militære operationer. 

• Gennemgang af menneskerettighederne jf. EMRK. I forbindelse med en sådan gennemgang 

bliver en operationalisering af menneskerettighederne i forhold til militære 

operationer vigtig, dermed bliver fokus automatisk på de rettigheder, der har betydning 

for militære operationer. 

o Denne operationalisering kunne eksempelvis for artikel 2 være begrænsningen i 

muligheden for at gennemføre offensive operationer i forbindelse med ikkeinternationale 

væbnede konflikter og 

o I forbindelse med artikel 8 kunne det være alt vedrørende, hvordan mulighederne 

er for at gennemføre Militær Search. 

• Derogation; herunder hvad der skal til for at kunne iværksætte dette, samt hvilken 

menneskerettigheder dette kan omfatte. 

8.3. Uddannelsesbehov. 

Menneskerettighederne vurderes at afføde et stort uddannelsesmæssigt behov, såfremt 

de skal kunne anvendes i forbindelse med operationsplanlægning på samme måde, som 

krigens love kan i dag. 

Ovenstående emner med uddybning er de helt overordnede områder, der skal behandles. 

Disse skal i forbindelse med udarbejdelse af eventuelle fagplaner og lektionsplaner analy- 


53


seres yderligere. Der skal derudover ske en analyse af de resterende menneskerettigheder 

jf. EMRK, som ikke er behandlet i denne opgave. 

Det vigtigste element i forbindelse med uddannelsesbehovet anses at være en operationalisering 

således, at menneskerettighedernes betydning for operationerne kommer frem. 

Det er ikke nok bare at give folk kendskab til teksten i EMRK, den skal kunne anvendes. I 

forbindelse med denne operationalisering med henblik på anvendelse, er det vigtigt, at der 

fokuseres på premiereløjtnantens, kaptajnens, majorens, osv. funktionsvilkår således, at 

operationaliseringen kommer til at ske i forhold til den type opgaver, som der er på de enkelte 

niveauer. Henset til at der ofte i forbindelse med udsendelser udnævnes midlertidigt 

til en højere grad, bør dette integreres i den uddannelse, der gennemføres inden for området. 


54


KAPITEL 9, KONKLUSION 

Kapitlet omfatter en sammenligning af de uddannelsesmæssige tiltag fra kapitel 7, som 

sammenholdes med uddannelsesbehovene fra kapitel 8 og kravene til uddannelse fra Tillægsprotokol 

I. På baggrund af sammenligningen kommes med anbefalinger til justeringer 

af uddannelsen. 

9.1. Uddannelseskrav i henhold til Tillægsprotokol I. 

For at fremme overholdelsen af den humanitære folkeret blandt de væbnede styrker skal 

staterne sikre, at studiet af IHL integreres i den militære undervisning. Forpligtelsen er 

konkretiseret i nedenstående figur. 

Tillægsprotokol I, artikel. 83(2) 

Enhver militær eller civil myndighed, som under en væbnet konflikt påtager sig forpligtelser 

vedrørende anvendelsen af Konventionerne og denne Protokol, skal gøres fuldt ud bekendt 

med disses tekster 

Figur 10: Tillægsprotokol I, artikel 83, stk. 2. 

Forpligtelsen med henblik på at gøre de væbnede styrker bekendt med IHL er desuden 

styrket ved kravet om, at staterne skal sikre, at juridiske rådgivere er trænet, således at de 

kan assistere militærchefer i anvendelsen af krigens love. I det danske forsvar varetages 

dette af en MJUR. Militære chefer er desuden forpligtiget til at sikre, at deres underlagte 

personel har kendskab til deres forpligtigelser i henhold til krigens love. 116 


Med udgangspunkt i de af Tillægsprotokol I opstillede uddannelseskrav kan det konkluderes, 

at der ikke opstilles et formelt krav i forhold til uddannelse i menneskerettighederne og 

disses betydning i forbindelse med væbnede konflikter. Denne konklusion bygger på det 

faktum, at Tillægsprotokol I kun refererer til uddannelse inden for Genéve-konventionerne 

og Haager-konventionerne samt tilhørende Tillægsprotokoller. 

Det kan ligeledes konkluderes, at officersuddannelsen til fulde lever op til de forpligtigelser, 

der er opstillet angående uddannelse inden for krigens love. 

