Strategiformulering for NATO's partnerskaber - Forsvarsakademiet

AbstractThis thesis scrutinizes the strategy formulation of NATO's partnerships and examines howNATO has developed a new partnership strategy. Furthermore it explores the relationsbetween partnership and NATO’s ability to conserve a leading role within the internationalorder.The thesis assesses the strategy formulation of NATO's partnerships by interpreting officialNATO documents underpinning the partnership strategy according to liberalinstitutionalism. This assessment is being conducted in the framework of a theoreticalconcept for strategic planning developed by Royal Danish Defence College.The project provides an introduction to the topic, a chapter dealing with theory andempirical data, and five analytical chapters which leads to an overall conclusion.Main points from the thesis are that the partnership strategy supports the conditions thatmust be met in order to maintain the Western liberal order and contributes to increasedspace for action available for NATO as well as flexibility for the use of changing or shapingstrategies that determine other actors’ behaviour or the context that creates theinternational order.This carried out through:• Enhanced political consultation.• Strengthened practical cooperation.• Support for defence education, training and capacity building.• A structural role for NATO’s operational partners.• Opening all partnership tools for all partners.i

undersøges de strategiske nøglevariabler placering indenfor den strategiske planlægningpå niveauerne grand strategy og security strategy.Projektets struktur indeholder en introduktion til emnet, et kapitel, omhandlende teori ogempiri, og fem analysekapitler, der leder frem til en samlet konklusion.Væsentligste konklusioner på baggrund af analysen er, at partnerskabsstrategienunderstøtter de forhold, der skal være opfyldt for, at kunne opretholde den vestlige liberaleorden og i bidrager til øget handlerum for NATO samt fleksibilitet til anvendelse afforandringsstrategier der præger andre aktører eller konteksten, der skaber deninternationale orden, gennem:• Et rammedokument for partnerdeltagelse i NATO ledede operationer, hvoripartnere, integreres i krisestyringsprocessen og tilbydes en rolle i at formebeslutningsprocessen.• Åbning af alle partnerskabsværktøjer/mekanismer for alle partnere.• Konsultation og dialog i fleksible formater.• At forsvarsreformer og kapacitetsudvikling udvikles under hensynstagen tilliberalistiske og demokratiske værdier.• Etablering af forbindelseselementer mellem NATO og partnerne.• Opstilling af klare målsætninger for hvad NATO ønsker med dets partnerskabersamt prioriterede samarbejdsområder.• Engagement med andre internationale aktører med henblik på at yde samtænkning,herunder etablering af et koordinations og samordningselement.• Samarbejde med Rusland om at udvikle fælles regler for magtanvendelse, herundersamarbejde i forhold til missilforsvar.• Samarbejde med EU med henblik på at udvikle nødvendige kapaciteter fælles forbegge organisationer.Analysen peger på følgende forhold, der bør forbedres:• Afgrænsning mellem partnerrelaterede opgaver og samtænkningsopgaver.Samtænkning skal have sit eget samarbejdsområde i relation til PartnershipCooperation Menu.• Der ligges pres på de baltiske nationer til officielt at tilslutte sig CFE aftalen.• AU og den arabiske liga inviteres lejlighedsvis med under møder i MD og ICI.• Der etableres et rammedokument for MD og ICI med henblik på at fastligge en”driver” for disse partnerskaber.• Definitionen for operative partnere, skal potentielt også kunne omfatteInternationale organisationer og NGO.• Anvendelse af NRF som middel til afskrækkelse er ud fra legitimitetsperspektivetproblematisk og kan have negativ effekt på både NATO-Rusland relationer og muligpartnerdeltagelse i NRF øvelser.• Partnerskabsværktøjerne bør tilføres en større grad af samtænkning.iii

IndholdsfortegnelseForkortelseslisteKapitel 1: Introduktion til projektet ........................................................................................ 21.1 Et nyt strategisk koncept med tre grundlæggende opgaver ....................................... 21.2 Partnerskabsstrategi og muligheden for at kunne agere globalt ................................ 31.3 Problemformulering .................................................................................................... 61.4 Begrebsafklaring ........................................................................................................ 61.4.1 Strategisk planlægning og strategiformulering ..................................................... 61.4.2 Cooperative security og partnerskaber ................................................................ 71.4.3 International orden ............................................................................................... 91.5 Metode og projektets struktur ................................................................................... 10Kapitel 2: Teori og empiri ................................................................................................... 132.1 Teori ......................................................................................................................... 132.1.1 Teoretisk fortolkning: Liberal institutionalisme ................................................... 132.1.2 Teoretisk ramme: FAK koncept for strategiplanlægning .................................... 152.2 Empiri ....................................................................................................................... 182.2.1 Afgrænsninger ................................................................................................... 202.3 Sammenfatning ........................................................................................................ 23Kapitel 3: Analyse og vurdering af kapaciteter ................................................................... 243.1 Den strategiske planlægningsproces af kapaciteter på GSL og SSL ....................... 243.1.1 Generel forsvarsplanlægning og kapacitetsudvikling indenfor NATO og indenforpartnerskaber ............................................................................................................. 243.1.2 Kapacitetsudvikling indenfor partnerskaber, der bidrager til andre hovedopgaverend cooperative security ............................................................................................. 263.1.3 Kapaciteter, der udvikles i rammen af cooperative security ............................... 303.2 Delkonklusion: Hvilke kapaciteter bør styrkes eller etableres? ................................. 32Kapitel 4: Analyse og vurdering af legitimitet ..................................................................... 344.1 Den strategiske planlægningsproces af legitimitet på GSL og SSL ......................... 344.1.1 Ydre legitimitet ................................................................................................... 344.1.2 Indre legitimitet .................................................................................................. 414.2 Delkonklusion: Skal NATO være global eller skal NATO kunne agere globalt? ....... 42Kapitel 5: Analyse og vurdering af tid ................................................................................ 445.1 Den strategiske planlægningsproces af tid på GSL og SSL ..................................... 44iv

5.1.1 Langsigtet og mellemlangt tidsperspektiv .......................................................... 445.1.2 Kort tidsperspektiv ............................................................................................. 445.2 Delkonklusion: Behov for nye forandringsstrategier ................................................. 45Kapitel 6: Analyse og vurdering af position ........................................................................ 466.1 Den strategiske planlægningsproces af position på GSL og SSL ............................ 466.1.1 Alliancens værdigrundlag .................................................................................. 466.1.2 Alliancens interesser og ambitioner ................................................................... 476.2 Delkonklusioner: Skal alliancen gå på kompromis med sit værdiggrundlag medhenblik på at kunne favne flere partnere? ...................................................................... 48Kapitel 7: Analyse og vurdering af implementerings-strukturer .......................................... 507.1 Den strategiske planlægningsproces af implementeringsstrukturer på GSL og SSL 507.1.1 Nye implementeringsstrukturer .......................................................................... 507.1.2 I forvejen etablerede implementeringssystemer ................................................ 517.1.3 Eksterne kanaler ................................................................................................ 527.2 Delkonklusioner: Nye og gamle implementeringsstrukturer ..................................... 52Kapitel 8: Konklusion ......................................................................................................... 54v

ForkortelseslisteACOACTASEANAUBi-SCCFEC&RSEAPCEUGS, GSLICIIPAPIPCPISAFKFORMAPMCDMDMTEPNSCNATONDCOCCOSCEOUPPARPPASPPCMPfPPMFSPSSS, SSLTCPTEEPTS, TSLAllied Command OperationAllied Command TransformationAssociation of Southeast Asian NationsAfrican UnionBi-Strategic Commands (ACO & ACT)Treaty on Conventional Armed Forces in EuropeCo-operation and Regional Security DivisionEuro-Atlantic Partnership CouncilEuropean UnionGrand Strategy, Grand Strategy LevelIstanbul Cooperation InitiativeIndividual Partnership Action PlanIndividual Partnership Cooperation ProgramInternational Security Assistance ForceKosovo ForceMembership Action PlanMilitary Cooperation DivisionMediterranean DialogueMilitary Training and Exercise ProgrammeNATO’s Strategic ConceptNorth Atlantic Treaty OrganisationNATO Defense CollegeOperational Capabilities ConceptOrganisation for Security and Co-operation in EuropeOperation Unified ProtectorPlanning and Review ProcessPolitical Affairs and Security Policy DivisionPartnership Cooperation MenuPartnership for PeacePolitical-Military Framework for Partner Involvement inNATO led OperationsScience for Peace and SecuritySecurity Strategy, Security Strategy LevelTailored Cooperation PackageTraining and Education Enhancement ProgrammeTheatre Strategy, Theatre Strategy Level1

Kapitel 1: Introduktion til projektetProjektet er udarbejdet med baggrund i en interesse for den stadig større betydningpartnerskaber har fået i den tilgang, hvortil NATO alliancen generelt søger at gennemføresin sikkerhedspolitik.Partnerskaber er en integrereret del af NATO’s sikkerhedspolitik; et værktøj til at opnåNATO’s målsætninger. Oprindeligt var idéen at skabe sikkerhed gennem samarbejde ogdialog, men målsætningen i dag er langt mere ambitiøs (Masala & Saariluoma, 2006, p. 7).Projektet vil undersøge, hvordan NATO har formuleret og søger at implementere en nypartnerskabsstrategi samt hvilke relationer der er mellem partnerskaberne og alliancensmuligheder for at forblive en ledende sikkerhedspolitisk aktør på globalt niveau.1.1 Et nyt strategisk koncept med tre grundlæggende opgaverUnder topmødet i Lissabon, november 2010 vedtog NATO’s stats- og regeringschefer etnyt strategisk koncept 1 . NATO’s strategiske koncept kan anses som operationaliseringenaf det oprindelige traktatgrundlag, Atlantpagten 2 , i forhold til det aktuelle trusselsbillede(Damgaard, 2010, p. 2). Det Strategiske Koncept er et dokument, der skitserer NATO’sblivende formål og karaktér samt alliancens grundlæggende sikkerhedsmæssige opgaver(NATO, NSA, 2010, p. 2.2).NATO’s strategiske koncept af 2010 (NSC 2010) oplister tre grundlæggende opgaver foralliancen: Collective defence (kollektivt forsvar), crises management (krisestyring) samtcooperative security (kooperativ sikkerhed).Kollektivt forsvar er princippet bag alliancer, herunder den Nordatlantiske traktat, artikel 5(NATO, 1949) og består i, at medlemmerne gensidigt garanterer hinanden over for ydrefjender. Kollektivt forsvar knytter sig til det snævre sikkerhedsbegreb, der kun vedrørermilitære trusler og militære sikkerhedspolitiske midler .Krisestyring kan involvere militære og ikke-militære midler til at besvare en trussel.Krisestyringsoperationer kan være operationer, der såvel knytter sig til kollektivt forsvar(artikel 5 operationer) men også retter sig såvel imod løsning af øvrige internationaleoperationer (ikke-artikel 5 operationer), herunder fredsstøttende operationer og militæreinterventioner (Møller, 2002, pp. 23-25).Cooperative security lader sig vanskeligt oversætte. Jeg vil senere uddybe begrebet, menoverordnet set relaterer cooperative security sig til det brede sikkerhedsbegreb, deromfatter både ”hårde” sikkerhedstrusler i form af militære trusler og ”bløde” trusler i form afbl.a. økonomiske, miljø- eller identitetsmæssige trusler eller grænseoverskridende kriminalitet,flygtningestrømme, terrorisme osv. I det brede sikkerhedspolitiske begreb henhørersåvel hårde og bløde virkemidler i form af militære og økonomiske, politiske og samfundsmæssigemidler (Buzan, 1992, p. 69). Eksempelvise virkemidler kan være våbenkontrol,nedrustning og ikke-spredningsaftaler samt dialog og samarbejde. Partnerskaber falder1 NATO’s senest proklamerede strategiske koncept var fra 1999.2 Den Nordatlantiske Traktat af 1949.2

primært ind under denne tredje hovedopgave, der italesættes som: ”The Alliance isaffected by, and can affect, political and security developments beyond its borders. TheAlliance will engage actively to enhance international security, through partnership withrelevant countries and other international organisations”. (NATO, PO, 2010a, p. 2).Partnerskaber ses altså som et væsentligt middel til at forøge international sikkerhed.NSC 2010 erklærer en målsætning om, at: ”NATO will continue to play its unique andessential role in ensuring our common defence and security. This Strategic Concept willguide the next phase in NATO’s evolution, so that it continues to be effective in a changingworld, against new threats, with new capabilities and new partners” (NATO, PO, 2010a, p.1). Etablering af partnere ses altså som et afgørende element i NATO’s fremtidigeudvikling i forhold til at alliance kan forblive en tungtvejende international organisation.Videre fastsættes det: ”The citizens of our countries rely on NATO to defend Allied nations,to deploy robust military forces where and when required for our security, and to helppromote common security with our partners around the globe” (NATO, PO, 2010a, p. 1).NATO’s partnere ses følgelig som en væsentlig medspiller i at etablere fælles sikkerhed.Heraf opstilles følgende hypotese: ”Der ses en sammenhæng mellem NATO alliancensrelevans, herunder muligheder for at agere globalt og en succesfuld implementeringaf hovedopgaven cooperative security, herunder effektive partnerskaber”.Det efterfølgende opdrag fra generalsekretæren for Political Partnerships Committee(PPC) syntes også ambitiøst i forhold til partnerskabernes fremtidige betydning. Der skullefrem imod udenrigsministermødet i Berlin, april 2011 udvikles en ny partnerskabsstrategi,bestående af tre delelementer; en mere effektiv og fleksibel partnerskabs policy, enstrømlining af NATO’s partnerskabsværktøjer samt en revidering af det politisk –militære rammedokument for partneres involvering i NATO ledede operationer(NATO, SG, 2010b, pp. 1-2). Denne reformpakke af NATO’s partnerskaber blev i NATOkredse døbt ”Berlinpakken” (NATO, IMS, 2011a, p. 1.2).Med udfærdigelsen af Berlinpakken har man fra NATO’s side forsøgt, samlet at koordinereden politiske del af den strategiske planlægning 3 for partnerskaber i tre nøgledokumenter.Et behov, der allerede blev påpeget i 2008 i en rapport fra Joint Analysis and LessonsLearned Centre (JALLC) (NATO, JALLC, 2008, pp. 8, 14).1.2 Partnerskabsstrategi og muligheden for at kunne agere globaltNår NATO synes at hænge en stor del af sin fremtidige eksistensberettigelse op påpartnerskaber med henblik på at kunne agere globalt i forhold til håndteringen afsikkerhedsproblemer, finder jeg det interessant og relevant at undersøge om denstrategiske planlægning af partnerskaberne nu også formår at tilgodese NATO’smuligheder for at bevare en førerende rolle i den internationale orden 4 .3Ved strategisk planlægning forstås i projektet den top-down sekvens, som finder sted mellem de forskelligestrateginiveauer (grand strategy, security strategy og theatre strategy) samt inddrager begreberne ends,ways og means (Yarger, 2008, pp. 10, 21 og 26).4 Ved international orden forstås et mønster eller en tendens i den internationale adfærd, der vedligeholderdet internationale samfunds primære, elementære og universelle mål (Bull, 1995/1977, p. 16).3

Understøtter partnerskabernes målsætninger (ends) NATO’s mulighed for at bevare denneførerrolle? Hvilke koncepter / veje hen imod målet (ways) ses taget i anvendelse for atopnå målsætningerne for partnerskaber? Og endelig hvilke af de til rådighed ståendemidler / ressourcer (means) stilles til rådighed?Jeg finder det udfordrende for en alliance bestående af 28 nationer med forskellige, og indi mellem modsatrettede prioriteringer, at skulle skabe balance og effektivitet mellem de trehovedopgaver collective defence, crises management og cooperative security.Ambitionsniveauet og omfanget synes under alle omstændigheder at udfordre denstrategiske planlægning af partnerskaber, herunder sammenhængen på de forskelligestrategiske niveauer.Det skal dog være min påstand, at det i en organisation som NATO, rent faktisk er muligtat formulere en sammenhængende strategi under anvendelsen af ends, ways og means,ned igennem alle tre niveauer (Grand Strategy, Security Strategy og Theatre Strategy) påen måde så det kan give en tilfredsstillende perception blandt alle allierede og partnere 5 ,samtidig med at det være vanskeligt for de udførende led at føre strategien ud i praksis.Med udgangspunkt i ovenstående påstand, kunne det være nyttigt at undersøge denstrategiske planlægning af NATO’s partnerskaber ud fra en teori, der i højere grad tagerhøjde for formål og processer indenfor de forskellige strateginiveauer.Forsvarsakademiet (FAK) har udviklet et koncept for strategisk planlægning (Krüger-Klausen & Odgaard, 2011), der også tager udgangspunkt i de tre strategiske niveauer:Grand Strategy (GS), Security Strategy (SS) og Theatre Strategy (TS). Disse opfattesdog ikke udelukkende som et hierarki af strategier, der beskriver ends, ways og means.FAK’s konceptpapir fremhæver i stedet betydningen af de enkelte strateginiveauersforskellige iboende dynamikker og bidrag til den strategiske planlægning. Hver af de treniveauers strategiske planlægningsprocesser beskrives i stedet form af fem strategiskenøglevariabler: Kapaciteter, legitimitet, tid, position og implementeringsstrukturer.Variablerne kapaciteter og legitimitet definerer aktørens handlerum, mens de øvrigevariable tid, position og implementeringsstrukturer definerer om de forandringsstrategier,der tages i brug enten influerer på de øvrige aktørers adfærd eller influerer på denkontekst aktørerne agerer indenfor. Samtidig med har modellen i mindre grad fokus på derent militære udfordringer, men tilgodeser i højere grad bredere sikkerhedsudfordringer(Krüger-Klausen & Odgaard, 2011, pp. 3-6). Dette synes umiddelbart at tilgodese enundersøgelse af partnerskaber, der relaterer sig til det bredere sikkerhedsaspekt.Jeg forventer ved at applikere NATO’s partnerskabsstrategi op imod FAK’s koncept forstrategiplanlægning at kunne generere svar på indholdet af NATO’s samlede strategiskeplanlægning af partnerskaber, herunder det handlerum som NATO kan agere indenforsamt hvilke forandringsstrategier NATO vil anvende i forhold til håndteringen afpartnerskaber.5I NATO er der tradition for at formulere strategier under opstilling af ends, ways og means (NATO, SHAPE,2010, pp. A-2). Det udbredte kendskab til modellen, og den interdependens, som man skal væreopmærksom på, udgør en risiko for at strategiformuleringen rent sprogligt hænger sammen, uden at dennødvendigvis gør det i praksis.4

Med henblik på undersøgelsen af, hvorvidt partnerskabsstrategien tilgodeser NATO’smuligheder for at bevare en førerende rolle i den nuværende og fremtidige internationaleorden, ses et behov for at inddrage teorier indenfor international politik (IP), der opstillerteser og forklaringer på, hvorledes en aktør kan opnå størst mulig indflydelse samt bidragetil at skabe en orden, der i bedst muligt omfang tilgodeser aktørens værdier og interesser.Partnerskaber har i sin natur et iboende incitament for samarbejde. Det strategiskekoncept udtrykker, at dialog og samarbejde med partnere kan bidrage til konkret styrkelseaf international sikkerhed, til forsvar af de værdier Alliancen er baseret på, NATO’soperationer samt til at klargøre interesserede nationer i medlemskab af NATO (NATO, PO,2010a, p. 8). Videre erklæres det, at NATO stiller sig åbne overfor konsultationer med enhvilken som helst partnernation vedrørende sikkerhedsspørgsmål af fælles interesser.NATO alliancens grundlæggende interesser og værdier, baseres på liberalistiske værdiersom demokrati, individuel frihed og retsstatslige principper, der søger at fremme stabilitetog velfærd i det Nordatlantiske område (NATO, 1949, p. 1).Disse forhold taler for en liberalistisk anskuelse, hvor der arbejdes hen imod opnåelse affælles gevinster; verden er et plussum spil (Jackson & Sørensen, 2007, p. 186), dog meden præference for at samarbejde med andre aktører, der deler værdigrundlag med NATO(Doyle, 1999, pp. 41-62). Indenfor den liberalistiske skole, har John G. Ikenberryvidereudviklet sin teori omkring liberal institutionalisme (Ikenberry, 2002, pp. 213-238).Foruden ovennævnte liberalistiske grundsynspunkter, tager Ikenberry udgangspunkt iordensbegrebet. Teorien baserer sig på det faktum, at der i kølvandet på alle store krige erskabt en ny international orden. En international orden, hvor sejrsherren eller dentilbageværende hegemon har haft særlig stor mulighed for at fastsætte de organisatoriskeregler og arrangementer for denne orden (Ikenberry, 2001, pp. 3-20). Afslutningen på denkolde krig efter 1989, opfattes som det seneste sådanne historiske øjeblik. USA og NATOhar efterfølgende haft særligt gunstige betingelser for at fastsætte de herskendearrangementer mellem stater og organisationer, inklusiv fundamentale regler, principperog institutioner. Den liberale institutionalisme forklarer fraværet af magtbalancering efterden kolde krig og, hvorfor det tætte samarbejde mellem de industrialiserede demokratierfortsatte med at bestå. Som argument herfor udpeges fire grundlæggende forhold(Ikenberry, 2002, pp. 214-216):• Vestens evne til at afbøde konsekvenserne af anarki, magtbalancering oghegemonisk dominans, som årsag til holdbarheden af den vestlige verdensorden.• Vestens bemærkelsesværdige institutionelle liberale karakter, hvor vesten harformået at skabe demokratiske samfund og stærke institutioner, der har varige ogbegrænsende effekter på staternes adfærd.• Den vestlige orden er blevet mere stabil med tiden, fordi dens regler og institutionerhar slået rødder og er blevet indlejret i den bredere politiske og samfundsmæssigestruktur. Det er således blevet svært for alternative institutioner og principper at slåigennem• Via skabelsen af institutioner har vesten reduceret risikoen for konflikt, fremmetsamarbejde og skabt en vestlig orden, der ikke har udsigt til at blive udkonkurreret.5

