Strategiformulering for NATO's partnerskaber - Forsvarsakademiet

forhold til relationer med andre IO omtales dog i partnerskabspolicyen: NATO skal spilleen komplementerende og gensidig støttende rolle i understøttelsen af international fred ogsikkerhed; aktivt engagement før, under og efter kriser for at tilskynde fællesanalysevirksomhed, planlægnings og gennemførelse af aktiviteter i felten med henblik påat maksimere sammenhæng og effektivitet indenfor den overordnede internationaleindsats; samt øget støtte til træning og regional kapacitetsopbygning.Med FN fremhæves udvidet forbindelsesvirke mellem de to hovedkvarterer, oftere politiskkonsultation; og udvidet praktisk samarbejde indenfor krisestyrring, hvor beggeorganisationer er engageret.For EU’s vedkommende udtrykkes en ambition om at udbrede politiske konsultationer til atinkluderer alle emner af fælles interesse med henblik på at deler vurderinger ogperspektiver; udvide operationssamarbejdet gennem hele krise- og konfliktspektret, frakoordineret planlægning til fælles støtte indenfor området; samt mere helhjertetsamarbejde indenfor kapacitetsudvikling.I forhold til OSCE ønskes både det politiske og operative samarbejde videreudviklet,særligt fremhæves konfliktforebyggelse og resolutioner, post-konflikt rehabilitering samtimødegåelse af nye sikkerhedstrusler. NATO argumenterer for, at alliancen generelt søgerat tilsikre sikkerhed, igennem lavest muligt omfang af militære styrker, således opfattesvåbenkontrol, nedrustning og ikke-spredningsaftaler som effektive midler ogforandringsstartegier for uformindsket sikkerhed for alle allierede (NATO, PO, 2010a, p. 7).På sigt ses det fra NATO’s side uholdbart, at Rusland ikke lever op til Traktaten omKonventionelle Væbnede Styrker i Europa (Conventional Armed Forces in Europe (CFE))(NATO, PR/CP, 2010, p. 9). Dette afsavn i legitimitet i forhold til Rusland og den russiskemangel på overlevelse af CFE forpligtigelserne i forhold til Rusland-Georgien konflikten ogmangel på ensartethed mellem kortrækkende nukleare våbenarsenaler er problematisk iforhold til de øvrige ambitioner NATO har for så vidt angår special relationships medRusland. Med rette kan Rusland pege på, at ej heller de baltiske stater har ratificeret CFEtraktaten 44 . Der synes derfor at foreligge alliancen en væsentlig opgave indenfor den indrelegitimitet, i at få de baltiske nationer til, officielt at tilslutte sig CFE aftalen (Lachowski,2002, pp. 16-23). Såfremt opgaverne indenfor denne del af partnerskabsstrategien løses,vil det i særlig grad tilgodese special relationships, potentielle medlemmer og regionale IOsom OSCE og EU. På sigt vil det kunne få en afsmittende positiv effekt på øvrige liberaledemokratier og nationer, der ikke har medlemspotentiale.I forhold til krisehåndtering og NATO operationer opstilles et mål, knyttet op påsamtænkningstankegangen, om at ville engagerer sig aktivt med andre internationaleaktører før, under og efter en krise med henblik på at anspore fælles analyse, planlægningog praktisk gennemførelse, således at den samlede internationale indsats sammenhængmaksimeres og effektiviseres. NATO henholder sig til, at alliancen er i besiddelse af unikkekrise- og konflikthåndteringskapaciteter, herunder en uforlignelig kapacitet til at deployererog understøtte robuste militære kapaciteter i konfliktområder. (NATO, PO, 2010a, p. 6).44 De tre baltiske stater, hvis grænse med Rusland, til forskel med Polen og Norge, ikke er omfattet af denoprindelige CFE aftale, eftersom at de på det pågældende tidspunkt var en del af Sovjetunionen.39