9.2. Sammenligning. 

Som det fremgår af kapitel 7, gennemføres der ikke nogen undervisning i menneskerettighederne 

i forbindelse med den missionsforberedende uddannelse. Det samme gør sig 

gældende i forbindelse med Grundofficersuddannelsen. Det er derfor ikke muligt at gennemføre 

en sammenligning med henblik på at afdække hvilke emner i forhold til uddannelsesbehovet 

inden for menneskerettighederne, der undervises i for nuværende. 

I forhold til de opstillede uddannelsesbehov inden for menneskerettighederne er de eneste 

emner, der behandles i forbindelse med VUT I uddannelsen, typen af væbnede konflikter 

og forbuddet mod tortur. Det sidste dog kun i henhold til Forsvarskommandodirektivet. 

116 Tillægsprotokol I, artikel 82, 83 og 87. 


55


Tyngden af uddannelsen i forsvaret inden for menneskerettighederne ligger på stabskursus. 

I forhold til de opstillede uddannelsesbehov i kapitel 8 afdækker stabskursus dog ikke 

følgende: 

• Der gennemføres ikke en gennemgang af menneskerettighederne jf. EMRK, hvorfor 

der heller ikke sker en operationalisering af disse. 

• Der gennemføres ikke uddannelse i menneskerettighedernes gyldighedsområde, herunder 

jurisdiktion med en gennemgang af begrebet effektiv kontrol på et niveau, der 

gør det anvendeligt i forbindelse med operationsplanlægning. 

• Der gennemføres ikke uddannelse i hvilke menneskerettigheder, der kan derogeres fra 

samt betingelserne for dette. 

Med udgangspunkt i ovenstående kan det konkluderes, at uddannelsen inden for menneskerettighederne 

er mangelfuld i forhold til, at disse skal kunne anvendes i forbindelse 

med planlægning og gennemførelse af operationer på det taktiske niveau. Niveaumæssigt 

vil det kun være majoren, der har gennemført Stabskursus, der har stiftet bekendtskab 

med og har viden om menneskerettighedernes betydning. Alt desangående kommer dermed 

til at afhænge af MJUR i forhold til, hvorvidt menneskerettighederne bliver en integreret 

del af planlægningen. 

9.3. Diskussion. 

I forbindelse med udsendelse af en bataljonskampgruppe vil staben til tider bestå af personer, 

som tillægges en midlertidig højere grad. Dette bevirker, at premierløjtnant kan 

komme til at bestride kaptajnstillinger, og at kaptajner kan komme til at bestride majorstillinger. 

Dette taler for, at menneskerettigheder enten skal integreres på alle uddannelsesniveauer 

eller skal gøres til genstand for uddannelse i forbindelse med den missionsforberedende 

uddannelse. Der vil være fordele og ulemper ved at gøre det ene eller det andet, 

og det ene vil ikke udelukke det andet. 

En generel uddannelse inden for menneskerettighederne i tilknytning til alle officersuddannelsesniveauer 

vil betyde, at kendskabet hos alle grader tilsikres. Undervisning i tilknytning 

til den missionsforberedende uddannelse vil tilsikre, at alle har uddannelsen frisk 

i erindring. 

En kombination af en generel uddannelse på diverse uddannelsesinstitutioner, der gennemføres 

i forbindelse med krigens love kombineret med en integration under den missionsforberedende 

uddannelse vurderes at give det bedste udbytte i henhold til at kunne 

anvende det indlærte i forbindelse med skarpe operationer i et missionsområde. 

Som det er i dag, ses der ikke en direkte sammenhæng mellem de uddannelser, der gennemføres 

på de enkelte niveauer. Der anvendes heller ikke et fælles referencegrundlag i 

undervisningen. Et sådan fælles grundlag vil kunne skabe en rød tråd i uddannelsen på 

linje med den, der findes i andre fag. 


56


9.3.1. NATO STANAG 2449, Training in the law of armed conflict. 

NATO har udgivet en NATO STANAG 117 

som har til formål at tilsikre, at militærpersonel på 

alle niveauer vil modtage træning inden for krigens love, svarende til deres rang og funktion, 

og at træningen ved en systematisk fremgangmåde vil blive bedre integreret i uddannelsen 

og i de praktiske øvelser. Danmark har ratificeret denne STANAG og er dermed 

forpligtiget til at følge den. 