Denne teori synes at kunne give gode bud på, hvorledes NATO alliancen vil kunne bevaresin førerposition og hermed, hvilke forhold NATO’s partnerskabsstrategi bør tilgodese.Med baggrund i ovenstående indkredsning af problemstillingen opstilles nedenståendeproblemformulering, som udgangspunkt for specialets videre undersøgelse:1.3 ProblemformuleringHvordan bidrager strategiformuleringen for NATO’s partnerskaber til atbevare NATO alliancens førende rolle i den internationale orden?Undertitel: Med afsæt i liberal institutionalisme analyseres NATO’s strategiske planlægningaf partnerskaber med henblik på at stille forslag til, hvorledes strategiformuleringen forpartnerskaber kan styrkes for at sikre NATO alliancens muligheder for at bevare enførerende rolle i den internationale orden.1.4 BegrebsafklaringJeg præsenterede i indledningen et antal begreber, som ville blive uddybet senere. Dissebegreber ses nødvendigt at få uddybet, dels af hensyn til korrekt forståelse afproblemformuleringen eller af hensyn til rammesætning for den videre analyse.1.4.1 Strategisk planlægning og strategiformuleringStrategi er den proces, som oversætter politiske visioner ud i opnåelige målsætningerunder anvendelse af rådige ressourcer indenfor det definerede handlerum (Krüger-Klausen & Odgaard, 2011, p. 4).Ved strategisk planlægning forstås i projektet dels den samlede top-down sekvens, somfinder sted mellem strateginiveauerne GS, SS og TS (Yarger, 2008, pp. 10, 21 og 26),kombineret med strateginiveauernes forskellige iboende dynamikker, under inddragelse afde fem strategiske nøglevariabler: Kapaciteter, legitimitet, tid, position ogimplementeringsstrukturer (Krüger-Klausen & Odgaard, 2011, p. 4).GS er således for NATO, det øverste og koordinerende niveau (North Atlantic Council(NAC)), som oversætter NATO’s vision ud i opnåelige målsætninger, ved at ydeindflydelse på og tilpasse sig alliancens forhold og den internationale kontekst. På GSLtilsikres samtidig at der er sammenhæng mellem den strategiske planlægning, der foregårpå alle tre strategiske niveauer (Krüger-Klausen & Odgaard, 2011, pp. 6-8).Ved SS forstås for NATO delstrategier udviklet på det funktionelle niveau (politiskekomitéer og militære arbejdsgrupper assisteret af IS og IMS 6 ). På SSL foregår udvikling,applikering og allokering af metoder, instrumenter samt ressourcer med henblik på at opnåde sektor specifikke målsætninger. Således opfylder det funktionelle niveau GS gennemen række delstrategier indenfor de forskellige funktionelle sektorer; eksempelvis6 For så vidt angår håndteringen af NATO’s partnerskaber inkluderer dette Political Partnerships Commitee(PPC) og Military Cooperation Working Group MCWG(COOP) assisteret af hhv. Political Affairs and SecurityPolicy Division (PASP) og Co-operation and Regional Security Division (C&RS), ref. (NATO, PO, 2010b) og(NATO, IMS, 2010)6

operationer, forsvarsplanlægning, ressourcer, civilt beredskab, partnerskaber, logistik,efterretninger mfl. (Krüger-Klausen & Odgaard, 2011, pp. 9-10).TS opfattes i NATO sammenhæng, som den del af den strategiske planlægning, dergennemføres på instrumentelle niveau (de strategiske kommandoer 7 og NATO DefenseCollege (NDC) i koordination med IS og IMS). TS koordinerer og synkronisererapplikeringen af metoder og instrumenter indenfor et defineret geografisk eller funktioneltområde 8 (Krüger-Klausen & Odgaard, 2011, pp. 10-12).Strategiformulering anvendes i projektet som den del af den strategiske planlægning, derrelaterer sig til at artikulere/kommunikere en strategi (Yarger, 2008, pp. 116, 132 og 135)1.4.2 Cooperative security og partnerskaberCooperative security har en noget løs betydning, idet det indebærer, at man arbejdersammen imod usikkerhedselementer der påvirker stabiliteten for alle og altså skabersikkerhed med andre (Khong & Nesadurai, 2007, pp. 36-37). Det overordnede formål medcooperativ security var at skabe et nyt sikkerhedskoncept efter den kolde krig funderet i enmultilateral proces baseret på tre kernebegreber: Inklusivitet (både hvad angår deltagelseog samarbejdsområder), vanlig dialog samt det faktum, at mange af samtidenssikkerhedstrusler ikke kan løses unilateralt, men kun kan løses i samarbejde mellemflere stater, organisationer mv. (Devitt & Archarya, 1996, pp. 9-11). Traditionelt set harcooperative security været forankret i FN samt regionale sikkerhedsfællesskaber somOSCE, ASEAN m.fl. og har foruden at etablere og opretholde internationale og regionaleregler for våbenkontrol, nedrustning, ikke-spredningsaftaler, konfliktløsning også omfattetmenneskerettigheder, demokrati, økonomi og miljø (Sedivy, 1997, pp. 139-141).Siden 1991 har også NATO bidraget til cooperative security. Det strategiske koncept af1991 betoner således behovet for, at global kontekst og risici hørende under det brederesikkerhedsbegreb må tages i beregning. I 1991 oprettedes North Atlantic CooperationCouncil (NACC) som et mødeforum med de tidligere østbloklande med henblik på at støtteen vedvarende fred, herunder gennemføre en række samarbejdende indsatser indenforpolitik, økonomi, videnskab, sociale områder, sikkerhed og forsvarsrelaterede områder. I1994 initierede NATO, Partnership for Peace programmet (PfP), baseret på et PfPrammedokument (NATO, NACC, 1994). PfP skulle yderligere styrke relationerne tiløstbloklandene og intensivere politisk og militært samarbejde, herunder medvirke tiltransparens af forsvarsbudgetter, fremme demokratisk kontrol af forsvarsinstitutioner ogaktiviteter samt give mulighed for fælles aktiviteter indenfor fredsstøttende-, Search &Rescue- samt humanitære operationer (Kennedy, 1997, pp. 106-109). Foreløbige klimaks idenne fokus på cooperative security er annonceringen af cooperative security som énblandt NATO’s tre hovedopgaver.Om end partner og partnerskaber er begreber, som anvendes hyppigt i forbindelse medinternational sikkerhedspolitik eksisterer ikke umiddelbart klare definitioner herfor.7 Allied Command Operations (ACO) og Allied Command Transformation (ACT)8 Indenfor området partnerskaber varetages dette arbejde ved de strategiske kommandoers arbejde afMilitary Cooperation Division (MCD), mens arbejdet ved IS og IMS varetages af område- og landespecifikkesagsbehandlere ved henholdsvis PASP og C&RS.7

Begreberne kan have ret så forskellig betydning i forhold til den enkelte aktørs forståelseheraf. Begreberne anvendes desuden i flere forskellige kontekster. Det synes derforvæsentligt, at få defineret, hvad NATO forstår ved en partner og partnerskaber.Partnerskaber i NATO kontekst har sit udgangspunkt i afslutningen af den kolde krig, ogomtales officielt for første gang i NATO sammenhæng i det strategiske koncept af 1991 irelation til det brede sikkerhedsbegreb under overskriften samarbejde, hvor denindledende idé, var at etablere sikkerhed gennem dialog og samarbejde (NATO, NAC,1991, p. 3). Partnerskaber var primært målrettet hen imod at facilitere optagelsen af nyemedlemmer til alliancen. Senere fokuserede partnerskaber på at kunne tilføje kapaciteterfor operationerne på Balkan og Afghanistan (NATO, SG, 2010a, pp. 17-18).Formålet i dag er langt mere ambitiøst, og netværket af partnerskaber, som er illustreret ifigur 1 er særdeles varieret: Partnership for Peace (PfP), Middelhavsdialogen (MD),Istanbul Cooperation Initiativ (ICI) og kontaktlande (CC) 9 . Et væsentligt problem i forhold tilvidereudviklingen af disse regionale partnerskaber, er de vidt forskellige ambitioner ogforventninger partnerne har til alliancen. Eksempelvis består PfP af nationer medambitioner om medlemskab som Makedonien og Georgien; vestlige demokratiske,alliancefrie og aktive lande som Sverige og Schweiz; til sydkaukasiske og centralasiatiskestater, der er langt mere problematiske (Pertusot, 2011, p. 17). Samme forskelligartethedkan også ses blandt partnerne indenfor MD og CC/PaG. Derudover er der de tre ”specialrelationships” NATO-Rusland (NRC), NATO-Ukraine (NUC) og NATO-Georgien (NGC).Disse er blevet etableret, som et supplement til det almindelige PfP samarbejde, hvori alletre lande indgår, med henblik på at varetage de særlige sikkerhedsopgaver ogsamarbejdsaktiviteter, der er unikke mellem disse nationer og NATO. Endelig er dersamarbejdet med andre internationale organisationer (IO), der aktuelt omfatter NATO-FN,NATO-EU samt NATO-OSCE (NATO, PR/CP, 2010, pp. 3-4).Med baggrund i dette vil jeg i projektet skelne mellem fem forskellige slags relationer(Flockhart & Kristensen, 2008, pp. 14-15):• Relationer med nationer, der har medlemspotentiale.• Relationer med andre liberale demokratier.• Relationer med nationer, der ikke opfattes som potentielle medlemmer.• Særlige relationer til Rusland, Ukraine og Georgien.• Relationer med andre internationale organisationer.Dette netværk af partnerskaber hænger tæt sammen med hovedopgaven, cooperativesecurity. For at operationalisere denne nye hovedopgave, vil Alliancen fungere som enkoordinator, der involverer grupper af stater eller andre internationale organisationer medfælles interesser, der samarbejder omkring en lang række sikkerhedsproblemer. Detteskaber rammerne for politisk dialog og regionalt samarbejde, øger militær interoperabilitetog kan være afgørende for opnåelse af succes i operationer og missioner. Cooperativesecurity kan således ses som den ”tilgang” hvormed NATO engagerer sig eller agerer,som tilvejebringer øget samarbejde mellem forskellige aktører. (NATO, IMS, 2011b).9 CC er de Partners across the Globe (PaG), der har et samarbejdsprogram (TCP) med NATO.8

NATO’s partnere kan således sammenfattes, som de produktive relationer med andrelande og organisationer, som muliggør større årvågenhed, bedre forberedelse hosNATO samt ”smartere” løsningsmuligheder for alliancens håndtering afsikkerhedsopgaver (NATO, SG, 2010a, p. 22).1.4.3 International ordenHedley Bull, der indgående har beskæftiget sig med ordensbegrebet definererinternational orden som et mønster eller en tendens i den internationale adfærd, dervedligeholder det internationale samfunds primære, elementære og universelle mål.Disse mål er skabt på grundlag af staternes fælles interesser og gensidig afhængighed.Blandt de primære mål er at sikre egen overlevelse som stat og politisk autoritet iinternational politik; forudsigelighed i international interaktioner samt opretholdelse af fredsom normaltilstand (Bull, 1995/1977, pp. 5, 16-19).Samme ordensbegreb er et vigtigt element i G. John Ikenberrys teori for liberalinstitutionalisme. Her refererer politisk international orden til de styrende arrangementerimellem grupper af stater, herunder dets fundamentale regler, principper oginstitutioner. Ifølge Ikenberry findes tre variationer af international orden: En orden skabtpå enten magtbalance, hegemoni eller ud fra en konstitutionel / institutionel model(Ikenberry, 2001, pp. 21-23).Orden skabt på magtbalancering organiseres omkring et anarkisk system,modbalancerende koalitioner samt ligevægt af magt. Styrken af en sådan orden afhænger9

af forudsigeligheden og mønstrene for de modsvar, overdreven magtanvendelseafstedkommer (Ikenberry, 2001, pp. 23-26).Orden skabt på hegemoni organiseres omkring et hierarkisk system af stater, udenrestriktioner for brug af magt, der styres af én hegemon, som besidder overlegen magt ogtager initiativet til at etablere nødvendige arrangementer for opretholdelse af orden. Dettekan gøres med eller uden tvang overfor de svagere stater. Denne type orden opretholdesved at hegemonen bevarer sin overlegenhed i magt, herunder militær, økonomisk,markedsadgang, teknologi mv. Når denne overlegenhed daler eller overgår til en andenstat vil ordenen bryde sammen. Styrken i denne type orden afhænger naturligvis også af,om hegemonen opfattes som velgørende og til gavn for de øvrige stater (Ikenberry, 2001,pp. 26-29).Konstitutionel orden er organiseret omkring juridiske og politiske institutioner, hvorom derer indgået aftaler. Dette med henblik på at anvise rettigheder og begrænsninger formagtanvendelse. Den konstitutionelle orden besidder tre essentielle karakteristika. Fællesaftaler og holdning til de gældende ”spilleregler” – principper og regler for orden. Dernæstetableres reglerne og institutionerne, der fastsætter bindinger og grænser formagtudøvelsen. Principper og regler formuleres i manifester, deklarationer og politik, derfastsætter rettigheder, beskyttelse og grundregler. Endeligt, skal disse regler oginstitutioner forankres i det bredere politiske system og indenfor de enkelte staters egenpraksis og bevidsthed. Den styrke, hvormed forankringen finder sted, vil være enafgørende faktor for den internationale ordens overlevelse (Ikenberry, 2001, pp. 29-32).I praksis vil den aktuelle internationale orden trække på elementer fra alle de trevariationer.1.5 Metode og projektets strukturProjektet gennemføres som et kvalitativt casestudium (Arntoft, 2007, pp. 29-41). Tilgrund for mit valg af case design (se figur 2) ligger følgende overvejelser:Jeg betragter NATO’s partnerskabsstrategi, som dét der undersøges (fænomenet). Der eraltså tale om et enkelt-case design, hvor partnerskabsreformen udgør et repræsentativtcasevalg for den samlede strategiske planlægning af NATO’s partnerskaber. Empirienherfor udgøres primært af NSC 2010 og Berlinpakken.Det som jeg vil forklare er, hvorvidt strategien bidrager til NATO’s mulighed for at bevareen førende rolle i forhold til den internationale orden (den afhængige variabel).Det som kan forklare dette er liberal institutionalisme, herunder teserne / argumenterne forden vestlige ordens levedygtighed (den uafhængig variabel). Min fortolkning heraf er:Understøtter partnerskabsstrategien teserne for ordensbevarelse i henhold til liberalinstitutionalisme vil NATO’s mulighed for at bevare en førerende rolle i den internationaleorden være forøget. Casen kan hermed kategoriseres som teorifortolkende.Det som ses at have indflydelse herpå, er de fem strategiske nøglevariabler (mellemkommendevariabler). Hvorledes de strategiske nøglevariabler er til stede i strategiformuleringenfor NATO’s partnerskaber, herunder hvilke rum for handling NATO har og10

hvilke strategier der er valgt. De strategiske nøglevariabler udgør den teoretiske rammefor casen.Jeg har i mit casevalg afskrevet muligheden for at arbejde med flere komparative cases.En mulighed, der ville bidrage med svar på min problemformulering, kunne også være atgennemføre et antal komparative cases af et antal forskellige institutionaliserede NATOpartnerskaber (eksempelvis PfP, MD, ICI og CC) i stedet for enkelt-case modellen, byggetop omkring partnerskabsreformen. Casen ville i så fald have mere fokus på, hvorledesforskellige partnerskaber hver for sig i praksis bidrager til målsætningen om at bevare enførerrolle i den internationale orden. Jeg ønsker imidlertid at bibeholde fokus på områdetstrategiformulering. Her udgør partnerskabsreformen et godt repræsentativt empiriskgrundlag for såvel strategiformulering og håndtering af partnerskaber på politisk-militærtstrategisk niveau. Jeg vil i min analyse desuden inddrage betragtninger om hvilkemuligheder og begrænsninger, partnerskabsstrategien giver for de fem forskellige formerfor relationer, som jeg fremførte under begrebsafklaringen for cooperative security ogpartnerskaber (punkt 1.4.2).11

Problemformuleringen sammenholdt med det valgte case design iscenesætter såledesfølgende undersøgelsesmodel samt videre struktur for projektet (se figur 2).12

Kapitel 2: Teori og empiriI dette kapitel uddybes den valgte teori og empiri, herunder argumentation forafgrænsninger. Desuden forklares hvorledes teori, empiri og metode er operationaliseretfor at bidrage med svar til problemformuleringen.2.1 TeoriDe to valgte teorier; liberal institutionalisme og FAK koncept for strategiplanlægningbidrager til hhv. teoretisk fortolkning og teoretisk ramme for casestudien.2.1.1 Teoretisk fortolkning: Liberal institutionalismeVed teoretisk fortolkning forstås, det grundlæggende perspektiv hvorfra jeg forklarerempirien eller teoretiske begreber, jeg søger illustreret / eksemplificeret i empirien. Somgrundlæggende international politik (IP) -teoretisk forklaring / perspektiv samt overordnetfortolkende teori af strategiformulering for NATO’s partnerskaber har jeg, som tidligereanført, valgt at anvende G. John Ikenberrys teori omkring liberal institutionalisme(Ikenberry, 1999, 2001, 2002, 2011).Teorien tager afsæt i, at den internationale orden siden den anden verdenskrig og senereogså ved den kolde krigs afslutning har været domineret af USA og et vestligt liberalthegemoni, der i høj grad trækker på den konstitutionelle variation af orden.Skabelsen og opretholdelsen af denne vestlige liberale internationale orden baseres på treprincipper: Strategisk tilbageholdenhed for brug af magt, særlige liberale oggennemsigtige særtræk samt institutionel indbinding, der indebærer åbenlysefordelagtige aftaler (Ikenberry, 1999, pp. 129-136).Gennem strategisk tilbageholdenhed for brug af magt ved hverken at domminere ellersvigte de øvrige vestlige stater har USA kunne afbøde konsekvenserne af anarki,magtbalancering og hegemonisk dominans. Dette opfattes som en væsentlig årsag tilholdbarheden af den vestlige orden. Samme princip synes væsentligt for NATO at kunneudøve i forhold til opretholdelse af orden indenfor de regionale partnerskaber PfP, MD, ICIsamt med henblik på at kunne skabe nye partnerskaber med PaG.De særlige liberale og gennemsigtige særtræk, hvormed USA dels udviste åbenhed ogtransparens i forhold til egne intentioner samt gav øvrige vestlige stater muligheden for atfremføre deres synspunkter og påvirke løsninger af sikkerhedspolitiske spørgsmål, synesligeledes relevant for NATO i forhold til samarbejdet indenfor de regionale partnerskabersamt PaG. Dette synes at kunne påvirke evnen til at skabe demokratiske samfund ogstærke institutioner, der har varige og begrænsende effekter på staters adfærd samt atacceptere den vestlige liberale orden som en orden, der indebære åbenlyse fordele.Den institutionelle indbinding, med sin klæbende karakter, har i sig selv fastlåst USA ogdets vestlige allierede i bindende mekanismer som traktater og institutioner, som griber indi hinanden, fælles ledelsesansvar, aftalte standarder og relationsprincipper. Skabelsen afdenne interdependens mellem NATO og dets partnere vil i samme grad kunne medvirke til13

educeret risiko for konflikt, fremme samarbejde og medvirke til at den vestlige liberaleorden ikke udkonkurreres.Ikenberry konstaterer senere, at USA ikke er i stand til fortsat at ”regere” deninternationale orden, men dog vil være i stand til fortsat at indtage en førende rolle i dennye tidsalders internationale orden. Dette som følge af de fordele som den vestlige ordenbyder samt manglende alternativer (Ikenberry, 2011).NATO har ambition om at kunne fortsætte som en global tungtvejende sikkerhedspolitiskorganisation (NATO, PO, 2010a, p. 1). Derfor vurderer jeg, at de fire teser Ikenberry haropstillet for, hvorledes USA vil være i stand til at bevare en førerrolle i den internationaleorden på sigt (Ikenberry, 2002, pp. 216-238), også vil kunne anvendes til at besvare,hvordan NATO’s strategiformulering for partnerskaber tilgodeser muligheden for at bevareNATO alliancens førende rolle i den internationale orden. Herunder vil jeg se på i hvilketomfang anvendelsen af strategisk mådehold med magt finder sted, hvorvidt de særligeliberale og gennemsigtige særtræk kan identificeres samt om NATO’s partnerskabsstrategiindeholder elementer af institutionel indbinding, der indebærer åbenlyse fordelagtigeaftaler for såvel NATO som partnerne.Jeg forventer, at teorien vil kunne pege på hvilken dynamik, som skal være til stede i denstrategiske planlægning af NATO’s partnerskabers for at opnå målsætningen om at kunneagere effektivt på globalt niveau. I nedenstående figur 3 er illustreret de tre principper samtde fire teser som jeg i min analyse vil søge at identificere i partnerskabsstrategien. I detilfælde, hvor jeg ikke kan identificerer dem, vil jeg vurdere, hvorvidt de vil kunneindarbejdes og efterfølgende stille forslag hertil.14

Af hensyn til at danne overblik i resten af projektet navngiver jeg de tre principper:Strategisk tilbageholdenhed, liberale særtræk og institutionel indbinding. Af sammeårsag beskriver jeg kort de fire teser som: Begrænsning af magtkampe, institutionelliberal karakter, stabil orden samt konfliktreducerende og samarbejdsfremmendeinstitutioner.En begrænsning i Ikenberrys teori om liberale institutionalisme, sammenholdt medpartnerskaber, kan være fokuseringen på en stabil og varig orden, der kræver institutionelindbinding samt behovet for at der kan genereres en vilje og interesse hos partneren til i etvist omfang at ville følge de liberale spilleregler med henblik på at indgå i etlængerevarende strategisk partnerskab. Teorien synes således kun i begrænset omfang atkunne forklare, hvordan NATO etablerer eller kan etablere partnerskaber med aktører,som NATO ikke umiddelbart deler eller på sigt kan skabe fælles værdigrundlag ogtrusselsopfattelse med (Atature, 2011, pp. 36-40). Her kunne konstruktivismen, med sinmere flydende og dynamiske opfattelse af international orden, baseret på aktørernesidentiteter og interesser samt disses perception af situationen og de sociale relationer pådet givne tidspunkt (Wendt, 1992, pp. 403-407). Dette særligt ift. BRIK-landene 10 .2.1.2 Teoretisk ramme: FAK koncept for strategiplanlægningDen teoretiske ramme opfattes som den teoretiske strukturering / design hvori jegundersøger empirien med henblik på at identificere mønstre i det empiriske materiale.Som teoretisk ramme til analyse og vurdering af NATO’s partnerskabsstrategi, anvenderjeg, som tidligere anført, det af FAK udarbejdede koncept for strategiplanlægning (Krüger-Klausen & Odgaard, 2011). Herunder undersøges det, hvorledes de fem strategiskenøglevariabler: Kapaciteter, legitimitet, tid, position og implementeringsstrukturertager form indenfor de enkelte strateginiveauer.I forhold til behandlingen af strateginiveauerne, vurderer jeg det for nødvendigt atbegrænse undersøgelsen til kun at omfatte grand strategy level (GSL) og security strategylevel (SSL). Dels er partnerskabsreformen endnu ikke fuldt implementeret på theatrestrategy level (TSL) (NATO, IMS, 2011a, p. A.1). Derudover består hovedparten af denstrategiske planlægning for TSL af landespecifikke samarbejdsprogrammer, IndividualPartnership and Cooperation Programs (IPCP) 11 , hvor indtil nu kun fire er færdigudviklet 12samt Partnership Cooperation Menu (PCM) 13 . Der kunne tages udgangspunkt i de tidligereformater af samarbejdsprogrammer, som fortsat er gældende indtil IPCP er udviklet foralle partnernationer, men dette ville ikke bidrage til indholdet af den nyepartnerskabsreform, ligesom at en undersøgelse af et antal specifikke partnernationerssamarbejdsprogrammer ville blive for omfattende til at kunne indeholdes indenfor dengivne ramme opstillet af FAK (FAK, 2011).På den baggrund vælges det at begrænse undersøgelsen af den strategiske planlægningfor NATO’s partnerskaber for GSL og SSL. TS er ikke nødvendigvis underliggende de10 BRIK-landene; Brasilien, Rusland, Indien og Kina.11 IPCP er individuelle samarbejdsprogrammer for NATO og den enkelte partnernation.12 Sverige, Tadsjikistan, Mongoliet og Sydkorea (NATO, PPC, 2012).13 PCM er den årlige menu for samarbejdsaktiviteter mellem NATO og alle dets partnere.15

øvrige strateginiveauer, men afhænger af muligheder og begrænsninger, der fastlæggespå GSL og SSL (Krüger-Klausen & Odgaard, 2011, pp. 10-12). Ligeledes foregår enfortløbende dialog mellem SSL og TSL 14 med henblik på at optimere, justere ogvidereudvikle delstrategierne på baggrund af nye behov eller indhentet feedback ogevaluering. Det kan derfor ikke undgås, at der i projektet vil være referencer ellerdelkonklusioner, der indbefatter TS, men det teoretiske udgangspunkt vil være GS og SS.Jeg forventer at de fem strategiske nøglevariabler vil kunne bibringe med essentielledelkonklusioner til casen således:Kapaciteter: Den ene del af NATO alliancens handlerumHvad er der til rådighed af kapaciteter i NATO for at indfri målet om, at bevare enførerende rolle i den internationale orden? Her identificeres militære midler, økonomiske,finansielle eller vidensressourcer (Krüger-Klausen & Odgaard, 2011, pp. 15-16). Jegforventer, at analysen omkring kapaciteter kan bidrage til at identificerer tilstedeværelseneller manglen herpå for så vidt angår tese 3 og 4: Stabil orden samtkonfliktreducerende og samarbejdsfremmende institutioner.• GSL: Er der specifikke kapaciteter, som ses opbygget gennem partnerskaber? Er derNATO kapaciteter, der søges udviklet i samarbejde med partnerskaber? Er der primærttale om militære eller civile ressourcer? Hvad er formålet med udviklingen afkapaciteterne? Bidrager dette til samarbejde og en mere stabil orden?• SSL: I hvilket omfang trækkes der på alliancens interne ressourcer versus allieredeseller partneres ressourcer? Hvad er der allokeret af økonomiske ressourcer, manpowerog andre ressoucer, fordelt internt indenfor alliancen (den internationale stab (IS), deninternationale militære stab (IMS), de to strategiske kommandoer (Bi-SC), NATODefense College (NDC), NATO School Oberammargau (NSO))? Er prioriteringen af derådige midler i overensstemmelse med de mål, der er sat i NSC 2010?Legitimitet: Den anden del af NATO alliancens handlerumHvad er NATO alliancens betydning og anseelse? Hvordan er relationerne til øvrigeaktører, herunder hvordan vurderes retsmæssigheden i NATO’s strategiske mål?Essentielt er her NATO’s evne til at overbevise sine partnere og potentielle partnere i, atNATO’s overordnede mål og veje dertil også tjener deres sag samt at partnerne følermedindflydelse i processen. Ligeledes vil legitimiteten afhænge af hvorledes publicdiplomacy og strategisk kommunikation gennemføres (Krüger-Klausen & Odgaard, 2011,pp. 16-18). Variablen indbefatter også en indre legitimitet, som har været afgørende forden endelige strategiformulering for NATO’s partnerskaber. Den indre legitimitet omfatterde allieredes forskellige opfattelser af, hvorvidt NATO’s partnerskaber skal være globaleeller blot muliggøre en global ageren (Flockhart & Kristensen, 2008, pp. 5-6) samt detfundamentale spørgsmål om, hvorvidt NATO skal udvikle sig i en regional eller globalretning (Cantalapiedra & Gonzalez, 2010, pp. 130-141). Jeg forventer, at analysenomkring legitimitet kan bidrage til at identificerer tilstedeværelsen af principperne14 Koordinering mellem IS, IMS, MCD samt møder i PPC og MCWG(COOP), hvor MCD ofte errepræsenteret.16

strategisk mådehold og liberale særtræk samt målopfyldelsen for tese 1 og 2:Begrænsning af magtkampe samt institutionel liberal karakter.• GSL: Hvilke partnere har NATO identificeret, som væsentlige for at kunne realiseresine mål? Er der risiko for at frygt eller afskrækkelse blandt partnere eller potentiellepartnere, kan afholde disse fra at samarbejde med NATO? Udøves der strategisktilbageholdenhed med magt? Er der risiko for skuffelse blandt partnere på grund afmanglende indflydelse eller indsigt? Hvorledes gennemføres public diplomacy?Hvorledes kommer interne uoverensstemmelser til udtryk (skal NATO være global ellerkunne agere global)?• SSL: Hvilke partnere er identificeret som vigtige i forhold til at realisere mål indenfor desektor specifikke områder? Hersker der gennemsigtighed og mulighed for indflydelsefor partnerne i processerne indenfor de enkelte sektor specifikke områder? Hvorledeskommer interne magtkampe mellem IS, IMS, Bi-SC til udtryk? Kan stort arbejdspresved Bi-SC afstedkomme manglende accept eller fokus på partnerskabsopgaver?Tid: Mulige forandringsstrategierHvilke tidshorisonter arbejdes der med indenfor de forskellige partnerskaber? Somudgangspunkt er der indenfor partnerskabsaktiviteter tale om forandringer, der finder stedover mellemlang eller over lang tid. Undtaget er dog tilslutning til operationer ellermissioner, hvor der ofte arbejdes ud fra korte tidsperspektiver. Ligeledes er der stor forskelpå, hvad det er realistisk at kunne opnå indenfor de fem forskellige relationer 15 og indenforde forskellige samarbejdsområder. Dette vil kunne pege på, hvilke forandringsstrategier,som vil hensigtsmæssige for NATO at anvende i de enkelte tilfælde (Krüger-Klausen &Odgaard, 2011, pp. 18-21). Jeg forventer, at analysen vedrørende tid vil bidrage til atafklare målopfyldelsen for tese 1, 2 og 4: Begrænsning af magtkampe, institutionelliberal karakter samt konfliktreducerende og samarbejdsfremmende institutioner.• GSL: Har de enkelte partnerskabsaktiviteter et kort, mellemlangt eller langttidsperspektiv?• SSL: Er der kortsigtede gevinster der er en forudsætning for at de mere langsigtedemålsætninger kan nås? I hvilket omfang kan tidsmæssig interdependens udnyttes ipositiv synergi? Hvilke forandringsstrategier synes NATO at tage i anvendelse indenforde enkelt sektor specifikke områder?Position: Mulige forandringsstrategierHvilken indflydelse har NATO alliancen grundlæggende interesser og værdier 16 samtgeografiske placering og udstrækning på at kunne skabe partnerskaber og fasholde enførerende rolle i den internationale orden? (Krüger-Klausen & Odgaard, 2011, pp. 18-21).Hvorledes kommer dette til udtryk i strategiformuleringen for NATO’s partnerskaber? Erder tegn på opblødning i grundlæggende interesser og værdier på bekostning af den15 Nationer, der har medlemspotentiale; andre liberale demokratier; nationer, der ikke opfattes sompotentielle medlemmer; Special relationships samt andre IO jf. punkt 1.4.2.16 NATO alliancens grundlæggende interesser og værdier, forankret i Washingtontraktaten, baseres påliberalistiske værdier som demokrati, individuel frihed og retsstatslige principper, der søger at fremmestabilitet og velfærd i det Nordatlantiske område (NATO, 1949, p. 1).17

overordnede målsætning? Afklaringen af NATO’s position vil kunne pege på, om deforandringsstrategier, der anvendes i den strategiske planlægning af partnerskaber er demest velegnede samt hvordan NATO eventuelt ville kunne opnå større effekt. Jegforventer, at analysen omkring position kan identificerer tilstedeværelsen af princippernestrategisk mådehold og liberale særtræk samt målopfyldelsen for tese 2 og 3:Institutionel liberal karakter samt stabil orden.• GSL: Hvordan vurderes mulighederne for opfyldelse af NATO alliancens ambition om,at kunne bevare en førende rolle i den internationale orden i forhold til NATO’sgrundlæggende interesser og værdier? Hvorledes ses partnere og potentielle partneresposition i forhold til alliancens interesser? Hvordan kommer dette til udtryk istrategiformuleringen for partnerskaber på GSL? Udøves der strategisktilbageholdenhed med magt?• SSL: Hvilke partnerskabsaktiviteter ses at i særlig grad at kunne underbygges afliberalistiske interesser og værdigrundlag? Er der aktiviteter, der udelukker bestemtepartnere fra deltagelse; som følge af forskellige i interesser, værdier eller geografiskplacering? Har disse ekskluderinger betydning for højere målsætninger? Hvad vil derske, hvis NATO i visse tilfælde går på kompromis med sit værdisæt?Implementeringsstrukturer: Mulige forandringsstrategierHvilke etablerede institutioner ses NATO at tage i anvendelse og hvilke nye ses at skulleinstitutionaliseres for at opnå målsætningen om at forblive en tungtvejende internationalorganisation? Er der forhold, hvor institutionel indbinding ikke synes at kunne anvendessom overordnet forandringsstrategi? Jeg forventer, at analysen afimplementeringsstrukturer kan bidrage til at identificerer tilstedeværelsen af principperneliberale særtræk og institutionel indbinding samt målopfyldelsen for tese 2, 3 og 4:Begrænsning af magtkampe samt institutionel liberal karakter, stabil orden samtkonfliktreducerende og samarbejdsfremmende institutioner.• GSL: Hvilke geostrategiske, interesse og værdimæssige spiller ind i forhold tilmulighederne for at kunne anvende institutionel indbinding? Hvilke fordele og ulemperses de etablerede institutionaliserede partnerskaber at udgøre i forhold til NATO’soverordnede målsætninger?• SSL: Hvilke sektorspecifikke områder ses som særligt velegnede til at kunne anvendeinstitutionel indbinding som forandringsstrategi? Hvordan ses, de af NATO etableredeinstitutioner bedst at kunne understøtte skabelse af demokratiske samfund, reducererisiko for konflikt samt generelt fremme samarbejde?2.2 EmpiriDen primære empiri udgøres af officielle NATO dokumenter. Der tages udgangspunkt iNSC 2010 (NATO, PO, 2010a), som jeg overordnet beskrev under introduktionen tilprojektet (kapitel 1). Dette understøttes af Lissabonerklæringen 17 (NATO, PR/CP, 2010),17 Foruden samlet holdningstilkendegivelse indenfor en række aktuelle sikkerhedsspørgsmål, som vægtes afNATO, opsamler Lissabonerklæringen beslutningerne fra topmødet og udstikker overordnet opdrag til SG ogNAC for det videre arbejde.18

Ekspertgruppens rapport 18 (NATO, SG, 2010a) samt Political Guidance 19 (NATO, C-M,2011) med henblik på at udlede partnerstrategien på GSL.Til at udlede partnerstrategien på det SSL, studeres partnerskabsreformens tredokumenter: Policy for a more efficient and flexible partnership (Partnerskabspolicyen)(NATO, PO, 2011); Improving the management of our partnerships – menu of cooperationand individual programmes (Toolbox-papiret) (NATO, PO, 2011a); samt Political MilitaryFramework for partner involvement in NATO-led operations (PMF) (NATO, PO, 2011b).Partnerskabspolicyen kan umiddelbart opfattes som den overordnede SS for NATO’shåndtering af partnerskaber. Formålet i den ny policy er, substantielt at skabe større dybdeog bredde i NATO’s partnerskaber samt forbedre effektivitet og fleksibiliteten. Policyenskal tilsikre at partnere gives en større rolle i udvikling og implementering af samarbejdsaktiviteterog tilgange med NATO samtidig med at North Atlantic Council (NAC)opretholder sin primære rolle i formning, beslutning og implementering af alle aspekterindenfor partnerskabspolicyen. Policyen opstiller strategiske mål for NATO’s partnerrelationer og prioritetsområder for dialog, konsultation og samarbejde:Strategiske mål:• Forøge Euro-Atlantisk og internationalsikkerhed, fred og stabilitet.• Understøtte regional sikkerhed ogsamarbejde.• Facilitere gensidigt, gavnligt samarbejdeindenfor områder af fælles interesse, inkl.international indsats til imødegåelse af nyesikkerhedsudfordringer.• Forberede interesserede egnede nationertil NATO medlemskab;• Understøtte demokratiske værdier ogreformer.• Forøge støtten til NATO’s operationer ogmissioner.• Forøge opmærksomheden på sikkerhedsudvikling,herigennem tidlig varsel, medhenblik på at undgå kriser.• Opbygge tillid, skabe bedre gensidig forståelse,herunder om NATO rolle og aktiviteter,navnlig gennem øget publicdiplomacy.Prioritetsområder for dialog,konsultation og samarbejde:• Politisk konsultation vedrørendesikkerhedsudvikling, når dette findesnødvendigt, herunder regionale forhold, isærdeleshed mhp. at undgå kriser samtbidrage til deres håndtering.• Samarbejde i NATO-ledede operationer ogmissioner.• Forsvarsreformer, kapabilitets- ogkapacitets opbygning, uddannelse ogtræning.• Interoperabilitet.• Terrorbekæmpelse.• Bekæmpelse af masseødelæggelsesvåbenspredning og midler til fremføring.• Nye sikkerhedsudfordringer, som cyberforsvar,energi- og maritim sikkerhed,deriblandt pirateribekæmpelse.• Civil katastrofehjælpsplanlægning.18 Ekspertgruppe under ledelse af Madeleine Albright, udarbejdede konklusioner og anbefalinger til et nytstrategisk koncept for NATO. Undervejs afholdtes seminarer med NAC, MC, Bi-SC, konsultationer medpartnere samt besøg i alle allieredes hovedstæder og Rusland. Rapporten blev afleveret til SG i april 2010.19 Political Guidance (PG) er NAC’s opfølgningsdokument på NSC 2010. Her udpeges retningen for deenkelte sektorspecifikke områder. PG er inddelt i fire hovedafsnit: 1) Orientering af forsvarsrelateredeaspekter fra NSC 2010, herunder fortsat transformation af forsvarskapaciteter; 2) generel orientering foralliancen og allierede; 3) fastsættelse og orientering af NATO’s ambitionsniveau samt 4) Orientering afressourcer, herunder specifik retning for den militære sektor.19

Policyen fastsætter fremtidig udvikling indenfor de eksisterende partnerskabsrammer 20 ,herunder betoner vigtigheden af samarbejde indenfor operationer, strømlining ogharmonisering af partnerskabsværktøjerne samt varetagelse af individuelle partner behov.Derudover opstilles retningslinjer for engagement med øvrige nationer og andresamarbejdspartnere i verden, herunder internationale organisationer. Policyen udstikkerdesuden rammerne for anvendelse af forøget konsultationer i fleksible formater ”28+nformat” 21 . Endeligt anviser policyen, hvorledes NATO’s ressourcer overordnet vil bliveprioriteret i forhold til partnerskabsmål.PMF udgør den sektorspecifikke strategi indenfor operativt samarbejde med partnere ogetablerer en strukturel rolle for NATO’s operative partnere, der formaliserer modaliteternefor partnernes deltagelse i at forme strategier og beslutninger fra planlægnings- tiludførelsesfasen af nuværende og fremtidige NATO-ledede operationer til hvilke debidrager. PMF er udviklet i konsultation med NATO’s nuværende operative partnere ogreflekterer markante udviklinger, lessons learned (LL) og fremskridt foretaget over deseneste års praksis.Toolbox-papiret udgør den sektorspecifikke strategi for strømlining afpartnerskabsværktøjer og behandler den fremtidige håndtering af to overordnede områder:PCM samt fælles procedurer for IPCP. PCM etableres som en enkeltstående menu forindividuelle samarbejdsaktiviteter og træder i sted for alle de forskelligesamarbejdsmenuer, der hidtil eksisterede for de forskellige partnerskabsformater 22 .Aktiviteterne i PCM er opført under 37 samarbejdsområder (AOCs), der udspringer fra de8 prioritetsområder, anført i partnerskabspolicyen (NATO, PO, 2011c). De mangeindividuelle samarbejdsprogrammer, der tidligere eksisterede, og som var tilknyttet deenkelte partnerskabsrammer 23 , afløses nu af ét overordnet samarbejdsprogram, IPCP.Denne primære empiri vil blive understøttet af specifikke samarbejdsprogrammer ogarbejdsplaner, øvrige mere eller mindre uafhængige rapporter, artikler, researchpapirermv. udarbejdet af såvel NATO entiteter, allierede og partnere som dels er fremskaffetgennem kontakter fra mit tidligere virke eller via Internettet.2.2.1 AfgrænsningerSom nævnt i afsnittet om metode og projektets struktur (punkt 1.4) er detpartnerskabsstrategien, som udgør casen og ikke de enkelte partnerskaberrammer.Generelt behandles kun NATO’s håndtering af partnerskaber i henhold til demålsætninger, prioriteringer, rammer, processer og mekanismer som er opstillet ved NSC2010 og partnerskabsreformen af 2011 (Berlinpakken). Eftersom, at der ses på20 EAPC/PfP, MD og ICI samt øvrige PaG, der har et samarbejdsprogram med NATO.21 Dvs. konsultationer på tværs af, eller uden for eksisterende formater (EAPC, NATO+MD, NATO+ICI NRC,NUC og NGC).22 Euro-Atlantic Partnership Work Plan (EAPWP), Mediterranean Dialogue Work Programme (MDWP),Istanbul Cooperation Initiative Menu of Practical Activities (ICIMPA) samt Tailored Cooperative Package ofactivities (TCP) for partners across the globe23 EAPC/PfP: Individual Partnership Programmes (IPP), Planing and Review Proces (PARP) og IndividualPartnership Action Plan. MD og ICI: Individual Cooperation Programmes (ICP). PaG: Tailored CooperationProgrammes (TCP).20

nuværende og mulig fremtidig rolle for NATO’s partnerskaber vil projektet ikke indeholdeyderligere redegørelse af de enkelte partnerskabers historik, formål, processor ogmekanismer. I stedet vil jeg se på hvilke muligheder og begrænsningerpartnerskabsstrategien bibringer til de fem forskellige relationsforhold indenfor NATO’spartnerskaber – skaber de mulighed for at NATO bevarer sin førende rolle i deninternationale orden?Der tages udgangspunkt i de målsætninger NSC 2010 og GS opstiller for de enkeltepartnerskaber, herunder analysere og vurdere muligheder og begrænsninger for at NATOkan bevare førende rolle i den internationale orden. Dette sammenholdes herefter med,hvorledes partnerskabsreformen og SS har fortolket disse målsætninger, herunder hvilkemetoder, instrumenter samt ressourcer der skal udvikles (videreudvikles), applikeres ogallokeres indenfor partnerskaber generelt samt målrettet hen imod de fem slags relationer.De fem relationsforhold er i besiddelse af en række særlige karakteristika og vil hver isærkunne bidrage med følgende i forhold til problemformuleringen:Relationer med nationer, der har medlemspotentiale: Nationer indenfor denne kategorihar et omfangsrigt samarbejde med NATO med stor bredde og dybde indenfor allestrategiske mål og prioritetsområder for NATO’s partner relationer. Relationerne inkluderersåledes både et operationsbaseret og politisk partnerskab til lige med højtinstitutionaliserede aktiviteter, hvortil NATO stiller rådgivnings- og udviklingskapacitet tilrådighed. Nogle af nationerne er afgjort ikke demokratiske eller har signifikantedemokratiske mangler. Ikke desto mindre er de inkluderet, idet de besidder et demokratiskpotentiale (Flockhart & Kristensen, 2008, pp. 14-17). Aktuelt ses kategorien at indeholdenationerne: Makedonien, Montenegro, Bosnien og Hercegovina, Georgien 24 . Fastholdelseaf disse relationer ses samlet at udgøre væsentlige elementer, der understøtter de fireteser indenfor liberal institutionalisme. Et problem er det dog, at antallet af yderligerepotentielle medlemmer er så begrænset. Måske kan nogle af de centralasiatiske ogsydkaukasiske stater på lang sigt udgøre et potentiale for at indgå i denne kategori.Relationer med andre liberale demokratier: Nationer, der indgår i denne kategori erressourcestærke, højtudviklede liberale demokratier, herunder de vestlige alliancefriestater: Sverige, Finland, Østrig, Schweiz, Irland og Malta samt kontaktlandene Australien,New Zealand, Japan og Sydkorea med hvem NATO deler værdifællesskab. De vestligealliancefrie stater har en interesse i at bidrage til cooperative security, herunder denregionale integrationsstrategi med henblik på at reducere konflikt og fremme samarbejde idet Euro-Atlantiske område. I forbindelse med NATO’s operationer i Kosovo, Afghanistan,Irak og Libyen samt Civil Emergency Planning (CEP) har relationerne med tiden fået ettungt operativt fokus, hvor flere af nationerne bidrager med langt mere end eksempelvismange allierede. Deltagelse i NATO ledede operationer samt øvelses- ogtræningsvirksomhed opfattes således af disse nationer, som et vigtigt middel fortransformation til at kunne deltage i internationale operationer. Dette har imidlertid medført24 Ukraine var indtil det seneste magtskifte også en del af denne gruppe. Regeringen under Viktor Janukovitjhar imidlertid valgt ikke at søge medlemskab af alliancen, men i stedet positionere Ukraine som alliancefri(NATO, PR/CP, 2010, p. 6).21

et stigende krav fra disse nationer til at have større medindflydelse på NATO’sbeslutningsproces i relation til operationerne (Flockhart & Kristensen, 2008, pp. 20-22).Samlet set ses disse relationer at bidrage med vigtige elementer til tese 3 og 4 indenforliberal institutionalisme, hvor de vestlige alliancefrie nationers relationer i særlig gradunderstøtter regionale aspekter af cooperative security, mens relationerne medkontaktlandene kan bidrage til globale aspekter af cooperative security og partnerskaber,herunder opretholdelsen af en vestlig international.Relationer med nationer, der ikke opfattes som potentielle medlemmer: Hovedpartenaf nationerne indenfor denne kategori deler ikke værdifællesskab med NATO, har engeografisk placering udenfor det euro-atlantiske område og inkluderer landene fra MD 25 ,ICI, de centralasiatiske og sydkaukasiske stater fra PfP samt kontaktlandene Afghanistan,Irak og Pakistan. Foruden at tjene som generelt forum for bedre gensidig forståelse, hardisse relationer gradvist udviklet sig til også at inkluderer samarbejde indenfor militæreoperationer 26 , træning- og uddannelsesaktiviteter (herunder særligt terrorbekæmpelse),CEP, krisestyring og katastrofehjælp samt i et begrænset omfang forsvarsreformer.Samarbejdet ses primært som interessebaseret og det har været vanskeligt at finde enegentlig ”driver” for relationerne, herunder anspore til større integration uden udsigter tilmedlemskab (Flockhart & Kristensen, 2008, pp. 18-20). Nationerne har en geostrategiskyderst interessant placering i forhold til målsætningen om at kunne bevare en førerenderolle i den internationale orden og den seneste udvikling i Nordafrika og dele afMellemøsten ”Det Arabiske Forår” kan måske bidrage med mere dynamik til disserelationer (Pertusot, 2011, pp. 20-22). Samlet ses disse relationer, at kunne bidrage til atunderstøtte teserne 1 samt på sigt 2 og 4 indenfor liberal institutionalisme.Special relationships: Rusland, Ukraine og Georgien har et omfangsrigt samarbejde medNATO indenfor de prioriterede samarbejdsområder. Alle nationer er en del af PfPsamarbejdet, og de individuelle samarbejdsplaner og arbejdsprogrammer med Ukraine ogGeorgien er baseret på værktøjer og mekanismer indenfor PfP. Samarbejdet med Ukraineog Georgien inkluderer således en stor bredde og dybde indenfor alle strategiske mål og27prioritetsområder for NATO’s partner relationer. Det aktuelle samarbejde med Ruslandbaseres derimod på en selvstændig institutionalisering, værktøjer og mekanismer, der erskabt udenfor PfP rammen, hvor aktiviteterne baseres på et princip om fælles interesser,gensidighed i indsats og bidrag, praktisk anvendelighed, balanceret mellem højt niveau ogpraktiske aktiviteter med målbare og realistiske mål (NATO, IMS, 2011c). Jeg formoder, atinddragelsen af special relationships i analysen vil kunne pege på, hvilke fordele ogulemper disse special relationships bidrager med i forhold til ambitionen om, at kunne25 Israel er vanskelig at kategorisere. Der kunne således tales for, at Israel i visse sammenhænge indgår ikategorien ”andre liberale demokratier” (Rozoff, 2010). Primært af hensyn til legitimitetsårsager anskuesIsrael i dette projekt for officielt at indgå i kategorien ”nationer, der ikke opfattes som potentielle medlemmer”.26 KFOR, ISAF, OAE og i særdeleshed senest OUP, hvor flere af nationerne spillede en vigtig rolle entensom troppebidragsyder eller anden vigtig støtte til operationen.27 I forbindelse med konflikten mellem Rusland og Georgien (august 2008) blev hovedparten af NATO-Rusland samarbejdet suspenderet. I juli 2009 enedes NATO og Rusland om, at genoptage samarbejdet medhenblik på at skabe rammerne for et nyt og mere retvisende strategisk partnerskab.22