Som det fremgår af titlen på denne NATO STANAG, behandler den kun krigens love, hvilket 

bliver tydeligt, når man kigger på referencematerialet, der ligger til grund for den. 118 

Menneskerettighederne behandles ikke og er ikke nævnt. 

STANAG opstiller uddannelseskrav til det enkelte niveau, fra menig til officer. 

STANAG er under revision. Den reviderede udgave vil udover krigens love indeholde uddannelseskrav 

til undervisningen i brugen af ROE og eskaleringen af magt. 119 Hvornår 

denne udkommer, er dog stadig uklart. 120 

Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at NATO kun fokuserer på uddannelse 

inden for krigens love i tråd med det, der fremgår af Tillægsprotokol I. Der er ingen plan 

for, hvordan der skal gennemføres en standardiseret uddannelse i menneskerettighederne 

inden for alliancen, og den kommende reviderede udgave af STANAG kommer heller ikke 

til at indeholde dette. 

Hvorvidt de danske officersuddannelser lever op til de krav, som NATO STANAG 2449 

opstiller inden for uddannelsen i krigens love, er ikke undersøgt, da det ligger uden for dette 

speciales fokusområde. 

At NATO som alliance ikke har en fælles tilgang til menneskerettighederne på samme måde, 

som de har til krigens love, kan skyldes flere ting. Dels er der ikke en fælles konvention 

inden for menneskerettighederne, som dækker alle landene. Derudover er de enkelte landes 

tilgang til menneskerettighederne og deres betydning meget forskellige, hvilket gennemgangen 

af USA’s holdning til menneskerettighederne med alt ønskelig tydelighed viste. 

Udarbejdelse af ROE og en fælles tilgang til anvendelsen af ROE får derfor stor betydning 

for NATO under missioner. Den ratificerede udgave af STANAG kan derfor få stor 

betydning, også for integrationen af menneskerettighederne under NATO operationer, såfremt 

menneskerettighederne behandles og integreres i det at udarbejde ROE. 

117 

NATO STANDARDIZATION AGENCY, NATO STANAG 2449, Training in the law of 

armed conflict, 29 March 2004. 

118 

Ibid. side A1 – A3. 

119 

NATO: http://www.act.nato.int/index.php/activities/seminars-symposia/loac. 

120 

Har rettet henvendelse til sagsbehandleren ved Hærens Operative Kommando, MJUR 

Cindy Jane Bjerregaard der ligeledes sidder med i arbejdsgruppen der udarbejder NATO 

STANAG, men hun kunne ikke give en tidshorisont. 


57


9.4. Anbefaling. 

Hvilke uddannelsesmæssige tiltag, i relation til menneskerettigheder, er der behov for forud 

for udsendelse af en BTNKG? 

Udgangspunktet for besvarelsen af denne del af problemformuleringen er, at staben skal 

kunne integrere menneskerettighedernes betydning for operationer på lige fod med krigens 

love. 

Det anbefales, at menneskerettighederne gøres til en del af den uddannelse, der i dag 

gennemføres på uddannelsen til premierløjtnant og kaptajn. 

Uddannelsen bør gennemføres i tilknytning til den uddannelse, der i dag gennemføres i 

krigens love. Uddannelsen anbefales opdelt således, at der på grundofficersuddannelsen 

skabes et generelt kendskab til menneskerettighederne og disses gyldighedsområde. Det 

generelle kendskab skabes gennem en gennemgang af EMRK. 

I forbindelse med VUT I gennemføres en videreførelse af den uddannelse, som blev gennemført 

på grundofficersuddannelsen. Fokus bør her ligge på integration af EMRK i forhold 

til planlægning af militære operationer på det taktiske niveau under ikke-internationale 

væbnede konflikter. Det vigtige i forbindelse med denne uddannelse er, at det skal være 

anvendeligt som et redskab i forbindelse med stabsarbejde. 

På stabskursus skal uddannelsen opfriske det allerede indlærte og løfte dette til det operative 

niveau samt tage en mere akademisk tilgang til problemstillingerne. Denne akademisering 

skal ske gennem en behandling af grænsefladerne mellem krigens love og menneskerettighederne. 