forblive en tungtvejende international aktør. Relationerne ses, at kunne bidrage til atunderstøtte alle fire teser indenfor liberal institutionalisme.Relationer med andre internationale organisationer: NATO har officielle relationer medFN, EU og OSCE (NATO, PR/CP, 2010). Relationerne omfatter såvel praktisk samarbejdeindenfor konflikthåndtering og operationer samt politisk dialog. NATO har desuden en fastmilitær og civil forbindelsesofficer ved FN (Kille & Hendrickson, 2011, pp. 41-44). MellemEU og NATO er etableret permanente forbindelsesteams ved henholdsvis EU’s militærestab (EUMS) og ved ACO (Fabiani-Latini, 2011, pp. 8-9). Med OSCE gennemføresregelmæssige gensidige orienteringer ved henholdsvis NATO SG og OSCE formanden forNAC og EAPC samt OSCE Permanent Council, ligesom der afholdes faste kvartalsvissearbejdsgruppemøder mellem repræsentanter fra de to organisationer (OSCE, 2012). Jegforventer, at disse relationer vil kunne bidrage til at understøtte teserne 2 og 4 indenforliberal institutionalisme.2.3 SammenfatningDen samlede case (figur 5) påtænkes operationaliseret ved, med udgangspunkt i enliberal institutionalisme fortolkning af NSC 2010 og partnerskabsreformen, atgennemføre fem analyser i en teoretisk ramme, der udgøres af FAK koncept forstrategiplanlægning, og herunder undersøge de strategiske nøglevariabler placeringindenfor den strategiske planlægning på GSL og SSL. Under denne analyse udarbejdesdelkonklusioner for, hvorledes NATO’s partnerskabsstrategi vurderes at kunneunderstøtte principperne og teserne for opretholdelse af en vestlig liberal orden iforhold til de fem forskellige slags relationer. På baggrund af analysen og vurderingenopstilles handleforskrifter for, hvorledes NATO kan redefinerer handlerum ogforandringsstrategier med henblik på at optimere sin strategiformulering inden forpartnerskaber således at den bedst muligt understøtter ambitionen om at bevare enførende rolle i den internationale orden.Figur 5: Endelig operationalisering af casenLiberal institutionalisme- opretholdelse af en vestlig liberal orden23

Kapitel 3: Analyse og vurdering af kapaciteterFormålet med dette kapitel og de efterfølgende fire kapitler, er at koble teorierne medempirien med henblik på at identificere elementer i strategiformuleringen for NATO’spartnerskaber, for så vidt angår de fem strategiske nøglevariabler, der understøtter ellerkan styrkes yderligere i forhold til NATO’s målsætning om at bevare en førende rolle i deninternationale orden. NSC 2010, partnerskabs-reformen og FAK koncept for strategiplanlægninganvendes til at afdække, hvorledes NATO’s strategiske planlægning afpartnerskaber gennemføres samtidig med at principperne og teserne indenfor liberalinstitutionalisme inddrages. Resultatet af dette kapitel er en delkonklusion om, hvilkeeksisterende kapaciteter der med fordel kan styrkes samt hvilke nye der bør etableres.3.1 Den strategiske planlægningsproces af kapaciteter på GSL og SSLI forhold til kapaciteter og relationer til partnerskaber, vil jeg skelne mellem de måder,hvorpå kapaciteterne opbygges: Generel forsvarsplanlægning og kapacitetsudvikling;kapacitetsudvikling indenfor partnerskaber, der bidrager til andre hovedopgaver endcooperative security samt; kapaciteter, der udvikles i rammen af cooperative security.3.1.1 Generel forsvarsplanlægning og kapacitetsudvikling indenfor NATO ogindenfor partnerskaberAf GS fremgår det, at NATO vil opretholde et passende miks af nukleare og konventionellestyrker (NATO, PO, 2010a, pp. 4-6). NATO får sin styrke ved at kombinere og gensidigtforstærke de allieredes kapaciteter. For at kunne varetage det fulde spektrum afoperationer og opgaver er fokus for alliancens forsvarsplanlægning og kapacitetsudviklingpå moderne, interoperable, deployerbare og bæredygtige styrker og kapaciteter, herunderpassende ikke-militære kapaciteter, som skal være tilstrækkelige forberedte, udrustet,trænet og støttet. (NATO, C-M, 2011, pp. 1.9-1.11). En vigtig indikator herfor er staternesevne til at kunne efterleve usability targets 28 . Udviklingen af allieredes forsvarsrelateredekapaciteter søges på SSL harmoniseret gennem NATO Defence Planning Proces (NDPP)(NATO, C-M, 2011, p. 1.9). For interesserede partnere tilbydes deltagelse i Planning andReview Process (PARP) 29 , som er en planlægningsproces svarende til NDPP, hvor denenkelte partner får hjælp til forsvarsplanlægning og kapacitetsudvikling, herundermodernisering og transformation. Dette skal dels tilsikre interoperabilitet med NATOstyrker, men også at partnerens fremtidige forsvarsplanlægning og kapacitetssudvikling imuligt omfang tilgodeser både den enkelte partners og NATO’s kapacitetsbehov (NATO,PO, 2011, pp. 1.3-1.5) og (NATO, PO, 2011a, pp. 1.8-1.10). I den strategiske planlægningenpå SSL vil der således blive trukket på to af prioritetsområderne for dialog,konsultation og samarbejde: Forsvarsreformer, kapacitetsopbygning, uddannelse og28 50% af landstyrker er organiseret, forberedt og udrustet til deployerbare operationer med mulighed for atkunne opretholde 10% af styrkerne i deployerede operationer eller på højt indsatsklart beredskab (forluftstyrker er målene hhv. 40% og 8%).29 PfP rammedokumentet forpligter NATO til at udvikle en planlægnings- og evalueringsproces for PfPlandene mhp. at identificere og evaluere styrker og kapaciteter, der kan stilles til rådighed for multinationaltræning, øvelser og operationer med Alliancens styrker (NATO, IMS, 2010a, pp. 65-67). Der er i dag 18 PfPnationer, der deltager i PARP (GAO, 2010, pp. 48-49).24

træning; samt interoperabilitet (NATO, PO, 2011, pp. 1.2-1.3). Disse prioritetsområderunderstøttes af henholdsvis 26 og 22 specifikke samarbejdsområder (AOCs), som i densamlede Partnership Cooperation Menu (PCM) 30 udgør de mulige aktiviteter partneren kanvælge imellem. Et central punkt i NATO’s nye partnerskabsstrategi, er åbningen af alle PfPpartnerskabsværktøjer til brug for alle NATO’s partnere og harmoniseringen af partnerskabsprogrammerne,formuleret på GSL i Lissabonerklæringen (NATO, PR/CP, 2010, pp.7-8). Under den tilhørende strategiformuleringen på SSL, fremhæves PARP, som et afværktøjerne, der åbnes for partnere udenfor EAPC/PfP (NATO, PO, 2011, p. 1.5), ligesomat der foreskrives specifikke retningslinjer for, hvorledes PARP integregreres ind i de nyeindividuelle partnerskabsprogrammer (IPCP) (NATO, PO, 2011a, pp. 8-10).I relation til åbnede PfP værktøjer vil jeg, foruden PARP, fremhæve værktøjerneOperational Capability Concept (OCC)31 og NATO Reponse Force (NRF) 32 som to andrevigtige instrumenter på SSL til støtte for modernisering og transformation indenforforsvarsplanlægning og kapacitetsudvikling hos partnere (NATO, C-M, 2011, p. 1.10) og(NATO, IMS, 2011a, p. 5). Ved at tilmelde enheder til OCC pool of forces med henblik på,at deltage i NATO ledede operationer, øvelser, træning, uddannelse og evaluering harpartnerne kunne skabe god sammenhæng mellem mål opsat i deres PARP samtidig medat man har kunne få en række operative erfaringer, der også har haft åbenlyse fordele forNATO. OCC har således være driveren for dels et mere operativt samarbejde mellemNATO og dets partnere samt målrettet kunne udvikle enheder og kapaciteter, som erinteroperable og kvalitetsmæssigt på højde med NATO standard. Linket mellem OCC ogNRF, hvor partner enheder, der har fuldført evalueringsdelen i OCC med tilfredsstillenderesultat har mulighed for at engagere sig i NRF, synes ud fra et kapacitetsmæssigt aspektyderst fornuftigt. Dette underbygger muligheden for at kunne udøve princippet forstrategisk tilbageholdenhed. Ved opbyggelse af en deployerbar styrke på højt beredskabopnår NATO muligheden for at kunne domminere den internationale orden, også uden fordet euroatlantiske område. Når styrkerne tilmed er interoperable med militære og civileenheder også uden for alliancen, synes NATO at have en god mulighed for at udøvestrategetisk tilbageholdenhed samt kunne bidrage til tese 4: Konfliktreducerende ogsamarbejdsfremmende institutioner. Disse forhold tilgodeser i særlig grad relationer medmedlemspotentiale, andre liberale demokratier og andre IO, mens indflydelsen pårelationer til nationer, der ikke opfattes som potentielle medlemmer samt specialrelationships ikke entydigt kan opgøres som positiv eller negativ.30 PCM er udformet som en elektronisk database, hvor alle de partnerskabsaktiviteter fremgår. Man kanmålrette sin søgning ved at søge på aktiviteter indenfor de enkelte prioritetsområder eller de underliggendeAOCs. Der er i alt 37 AOCs og det skal bemærkes af den samme AOC godt kan optræde under flere afprioritetsområderne. Eksempelvis indgår AOCs Deployability & Mobility (DM) og Lessons Learned (LL)begge under såvel prioritetsområderne forsvarsreformer og kapacitetsopbygning samt interoperabilitet(NATO, PO, 2011c, pp. 1.4-1.5).31 Siden 1999 har partnere kunne tilmelde styrker og kapaciteter til OCC pool of forces og stille enhederne tilrådighed for NATO-ledede operationer. Den tilmeldte enhed gennemgår herefter et todelt evaluerings- ogfeedbackprogram, hvorunder enhedens interoperabilitet med NATO udvikles i den første del og enhedenskvalitet evalueres op imod NATO standarder i den anden del af programmet (NATO, IMS, 2010a, pp. 48-49).32 Det er principielt muligt for partneren at tilmelde styrker til såvel Immediate Response Force (IRF) ogResponse Forces Pool (RFP). For så vidt angår deltagelse i IRF må der dog forudses visse juridiske ogpolitiske udfordringer (NATO, MC, 2007, p. 9) og (NATO, SHAPE, 2009, p. 8).25

3.1.2 Kapacitetsudvikling indenfor partnerskaber, der bidrager til andrehovedopgaver end cooperative securityJeg kan konstatere, at partnerskaber ikke kun ses at bidrage til kapaciteter tilhovedopgaven cooperative security, men også til aspekter af crisis management og enddacollective defence. Således understreger GS nødvendigheden af engagement med andreinternationale aktører i forbindelse med udviklingen af samtænkning og effektivkombination af politiske, civile og militære krise- og konflikthåndteringskapaciteter,herunder videreudvikling kapaciteter for stabilisering og genopbygning (NATO, PR/CP,2010, pp. 3-4). Som udgangspunkt vurderes elementer af stabilisering og genopbygningbedst varetaget af aktører og organisationer, der har den relevante ekspertise, mandat ogkompetence. NATO ser sig nødsaget til at etablere en passende, men beskeden civilkapacitet til at interagere med andre aktører og gennemfører behørig planlægning forkrise- og konflikthåndtering 33 (NATO, PR/CP, 2010, p. 3). På SSL, i relation til kapaciteter,formuleres dette gennem ét af de strategiske mål for NATO’s partner relationer: Forøgetopmærksomhed på sikkerhedsudvikling, igennem tidlig varsel. Desuden vil man forøgestøtten til træning og regional kapacitetsudvikling, udvide netværket afkontaktambassader 34 samt opfordre alle partnere til at etablere repræsentationer vedNATO (NATO, PO, 2011, pp. 1.1, 1.4-1.5). Derudover er det meget begrænset, hvad derkonkret formuleres på SSL. Forholdene er måske mere relateret til samtænkning og derrefereres i partnerskabspolicyen også til Comprehensive Approach Action Plan (NATO,PO, 2011, p. 1.3). Yderligere kapaciteter til støtte for samtænkning fremgår da også afhenholdsvis Comprehensive Approach Action Plan (NATO, C-M, 2008) ogstatusrapporterne for implementeringen heraf (NATO, PO, 2011d). Et problem her kanvære manglen på en klar afgrænsning mellem hvad der er partnerrelaterede opgaver oghvad der er samtænkningsopgaver 35 . I stedet for at definere disse afgrænsninger, ser detud som om at NATO har valgt at oprette ESCD i NATO HQ og en KD kapacitet ved ACO,som skal fungere som overordnet koordinations- og samordningsforum af de forskelligeelementer, herunder de tre hovedaspekter, der ses at indgå i samtænkning: Udvikling afkrisehåndteringsinstrumenter; Udvikling af praktisk samarbejde på alle niveauer medrelevante partnere i relation til planlægning og gennemførelse af operationer; samtforbedring af NATO’s evne til at yde militær støtte til stabilisering og genopbygning i allefaser af en konflikt. Det kan ikke vurderes for nuværende, om oprettelsen af en ”beskedencivil kapacitet” er at foretrække fremfor integration af samtænkningsaspektet i krisestyrring,partnerskaber og udvikling af militære kapaciteter til stabilisering og genopbygning. Mendet anses for muligt, at strategiformuleringen på GSL og SSL i et begrænset omfangunderstøtter NATO i at gennemføre institutionel indbinding i forhold til partnernationer,33 Emerging Security Challenges Division (ESCD) blev oprettet i august 2010 som en del af IS i NATO HQ.ESCD skal kunne bidrage med strategisk analyse og håndtering af den voksende række nyesikkerhedstrusler. På tilsvarende vis søges Knowledge Development (KD) processen implementeret vedACO gennem etablering af en KD kapacitet (NATO, IMS, 2011).34 Netværket af NATO’s kontaktambassader udgøres af én udpeget NATO allieret ambassade i hvert enkeltpartnerland. Ambassaden fungerer som umiddelbart point-of-contact for NATO anliggender og yder særskiltstøtte til NATO aktiviteter. Udpegningen af de enkelte ambassader, sker på baggrund af forhandling mellemallierede hver andet år (NATO, IMS, 2010a, p. 14).35 Samme problemfelt vil kunne identificeres ift. overlap mellem operationer og samtænkning.26

andre IO, NGO. Således understøttes i et vist omfang tese 3: Stabil orden i form afstandarder / retningslinjer for krise og konfliktløsning, herunder forskellige organisationersrollefordeling. I forhold til tese 4: Konfliktreducerende og samarbejdsfremmendeinstitutioner, synes formuleringen indenfor partnerskabsstrategien også kun i begrænsetomfang at tilgodese fremskridt i samarbejde mellem NATO og andre organisationer,herunder yderligere institutionalisering af samarbejdet. Udvikling af kapaciteter til brug forsamtænkning, krise- og konflikthåndtering, herunder etableringen af en civil kapacitet(ESCD og KD) vurderes at ville kunne tilgodese alle fem slags relationer og i særlig gradrelationer med øvrige IO.I forhold til udviklingen af en missilforsvarskapacitet, fremhæves på GSL en målsætningom at gøre dette i samarbejdet med andre euro-atlantiske partnere 36 . Specifikt søgesRusland inddraget i samarbejdet, bl.a. gennem udviklingen af en omfattende, fællesanalyse vedrørende fremtidig ramme for missilforsvarssamarbejde og ved at genoptagesamarbejdet indenfor Theatre Missile Defence (TMD) (NATO, C-M, 2011, pp. 1-3). På SSLkommer dette i første omgang til udtryk i partnerskabspolicyen under nogle af de merebredt formulerede strategiske mål og prioritetsområder: Øge euro-atlantisk og internationalsikkerhed, fred og stabilitet; Gensidigt og gavnligt samarbejde indenfor områder af fællesinteresse; Opbygge tillid og opnå bedre gensidig forståelse for NATO’s rolle og aktivitetersamt; politisk konsultation vedrørende sikkerhedsudvikling (NATO, PO, 2011, pp. 1.1-1.2).Ligeledes udtrykkes det i afsnittet omkring ”enhanced partnerships”, at NATO vil tagehensyn til individuelle behov, forhold og aspiration for hver enkel partner, hvilket vilinkludere forøget politisk konsultation indenfor sikkerhedsområder af fælles interesse(NATO, PO, 2011, p. 1.2). Hvilke konkrete instrumenter og ressourcer, som ses taget ianvendelse på SSL fremgår af formandens statusrapport for arbejdet indenfor NATO-Rusland missilforsvarssamarbejde (NRC, 2011) samt udkast for rammedokument indenformissilforsvarssamarbejdet (NRC, MD, 2011). Heraf fremgår det, at den samledemissilforsvarskapacitet baseres på NATO kapaciteter og nationale kapaciteter (allieredeog Rusland samt andre potentielle bidragsydere). Der er dog ikke opnået enighed omfordeling. Arkitekturen vil være afhængig af omfanget af interoperabilitet og mulige fælleselementer. Her er det store uløste spørgsmål, om der som NATO ønsker det skal væretale om to uafhængige, men koordinerede systemer, arbejdende side om side; eller somRusland ønsker det, et fælles sektoropdelt missilforsvarssystem, omsluttet af fællesvarslings-, kommando- og kontrolforanstaltninger (Patel, 2011). Ressourcer vil dels værefællesfinansieret og nationalt finansieret, men der er langt fra opnået enighed omfordelingen heraf. Selvom det vil have lange udsigter førend denne kapacitet vil kunneeffektueres, anses strategiformuleringen at kunne støtte NATO i udøvelsen afprincipperne: Strategisk tilbageholdenhed, liberale særtræk og institutionel indbinding.Desuden synes det at kunne bidrage til opretholdelsen af tese 1: begrænsning afmagtkampe mellem NATO og Rusland, tese 2: Institutionel liberal karakter, der skabervarige og begrænsende effekter på både NATO’s, Ruslands og andre euro-atlantiske36 Der er en interessant forskel mellem NSC 2010 og Lissabon erklæringen. NSC 2010 nævner bådeRusland og andre euro-atlantiske partnere, mens Lissabon erklæringen kun nævner Rusland. Om end, dermåske kun er tale om en forglemmelse, kan det være med til at skabe tvivl og forvirring.27

partneres adfærd (eftersom, at deres missilforsvar er gensidig afhængige) samt tese 4:Konfliktreducerende og samarbejdsfremmende institutioner i form af bedre samarbejdemellem NATO og Rusland samt evt. andre deltagende PfP partnere. Hermed synessærligt relationer indenfor special relationships, potentielle medlemmer og andre liberaledemokratier at blive tilgodeset.Andre kapaciteter, der ifølge GS påtænkes udviklet i samarbejde med partnere er:Kapaciteter til imødegåelse af international terrorisme samt kapaciteter, som bidrager tilenergisikkerhed og cyberdefence (NATO, PO, 2010a, pp. 5-6). Terrorbekæmpelse sesgennemført gennem udvikling af nødvendige militære kapaciteter, herunder støtte tiltræningen af lokale sikkerhedsstyrker til selv at kunne bekæmpe terrorisme. Kapaciteter tilenergisikkerhed ses udviklet med henblik på at kunne beskytte kritisk energi infrastruktur,transit- områder og linjer, gennem samarbejde med partnere og konsultation mellemallierede omkring grundlaget for strategiske vurderinger og udvikling af beredskabs- ogkatastrofenødhjælp. Hvor det i forhold til generel forsvarsplanlægning og kapacitetsudvikling, krise- og konflikthåndterings kapaciteter samt missilforsvar 37 kunne værevanskeligt at følge en direkte linje fra GS og ned gennem SS, primært formuleret via NSC2010 og partnerskabsreformen, synes strategiformuleringen på SSL for kapacitetsudvikling i forhold til terrorismebekæmpelse, cyber-forsvar og energisikkerhed i højeregrad indeholdt i selve partnerskabsreformen. Kapacitetsudvikling i forhold til terrorbekæmpelse,cyber-forsvar og energisikkerhed giver derfor et godt indblik i deneffektivisering og højere grad af fleksibilitet, som var et vigtigt formål med partnerskabsreformen.Dette er søgt illustreret i figur 6 på næste side. På SSL formuleres dettegennem to prioritetsområder, som indeholder terrorbekæmpelse samt imødegåelse af nyesikkerhedsudfordringer, herunder cyber-forsvar og energisikkerhed. Disse to prioritetsområderskal herefter kobles sammen med den egentlig kapacitetsopbygning, indeholdt iprioritetsområdet: Forsvarsreformer, kapacitetsopbygning, uddannelse og træning (NATO,PO, 2011, p. 1.2). Såfremt den enkelte partner og NATO har en interesse i at udviklekapaciteter sammen i forhold til terrorismebekæmpelse og nye sikkerhedsudfordringer vilman i henhold til toolbox papiret (NATO, PO, 2011a, pp. 1.1-1.4) nu kunne søge iPartnership Cooperation Menu (PCM) efter egnede aktiviteter indenfor de underliggendesamarbejdsgrupper (AOCs), der er knyttet op til de enkelte prioritetsområder (NATO, PO,2011c, pp. 1.1-1.6). Eller man kan som partner tilbyde aktiviteter indenfor disse AOCs.Terrorbekæmpelse og nye sikkerhedsudfordringer består således af henholdsvis ti og femAOCs, som fremgår af nederste højre del af illustrationen i figur 6. Denne metode, hvoraktiviteter fra PCM er underinddelt i AOCs, der hver især er hængt op på prioritetsområdertilsikrer i et vist omfang, at partneren kun søger om deltagelse i aktiviteter, der er relevantei forhold til de mål, der er opstillet i landets IPCPs samt, at der ikke tilbydes aktiviteter, derer identiske. Dermed tilsikres bedre mulighed for at forme og prioritere forsvarsplanlægningenog kapacitetsudviklingen ved den enkelte partner. Udviklingen af de kapaciteter,der ønskes videreudviklet i samarbejde med partnere i forhold til terrorbekæmpelse og nyesikkerhedsudfordringer, anslås at kunne støtte NATO i anvendelsen af strategisk37 Som det fremgår af analyserne ovenfor, har jeg måtte inddrage en række dokumenter, der ikke direkte harrelation til partnerskabsreformens tre hoveddokumenter, partnerskabspolicyen, PMF og toolbox papiret.28

tilbageholdenhed, liberale særtræk og institutionel indbinding. Der er tale om prioritetsområder,der generelt er politisk ukomplicerede, med underliggende AOCs, hvortil fælleskapacitetsudvikling ses at indebære åbenlyse fordele for såvel NATO som partnereindenfor alle fem slags relationer og på tværs af relationerne. Fælles Kapacitetsudviklingindenfor disse områder, og samarbejde indenfor relaterede AORs synes således at kunnemuliggøre bidrag til opretholdelse af samtlige de fire teser indenfor liberal institutionalisme.29

3.1.3 Kapaciteter, der udvikles i rammen af cooperative securityAf strategiformuleringen på GSL fremgår et antal kapaciteter, der ses udviklet i rammen afcooperative security og partnerskaber (NATO, PO, 2010a, pp. 7-9). Disse kan groftinddeles i kapaciteter, der enten bidrager til våbenkontrol, NATO-ledede operationer medpartnerdeltagelse samt øget kapacitetsudvikling med EU.Politiske redskaber og militære kapaciteter, der kan reducere nukleare og konventionellevåben, herunder kapaciteter, der styrker det konventionelle våbenkontrol regime i Europa(CFE) og bidrager til international indsats i forhold til bekæmpelse af våbenspredning(NATO, PO, 2010a, pp. 7-8). SS herfor formuleres i partnerpolicyen (NATO, PO, 2011, pp.1.1-1.3) gennem to strategiske mål og to prioriterede områder: Forøge euro-atlantisksikkerhed og international sikkerhed, fred og stabilitet; fremme regional sikkerhed ogsamarbejde; politisk konsultation vedrørende sikkerhedsudvikling samt; bekæmpelse afmasseødelæggelsesvåben. Til de to prioriterede områder er tilknyttet henholdsvis 12 og 5AOCs, hvorunder valgmulighederne for aktiviteter er opført i PCM. I relation hertiludtrykkes ønske om at udvikle kapaciteter, der understøtter partnernes egensikkerhedsvaretagelse og operativt samarbejde med NATO enheder samt fremmerpartnernes egne evner og muligheder for at gennemføre kapacitetsopbygning i aktuelleregion. Samtidig hermed fremhæves evnen til at kunne samarbejde med IO og kunnespille en komplementerende og gensidig støttende rolle. Der ses ikke her den store forskeli forhold til afsnittet omkring generel kapacitetsudvikling. Når samtænkning synes at væreet væsentligt element både i forhold til kapacitets- og genopbygning samt konflikt- ogkrisehåndteringskapaciteter, forekommer det noget besynderligt, at samtænkning ikke harfået sit eget AOC i relation til PCM. Fraværet af en AOC for samtænkning / comprehensiveapproach illustrerer den manglende sammenhæng der endnu er mellem partnerskaber ogsamtænkning på SSL. I forhold til principper og teser i liberal institutionalisme må detderfor konstateres, at partnerskabsstrategien ikke optimalt udnytter det potentiale der erfor udøvelse af institutionel indbinding og opretholdelse af tese 2, 3 og 4: Institutionelliberal karakter; stabil orden samt konfliktreducerende og samarbejdsfremmendeinstitutioner.Et stort element af den ny partnerskabsstrategi er partneres bidrag af kapaciteter til NATOledede operationer (NATO, PR/CP, 2010, p. 8). På GSL udtrykkes det, at en forudsætningherfor, er fortsat støtte til partner nationer i udviklingen af dels deres egne forsvarskapaciteter– og civile kapaciteter, herunder tilsikre interoperabilitet med allierede (NATO,C-M, 2011, p. 1.8). På SSL gennemføres den strategiske planlægning i henhold tilpartnerskabspolicyen i rammen af tre prioriterede områder: Samarbejde i NATO lededeoperationer; interoperabilitet samt; forsvarsreform, kapacitetsopbygning, uddannelse ogtræning. Antallet af AOCs i tilknytning til NATO-ledede operationer er 19, mens de toøvrige prioritetsområder som tidligere anført indeholder 22 og 26 AOCs. Det vil sige, at derer ikke mindre end 67 AOC, der hver især har et stort antal aktiviteter som bidrager tilkapacitetsudvikling for deltagelse i NATO ledede operationer. Et hurtigt blik på de militæreinput til PCM (NATO, IMS, 2011d) og Military Training and Exercise Programme (MTEP)(NATO, SHAPE, 2009b) 2010-2015 tilkendegiver, der er et meget stort antal af aktiviteter,der bidrager til kapacitetsudvikling indenfor dette område. Aktiviteterne ses således, at30

kunne bidrage til alle partnerrelationerne og det synes at understøtte NATO’s mulighed forat gennemføre strategisk tilbageholdenhed og bidrage til opretholdelse af tese 2 og 4:Institutionel liberal karakter samt konfliktreducerende og samarbejdsfremmendeinstitutioner.Særligt i forhold til EU forestiller NATO sig samarbejdet indenfor kapacitet udviklingudvidet med henblik på at minimere duplikering og maksimere cost-effectiveness (NATO,PO, 2010a, p. 9). På GSL formuleres dette i Political Guidance som en sammenhængende,transparent, og gensidig forstærket udvikling af nødvendige kapaciteter fællesfor begge organisationer. Der skal i særdeleshed fokuseres på kapaciteter til krise- ogkonflikthåndtering, operationer samt de områder, hvor begge organisationer har mangler.Her identificeres umiddelbart manglende kapaciteter til imødegåelse af improviseredeeksplosiv genstande (IEDs), kapaciteter til medicinsk støtte samt stigende behov for tunghelikopter transport (NATO, PR/CP, 2010, p. 12). For at adresserer disse mangler ogleverer konkrete resultater, ses det nødvendigt at fastholde fokus på implementering afpraktiske løsninger. Mulighederne for yderligere samarbejde ses udviklet indenfor denmultinationale og innovative tilgang – også kaldet Smart Defence. Dette samarbejdeforestiller man sig fortsat forankret i NATO-EU Capability Group. Indledningsvis skal dertages fat på at udvikle en fælles kapacitet relateret terminologi til brug for beggeorganisationer. På SSL, gennem partnerskabspolicyen, synes strategiformuleringen ikkeat bidrage med yderligere konkrete tiltag, andet end henvisning til NSC 2010, Lissabonerklæringenog Comprehensive Approach Action Plan. Denne strategiformulering vurderesnoget svag og uden megen konkret substans og synes ikke i tilstrækkelig grad atrelationer med øvrige IO, specifikt EU. Jeg har en formodning om, at en væsentlig del afforklaringen herfor skal findes indenfor NATO’s legitimitet. Strategiformuleringen ses dog inogen grad at understøtte principperne om liberale særtræk og institutionel indbinding,ligesom tese 4: konfliktreducerende og samarbejdsfremmende institutioner i beskedengrad ses opfyldt.Der opstilles på GSL en meget bred målsætning om, at NATO skal have de fornødneressourcer, finansielt, militært og menneskelig arbejdskraft til at udføre sin mission, disseressourcer skal håndteres på den mest produktive og effektive måde (NATO, PO, 2010a,p. 11). Ressourcer til brug anvendelse af NATO’s partnerskaber etableres på SSL som etmiks mellem NATO fællesfinansiering, anvendelse af dedikeret personel i kommandostrukturensamt ved IS og IMS; allierede og partner sponserede aktiviteter samt ved atallierede og partnere stiller egne faciliteter (herunder uddannelses-, trænings-, ogøvelsesfaciliteter 38 ) og besætter stillinger i kommandostrukturer eller stillinger indenforPartner Staff Element (PSE) 39 . Desuden faciliterer NATO en række fonde, de såkaldte38 Et vigtigt element her er netværket mellem NATO School Oberammergau (NSO), NATO Defense College(NDC) og de 17 etablerede PfP Training and Education Centres (PTC). PTCs gennemgår encertificeringsproces mhp. at blive godkendt som PTC, ligesom at de NATO og PfP kurser og aktiviteter, somudbydes, evalueres således at de til stadighed lever op til NATO standard for så vidt angår indhold ogkvalitet. De 17 PTC er fordelt på 7 PfP nationer og 10 NATO allierede (NATO, PO, 2011e).39 Siden 1997 har det gennem PSE konceptet været muligt for partnerofficerer at arbejde i NATO HQs og iNCS. Partner nationerne afholder selv udgifter, der er forbundet med udstationeringen. Der er fortiden 98stillinger, som for størstepartens vedkommende relaterer sig til partnerskabsrelateret arbejde. En lignende,31

”Trust Funds”, der understøtter enten specifikke samarbejdsområder, eller støtter en enkelnation eller en gruppe af nationer indenfor et specifikt samarbejdsområde. Hverken NSC2010, Lissabonerklæringen eller PG anfører specifik procenttildeling af rådige ressourcertil partnerskabsaktiviteter. Der er imidlertid opført en prioritering af NATO’s ressourcer iforhold til partnerskabs målsætninger (NATO, PO, 2011, p. 1.5). Her anføres en rækkeforhold, som tages med i overvejelserne når ressourcer skal fordeles: Er partneren enaspirant for medlemskab af NATO; deler partneren værdigrundlag med NATO; bidragerpartneren militært, politisk, finansiel eller på anden vis til NATO igangværende operationerog missioner; er partneren af særlig strategisk betydning; har partneren et særligt udvikletbilateralt samarbejde med NATO; Evnen for den enkelte partner til selv at kunne finansieresine samarbejdsaktiviteter med NATO; samt hvorvidt samarbejdsaktiviteten er ioverensstemmelse med de prioriterede områder opsat i partnerskabspolicyen. Det måderfor konkluderes, at ressourcerne til rådighed for partnerskaber er behæftet med en visusikkerhed og kan variere fra år til år, afhængig af allieredes og partneres vilje og evne tilat tildele ressourcer til samarbejdet. En række faste og nødvendige elementer ses dogaltid at være til rådighed i form af fast allokering af partnerskabsressourcer indenforNATO’s fællesfinansiering og dedikerede stillinger til støtte for partnerskaber ikommandostrukturen samt ved IS og IMS. Det vurderes desuden, at potentialet for PfPTraining and Education Centres (PTC) på sigt vil kunne udnyttes yderligere gennem støttetil etablering af eksempelvis centre i MD og ICI fællesskabet.3.2 Delkonklusion: Hvilke kapaciteter bør styrkes eller etableres?Følgende kapaciteter, som NATO enten er i gang med at udvikle, eller har planer om atudvikle ses med fordel at kunne styrkes: Partnerskabsprogrammerne PARP, OCC; NRFog herunder partnernationernes mulighed for at deltage heri; Partnerskabs repræsentationerved NATO HQ samt kontaktambassader (særligt i de partnerlande, som ikke haren repræsentation ved NATO HQ); ESCD og andre kapaciteter, der understøtter samtænkning;kapaciteter til imødegåelse af terror og nye sikkerhedsudfordringer; kapacitetertil NATO ledede operationer; kapacitetsudvikling med EU; samt PTC og PSE. Jeg hardesuden i analysen behandlet en kommende NATO missilforsvarskapacitet. Det kan ikkeher konstateres, om den samlede effekt af at ville udvikle en missilforsvarskapacitet erpositiv eller negativ i forhold til partnere. Jeg har i stedet udledt, hvilke forhold der indenforetableringen af en missilforsvarskapacitet kan anvendes positivt i forhold til opretholdelsenaf en vestlig liberal orden.De ovennævnte kapaciteter vurderes at kunne understøtte principper og teser indenforliberal institutionalisme således:Princippet om strategisk tilbageholdenhed: PARP, OCC og NRF; kapaciteter tilimødegåelse af terrorisme og nye sikkerhedsudfordringer; kapaciteter til NATO lededeoperationer.men mindre omfangsrig ordning eksisterer også ift. et begrænset antal civile partnerstillinger ved IS (NATO,IMS, 2010a, p. 60).32

Princippet om liberale særtræk: Partnerskabs repræsentationer ved NATO HQ samtkontaktambassader; kapaciteter til imødegåelse af terrorisme og nyesikkerhedsudfordringer; kapacitetsudvikling med EU.Princippet om institutionel indbinding: ESCD og andre kapaciteter, der understøttersamtænkning; kapaciteter til imødegåelse af terrorisme og nye sikkerhedsudfordringer;kapacitetsudvikling med EU.Tese 1, begrænsning af magtkampe: Kapaciteter til imødegåelse af terrorisme og nyesikkerhedsudfordringer.Tese 2, liberale særtræk: Partnerskabs repræsentationer ved NATO HQ samtkontaktambassader; kapaciteter til imødegåelse af terrorisme og nyesikkerhedsudfordringer; kapaciteter til NATO ledede operationer.Tese 3, stabil orden: ESCD og andre kapaciteter, der understøtter samtænkning;kapaciteter til imødegåelse af terrorisme og nye sikkerhedsudfordringer.Tese 4, konfliktreducerende og samarbejdsfremmende institutioner: PARP, OCC ogNRF; Partnerskabs repræsentationer ved NATO HQ samt kontaktambassader; ESCD ogandre kapaciteter, der understøtter samtænkning; kapaciteter til imødegåelse af terrorismeog nye sikkerhedsudfordringer; kapacitetsudvikling med EU; kapaciteter til NATO lededeoperationer.Endvidere kan det anbefales, at foretages en klar afgrænsning mellem, hvad der erpartnerrelaterede opgaver og hvad der er samtænkningsopgaver. Det kan ikke vurderesfor nuværende, om oprettelsen af en ”beskeden civil kapacitet” er at foretrække fremforintegration af samtænkningsaspektet i krisestyrring, partnerskaber og udvikling af militærekapaciteter til stabilisering og genopbygning. Det vurderes for uhensigtsmæssigt, atsamtænkning ikke har fået sit eget AOC i relation til PCM. Fraværet af en AOC forsamtænkning/comprehensive approach illustrerer den manglende sammenhæng derendnu er mellem partnerskaber og samtænkning på SSL.33

Kapitel 4: Analyse og vurdering af legitimitetDer anvendes samme fremgangsmåde som i det foregående kapitel. Resultatet er endelkonklusion om, hvilke forhold indenfor legitimitet som med fordel kan forbedres ellerændres med henblik på at styrke NATO’s handlerum, herunder om hvorvidt dettehandlerum mest ligger op til at NATO skal være en global organisation eller om NATO skalforblive en regional organisation med muligheden for at agere globalt.4.1 Den strategiske planlægningsproces af legitimitet på GSL og SSLI forhold til legitimitet og relationer til partnerskaber, vil jeg skelne mellem den ydrelegitimitet og indre legitimitet. I forbindelse med den ydre legitimitet vil jeg analysere NATOalliancens betydning og anseelse, herunder hvordan relationerne til øvrige aktører er,hvordan retsmæssigheden i NATO’s strategiske mål vurderes samt hvorledes publicdiplomacy og strategisk kommunikation gennemføres. Jeg vil vurdere NATO’s evne til atoverbevise sine partnere og potentielle partnere om, at NATO’s overordnede mål og vejedertil også tjener deres sag samt hvorvidt partnerne føler medindflydelse i processen.Under den indre legitimitet vil jeg vurdere i hvilket omfang allieredes forskellige opfattelserog interne uoverensstemmelser ses at kunne skade den strategiske planlægning.4.1.1 Ydre legitimitetPå GSL promoveres den nye partnerskabsstrategi som et bidrag til at partnere rundt omkloden kan få et større politisk engagement med alliancen, og en substantiel rolle i atforme de NATO-ledede operationer, som de deltager i (NATO, PO, 2010a, p. 1). På SSL, ialle tre dokumenter fra Berlinpakken henledes opmærksomheden på, atpartnerskabsreformen er udviklet i tæt koordination med partnere. Formelt set var partnerefra alle de institutionelle partnerskaber (PfP, MD og ICI) samt de kontaktlande, der pådaværende tidspunkt havde status som troppebidragende nationer til ISAF og KFORinviteret med til en række konsultationer i perioden december 2010 og frem tiludenrigsministermødet i Berlin, april 2011, hvor den samlede partnerskabsreform blevendelig godkendt (NATO, SG, 2010b). Heri understøttes princippet omkring, at NATO’spartnerskabsstrategi tilgodeser principperne om liberale særtræk, institutionel indbindingmed åbenlyse fordele samt at partnerskabsstrategien besidder institutionel liberal karakter(tese 2 indenfor liberal institutionalisme). Strategien vurderes på dette punkt at bidragepositivt til alle de fem relationsforhold, og i særlig grad med andre liberale demokratier ogspecial relationships.I GS for partnerskaber fremhæves det, at årsagen til at der i dag hersker fred i det euroatlantiskeområde i høj grad kan tilskrives den euro-atlantiske integration 40 og aktivepartnerskaber (NATO, PO, 2010a, p. 3). Dette understøtter relevansen af NATO ogNATO’s partnerskaber samt understøtter tesen om, at NATO dels besidder evnen til atbegrænse magtkampe, skabe stabil orden samt begrænse konflikter og fremmesamarbejde (liberal institutionalisme, tese 1, 3 og 4). Det anslås, at partnerskabsstrategien40 Den euro-atlantiske integration omfatter integration af europæiske lande ind i den euro-atlantiske struktur,herunder EAPC/PfP samarbejdet og ultimativt medlemskab af alliancen.34

her i særlig grad tilgodeser relationer med nationer, der har medlemspotentiale, andreliberale demokratier, special relationships samt de regionale internationale organisationerEU og OSCE.Det pointeres, at det fundamentale formål for NATO, er at sikrer frihed og sikkerhed foralle dets medlemmer gennem politiske og militære midler. Samtidig fremhæves det, atustabilitet, kriser og konflikter udenfor NATO’s grænser, direkte kan true alliancensterritorium og befolkning. Foruden spirende ekstremisme, terrorisme, transnationaleillegale aktiviteter så som ulovlig handel med våben, narkotika og mennesker, fremhævesdesuden cyber angreb, energi- og ressourcemangler, sundhedsrisici og klimaforandringer.(NATO, PO, 2010a, pp. 4, 6-7). Heri synes at ligge en god legitim grund til at agere globaltsamt retfærdiggørelse for engagerer sig i at forhindrer konflikter, håndterer kriser samtstabiliserer post-konflikt situationer og støtte genopbygning. På SSL, i partnerskabspolicyennedbrydes dette til de 8 strategiske mål og de 8 prioritetsområder for dialog,konsultation og samarbejde, som tidligere omtalt i punkt 2.2. og 3.1.1. Foruden at være tilgavn for kapacitetsudvikling, forekommer dette også at udstyre NATO med en vislegitimitet i forhold til at forme partnerskabsudviklingen i henhold til denne overordnedestrategiske målsætning og prioritering af områder. Der er en åbenhed om, hvad derprioriteres. Dette formodes at kunne understøtte udøvelsen af strategisk tilbageholdenhedfor brug af magt samt de særlige liberale og gennemsigtige træk. Jeg vurderer, at denstrategiske planlægning indenfor dette felt generelt tilgodeser alle fem relationer.Af strategiformuleringen på GSL, gennem NSC 2010 og Lissabonerklæringen, fremgår detforholdsvis nøjagtigt med hvem NATO vil etablere partnerskaber, og hvad det overordnedeformål med disse relationer er (NATO, PO, 2010a, pp. 2, 8-10) og (NATO, PR/CP, 2010,pp. 3-10). NATO ser sig parat til at udvikle politisk dialog og praktisk samarbejde med enhvilken som helst nation og relevant organisation i verden, der deler NATO’s interesse i atskabe fredelige internationale relationer. Man stiller sig samtidig åben for at konsulteremed et hvilket som helst partner land omkring alle sikkerhedsspørgsmål, der måtte havefælles interesse. En meget bred tilgang, der inkluderer alle fem relationer og ikkeudelukker nogen som helst områder – eneste krav er, at nationen eller organisationen, haren interesse i at skabe fredelige forbindelser. Det overordnede formål hermed er atgennem dialog og samarbejde at skabe konkret bidrag til international sikkerhed, forsvarede værdier alliancen består af samt forberede interesserede nationer til at blivemedlemmer af alliancen. Relationerne er baseret på reciprocitet, fælles fordele og gensidigrespekt.For så vidt angår PaG på GSL, er det kun i Lissabonerklæringen opført, at NATO viludvide og uddybe samarbejde, afspejlet i fælles mål indenfor sikkerhedsområdet (NATO,PR/CP, 2010, p. 7). På SSL er partnerskabspolicyen mere detaljeret, og det tilføjes atyderligere nøgleaktører og samtalepartnere udenfor det euro-atlantiske område kaninkluderes på baggrund af en NAC beslutning. Disse relationer vil blive udviklet på enfleksibel og pragmatisk måde indenfor de prioriterede områder. Særligt fremhæves dialogomkring regionale sikkerhedsspørgsmål af fælles interesse med henblik på at kommeoverhængende konflikter og kriser i forkøbet (NATO, PO, 2011, p. 1.4).35