Det anbefales, at al ovenstående uddannelse koordineres med henblik på, at det gennemføres 

som én uddannelse, der tager udgangspunkt i det, der allerede er indlært på forgående 

niveau. Derudover anbefales det, at der udarbejdes ensartet uddannelsesmateriale 

således, at det for den studerende kommer til at fremstå sammenhængende. 

Endeligt anbefales det, at menneskerettighederne gøres til en del af den missionsforberedende 

uddannelse. Uddannelsen skal her gennemføres med henblik på det specifikke 

scenario, som enheden skal udsendes til. Uddannelsen skal gennemføres som en integreret 

proces i forbindelse med stabsarbejde. 


58


KAPITEL 10, PERSPEKTIVERING 

Perspektiveringen i dette kapitel gennemføres med henblik på at operationalisere hovedkonklusionerne 

fra specialets del 1 og del 2 i forhold til disses betydning for dansk forsvar. 


Som det er konstateret i foregående kapitler, er menneskerettighederne ikke et område, 

som prioriteres særligt højt, hverken i forbindelse med uddannelse af enheder til internationale 

missioner eller i forbindelse med officersuddannelserne. Hvorfor det forholder sig 

sådan, er ikke kommet frem i forbindelse med analyserne, og det fremgår ej heller af de 

kilder, som er anvendt til denne opgave. Jeg vil her opstille de to grunde, som jeg finder 

mest sandsynlige: 

1. Danmark har ikke forpligtiget sig til at uddanne i menneskerettighederne på samme 

måde, som man har forpligtiget sig til at uddanne i krigens love gennem konventioner 

og NATO STANAG. 

2. Forsvaret er ikke bekendt med de forpligtigelser, der ligger i EMRK og disses betydning 

for planlægning og gennemførelse af militære operationer. 

10.2. Manglende uddannelse. 

Udgangspunktet for ovenstående grund nummer et er, at forsvaret gennemfører differentieret 

uddannelse i forhold til de forskellige niveauer på officersuddannelse. Denne uddannelse 

gennemføres med henblik på at sætte den enkelte officer i stand til at kunne overholde 

krigens love og inddrage disse i forbindelse med planlægning og gennemførelse af 

militære operationer. Dette er i tråd med de forpligtigelser, som Danmark er bundet af på 

området. Denne opgave har dog ikke analyseret på, om Danmark til fulde lever op til forpligtigelserne, 

men blot konstateret, at der gennemføres en betydelig uddannelse inden for 

krigens love på alle uddannelsesniveauer. 

Ovenstående kunne betegnes som gammel strøm eller en fejlprioritering, når man holder 

denne opgave in mente. Krigens love gælder primært i forbindelse med internationale 

væbnede konflikter. De konflikttyper, som Danmark gennem de seneste år har deltaget i, 

har været ikke-internationale væbnede konflikter, og her kan menneskerettighederne ofte 

ende med at blive lex specialis. 

Skal man så stoppe uddannelsen i krigens love? Nej, det mener jeg ikke. Dels er vi forpligtiget 

af konventioner og NATO STANAG, men det vigtigste argument må være, at vi ikke 

kender den næste type konflikt, vi skal indsættes i. 

Men hvis danske styrker skal kunne indsættes i alle konflikttyper, bliver det nødvendigt 

også at gennemføre uddannelse i menneskerettighederne og deres betydning for militære 

operationer. Nogle vil her argumentere og sige, at man ikke kan uddanne i alt grundet den 

manglende uddannelsestid, og at der derfor er behov for en prioritering. Disse personer vil 

også argumentere for at alle enheder, der udsendes har en MJUR til rådighed, og at denne 

vil kunne varetage inkorporeringen af menneskerettighederne i forbindelse med planlægning 

af militære operationer. Men hvis det er sandt, hvorfor så uddanne i krigens love 

af andre grunde end, at vi er forpligtiget til det. MJUR kan vel så også være garant for 

overholdelsen heraf. 


59


Problemet ved at lade MJUR varetage overholdelsen af menneskerettighederne og evt. 

krigens love er flere, nedenfor er nævnt tre: 

1. Der er kun én MJUR i en BTNKG, hvilket betyder, at i forbindelse med sygdom eller 

leave rådes der ikke over en MJUR. 

2. Når der gennemføres operationer opholder MJUR sig ved staben, hvilket betyder, at 

det er den enkelte officer på jorden, der træffer beslutninger i forhold til, hvad der skal 

gøres i den enkelte situation. Det bliver derfor nødvendigt for denne officer at have 

kendskab til både krigens love og menneskerettighederne for at kunne inddrage disse i 

overvejelserne således, at disse bliver overholdt. 

3. Den militære chef er officer, og det er i sidste ende hans ansvar, at de militære operationer 

planlægges således, at de overholder menneskerettighederne og krigens love. 

MJUR råder og vejleder, men det er i sidste ende chefens afgørelse. Chefen har derfor 

behov for kendskab til menneskerettighederne og krigens love for herigennem at kunne 

forstå MJUR bemærkninger. 

Den manglende uddannelse inden for menneskerettighederne kan derfor får vital betydning, 

også selv om der er en MJUR til rådighed for staben. Såfremt der sker et brud på 

menneskerettighederne, og ukendskab til EMRK diskulperer ikke, vil det kunne få konsekvenser 

på alle niveauer fra stat til enkeltperson. 

10.3. Mulige konsekvenser. 

For den danske stat kan betydningen af et brud på menneskerettighederne udført af en 

BTNKG i en ikke-international væbnet konflikt blive, at staten bliver indbragt for EMD, da 

staten er ansvarlig for handlinger, som udføres af offentlige organer, hvilket forsvaret henregnes 

under. 121 

En situation som ikke anses for at være et ønske for en stat, som har 

fremført menneskerettighederne som et af dens mærkeområder, og som den kæmper for i 

forbindelse med anvendelse af forsvaret som magtmiddel. 

For forsvaret vil, en sådan sag kunne blive en meget dårlig pressesag, hvor der vil kunne 

stilles spørgsmål ved den uddannelse, som man har sendt personel og enheder ud i missioner 

med. En sag som denne vil muligvis have potentiale til at kunne vælte en minister 

eller en forsvarschef, specielt med Jægerbog-sagen 122 

in mente. 

For styrken i missionsområdet hvor bruddet på menneskerettighederne er gennemført, vil 

tilliden fra civilbefolkningen, som er meget vital i forbindelse med COIN, lide et stort knæk 

121 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets 

forlag 2011, af Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen, Nina Holst- 

Christensen, Peter Veddel Kessing, Sten Schaumburg-Hansen og Jens Vedsted-Hansen, 

side 62-81. 

122 Jægerbog-sagen startede tilbage i efteråret 2008. Sagen der omhandler udgivelsen af 

en bog skrevet af en tidligere jægersoldat. Sagen medførte at daværende forsvarschef 

Tim Sloth Jørgensen trådte tilbage den 4. oktober 2008. Derudover medførte sagen at der 

blev rejst tiltale mod to højtstående officerer for pligtforsømmelse samt at forsvarsministeren 

måtte svare på en række spørgsmål i blandt andet Det Udenrigspolitisk Nævn. 


60


og dermed grundlaget for hele operationen. Det samme vil tilliden fra styrkens samarbejdspartnere, 

det være sig internationale organisationer, lokale sikkerhedsstyrker eller 

andre lande i en koalitionsstyrke. For styrken vil dette blandt andet betyde, at trusselsniveauet 

bliver højere, hvilket i sidste ende betyder, at den enkelte soldat udsættes for større 

fare, grundet den manglende opbakning fra civilbefolkningen og dennes mulige større 

støtte til oprørsbevægelser i området. 

For chefen for enheden vil det formentligt betyde slutningen på en mulig karriere og en 

mulig undersøgelse af hans personlige ansvar i form af en auditørundersøgelse med mulig 

straf til følge. Det samme vil gøre sig gældende for den eller de ansvarlige enkeltpersoner, 

såfremt bruddet på menneskerettighederne kan henføres til sådanne. 

10.4. Fremtiden. 

Ovenstående mulige konsekvenser ved manglende uddannelse inden for menneskerettighederne 

taler for sig selv. Der skal så lidt til for at mindske den mulige trussel, som et 

brud på menneskerettighederne udgør for den danske stat, forsvaret og enheden i missionsområdet. 

Det der skal til er uddannelse, vurderet i nogenlunde samme omfang som det 

der i dag gennemføres i krigens love. Denne uddannelse skal ikke gennemføres på bekostning 

af uddannelsen i krigens love, men som en integreret del med et øget timeantal til 

rådighed. 