I forhold til nye potentielle medlemmer af alliancen, begrænses skaren til alle europæiskedemokratier. Konkret fremhæves Makedonien, Montenegro, Bosnien Hercegovina ogGeorgien som potentielle medlemmer (NATO, PR/CP, 2010, pp. 4-6). Det synes såledesat ligge fast, at NATO med den nye partnerskabsstrategi ikke har til hensigt at være englobal organisation, men i stedet vil muliggøre en global ageren. Herved afskriver NATOsig i et vist omfang for at kunne opretholde institutionel liberal karakter, stabil orden samtkonfliktreducerende og samarbejdsfremmende institutioner på globalt niveau (tese 2, 3 og4).På GSL fastslås det, at de institutionelle partnerfora, EAPC/PfP, MD og ICI alle har sinberettigelse og bør udvikles med respekt for deres respektive særtræk. EAPC og PfPfremhæves som helt centrale for alliancens vision om et samlet, frit og fredeligt Europa.EAPC/PfP ønskes yderligere udviklet som et essentielt forum for substantiel politisk dialogog praktisk samarbejde, herunder øget militær interoperabilitet og politiske initiativer.Stabilitet, fred og sikkerhed i MD og ICI regionerne fremhæves på GSL, som essentiel forden euro-atlantiske sikkerhed. NATO forholder sig åben i forhold til at optage yderligeremedlemmer indenfor de to partnerskabsfora. For MD’s vedkommende fremhævesbetydningen af at få hævet de politiske og praktiske dimensioner med henblik på atopbygge gensidig tillid og i fællesskab løse de fælles sikkerhedstrusler, som forefindes iregionen. For ICI’s vedkommende er ambitionerne en smule lavere. Der udtrykkesforhåbning om at intensivere politisk konsultation og udvidet praktisk samarbejde indenforforskellige områder, uden at disse defineres nærmere. Dette understøttes afstrategiformuleringen på SSL, hvor partnerskabspolicyen fastholder, af de grundlæggendevilkår og rammer for disse partnerskabsfora vil blive opretholdt, herunder PfPrammedokumentet. Samtidig hermed vil alle partnere fra PfP, MD, ICI og PaG blive tilbudtudvidet politisk konsultation, styrkelse af praktisk samarbejde og støtte til forsvarsrelateretuddannelse, træning og kapacitetsudvikling indenfor hvad der ressourcemæssigt er muligt.Der ligges særlig vægt på fælles ejerskab og gensidig forståelse (NATO, PO, 2011, pp.1.2-1.3). Dette dybere engagement muliggøres primært ved at åbne alle PfPpartnerskabsværktøjer, samarbejdsaktiviteter og øvelser for alle partnere. Den praktiskegennemførelse heraf fremgår af toolbox papiret (NATO, PO, 2011a), etableringen afSingle Partnership Cooperation Menu (PCM) og Individual Partnership and CooperationProgramme (IPCP), som beskrevet i punkt 2.2. og 3.1.1. I forhold til legitimitet er det værdat bemærke den klausul, som er fastlagt for så vidt angår MD, ICI og PaG nationersdeltagelse indenfor programmerne Individual Partnership Action Plan (IPAP) 41 og Planningand Review Process (PARP) 42 . Disse nationer, der ikke har underskrevet PfP rammedokumentet, skal dels fremsende en officiel skriftlig tilkendegivelse, hvori nationen tilsluttersig hovedprincipperne i PfP ramme dokumentet for så vidt angår efterlevelse afliberalistiske værdier, efterlevelse af FN chartret. Desuden tilkendegives villighed i at41 Det centrale mål for IPAP-programmet er at styrke den politiske dialog og konsultation mellem NATO oginteresserede parter, med henblik på at fremme og opretholde demokratiske reformer, herunder politiske ogsikkerhedsmæssige spørgsmål, forsvar, sikkerhed og militære spørgsmål, offentlig information, videnskab ogmiljø, civil beredskabsplanlægning og administrative, beskyttende sikkerhed og ressourcemæssigespørgsmål (NATO, IMS, 2010a, pp. 21-22).42 Der henvises til punkt 3.1.1. hvor PARP mekanismen er beskrevet,36

udvikle sine militære relationer med NATO for fælles planlægning, træning ogøvelsesvirksomhed med henblik på at kunne styrke sin mulighed for deltagelse ifredsbevarende, humanitære operationer samt andre NATO ledede operationer, som derkan opnås enighed om. Dette aspekt vil jeg yderligere behandle under kapitlet vedrørendevariablen position. Denne klausul ses at udgøre et vigtigt element både i forhold til denydre legitimitet, i relation til PfP nationerne og det internationale samfund i øvrigt men ogsåi forbindelse med den indre legitimitet for så vidt angår at man fra NATO’s side kan tilsikresig en vis kontrol med anvendelsen af de militære kapaciteter, der udvikles i de relevantepartnernationer. Generelt ses åbningen af PfP partnerskabsværktøjer og mekanismer foralle partnere at tilgodese muligheden for at udøve strategisk tilbageholdenhed, liberalesærtræk og institutionel indbinding samt bidrage til målopfyldelsen for begrænsning afmagtkampe og institutionel liberal karakter og bidrage til opretholdelsen af en vestlig liberalorden (tese 1,2 og 4), samtidig med at man kan bevare en ambition om at engagere sigglobalt.Fælles for strategiformuleringen af de tre institutionaliserede partnerskabs fora er, at dehver for sig har et regionalt fokus, og forholder sig til de aktører og desikkerhedsspørgsmål, der forefindes i regionen. PfP ses ikke i udtalt grad at understøtte tilambitionerne om at agere på globalt niveau, men i højere grad at tilsikre en høj grad afregionalt sikkerhed samt som et forum, der dels kan fremstå som et eksemplariskeksempel for cooperative security og kan bidrage med værktøjer og mekanismer indenforcooperative security, som kan genanvendes indenfor andre partnerskaber. EAPC/PfPsamarbejdet er forankret i et officielt grundlag i form af PfP framework dokumentet(NAC/NACC, 1994), som udtrykker NATO’s og PfP landenes forpligtelser med henblik påat opnå formålet med dette partnerskab. Et væsentligt element i PfP frameworkdokumentet, der bidrager med legitimitet for NATO’s overordnede mål med dettepartnerskab, er NATO’s forpligtigelse til at konsultere med en hvilken som helst aktiv PfPpartner, såfremt denne partner ser en direkte trussel imod dets territoriale integritet,politisk uafhængighed eller sikkerhed. NATO anses således for en garant for sikkerhed iregionen, og PfP partnerne kan bakke op omkring retsmæssigheden i NATO’soverordnede mål. Dette element er ikke omfattet af den ovennævnte klausul i relation tilikke-PfP partneres deltagelse i IPAP og PARP programmerne. NATO fratager sig hermedet ansvar for at skulle engagere sig i forhold udenfor den euro-atlantiske region. Dettesynes ikke at understøtte evnen til at begrænse magtkampe globalt og det kan måske visesig, at partnere udenfor PfP, ikke umiddelbart viser interesse i at deltage i de ovennævnteprogrammer. MD og ICI samarbejdet er ikke forankret i nogen form for officieltrammedokument, men baseres udelukkende på topmøde erklæringer siden henholdsvis1994 og 2004. Begge de to fora har et stort udviklingspotentiale med mulighed forinklusion af flere nye deltagere. Det synes åbenlyst at arbejde for at Libyen bliver en del afMD, mens Irak og Saudi Arabien kunne indgå i ICI. På længere sigt bør der også arbejdesfor at inkluderer yderligere nationer. NATO kunne overveje, at medinddrage denAfrikanske Union (AU) og den Arabiske Liga.Der gives på GSL overordnede retningslinjer og visioner for de tre special relationshipsmed Rusland, Ukraine og Georgien. På SSL er det valgt ikke at berøre special37

elationships, udover den generelle formulering i partnerskabspolicyen omkring individuellebehov, omstændigheder og aspiration for hver enkelt partner (NATO, PO, 2011, p. 1.2).I GS anderkendes det, at der er væsen forskelligheder mellem NATO og Rusland indenforvisse områder, men man er overbevist om, at sikkerheden for NATO og Rusland ersammenflettet. I visionen om, at opbygge et stærkt og konstruktivt partnerskab fremhævesønsket om udvidet politisk konsultation og praktisk samarbejde og fælles aktioner indenforområder af fælles interesse, herunder missilforsvar, terror-, narkotika- ogpirateribekæmpelse samt fremme bred international sikkerhed.I forhold til Ukraine betones i GS vigtigheden af et stabilt demokratisk og økonomiskvelstående Ukraine, som en vigtig faktor for euro-atlantisk sikkerhed. Ukraines ”ikke-blok”status respekteres, men det pointeres at NATO’s dør står åben, såfremt Ukraine, seneremåtte ønske medlemskab. NATO vil fortsætte sin støtte til implementeringen af devidtrækkende ukrainske indenrigspolitiske reformer.For så vidt angår Georgien understreges det på GSL, i Lissabontraktaten og NSC 2010, atGeorgien vil blive medlem af NATO. NATO vil opmuntre og aktivt støtte Georgiensfortsatte implementering af nødvendige reformer, i særlig grad demokratiserings-, valg- ogretssikkerhedsreformer samt sikkerheds- og forsvarsreformer.Fælles for strategi-formuleringen for special relationships er det særligt geografiske ogregionale fokus samt at partnerskaberne, udover PfP rammedokumentet er forankret påSSL i officielt nedfældede mål, principper og forpligtigelser 43 samt årligesamarbejdsprogrammer indenfor såvel den politiske og militære sektor. Selvom der somudgangspunkt er tale om sikkerhedsspørgsmål relateret til den euro-atlantiske region,vurderes en løsning af disse regionale sikkerhedsspørgsmål af stor betydning for NATO’smulighed for at kunne bevare en førende rolle i den internationale orden – også globaltset. Stabilitet og fred i den euro-atlantiske region, er således en forudsætning for, at derkan frigøres ressourcer til at kunne agere globalt. Særligt er gode relationer og villighed tilat samarbejde med Rusland af stor betydning for NATO’s mulighed for at kunne agereglobalt. Partnerskabsstrategien indenfor dette område synes i særlig grad at give mulighedfor at NATO kan udøve strategisk tilbageholdenhed, basere samarbejde på liberalesærtræk og gennemføre institutionel indbinding. Det synes i høj grad muligt at understøttealle teser, hvor det dog bør anføres, at opfyldelsen af tese 2 og 3 (bemærkelsesværdigliberal karakter og stabil orden) i forhold til Rusland vil være væsentlig mere udfordrendeend tilfældet med Ukraine og Georgien.Videre fremgår det på GSL i Lissabonerklæringen, at man vil fortsætte deorganisationsmæssige partnerskaber, herunder politisk dialog og praktisk samarbejde medFN, EU og OSCE. Som nævnt i kapitlet vedrørende kapaciteter er strategiformuleringenpå SSL kun i begrænset omfang medinddraget i Berlinpakkens tre dokumenter. Ipartnerskabspolicyen henvises således til NSC 2010, Lissabonerklæringen ogComprehensive Approach Action Plan (NATO, PO, 2011, p. 1.3). Tre målsætninger i43 NATO-Rusland gennem ”NATO-Russia Founding Act” og Rom deklarationen; NATO-Ukraine gennem”Charter on a Distinctive Partnership between the NATO and Ukraine” og endelig NATO-Georgien i form af”NATO-Georgia Commission Framework Document”.38

forhold til relationer med andre IO omtales dog i partnerskabspolicyen: NATO skal spilleen komplementerende og gensidig støttende rolle i understøttelsen af international fred ogsikkerhed; aktivt engagement før, under og efter kriser for at tilskynde fællesanalysevirksomhed, planlægnings og gennemførelse af aktiviteter i felten med henblik påat maksimere sammenhæng og effektivitet indenfor den overordnede internationaleindsats; samt øget støtte til træning og regional kapacitetsopbygning.Med FN fremhæves udvidet forbindelsesvirke mellem de to hovedkvarterer, oftere politiskkonsultation; og udvidet praktisk samarbejde indenfor krisestyrring, hvor beggeorganisationer er engageret.For EU’s vedkommende udtrykkes en ambition om at udbrede politiske konsultationer til atinkluderer alle emner af fælles interesse med henblik på at deler vurderinger ogperspektiver; udvide operationssamarbejdet gennem hele krise- og konfliktspektret, frakoordineret planlægning til fælles støtte indenfor området; samt mere helhjertetsamarbejde indenfor kapacitetsudvikling.I forhold til OSCE ønskes både det politiske og operative samarbejde videreudviklet,særligt fremhæves konfliktforebyggelse og resolutioner, post-konflikt rehabilitering samtimødegåelse af nye sikkerhedstrusler. NATO argumenterer for, at alliancen generelt søgerat tilsikre sikkerhed, igennem lavest muligt omfang af militære styrker, således opfattesvåbenkontrol, nedrustning og ikke-spredningsaftaler som effektive midler ogforandringsstartegier for uformindsket sikkerhed for alle allierede (NATO, PO, 2010a, p. 7).På sigt ses det fra NATO’s side uholdbart, at Rusland ikke lever op til Traktaten omKonventionelle Væbnede Styrker i Europa (Conventional Armed Forces in Europe (CFE))(NATO, PR/CP, 2010, p. 9). Dette afsavn i legitimitet i forhold til Rusland og den russiskemangel på overlevelse af CFE forpligtigelserne i forhold til Rusland-Georgien konflikten ogmangel på ensartethed mellem kortrækkende nukleare våbenarsenaler er problematisk iforhold til de øvrige ambitioner NATO har for så vidt angår special relationships medRusland. Med rette kan Rusland pege på, at ej heller de baltiske stater har ratificeret CFEtraktaten 44 . Der synes derfor at foreligge alliancen en væsentlig opgave indenfor den indrelegitimitet, i at få de baltiske nationer til, officielt at tilslutte sig CFE aftalen (Lachowski,2002, pp. 16-23). Såfremt opgaverne indenfor denne del af partnerskabsstrategien løses,vil det i særlig grad tilgodese special relationships, potentielle medlemmer og regionale IOsom OSCE og EU. På sigt vil det kunne få en afsmittende positiv effekt på øvrige liberaledemokratier og nationer, der ikke har medlemspotentiale.I forhold til krisehåndtering og NATO operationer opstilles et mål, knyttet op påsamtænkningstankegangen, om at ville engagerer sig aktivt med andre internationaleaktører før, under og efter en krise med henblik på at anspore fælles analyse, planlægningog praktisk gennemførelse, således at den samlede internationale indsats sammenhængmaksimeres og effektiviseres. NATO henholder sig til, at alliancen er i besiddelse af unikkekrise- og konflikthåndteringskapaciteter, herunder en uforlignelig kapacitet til at deployererog understøtte robuste militære kapaciteter i konfliktområder. (NATO, PO, 2010a, p. 6).44 De tre baltiske stater, hvis grænse med Rusland, til forskel med Polen og Norge, ikke er omfattet af denoprindelige CFE aftale, eftersom at de på det pågældende tidspunkt var en del af Sovjetunionen.39

På SSL er der indenfor dette område udfærdiget en specifik delstrategi, PMF (NATO, PO,2011b). PMF udstikker de overordnede principper, procedurer, modaliteter og andenvejledning for partner involvering indenfor politisk konsultation og beslutnings proces bådefor så vidt angår operativ planlægning og kommandoforhold. En stor del af dennedelstrategi ses således at vedrøre implementeringsstrukturer, og vil blive primært blivebehandlet i kapitel 7, analysen vedrørende implementeringsstrukturer. Jeg finder det dogrelevant at berøre delstrategien også under dette kapitel, idet netop en større indflydelsepå operationerne er en af ”gulerødderne” for partnerne. Den ny PMF afløser PMF fra1999, der dog med jævne mellemrum er blevet opdateret, men altså ikke har været gjort tilgenstand for et egentlig review. De to centrale elementer i den ny PMF er dels definitionenaf operative partnere og beslutningsprocessen i forbindelse med operationer. En operativpartner defineres i PMF, som et land, der bidrager med styrker/kapaciteter til en NATOledetoperation, eller på støtter på anden vis, som NAC formelt accepterer. Det vil altsåsige, at IO eller betydningsfulde NGO ikke opfattes som operative partnere. En operativpartner inddrages i alle seks faser af NATO’s krisestyringsproces (NATO, PO, 2011f).Selve beslutningsprocessen består af en konsultation og beslutningsformning samt enbeslutningstagning. Den operative partner tilbydes fuld konsultation, samarbejde og indsigti alle relevante aspekter af operationen, samtidig med at partneren kan fremsættesynspunkter på alle relevante forhold og involveres i alle diskussioner. Selvebeslutningstagningen forbeholdes NAC, hvorunder den operative partner formelt forud forden endelige NAC godkendelse associerer sig med beslutningen (NATO, PO, 2011b, pp.1.1-1.3). Når den ny PMF studeres, kan det konstateres, at der i højere grad er tale om enforankring af praksis end egentlig nye tiltag. Troppebidragsydende nationer, har såledesgennem flere år dels været fuldt involveret i diskussioner omkring operationskoncepter,operationsplaner, Rules of Engagement (RoE), Periodic Mission Reviews (PMR) ogdeltaget i formelle NAC, MC og arbejdsgruppemøder i henholdsvis ISAF og KFOR format.Partnerne har således gennem længere tid haft mulighed for at formebeslutningsprocessen. Men det er væsentligt, at de erfaringer man har gjort sig iforbindelse med KFOR og ISAF er blevet indføjet i den ny PMF, således at denne praksisnu formelt set gælder for alle fremtidige NATO ledede operationer. De store partnertroppebidragsydere, i form af andre liberale demokratier som Australien, Sverige og Østrig,der har udtrykt væsentlig utilfredshed undervejs med ikke at have tilstrækkelig indflydelsehar således i et vist omfang fået noget ud af deres kamp - dog måske ikke helt i den gradman havde håbet (Myrli, 2008) 45 . NATO’s legitimitet indenfor dette felt er således sikret.Udelukkelsen af IO og NGO fra definitionen af operative partner er imidlertid uheldig. Igensynes her ikke fornøden sammenhæng med ambitionerne for samtænkning. Jeg er dogbevist om, at dette forhold primært bunder i en indre legitimitetskonflikt vedrørende EU,Tyrkiet, Grækenland relationer. Der bør dog fortsat arbejdes for, at IO, NGO principielt kaninddrages som operative partnere ved NAC godkendelse. I andre sammenhænge ipartnerskabsstrategien opfattes de jo netop også som partnere. PMF vurderes på denne45 Det har bl.a. været foreslået, at krisestyring og operationer skulle forankres i et parallelt kriseråd, hvordeltagende partnere også deltog i den egentlige beslutningstagning.40

aggrund, at bidrage til begrænsning af magtkampe, og institutionel liberal karakter (tese 1og 2), mens tese 4: Konfliktreducerende og samarbejdsfremmende vil kunne forbedres.4.1.2 Indre legitimitetDer er flere steder i strategiformuleringen på såvel GSL som SSL, hvor den indrelegitimitet søges fastholdt, resulterende i visse begrænsninger i forhold til udviklingen afNATO’s partnerskaber, og differentieringen mellem ”at være global” eller at ”kunne agereglobalt”. På GSL kan fremhæves den balance, der udtrykkes i hovedopgaver ogprincipper, hvor man på den ene side fastslår, at NATO’s fundamentale og endelige mål ersikring af alliancens medlemmer, men på den anden side anderkender, at alliancen globaltset er en essentiel kilde til stabilitet (NATO, PO, 2010a, p. 2). Flere af de nye og globaletrusler, der optegnes på GSL afføder efterfølgende de samarbejdsområder, derfremhæves indenfor de forskellige partnerskabsfora og senere forankres på SSL ipartnerskabspolicyen og toolbox papiret i form af prioriterede områder og AOCs. Dervurderes overordnet at være en god sammenhæng heri.På GSL fremhæves det ud fra årsager der både synes at tilgodese ydre og indrelegitimitet, at der vil blive gennemført en reform af NATO’s partnerskabsmekanismer. Dersynes således at ligge en ydre og indre legitimitet ved at sørge for at samarbejdet er meremeningsfuldt, mens effektiviseringsprocessen nok primært tjener den indre legitimitet,således at det bliver nemmere og mere effektivt at håndtere partnerskaberne (NATO,PR/CP, 2010, p. 7). På SSL er denne reform primært forankret i toolbox papiret.Partnerskabspolicyen fastsætter dog rammer for reformen. Toolbox papiret udstikkerherefter de mere specifikke retningslinjer for hvordan og hvornår dette gøres. Herundergøres meget opmærksom på de fordele reformen tjener for både partnere og allierede(NATO, PO, 2011a).Et særdeles problematisk område i forhold til partnerskaber er begrebet ”visibleassurance”. På GSL, i Lissabonerklæringen fremhæves således anvendelsen NRF som etmiddel indenfor ”visible assurance” til at demonstrere sammenhæng og vilje i tilafskrækkelse og kollektivt forsvar, herunder gennem brug af NRF i træning og øvelse.Begrebet ”visible assurance” blev til på baggrund af pres fra de tidligere centraleuropæiskestater, herunder i særdeleshed de baltiske stater og Polen, som følge af et udtalt ønskeblandt befolkningen, om at have en større grad af synlighed af NATO i disse lande(Durkalec, 2010). Jeg vil ikke argumentere for eller imod ”visible assurance”, men blotkonstatere, at anvendelsen af NRF i større øvelses- og træningssammenhænge som etmiddel til afskrækkelse dels er problematisk i forhold til NATO-Rusland relationerne og kanhave en negativ effekt på muligheden for partnerdeltagelse i disse NRF øvelser.Partnerdeltagelse i disse øvelser er essentiel i forhold til evalueringen og certificeringen afpartner styrker indenfor NRF og OCC.Andre indre legitimitetsproblemer har afgørende indflydelse på, og har lagt begrænsningerfor samarbejdet med IO, i særlig grad EU samt PMF og partneres indflydelse på deoperationer, de deltager i. I forhold til EU er det værd at hæfte sig ved formuleringen påGSL: ”and respect for the autonomy and institutional integrity of both organisations”. Dette41

kan ikke andet end tolkes som en begrænsning i forhold til samarbejdet mellem NATO ogEU.4.2 Delkonklusion: Skal NATO være global eller skal NATO kunne agereglobalt?Samlet set vurderes partnerskaber i almindelighed og NATO’s partnerskabsstrategi somhelhed at bidrage alliancen med et ikke uvæsentligt løft i forhold til legitimitet og dermedbidrage positivt til muligheden for at bevare en førerende rolle i den internationale orden.Derudover ses en række områder konkret at bidrage positivt til strategiformuleringen, forså vidt angår legitimitet at understøtte principper og teser indenfor liberal institutionalismesåledes:Princippet om strategisk tilbageholdenhed: Special relationships; åbning afpartnerskabsværktøjer for alle partnere; overordnede strategiske mål og prioriteredeområder for NATO’s partnerskaber; proces for udviklingen af partnerskabsreformen samtpublic diplomacy vedrørende partnerskaber.Princippet om liberale særtræk: Special relationships; åbning af partnerskabsværktøjerfor alle partnere; overordnede strategiske mål og prioriterede områder for NATO’spartnerskaber; proces for udviklingen af partnerskabsreformen samt public diplomacyvedrørende partnerskaber.Princippet om institutionel indbinding: Special relationships; åbning afpartnerskabsværktøjer for alle partnere; overordnede strategiske mål og prioriteredeområder for NATO’s partnerskaber; proces for udviklingen af partnerskabsreformen samtpublic diplomacy vedrørende partnerskaber.Tese 1, begrænsning af magtkampe: PMF; åbning af partnerskabsværktøjer for allepartnere; NATO’s relevans og partnerskabers relevans.Tese 2, liberale særtræk: PMF; special relationships; åbning af partnerskabsværktøjer foralle partnere; overordnede strategiske mål og prioriterede områder for NATO’spartnerskaber; proces for udviklingen af partnerskabsreformen samt public diplomacyvedrørende partnerskaber.Tese 3, stabil orden: Special relationships; NATO’s relevans og partnerskabers relevans.Tese 4, konfliktreducerende og samarbejdsfremmende institutioner: (delvis PMR);åbning af partnerskabsværktøjer for alle partnere; NATO’s relevans og partnerskabersrelevans.Det kan anbefales, at der ligges pres på de baltiske nationer til officielt at tilslutte sig CFEaftalen.AU og den arabiske liga bør lejlighedsvis inviteres med under møder i MD og ICI kredsen.Det er positivt, at partnerskabspolicyen udstikker overordnet strategisk målsætning ogprioriterede områder, men der er fortsat behov for rammedokument for MD og ICI medhenblik på at fastligge en ”driver” for disse partnerskaber.42

Overordnet set er PMF modtaget positivt og bidrager med fornøden legitimitet i forhold tilde operative partnere. Det er imidlertid uheldigt, at IO og NGO er udelukket fra at opnåstatus som en operativ partner.NATO’s nuværende handlerum, særligt for så vidt angår den indre legitimitet synes ikke atmuliggøre et NATO med en global identitet, hvorimod et NATO, der stiller sig åben overfordiskussioner af global og generel interesse med mulighed for at kunne agere globalt synesfor nuværende at være den bedste løsning.Anvendelse af NRF i større øvelses- og træningssammenhænge som et middel tilafskrækkelse er ud fra et legitimitetsperspektiv problematisk og kan have negativ effekt påbåde NATO-Rusland relationer og mulig partnerdeltagelse i NRF øvelser.43

Kapitel 5: Analyse og vurdering af tidDer anvendes samme fremgangsmåde som i de foregående kapitler. Resultatet er endelkonklusion om, hvilke elementer i partnerskabsstrategien, for så vidt angår tid, derunderstøtter målsætningen om, at bevare en førerende rolle i den internationale orden,herunder hvilke forandringsstrategier det vil være hensigtsmæssigt for NATO at anvende.5.1 Den strategiske planlægningsproces af tid på GSL og SSL5.1.1 Langsigtet og mellemlangt tidsperspektivJævnfør SS, i partnerskabspolicyens indledning, har NATO samarbejdet omkringcooperative security med partnere gennem de sidste 20 år (NATO, PO, 2011, p. 1.1).Resultaterne af dette brede samarbejde anses for at have været værdifulde og vigtige. Detkan således konstateres, at der er tale om forandringer der finder sted over lang tid. Detteafspejler sig også i strategiformuleringen for de forskellige partnerskaber på såvel GSL ogSSL, hvor der indenfor alle relationer arbejdes med langsigtede mål omkring destrategiske mål og prioriterede områder for dialog, konsultation og samarbejde. NATOsynes overordnet at kunne anvende forandringsstrategier med en lang tidshorisontindenfor de prioriterede områder for dialog, konsultation og samarbejde, igennem et miksaf kontekstforandrende strategier som institutionelle læreprocesser ogpræferencedannelse (Jervis, 1999, pp. 98-101), ordensskabelse (Bull, 1995/1977, pp. 51-73) eller adfærdsforandrende strategier i form af institutionel indbinding (Jervis, 1999, pp.97-98). Prioritetsområderne politisk konsultation omkring sikkerhedsudvikling ogsamarbejde indenfor NATO-ledede operationer synes således at gå i godt spænd medinstitutionelle læreprocessor og ordensskabelse med henblik på at finde på nyemellemstatslige praksisser for f.eks. konfliktløsning og fastlæggelse af regler forsameksistens og magtanvendelse. Prioritetsområderne forsvarsreformer,kapacitetsudvikling, uddannelse og træning samt interoperabilitet synes at kunneharmonere med institutionel præferencedannelse og kunne have positive spill-overeffekter indenfor andre områder. Prioritetsområdet ikke-spredning af vil nok indeholdeelementer af kortsigtede sikkerhedsliggørelse (med henblik på at anskueliggøreproblemet) og langsigtede institutionel indbinding i form af våbenkontrol.5.1.2 Kort tidsperspektivDer er dog et antal aktiviteter, der omtales, hvor der ud fra de konkrete tilfælde arbejdesmed en kort tidshorisont, idet en løsning af disse opgaver ses at være en forudsætning forudvikling indenfor bredere områder af partnerskaber. Eksempler herpå er implementer afPMF, PCM og IPCP, udvikling af Joint Analysis of the future framework for missile defencecooperation med Rusland, Genindtræden af Rusland i CFE aftalen, samt udvikling affælles kapacitets relateret terminologi med EU. Det synes væsentligt, at disse fem opgaverer underlagt korte tidshorisonter. En for alle tilfredsstillende implementering af PMF, medalle dens underliggende militære delopgaver (NATO, IMS, 2011a, p. 2) synes således atvære væsentlig i forhold til fortsatte troppebidrag og anden støtte til de igangværende ogkommende NATO operationer. En hurtig implementering af PCM og IPCP er vigtigt af44

hensyn til uden pause at kunne gennemføre uddannelse og træning samt støttepartnernes forsvarsreformer og kapacitetsudvikling. Hele missilforsvarssamarbejdet synesigen at stå i stampe, og man kan ikke komme videre førend den fælles analyse for detfremtidige missilforsvarssamarbejde med Rusland er udviklet. CFE aftalen er amputeret sålænge Rusland ikke ønsker at følge reglerne, der er opsat herfor. Som tidligere nævntunder punkt 4.1.1 er det muligt, at en del af løsningen her ligger i at ligge pres på debaltiske stater til officielt at underskrive traktaten. Endelig er der udviklingen af fælleskapacitets relateret terminologi med EU, der i sig selv ikke er særlig væsentlig, men det eraf afgørende betydning at samarbejdet med EU konstant holdes i gang med henblik påhele tiden at opnå små fremskridt og udbrede samarbejdet.5.2 Delkonklusion: Behov for nye forandringsstrategierSamlet set er de forandringer og resultater, der er opnået gennem cooperative security ogpartnerskaber sket over lang tid; men de er til gengæld også af varig karakter, hvilket sesat tilgodese en ambition omkring fastholdelse af en vestlig liberal verdensorden.Overordnet set synes NATO, i forhold til partnerskaber, bedst tjent med at anvendeforandringsstrategier med en lang tidshorisont, igennem et miks af kontekstforandrendestrategier som institutionelle læreprocesser og præferencedannelse, ordensskabelse elleradfærdsforandrende strategier i form af institutionel indbinding.Der ses dog et behov for, at NATO i forhold til et antal konkrete aktiviteter arbejder med enkort tidshorisont, idet disse opgaver anses for at være forudsætningsskabende forefterfølgende udvikling indenfor cooperative security og partnerskabsområdet. Der eridentificeret fem opgaver af denne type:Implementering af PMF, PCM og IPCP; genindtræden af Rusland i CFE aftalen; udviklingaf fælles analyse for det fremtidige missilforsvarssamarbejde med Rusland; samt udviklingaf fælles kapacitets relateret terminologi med EU.45

Kapitel 6: Analyse og vurdering af positionDer anvendes samme fremgangsmåde som i de foregående kapitler. Resultatet er endelkonklusion om, hvilke eksisterende elementer indenfor position der enten indvirkerpositivt eller negativt på målsætningen om at have en førerende rolle i den internationaleorden.6.1 Den strategiske planlægningsproces af position på GSL og SSLI forhold til nøglevariablen position skelnes mellem NATO’s fundamentale værdiggrundlagog NATO’s interesser og ambitioner.6.1.1 Alliancens værdigrundlagI strategiformuleringen for GSL fremhæves NATO at udgøre et unikt værdifællesskab,hvori man har forpligtet sig til principperne for den individuelles frihed, demokrati,menneskerettigheder og retsstatslige principper. Alliancen er fuldt og fast forpligtiget tilformål og principper af FN chartret og Washington traktaten (NATO, PO, 2010a, p. 2).En række steder, på såvel GSL og SSL, kommer dette liberalistiske værdigrundlag tiludtryk i partnerskabsstrategien. PfP demokratiske værdier, regionalt samarbejde og godenabo relationer opfattes således som afgørende for varig fred og stabilitet (NATO, PR/CP,2010, p. 4). EU opfattes som en unik og essentiel partner, der deler værdigrundlag medNATO (NATO, PO, 2010a, p. 9). UNSCR 1325 vedrørende kvinder, fred og sikkerhed haren særlig status for NATO (NATO, PR/CP, 2010, p. 3).Særlig betydning i forhold til bevarelsen af NATO’s førende rolle i den internationale orden,vurderer jeg at alliancens værdigrundlag spiller i forhold til toolbox-papiret, herunderåbningen af IPAP og PARP programmet for alle partnere. Det er et ret stærktværdimæssigt signal at sende, når alliancen kræver at ikke-PfP partnere skal underkastesig forpligtigelser og principper i henhold til PfP ramme dokumentet. For IPAPvedkommende er der tale om at skulle beskytte og fremme liberalistiske værdier somdemokrati, individuel frihed, menneskerettigheder og retsstatslige principper. For PARPgælder desuden: Gennemsigtighed i forsvarsplanlægning; tilsikre demokratisk kontrol medvæbnede styrker; opretholdelse af kapaciteter og beredskab med henblik på at kunnebidrage til FN operationer; udvikle samarbejde og militære relationer med NATO medhenblik på fælles planlægning, træning og øvelse for at kunne styrke muligheden fordeltagelse i fredsbevarende, humanitære og andre operationer; samt styrkeinteroperabilitet med styrker fra NATO. Dette kan på den ene side være hæmmende for atkunne tiltrække nationer fra relationer, der ikke opfattes som potentielle medlemmer. Påden anden side kan det også betyde, at nationer fra denne relation på sigt bliver mereliberale og demokratiske for at kunne opnå adgang til de nye programmer. Og i dét tilfældevil der således være tale om en styrkelse af den vestlige liberale orden. Fastholdelsen afNATO’s værdigrundlag ses således at kunne understøtte principperne om anvendelse afliberale særtræk og institutionel indbinding samt bidrage til opretholdelsen af teserne 2, 3og 4: Institutionel liberal karakter, stabil orden samt konfliktreducerende ogsamarbejdsfremmende institutioner.46

Meget markant og i følelsesladede vendinger tages afstand til alle former forterrorhandlinger, samtidig med at det tilkendegives, at NATO såvel individuelt og kollektivtvil bekæmpe denne ”plage” i overensstemmelse med international lov og principper fra FNchartret (NATO, PR/CP, 2010, p. 10).6.1.2 Alliancens interesser og ambitionerNATO må arbejde sammen med andre aktører for at kunne bidrage til samtænkning. Detfremhæves, at dette vil kræve, at alle aktører bidrager til en samlet indsats og deler ansvarog samtidig respekterer hinandens mandat og rolle samt beslutnings autonomi (NATO,PR/CP, 2010, p. 3). Dette understøtter brugen af kontekstforandrende strategier i form afinstitutionelle læreprocessor og ordensskabelse.Såfremt konfliktforebyggelse mislykkes, udtrykkes det på GSL, at NATO ser det som sinret og pligt at kunne håndtere yderligere fjendtlighed. (NATO, PO, 2010a, p. 6). Hervedunderstøttes princippet om strategisk tilbageholdenhed samt tese 1 og 2: Begrænsning afmagtkampe og institutionel karakter.NATO opfatter sig selv, som havende en væsentlig rolle i forhold til nedrustning ogvåbenkontrol samt ikke spredning (NATO, PO, 2010a, pp. 7-8). Dette synes primært atunderstøtte princippet for institutionel indbinding samt tese 4: Konfliktreducerende ogsamarbejdsfremmende institutioner.Ifølge GSL og funktionaliseret på SSL, anføres det at partnerskaber bidrager til at fremmeden euro-atlantiske og bredere international sikkerhed og stabilitet, kan skabe rammen forpolitisk dialog og regionalt samarbejde indenfor sikkerhed og forsvar; bidrager til styrkelseaf fælles værdier; og er essentielle for succes i mange af NATO’s operationer ogmissioner. Partnerskaber gør det muligt for NATO at dele ekspertise; støtte bredereformer, fremme gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet indenfor forsvarssektoren;træne og assistere NATO’s partnere i at udvikle deres egne kapaciteter; og forberedeinteresserede nationer til medlemskab af NATO. Partnerskaber er også vigtige i forhold tilat adresserer nyopståede, og vedholdende, transnationale udfordringer så somvåbenspredning, terrorisme, samt maritim-, cyber- og energisikkerhed (NATO, PR/CP,2010, p. 7).NATO’s GS mål for et helt og frit Europa, med fælles værdigrundlag ses opbygget gennemintegration af alle de europæiske lande, der måtte ønske det. NATO medlemskab er muligtfor alle europæiske demokratier, der deler alliancens værdigrundlag og er rede til atpåtage sig de forpligtigelser og ansvar, som medlemskab indebære, samt hvis inklusionkan bidrage tilfælles sikkerhed og stabilitet (NATO, PO, 2010a, p. 8), herunder ansesEAPC og PfP er centrale for visionen omkring et helt, frit og fredeligt Europa. Manunderstreger de forpligtigelser NATO har påtaget sig i forhold til at udvikle EAPC/PfP somden essentielle ramme for substantiel politisk dialog og praktisk samarbejde (NATO,PR/CP, 2010, p. 7). Igen understreges de forpligtigelser NATO har påtaget sig i at støtteterritorial integritet, uafhængighed og suverænitet for Armenien, Aserbajdsjan, Georgiensamt Moldova (NATO, PR/CP, 2010, p. 9). Betydningen af fælles værdigrundlag betonesikke i forhold til MD, ICI og PaG. Der synes her i højere grad at være tale om etinteressefællesskab (NATO, PR/CP, 2010, p. 7). Fælles for strategiformuleringen af de tre47

institutionaliserede partnerskabs fora på SSL er, at de hver for sig har et regionalt fokus,og forholder sig til de aktører, der indgår i regionen. PfP ses ikke i udtalt grad atunderstøtte til ambitionerne om at agere på globalt niveau, men i højere grad at tilsikre enhøj grad af regionalt sikkerhed samt som et forum, der dels kan fremstå som eteksemplarisk eksempel for cooperative security og fordelene ved det liberaleværdigrundlag, samt kan bidrage med værktøjer og mekanismer indenfor cooperativesecurity, som kan genanvendes indenfor andre partnerskaber. MD og ICI deler ikkeumiddelbart værdifællesskab med NATO, så samarbejdet ses primært sominteressebaseret. MD, ICI har derimod en yderst interessant geostrategisk placering ogunderstøtter dermed ambitionen om at være en tungvejende sikkerhedsorganisation påglobalt niveau.NATO opfatter sig på GSL som havende særdeles gode relationer til henholdsvisGeorgien og Ukraine. Man accepterer til fulde de to nationers forskellige ønsker i forhold tilambitioner for så vidt angår medlemskab (NATO, PR/CP, 2010, p. 5). I henhold til GSopfatter NATO sig ikke som en trussel til Rusland. Man ønsker modsat, at have et sandtstrategisk partnerskab. Man forventer i øvrigt at Rusland vil agere på samme vis (NATO,PO, 2010a, p. 10). Ligeledes opfatter NATO, Rusland til at respekterer Georgisk integritetog frafalde anerkendelsen af Sydossetien og Abkhasien som selvstændige stater. For SSLsynes dette at anspore til, at der i forhold til Georgien og Ukraine lægges vægt på bådeadfærdsforandrende strategier i form af institutionel indbinding samt kontekstforandrendestrategier som institutionelle læreprocessor og præferencedannelse. I forhold til Ruslandses foruden disse forandringsstrategier også ordensskabelse, at blive taget i anvendelse,med henblik på at skabe regler magtanvendelse, anerkendelse og indgåelse af aftaler, dertilgodeser den vestlige liberale orden.På GSL formuleres en ambition om at være førerende i at kunne vurderersikkerhedspåvirkningen af nye teknologier og tilsikre, at den militære planlægning tagerhøjde for disse potentielle trusler (NATO, PO, 2010a, p. 5). Hermed positionerer NATO sigfornuftigt i forhold til at kunne engagere sig med samtlige fem relationsforhold, baseret påinteressefællesskab.6.2 Delkonklusioner: Skal alliancen gå på kompromis med sitværdiggrundlag med henblik på at kunne favne flere partnere?Samlet set synes strategiformuleringen for NATO’s partnerskaber for så vidt angår denposition, der tegnes af NATO at tilføre styrke til at kunne opretholde en vestlig liberalorden. Det vurderes som essentielt, at NATO fastholder sit liberale værdigrundlag og ikkegår på kompromis hermed i en forestilling om, at en tilsidesættelse af værdiggrundlaget ivisse tilfælde kan være fremmende for at tiltrække flere partnere. Det synes således bedreat acceptere, at der er visse partnere med hvem man kun kan opnå et interessefællesskabmed, mens der er andre, dybere partnerskaber med hvem man del både værdifællesskabog interesser.Samlet set ses strategiformuleringen, for så vidt angår position, herunder NATO’sværdigrundlag og interesser at understøtte principper og teser indenfor liberalinstitutionalisme således:48

Princippet om strategisk tilbageholdenhed: Ret og pligt til intervention.Princippet om liberale særtræk: Fastholde liberalt værdigrundlagPrincippet om institutionel indbinding: Aktiv rolle i forhold til nedrustning ogvåbenkontrol samt ikke spredning.Tese 1, begrænsning af magtkampe: Ret og pligt til intervention.Tese 2, liberale særtræk: Fastholde liberalt værdigrundlag; ret og pligt til intervention.Tese 3, stabil orden: Fastholdelse af liberalt værdigrundlag; aktiv rolle i forhold tilnedrustning og våbenkontrol samt ikke spredning.Tese 4, konfliktreducerende og samarbejdsfremmende institutioner: Aktiv rolle iforhold til nedrustning og våbenkontrol samt ikke spredning.49

Kapitel 7: Analyse og vurdering af implementeringsstrukturerDer anvendes samme fremgangsmåde som i de foregående kapitler. Resultatet er endelkonklusion om, hvilke eksisterende implementeringsstrukturer der med fordel kanstyrkes samt hvilke nye der bør etableres.7.1 Den strategiske planlægningsproces af implementeringsstrukturerpå GSL og SSLPå GSL formuleres en ambition om at der i forhold til NATO’s partnere skal etableresimplementeringsstrukturer der muliggør et større politisk engagement mellem partnere ogalliancen samt en særskilt implementeringsstruktur, der skal tilsikre partnere en substantielrolle i at forme de NATO ledede operationer, de deltager i (NATO, PO, 2010a, pp. 1, 9).Foruden disse nyetablerede implementeringsstrukturer vil man fortsat benytte sig af de iforvejen indstiftede egne strukturer, såsom EAPC/PfP, MD, ICI, NRC, NGC, NUC mfl.Derudover vil man benytte sig af de eksterne kanaler, som er til rådighed, primært FNsystemet.7.1.1 Nye implementeringsstrukturerPå GS formuleres det, at samtænkning søges implementeret dels gennem den nye civilekrisehåndterings kapacitet (ESCD), samtidig med at man søger at integrere civil-militærplanlægning igennem hele krisespektret (NATO, PO, 2010a, p. 7). Dette ses på sigt atkunne understøtte anvendelsen af institutionel indbinding. Indledningsvis vil der dog ihøjere grad skulle gennemføres forandringsstrategier under anvendelse af institutionellæreproces og præferencedannelse. Der ses en god mulighed for, atimplementeringsstrukturen vil kunne bidrage til tese 3 og 4: Stabil orden samtkonfliktreducerende og samarbejdsfremmende institutioner.I forhold til forbindelsesvirksomhed oprettes et nyt forbindelsesofficerskontor i Tbilisi tilstøtte for det militære samarbejde mellem NATO og Georgien, Forbindelseskontoret i FNer nyligt blevet forstærket med en civil del, mens forbindelseskontorerne og elementernetil/og i mellem Rusland, Ukraine og EU fortsætter uændret (NATO, PR/CP, 2010, pp. 4, 6).Disse implementeringsstrukturer ses dels at understøtte princippet om særlige liberaletræk samt tese 2 og 4: Institutionel liberal karakter samt konfliktreducerende ogsamarbejdsfremmende institutioner.Åbningen af alle PfP partnerskabsværktøjer og mekanismer til alle partnerskaber som dener skitseret i toolbox-papiret (NATO, PO, 2011a) vil for MD, ICI og PaG samarbejdet giveen række nye implementeringsstrukturer og kanaler på SSL mellem de ved IS, IMS ogMCD ansvarlige for de forskellige partnerskabsprogrammer og mekanismer. Afhængig afhvor stor tilslutningen til de enkelte programmer vil være, kan nye prioriteringer,omfordeling af manpower måske blive nødvendigt. Særlig fokus bør i den forbindelseholdes på programmer som OCC og PARP, der er særlig afgørende for samarbejde iNATO-ledede operationer, kapacitetsudvikling og interoperabilitet, men samtidig også50

essourcemæssigt tunge. Der bør i høj grad søges at få inddraget flest mulige MD, ICI,PaG i PSE-programmet. Dette vil dels give ekstra arbejdskraft til arbejdende NATO HQsog stabe samt øge integrationen af de pågældende partnere. Et perspektiv til fremtiden, pånoget længere sigt, kunne være dels at oprette et antal stillinger for udvalgte NGOindenfor PSE og det tilsvarende civile program ved IS, ligesom at det kunne overvejes attilbyde både IO og NGO deltagelse i OCC programmet 46 eller kapacitetsudviklendeprogrammer i øvrigt. Disse implementeringsstrukturer, understøttet af de yderligere forslagtil forbedring vil kunne understøtte principperne liberale særtræk og institutionel indbindingsamt understøtte teserne 2, 3 og 4: Institutionel karakter, stabil orden samtkonfliktreducerende og samarbejdsfremmende institutioner.Den nye PMF for partneres involvering i NATO-ledede operationer, etableret på SSL,tilsikrer at operative partnere integreres i alle faser af krisestyrringsprocessen og opnår enformel formende rolle i beslutningsprocessen (NATO, PO, 2011b). Som anført i kapitlet 4vedrørende legitimitet opfattes det dog som uhensigtsmæssigt, at ikke IO og NGO kaninddrages i krisestyrringsprocessen i og med, at disse ikke kan inkluderes somoperationelle partnere.Både på GSL og SSL fremhæves udvidede konsultationer i fleksible formater som en nyimplementeringsstruktur for partnerskabssamarbejde, der skal udnyttes i højere grad.Herved forstås formater af 28+n på tværs af og udenfor de eksisterende rammer (EAPC,MD, ICI, NRC, NUC og NGC). Dette vurderes at øge betingelserne for opretholdelsen afden liberale vestlige orden og i øvrigt bidrage til alle fire teser af liberal institutionalisme.Men det kræver det bliver anvendt mere aktivt, oftere og mere kreativt end hvad det harværet tilfældet ind til nu. Eksempelvis kunne interesserede PfP nationer inddrages idrøftelser og udvikling af fælles kapaciteter (smart defence), der kunne herunderinkluderes repræsentanter fra EU. Et andet forslag kunne være afholdelse af fællesspecial relationships: NRC-NUC-NGC. Her ville være mulighed for at kunne tale mere fritog mindre formelt end i det store EAPC.7.1.2 I forvejen etablerede implementeringssystemerIfølge formuleringen på GSL vil NATO fortsætte våbenkontrol, nedrustning og ikkespredninggennem de nuværende kanaler. Det vil sige CFE-aftalen, den eksterne FNtraktat om ikke-spredning af kernevåben, gennem OSCE nedrustnings- og våbenkontrolregimer(NATO, PO, 2010a, pp. 7-8). Indenfor NRC, blev en specifik underarbejdsgruppe,NRC Armscontrol, Disarmament & Non-proliferation Group (NRC(ADN)) nedsat ibegyndelsen af 2010 (NRC, PREP, 2010, pp. 1.2-1.3).NATO udvidelsen fortsættes jf. såvel GS og SS (NATO, PR/CP, 2010, pp. 4-6) underanvendelse af Membership Action Plan (MAP).Som beskrevet under både GS og SS (NATO, PO, 2010a, p. 10) vil de etableredeimplementeringsstrukturers EAPC/PfP, MD, ICI, NGC og NUC herunder bevarelsen afderes særtræk blive bevaret med henblik på at udvide og udvikle samarbejdet indenfor46 Dette ville naturligvis også kræve ændringer og tilføjelse af civile kapaciteter i OCC pool of forces.51