Hvis ikke dette sker, vælger forsvaret at udsætte deres soldater for en øget risiko i missionsområdet, 

officererne for mulige auditørundersøgelser og straffe, samt staten for en mulig 

sag ved EMD. Alt dette fordi man ikke kan finde mellem 20 og 40 timers uddannelsestid. 

Kan politikerne og forsvarets øverste ledelse leve med denne risiko, og er de klar til at tage 

konsekvenserne, hvis eller når det går galt? Hvis ikke er det tid til et nyt direktiv, som 

dikterer uddannelse i IHL, hvilket vil sige krigens love og menneskerettighederne. 


61

LITTERATURLISTE 

Bøger: 


Bill, Brian og Jeremy Marsh: Operational Law Handbook. The Judge Advocate General’s 

Legal Center & School, U.S. Army, 2010. 

Dansk Røde Kors: Den Humanitære Folkeret og Danmark. 1. udgave. Dansk Røde Kors, 

2007. 

Dansk Røde Kors: Den humanitære folkerets sædvaneret. Dansk Røde Kors, November 

2006. 

Doswald-Beck, Louise: Human rights in times of Conflict and terrorism. 1. udgave, Oxford 

University press, 2011. 

Evald, Jens: At tænke juridisk, 3. udgave. Nyt juridisk forlag, 2009. 

Ishøy, Rikke: Handbook on the Practial Use of International Humanitarian Law. Revised 

edition. Danish Red Cross, 2008. 

Kessing, Peter Veddel; Terrorbekæmpelse og menneskeret – med særligt fokus på retten 

til ikke at blive udsat for vilkårlig frihedsberøvelse og tortur, umenneskelig eller nedværdigende 

behandling. 1. udgave. Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2009. 

Klausen, Søren Harnow: Hvad er videnskabsteori. 1. udgave, Akademisk Forlag, 2009. 

Lorenzen, Peer og Jonas Christoffersen, Nina Holst-Christensen, Peter Veddel Kessing, 

Sten Schaumburg-Hansen, Jens Vedsted-Hansen: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 

– med kommentarer, bind 1 og 2. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets forlag, 

2011. 

Rienecker, Lotte og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave – Håndbog i opgaveskrivning 

på videregående uddannelser. 3. udgave, Forlaget Samfundslitteratur, 2006. 

Riis, Ole: Samfundsvidenskab i praksis – Introduktion til anvendt metode. 1. udgave, Hans 

Reitzels Forlag, 2007. 

Tajo-Hjenner, Christel og Tine Junge Nielsen: Human Rights. 1. udgave. Gyldendal, 2011. 

U.S Army: FM-3-24, Counterinsurgency. Department of the Army, 2006. 

Ph.d.-afhandling: 

Buhl, Kenneth Øhlenschlæger: The Legal Institutionalisation of War in the 21 st Century, 

2010. 


62

Artikler: 


Abresch, William: A Human Rights Law of Internal Armed Conflict: The European Court of 

Human Rights In Chechnya, 2005, Center For Human Rights and Global Justice Working 

Paper, No. 4. 

Abresch, William: A Human Rights Law of International Armed Conflict, The European 

Court of Human Rights in Chechnya, European Journal of International Law, 2005, Vol. 

16, side 741-767. 

Bailliet, Cecillia M.: ”War in the home”: An Exposition of Protection Issues Pertaining to the 

Use of House Raids in Couterinsurgency Operations, 2007, Journal of Military Etics, Vol. 

6, No. 3, side 173-197. 

Bill, Brian J.: Human Rights: Time for Greater Judge Advocate Understanding, June 2010, 

The Army Lawyer, Department of the Army, side 54-64. 

Bowring, Bill: Fragmentation, Lex Specialis and the Tensions in the Jurisprudence of the 

European Court of Human Rights, , 2010, Vol. 14, No. 3, side 485-498. 

Chevalier-Wats, Juliet: Has human rights law becom lex specialis for the European Court 

of Human Rights in right to life arising from internal armed conflicts. The International 

Journal of Human Rights, july 2010, Vol. 14 No. 4, side 584-602. 

Christoffersen, Jonas og Mikael Rask Madsen: The End of Virtue? Denmark and the Internationalisation 

of Human Rights. Nordic Journal of International Law, 2011, Vol.: 2011/80 

Hæfte 3, side 257-277. 