disse partnerskaber. Dette tilgodeser, at der med jævne mellemrum kan gennemføreskonsultationer omkring de mere regionale sikkerhedsproblemer.I forhold til Rusland samarbejdet, vil dette fortsat baserer sig på de implementeringsstrukturerder er etableret indenfor NRC (NRC, 2010). I modsætning til samarbejdetindenfor NUC og NGC, hvor der i udpræget grad trækkes på aktiviteter, værktøjer ogmekanismer fra det normale PfP samarbejde, har NRC sin helt unikke implementeringsstruktur.Dette kan være en fordel i forbindelse med politisk vanskelige områder, sommissilforsvar og unikke aktiviteter mellem NATO og Rusland. Det er derimod megetressourcekrævende for NATO. Foruden, at kunne reducere ressourceforbruget ville enmere udstrakt brug af de almindelige partnerskabs- værtøjer og mekanismer dels tilsikreen bedre russisk integrering i EAPC/PfP samt tilføre dette forum fornyet dynamik gennemen mere aktiv russisk deltagelse. Det kunne derfor overvejes, at ligge højere vægt påinstitutionel indbinding i strategien overfor Rusland, fremfor den for nuværendeforandringsstrategi, der synes dommineret af institutionelle læreprocesser ogpræferencedannelse.7.1.3 Eksterne kanalerHer fremhæves på GSL anvendelse af og samarbejde med OSCE, FN og EU i forhold tilkonfliktløsning generelt og specifikt i forhold til efterfølgelsen af fredelige løsninger i deregionale konflikter i Sydkaukasus, Georgien og Moldavien.7.2 Delkonklusioner: Nye og gamle implementeringsstrukturerKombinationen af de nye implementeringsstrukturer og bevarelsen af i forvejen etableredeimplementeringsstrukturer vurderes samlet set, at give partnerskaber en større mulighedfor at kunne bidrage til en målsætning om at bevare en førerende rolle i den internationaleorden. Særligt vurderes de kanaler, der vil blive skabt på SSL i forbindelse med åbningenaf partnerskabsværktøjerne at kunne bringe yderligere effektivitet og nyskabelse til deenkelte værktøjer. Der bør herunder også ses på muligheden for at tilføre værktøjerne enstørre grad af samtænkning.Ligeledes vil de nye fleksible formater, gennem kreativ og nytænkende anvendelse samten tilgang til NRC, hvor Rusland forsøges bundet mere ind i EAPC/PfP mekanismerne,kunne bringe fornyet dynamik til partnerskaber og cooperativ security indenfor NATO.Samlet set ses strategiformuleringen, for så vidt angår implementeringsstrukturer atunderstøtte principper og teser indenfor liberal institutionalisme således:Princippet om strategisk tilbageholdenhed: Ikke relevant i forhold tilimplementeringsstrukturer.Princippet om liberale særtræk: Åbningen af alle partnerskabsværktøjer;ForbindelseselementerPrincippet om institutionel indbinding: Åbningen af alle partnerskabsværktøjer; ESCDog integrering af civil-militær planlægning igennem hele krisespektretTese 1, begrænsning af magtkampe: Fleksible formater.52

Tese 2, liberale særtræk: Fleksible formater; Åbningen af alle partnerskabsværktøjer;ForbindelseselementerTese 3, stabil orden: Fleksible formater; Åbningen af alle partnerskabsværktøjer; ESCDog integrering af civil-militær planlægning igennem hele krisespektret.Tese 4, konfliktreducerende og samarbejdsfremmende institutioner: Fleksibleformater; Åbningen af alle partnerskabsværktøjer; forbindelseselementer; ESCD ogintegrering af civil-militær planlægning igennem hele krisespektret53

Kapitel 8: KonklusionFormålet med kapitlet er at forholde projektets analyse med problemformuleringen somangivet i kapitel 1. Problemformuleringen lyder såledesHvordan bidrager strategiformuleringen for NATO’s partnerskaber til at bevareNATO alliancens førende rolle i den internationale orden?Analysen af de fem strategiske nøglevariabler på grand strategy og security strategyniveauet i et liberalt institutionalistisk perspektiv leder frem til følgende svar:Strategiformuleringen for NATO’s partnerskaber vurderes generelt at bidrage dels med atskabe øget handlerum for NATO samt bibringe alliancen fleksibilitet i forhold til anvendelseaf forandringsstrategier til dels at præge andre aktører eller præge den kontekst, derskaber den internationale orden.Dette sker ved at den udviklede partnerskabsstrategi tilsikrer følgende:NATO’s evne til at afbøde konsekvenserne af anarki, magtbalancering oghegemonisk dominans sikres primært gennem:• Et nyt revideret politisk militært rammedokument for partnerdeltagelse i NATOledede operationer (PMF), hvori partnere, der bidrager til NATO’s operationer delsintegreres i krisestyringsprocessens alle seks faser og tilbydes en rolle, hvoripartnernationen er med til at forme beslutningsprocessen. Dette forventes at tilsikreNATO de nødvendige antal styrker til operationer samt fornøden regionalopbakning.• Åbning af alle PfP partnerskabsværktøjer og mekanismer for alle partnere. Herveder der skabt mulighed for, at NATO i højere grad kan yde indflydelse på hvordanpartnere rundt omkring i verden gennemfører forsvarsplanlægning, hvilkekapaciteter der opbygges samt at disse kapaciteter deltager i uddannelses,trænings og øvelsesvirksomhed sammen med NATO enheder med henblik på atkunne gennemføre fælles operationer med NATO eller i samarbejde med NATO atimødegå nye trusler.• Konsultation og dialog i fleksible formater, der enten kan være regionalt,interessemæssigt eller værdimæssigt baseret, muliggør at konflikter enten tages iopløbet eller at den stærkest mulige indsats til håndtering af konflikt eller trusselgenereres.Der skabes en bemærkelsesværdig institutionelle liberale karakter, hvor NATO harformået at skabe demokratiske samfund og stærke institutioner, der har varige ogbegrænsende effekter på staternes adfærd. Dette gøres ved• At NATO i forbindelse med støtte til forsvarsreformer og kapacitetsudvikling tilsikrersig at dette gøres under hensynstagen til liberalistiske og demokratiske værdier..• At NATO lader partnere etablere repræsentationer ved NATO HQ, får mulighed forat lade officerer virke ved NATO HQs og stabe, samt at NATO selv etablerer54

forbindelsesvirksomhed i partnernationer eller ved relevante internationaleorganisationer.• At NATO har opstillet klare målsætninger for hvad NATO ønsker med detspartnerskaber samt hvilke områder for konsultation, dialog og samarbejde som vilblive prioriteret.Den vestlige orden er blevet mere stabil med tiden, fordi dens regler og institutionerhar slået rødder og er blevet indlejret i den bredere politiske og samfundsmæssigestruktur, hvilket har gjort det svært for alternative institutioner og principper at slåigennem. Dette er opnået som følge af• NATO har engageret sig med en række andre internationale organisationer ogøvrige relevante aktører med henblik på at yde den bedst mulige samledeinternationale indsats til et konfliktområde. Desuden har NATO etableret et moderatcivilt element, der skal fungerer som koordinations og samordningselement af deforskellige elementer, der ses indgå i samtænkning.• Udviklingen af special relationships, herunder i særlig grad Rusland, hvor dersamarbejdes om at udvikle fælles regler for magtanvendelse, samarbejde i forholdtil etablering af er missilforsvar samt betjening heraf.NATO har skabt en række institutioner, der har reduceret risikoen for konflikt,fremmet samarbejde og skabt en vestlig orden, der ikke har udsigt til at bliveudkonkurreret. Disse institutioner udgøres bl.a. af• Gennem samarbejdet i NATO-EU Capability Group at gennemføre ensammenhængende, transparent og gensidig forstærket udvikling af nødvendigekapaciteter fælles for begge organisationer.• Overordnet set synes NATO, i forhold til partnerskaber, bedst tjent med at anvendeforandringsstrategier med en lang tidshorisont, igennem et miks afkontekstforandrende strategier som institutionelle læreprocesser ogpræferencedannelse, ordensskabelse eller adfærdsforandrende strategier i form afinstitutionel indbinding.Med henblik på at styrke NATO’s evne til at bevare en førerende rolle på deninternationale orden, har analysen peget på følgende forhold, der bør forbedres:• Der bør foretages en klar afgrænsning mellem, hvad der er partnerrelateredeopgaver og hvad der er samtænkningsopgaver. Det vurderes for uhensigtsmæssigt,at samtænkning ikke har fået sit eget Area of Cooperation (AOC) i relation tilPartnership Cooperation Menu (PCM).• Det anbefales, at der ligges pres på de baltiske nationer til officielt at tilslutte sigCFE aftalen med henblik på at få Rusland til at genindtræde i CFE aftalen.• AU og den arabiske liga bør lejlighedsvis inviteres med under møder i MD og ICIkredsen. Det er positivt, at partnerskabspolicyen udstikker overordnet strategiskmålsætning og prioriterede områder, men der er fortsat behov for rammedokumentfor MD og ICI med henblik på at fastligge en ”driver” for disse partnerskaber.55

• Det skal søges opnået, at definitionen for operative partnere, potentielt også skalkunne omfatte IO og NGO.• Anvendelse af NRF i større øvelses- og træningssammenhænge som et middel tilafskrækkelse er ud fra et legitimitetsperspektiv problematisk og kan have negativeffekt på både NATO-Rusland relationer og mulig partnerdeltagelse i NRF øvelser.• Der bør ses på muligheden for at tilføre partnerskabsværktøjerne en større grad afsamtænkning.56

BibliografiArntoft, R. e. a., 2007. Håndværk & Horisonter – tradition og nytænkning i kvalitativmetode. Odense: Syddansk Universitetsforlag.Atature, S., 2011. An Evaluation of the NATO's New Strategic Concept in the framework ofConstructivist Approach. Istanbul: Yeditepe University.Bull, H., 1995/1977. The Anarchical Society: A Study of Order in World Politics. New York:Columbia University Press.Buzan, B., 1992. National Security and the State. I: People, States & Fear: An Agenda forInternational Security Studies in the Post-Cold War Era. 2nd Edition red. London:Harvester Wheatsheaf.Cantalapiedra, D. G. & Gonzalez, J. G., 2010. The Changing Nature of NATO: Towards aRegional Security Organization?. UNISCI Discussion Papers, Issue 22, pp. 130-141.Damgaard, T., 2010. NATO: Den ujævne vej mod et nyt strategisk koncept. Ræson, 16November.Devitt, D. B. & Archarya, A., 1996. Cooperative Security and Developmental Assistance:the Relationship between Security and Development with Reference to Eastern Asia. ,Join. Toronto: Toronto University and York University.Doyle, M. W., 1999. A Liberal View: Preserving and Expanding The Liberal Pacific Union.I: T. Paul & J. A. Hall, red. International Order and the Future of World Politics. Cambridge:Cambridge University Press, pp. 41-62.Durkalec, J., 2010. New Strategic Concept and NATO’s “visible assurances” towardsCentral and Eastern Europe. Warsaw: The Polish Institute of International Affairs.Evans, G., 1994. Cooperative security and intrastate conflict. Foreign Policy.Fabiani-Latini, S., 2011. Impetus: Bulletin of the EU Military Staff, Autumn/Winter2011(12), pp. 8-9.FAK, 2011. Vejledning i udarbejdelse af speciale. København: Forsvarsakademiet.Flockhart, T. & Kristensen, K. S., 2008. NATO and Global Partnerships - To be Global orto act Globally, København: DIIS.GAO, 2010. NATO Partnership for Peace. Washington DC: United States GovernmentAccountability Office.Ikenberry, G. J., 1999. Liberal hegemony and the future of American postwar order. I: T.Paul & J. A. Hall, red. International Order and the Future of World Politics. Cambridge:Cambridge University Press, pp. 123-145.Ikenberry, G. J., 2001. After Victory: Institutions, Strategic Restraint, and the rebuilding oforder rafter major wars. Princeton, New Jersey: Princeton University Press.57

Ikenberry, G. J., 2002. Democracy, Institutions, and American Restraint. I: G. J. Ikenberry,red. American Unrivalled: The Future of the Balance of Power. Ithaca: Cornell UniversityPress, pp. 213-238.Ikenberry, G. J., 2011. The Future of the Liberal World Order,. Foreign Affairs, May/Jun,pp. 56-68.Jackson & Sørensen, 2007. International Political Economy: Classical Theories. I: R. &. S.G. Jackson, red. Introduction to International Relations - Theories and Approaches. 3rdEdition red. Oxford: Oxford University Press, pp. 178-186.Jervis, R., 1999. Realism, Neoliberalism and Cooperation. I: T. Farrell, red. SecurityStudies, Volume 1 - Theoreticai Debates. London: Routledge, 2010, pp. 90-102.Kennedy, R., 1997. Current Security Arrangements and Models for the Future: AnAmerican View. I: R. NATO Defense College, red. Co-operative Security Arrangements inEurope. Frankfurt: Europäischer Verlag der Wissenschaften.Khong, Y. & Nesadurai, H., 2007. Hanging Together, institutional design and cooperationin Southeast Asia: AFTA and the ARF. I: A. J. A. Acharya, red. Crafting Cooperation,Regional International Institutions in Comparative Perspective. Cambridge: CambridgeUniversity Press.Kille, K. J. & Hendrickson, R. C., 2011. NATO and the United Nations: Debates andTrends in Institutional Coordination. Journal of International Organizations Studies, 2(1),pp. 28-49.Krüger-Klausen, V. & Odgaard, L., 2011. Preparing for the Imperfect World: A proposal forHow to Carry Out Strategic Planning. København: Forsvarsakademiet.Lachowski, Z., 2002. The Adapted CFE Treaty and the Admission of the Baltic States toNATO. Stockholm: Stockholm International Peace Research Institute.Layne, C., 1997. From Preponderence to Offshore Balancing,. I: R. J. A. &. K. N. Waltz,red. The Use of Force: Military Power and International Politics. Lanham: Rowman &Littlefield Publishers (2009), pp. 311-326.Masala, C. & Saariluoma, K., 2006. Renewing NATO's Partnerships: Towards a Coherentand Efficient Framework, Rome: NDC.Møller, B., 2002. NATO’s fremtid efter Kosovo og WTC. I: T. Frøling, red. Sikkerhedensaktører. København: Atlantsammenslutningen.Møller, P. S., 2009. NATO ved 60: Fra forsvarsalliance til sikkerhedsfællesskab. I: T.Frøling, red. Fra kold krig til krisestyring - historien om NATO's fremtid. København:Atlantsammenslutningen.Myrli, S., 2008. Contributions of Non-NATO Members to NATO Operations,http://www.nato-pa.int/default.asp?SHORTCUT=1475: NATO Parliamentary Assemply.58

NAC/NACC, 1994. NATO homepage. [Online]Available at: http://www.nato.int/docu/comm/49-95/c940110b.htm[Senest hentet eller vist den 19 March 2012].NATO, Bi-SC, 2008. Response to Further Guidance on Proposed Changes to StrategicCommand and Partnership Coordination Cell Support to Military Cooperation withPartners. Mons / Northfolk: s.n.NATO, C-M, 2008. Proposal on a Way Ahead on Comprehensive Approach. Brussels:NATO HQ.NATO, C-M, 2011. Political Guidance. Brussels: NATO HQ.NATO, DSG, 2008. UN-NATO Declaration. Brussels: NATO HQ.NATO, IMS, 2010a. Partnership Lexicon. Brussels: NATO HQ.NATO, IMS, 2010. NATO Committee Structure Review - MC Advice. Brussels: NATO HQ.NATO, IMS, 2011a. Military Post-Lisbon / Post-Berlin Partnership Action Plan. Brussels:NATO HQ.NATO, IMS, 2011b. Cooperative Security as NATO’s Core Task. [Online]Available at: http://www.nato.int/cps/en/SID-43FAF7D9-8A175666/natolive/topics_77718.htm[Senest hentet eller vist den 1 December 2011].NATO, IMS, 2011c. NRC-MR Framework for NATO-Russia Military-to-MilitaryCooperation. Brussels: NATO HQ.NATO, IMS, 2011d. Military Cooperation Contribution to the 2012 PCM. Brussels: NATOHQ.NATO, IMS, 2011. Implementation of a Knowledge Development Capability. Brussels:NATO HQ.NATO, JALLC, 2008. Managing Partnerships: The Euro-Atlantic Partnership Work Plan,Lisbon: JALLC.NATO, MC, 2007. MC 0554/1, The Development and the Implementation of the WholePotential of the Operational Capabilities Concept within a more Operational Partnership.s.l.:s.n.NATO, MC, 2008. Revised Strategic Commands' Arrangement for the support to MilitaryCooperation with Partners. Brussels: IMS.NATO, MC, 2010. MC 591, Military Committee Guidance on Implementation of NATO'sPartnership Workplans and Programmes. NATO HQ, Brussels: IMS.NATO, NAC, 1991. NATO, The Alliance’s Strategic Concept. Brussels: NATO HQ.NATO, NACC, 1994. Partnership for Peace: Framework Document. Brussels: NATO HQ.NATO, NSA, 2010. Allied Joint Publication 01(D) (AJP-01(D)) dated December 2010.Brussels: NSA.59

NATO, PO, 2010a. Strategic Concept for the Defence and Security of the Members of theNorth Atlantic Treaty Organisation. Brussels: NATO HQ.NATO, PO, 2010b. Proposed Recommondation from the Deputies PermanentRepresentatives' Group on Committee Review. Brussels: NATO HQ.NATO, PO, 2011. Policy for a more efficient and flexible partnership. Brussels: NATO HQ.NATO, PO, 2011a. Improving the management of our partnerships – menu of cooperationand individual programmes. Brussels: NATO HQ.NATO, PO, 2011b. Political Military Framework for partner involvement in NATO-ledoperations. Brussels: NATO HQ.NATO, PO, 2011c. Implementating Guidance for the Partnership Cooperation Menu(PCM). s.l.:s.n.NATO, PO, 2011d. Updated List of Tasks for the Implementation of the ComprehensiveApproach Action Plan and the Lisbon Summit decisions on the Comprehensive Approach.Brussels: NATO HQ.NATO, PO, 2011e. Annual Status Report on the PfP Training and Education Centres(PTC). Brussels: NATO HQ.NATO, PO, 2011f. NATO Crisis Management Process Summary. Brussels: NATO HQ.NATO, PPC, 2010. Political advice on MC Guidance 0591 Summary by the actingchairman. s.l.:IS/PASP.NATO, PPC, 2012. Individual Partnership and Cooperation Programmee between Swedenand NATO 2012-2013. Brussels: NATO HQ.NATO, PR/CP, 2010. Lisbon Summit Declaration. Brussels: NATO HQ.NATO, SG, 2010a. NATO’s new Strategic Concept: Report of the Group of Experts, 2010..Brussels: NATO HQ.NATO, SG, 2010b. Partnership Policy – Tasking from the Lisbon Summit. Brussels: NATOHQ.NATO, SHAPE, 2009a. Revision of the Operational Capabilities Concept (OCC)Evaluation and Feedback (E&F) Programme. Mons: ACO.NATO, SHAPE, 2009b. Military Training and Exercise Programme( MTEP)2010-2015.Mons: ACO.NATO, SHAPE, 2009. Further Development of the Concept for the NATO ResponseForces. Mons: ACO.NATO, SHAPE, 2010. Allied Command Operations Comprehensive Operations PlanningDirective. Mons: NSA.NATO, 1949. The North Atlantic Treaty. Washington: NATO.NRC, MD, 2011. Draft Outline of the Joint Analysis of the Future Frameworl for MissileDefence Cooperation. Brussels: NATO HQ.60

NRC, PREP, 2010. Report on the Status of Work Undertaken in the NRC Subbodies onthe Joint Review. Brussels: NATO HQ.NRC, 2010. NATO-Russia Joint Review of the 21st Century Common Security Challenges.Brussels: NATO HQ.NRC, 2011. Chairman's Report on Status of Work towards NATO-Russia Missile DefenceCooperation. Brussels: NATO HQ.OSCE, 2012. Secretariat - External Co-operation, NATO. [Online]Available at: http://www.osce.org/ec/43242[Senest hentet eller vist den 30 Marts 2012].Patel, A., 2011. Taking forward NATO-Russia Missile Defence Cooperation. [Online]Available at: http://www.rusi.org/analysis/commentary/ref:C4D886D88718D2/[Senest hentet eller vist den 7 April 2012].Pertusot, V., 2011. NATO Partnerships: Shaking Hands or Shaking the System?. Paris:Institut Francais des relations Internationales (Ifri).Pertusot, V., 2011. NATO Partnerships: Shaking Hands or Shaking the System?, Paris:Institut francais des relations internationales (Ifri).Riis, 2005. Samfundsvidenskab i praksis. s.l.:s.n.Ringmose, J. & Rynning, S., 2011. NATO's New Strategic Concept: A ComprehensiveAssessment, København: DIIS.Rozoff, R., 2010. Israel: Global NATO’s 29th Member fra Voltairenet.org. [Online]Available at: http://www.voltairenet.org/Israel-Global-NATO-s-29th-Member[Senest hentet eller vist den 30 Marts 2012].Sedivy, J., 1997. Collective Security: Past Dreams or Present Reality?. I: R. NATODefense College, red. Co-operative Security Arrangements in Europe. s.l.:Peter LangEuropäischer Verlag der Wissenschaften.US JFC, 2008. Military Contribution to Cooperative Security v1.0. Suffolk: U.S. JointForces Command.Wendt, A., 1992. Anarchy is what the state make of it: The Social Construction of PowerPolitics. International Organization, 46(2), pp. 391-407.Wittmann, K., 2009. Towards a New Strategic Concept for NATO, Rome: NATO DefenseCollege (NDC).Yarger, H. R., 2008. Strategy and the National Security Professional: Strategic Thinkingand Strategy Formulation in the 21st Century. Westport, Connecticut: Praeger SecurityInternational.Yarger, H. R., 2010. Towards a Theory of Strategy: Art Lykke an the U.S. Army WarCollege Strategy Model. I: J. J. Boone Bartholomees, red. The U.S. Army War CollegeGuide to National Security Issues. Volume I: Theory of War and Strategy. 4th Edition.Carlisle: U.S. Army War College.61