Cryer, Robert: The Interplay of Human Rights and Humanitarian Law: The Approach of the 

ICTY, 2010, Vol. 14, No. 3, side 511-527. 

Eden, Poul og Matthew Happold: Symposium: The Relationship between International 

Humanitarian, 2010, Law and International Human Rights Law, Vol. 14, No. 3, side 441- 

447. 

European Court of Human Rights: Tree-year internment of Iraqi civilian by British forces in 

Iraq violated the European Convention on Human Rights, Press Release issued by the 

Registrar of the Court, 07.07.2011. 

Kjær, Anne Lise og Lene Palsbro: National identity and law in the context of European integration: 

the case of Denmark, 2008, Discourse and Society, Vol. 19(5), side 599-627. 

Milanovic, Marko: A Norm Conflict Perspective on the Relationship between International 

Humanitarian Law and Human Rights Law, 2010, Vol. 14, No. 3, side 459-483. 

Sassóli, Marco: The International Legal Framework for Stability Operations: When may 

International Forces Attack or Detain Someone in Afghanistan?, 2009, Israel Yearbook on 

Human Rights, Vol. 39, side 177-212. 


63


Schabas, William A.: Lex specialis? Belt and Suspenders? The parallel operation of human 

rights law and the law of armed conflict, and the conundrum of jus ad bellum, 2007 

Isreal Law Review, Vol. 40 No. 2, side 592-613. 

Smith, Thomas W.: Can Human Rights Build a Better War?, 2010, Journal of Human 

Rights, No. 9, side 24-44. 

Internet: 

FNs Regionale Informationskontor for Vesteuropa: http://www.unric.org/da/fn-pagten. Besøgt 

04.03.2012. 

Forsvarsministeriet: forsvarsminister Nick Hækkerups tale ved Center for Militære Studier 

ved Københavns Universitet. Besøgt 26.02.1012. 

Forsvarsministeriet: http://www.fmn.dk/videnom/Pages/Krigvaebnetkonflikt.aspx. Besøgt 

20.01.2012. 

Institut for Menneskerettigheder: 

http://menneskeret.dk/menneskerettigheder/danmark+og+menneskerettigheder/menneske 

rettighedernes+gennemf%C3%B8relse+i+dansk+ret. Besøgt 17.02.2012. 

International Covenant on Civil and Political Rights: 

http://www2.ohchr.org/english/law/ccpr.htm#part1. Besøgt 20.02.2012. 

NATO: http://www.act.nato.int/index.php/activities/seminars-symposia/loac. Besøgt 

05.03.2012. 

Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights: 

http://www2.ohchr.org/english/law/ccpr.htm. Besøgt 10.01.2012 

Retsplejelovens kapitel 73: 

http://themis.dk/synopsis/docs/Lovsamling/Retsplejelovens_kapitel_73.html. Besøgt 

20.02.2012. 

Udenrigsministeriet: http://um.dk/da/politik-og-diplomati/retsorden/menneskerettigheder/. 

Besøgt 26.12.2011. 

Diverse dokumenter, reglementer og direktiver: 

1 BDE uddannelsesdirektiv for ISAF, hold 14, version 090911. Uddannelsesdirektivet er 

klassificeret til tjenestebrug. 




Love VUT-I med tilhørende læseplan, September 2011. 


64


Fagplan STK 2011/2012, Institut for Strategi, 3. oktober 2011. 

FKODIR 005-01, 2008-09, Forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende 

behandling eller straf. 

FKODIR OP 005-0, 2006-12, Forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller 


FKODIR PS. 180-0, NOV 1995, Direktiv for den generelle fredstidsuddannelse i krigens 

love. 

Forsvarsministeriet: Forsvarsforlig 2010 – 2014, juni 2009. 

Hærens Operative Kommando: HRN 010-001, Feltreglement I. 2008. 

Hærens Operative Kommando: HRN 555-047, Militær Search. 2009. 

Hærens Operative Kommando: HRN 810-001, Feltreglement III. 1999. 

Lecture plan – Joint Operations & Doctrine Theme, Institut for Militære Operationer, November 

2011. 

NATO STANDARDIZATION AGENCY, NATO STANAG 2449, Training in the law of armed 

conflict, 29 March 2004. 


65

Menneskerettigheder – nu også i krig - Forsvarsakademiet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?